31.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/16


Meddelelse fra Kommissionen om medtagelse af de seneste reformbestemmelser for mælk og mejeriprodukter og sukker i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen)

(2008/C 27/05)

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1) udgør en forenklingsretsakt for den fælles landbrugspolitiks forskrifter. Forordningen skulle ikke rejse tvivl om de politiske beslutninger, der ligger til grund for de fælles markedsordninger, der var gældende, da Kommissionen forelagde Rådet forslag til forordning om fusionsmarkedsordningen (december 2006).

Sideløbende med forhandlingerne om fusionsmarkedsordningen gennemførte Rådet en række ændringer af de fælles markedsordninger for mælk og mejeriprodukter og sukker. Det var ikke således ikke muligt at indsætte disse ændringer i fusionsmarkedsordningen, inden forordningen trådte i kraft den 22. oktober 2007.

Ændringerne vedrørende mælk og mejeriprodukter findes i Rådets forordning (EF) nr. 1152/2007 af 26. september 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (2) og Rådets forordning (EF) nr. 1153/2007 af 26. september 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk (3).

Beslutningerne vedrørende sukkersektoren blev udmøntet i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2007 af 9. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker (4).

Den 20. december 2007 godkendte Kommissionen et forslag til forordning om ændring af forordningen om fusionsmarkedsordningen (5), der bl.a. indeholder forslag om at medtage bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1152/2007 og (EF) nr. 1260/2007 i fusionsmarkedsordningen.

Det kan forventes, at Rådet vil vedtage ændringerne i løbet af de første måneder af 2008.


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 258 af 4.10.2007, s. 3.

(3)  EUT L 258 af 4.10.2007, s. 6.

(4)  EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1.

(5)  KOM(2007) 854 endelig.