11.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/17


Meddelelse til de erhvervsdrivende — Licensordninger for import til Fællesskabet af tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Kina — Ændringer fra og med den 1. januar 2009

(2008/C 316/06)

Ved denne meddelelse underrettes de erhvervsdrivende i Fællesskabet om følgende praktiske aspekter af importen til Fællesskabet af tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Kina fra 1. januar 2009.

Den nuværende ordning vedrørende tilsyn med dobbeltkontrol af importen af de kategorier af varer med oprindelse i Kina, der er opført i bilag V til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (1), udløber den 31. december 2008.

Fra 1. januar 2009 vil overgangen til fri omsætning for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Kina uanset datoen for afsendelsen ikke længere kræve importlicens eller tilsynsdokument.


(1)  EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.