1.

Retsgrundlaget for De Europæiske Udviklingsfonde (EUF) er de internationale konventioner eller aftaler (1), som Fællesskabet og dets medlemsstater har indgået med en række stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), og Rådets afgørelser om associering af oversøiske lande og territorier (OLT).

1-5.

EUF er sandt nok det vigtigste instrument i Den Europæiske Unions udviklingsbistand til AVS-landene. Kommissionen deler Revisionsrettens synspunkt på en række punkter, men ønsker at gøre opmærksom på de store risici, der er knyttet til forvaltningen af EUF på grund af:

—

omfanget af gennemførte midler

—

den svage forvaltningskapacitet i visse partnerlande

—

de mange store problemer, herunder svagheder i den offentlige forvaltning, i de fleste af modtagerlandene.

2.

Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af hovedparten af EUF’s udgifter. Den Europæiske Investeringsbank (2) (EIB) har siden 1. april 2003 været eneansvarlig for forvaltningen af EUF's investeringsfacilitet. Denne facilitet er hverken omfattet af Rettens revisionserklæring eller Europa-Parlamentets dechargeprocedure (3)  (4).

3.

Efter programmeringsfasen frigøres EUF’s midler i to etaper. Når Kommissionen har modtaget en anmodning fra en AVS-stat, vedtager den finansieringsafgørelser (som vises i regnskabet som finansielle forpligtelser). Dernæst fastsætter Kommissionen og AVS-staten bestemmelserne om, hvordan det pågældende land skal gennemføre disse afgørelser inden for rammerne af en finansieringsaftale, eller om, hvordan Kommissionen selv skal gennemføre dem direkte. Den nationale anvisningsberettigede indgår kontrakter (der bogføres som specifikke retlige forpligtelser) og anviser betalinger. Kommissionen kontrollerer disse anvisninger og foretager betalingerne.

4.

Budgetstøtte er ikke omfattet af denne forvaltningsordning. Finansieringsaftalerne er retlige forpligtelser og giver anledning til betalinger uden indgåelse af specifikke retlige forpligtelser. Efter at have sikret sig, at Cotonouaftalens og finansieringsaftalens betingelser er opfyldt, foretager Kommissionen en første overførsel af midler til modtagerlandenes budgetter. Når midlerne er overført, indgår de i AVS-staternes budgetter, og de anvendes og revideres i henhold til modtagerlandenes egne love og procedurer. Sammen med de vigtigste andre internationale bidragydere vurderer Kommissionen forbedringerne i forvaltningen af de offentlige finanser i disse lande og resultaterne heraf i form af mindskelse af fattigdommen. Kommissionen sikrer sig, at betingelserne i finansieringsaftalen er opfyldt, før den udbetaler efterfølgende trancher.

5.

I Kommissionen forvaltes hovedparten af EUF-programmerne af Samarbejdskontoret EuropeAid (herefter: EuropeAid). En beskeden andel af EUF-projekterne (5) drejer sig om humanitær bistand og forvaltes af Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (GD ECHO).

6.

Efter afslutningen af 6. EUF i 2006 blev 7., 8. og 9. EUF gennemført sideløbende i 2007. 7. EUF planlægges afsluttet i 2008.

7.

I 2007 udgjorde de samlede bidrag fra medlemsstaterne 2 679 millioner euro, inklusive 39 millioner euro i frivillige bidrag til fredsfaciliteten for Afrika inden for rammerne af det interne AVS-samarbejde (6). I regnskabsårets løb begyndte Kommissionen at indkalde bidrag under 9. EUF, da samtlige skyldige bidrag under 8. EUF var opbrugt.

8.

Forpligtelserne til 10. EUF vil blive indgået i perioden 2008-2013. Fonden vil kunne yde 21 966 millioner euro i fællesskabsbistand til AVS-landene, hvad der udgør en stigning på 62 % i forhold til de finansielle tildelinger til 9. EUF.

6.-8.

Kommissionen har på linje med Monterrey- og Paris-dagsordenerne i 2007 videreført sine bestræbelser for at øge bistanden og gøre den mere effektiv. 2007 var som 2006 et vældigt godt år for gennemførelsen af EUF, igen med rekordmange kontrakter og betalinger, en væsentlig reduktion af gamle og sovende forpligtelser og fremskridt i retning af endelig afvikling af 7. EUF. Målet er ved udgangen af 2007 at få disponeret over samtlige bevillinger under 9. EUF, hvilket svarer til gennemførelsen af 15,9 mia. EUR i tidsrummet 2003-2007, dvs. 100 % af midlerne under 9. EUF. Det udgør det højeste beløb i udviklingsfondenes historie.

9.

Tabel 1 og 2 viser den kumulerede udnyttelse af de EUF-midler, som Kommissionen forvalter, og den finansielle gennemførelse. Figur I og II viser de kumulerede midler og afgørelser fordelt på interventionsområder. I maj 2005 vedtog Rådet, at der skulle være disponeret over midlerne fra 9. EUF før den 31. december 2007 (7). I overensstemmelse med denne såkaldte »sunset clause« var der indgået forpligtelser for stort set alle 9. EUF's midler på denne dato. Det lod sig gøre takket være en væsentlig stigning –16,7 % — i de samlede forpligtelser, der var på 3 172 millioner euro. Nettobetalingerne steg med 4,1 % og var på 2 874 millioner euro. Det er lidt under det oprindelige mål, hvilket skyldes likviditetsbegrænsninger ved årets udgang.

9.

Dette var første gang nogensinde, at der var indgået forpligtelser for samtlige midler under en EUF inden den næste EUF’s ikrafttræden. Da 9. EUF trådte i kraft i april 2003, var der under 8. EUF stadig ikke indgået forpligtelser for næsten 2 mia. EUR.

10.

Hermed forøgedes de udestående betalinger fra 10 281 millioner euro ved udgangen af 2006 til 10 579 millioner euro ved udgangen af 2007. 903 millioner euro af de samlede udestående betalinger er midler, der var indgået forpligtelser for mere end fem år tidligere. De samlede forpligtelser, som hverken havde givet anledning til specifikke retlige forpligtelser eller betalinger i de seneste to år, faldt imidlertid betydeligt og var på 100 millioner euro pr. årets udgang. Gennemførelsestempoet, målt som forholdet mellem de samlede uudnyttede midler og de årlige betalinger, holdt sig uændret på 3,7 år.

10.

Kommissionen nåede til usædvanlige resultater i 2007, idet betalingerne steg markant med 12 %, forpligtelserne med 9 % og de uindfriede forpligtelser kunne begrænses til 2,8 %.

11.

I 2007 tegnede sektoren for social infrastruktur inklusive uddannelse, sundhed, vand og basal kloakering sig for det største beløb i EU-bistand, nemlig 852 millioner euro (31 % af de samlede betalinger), fulgt af transport-, kommunikations- og energisektoren med 799 millioner euro (28 %). De samlede betalinger på området råvarehjælp og generel programbistand, inklusive fødevarehjælp og fødevaresikkerhed, tegnede sig for 557 millioner euro, hvoraf 455 millioner euro (16 % af de samlede betalinger) var blevet brugt til programmer for generel budgetstøtte. Bistanden blev fortsat gennemført i tæt samarbejde med FN-organisationer og Verdensbanken (306,5 millioner euro, dvs. 10,7 % af betalingerne).

12.

I henhold til finansforordningen for den 9. EUF (8) skal Kommissionen hvert år forelægge en beretning om den finansielle forvaltning af EUF. Retten gennemgik denne beretning for at vurdere, om den giver en pålidelig redegørelse for målopfyldelsen, den finansielle stilling og de begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på årets aktiviteter. Rettens gennemgang omfattede også en efterprøvelse af de fremlagte finansielle datas pålidelighed samt en opfølgning på Rettens tidligere bemærkninger og dechargemyndighedens henstillinger.

13.

Retten finder, at beretningen om den finansielle forvaltning giver en pålidelig redegørelse for målopfyldelsen, den finansielle stilling og de begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på de aktiviteter, der blev gennemført i 2007. Men i en række tilfælde giver resuméet af Kommissionens opfølgning på Rettens bemærkninger ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt. Retten fremlægger sin analyse i tabel 4 . I øvrigt er oplysningerne fra AVS-staterne om udnyttelsen af Stabexmidlerne (9) og om indeståender i banker i AVS-staterne stadig upålidelige, fordi foranstaltningen er kompleks og EuropeAids kontrol begrænset, selv om EuropeAid er bevidst om problemet og har haft til hensigt at foranstalte revisioner af Stabexmidlerne i alle de pågældende AVS-lande i 2007. Der blev dog kun udført revision i fire af de 38 modtagerlande.

13.

Kommissionen tillægger Revisionsrettens henstillinger allerstørste betydning, og der er fulgt op på samtlige. Kommissionen mener, at indsatsen overordnet har været tilfredsstillende i forhold til Revisionsrettens henstillinger, men Kommissionen vil i fremtiden fremlægge mere detaljerede oplysninger.

14.

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører med henblik på at kunne afgive erklæring om EUF-regnskabernes rigtighed, er at skaffe sig tilstrækkelig sikkerhed til, at den kan drage en konklusion om, i hvor høj grad alle EUF's indtægter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og at årsregnskabet giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Bemærkningerne i revisionserklæringens punkt VI og VII om regnskabernes rigtighed er baseret på en revision af de konsoliderede årsopgørelser (14) og den konsoliderede beretning om den økonomiske forvaltning af 7., 8. og 9. EUF (15). Revisionen omfattede en række revisionshandlinger, hvis sigte det var på grundlag af test at efterprøve dokumentationen for såvel beløb som andre oplysninger. Den omfattede en vurdering af de anvendte regnskabsprincipper, af væsentlige skøn foretaget af ledelsen og af den samlede opstilling af det konsoliderede regnskab.

15.

Bemærkningerne om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i revisionserklæringens punkt VIII-XI er baseret på:

a)

en evaluering af overvågnings- og kontrolsystemerne i EuropeAids centrale tjenestegrene og i fem delegationer (i Ghana, Guinea-Bissau, Madagaskar, Niger og Sudan), som dækker seks lande

b)

en gennemgang i hver enkelt af de besøgte delegationer af en stikprøve af statistisk udvalgte transaktioner, som dækker alle områder undtagen budgetstøtte. Retten reviderede i alt 90 betalinger og 15 specifikke retlige forpligtelser

c)

en gennemgang af 30 statistisk udvalgte betalinger og 15 finansielle forpligtelser vedrørende budgetstøtte. De udvalgte transaktioner repræsenterer henholdsvis 46,0 % af de samlede betalinger og 62,1 % af de finansielle forpligtelser vedrørende budgetstøtte. Revisionen omfattede bilagskontrol og — for 8 betalingers vedkommende — en supplerende analyse i fire af de besøgte lande (Ghana, Guinea-Bissau, Niger og Madagaskar)

d)

en gennemgang af 30 statistisk udvalgte betalinger, som EuropeAids centrale tjenestegrene havde anvist

e)

en gennemgang af 30 statistisk udvalgte transaktioner, som EuropeAids centrale tjenestegrene allerede havde kontrolleret efterfølgende

f)

en gennemgang af 30 statistisk udvalgte finansielle forpligtelser

g)

en gennemgang af den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for EuropeAid og den procedure, der var fulgt ved udarbejdelsen af dem.

16.

Som Retten allerede bemærkede i årsberetningen om EUF for regnskabsåret 2006 (16), har det regnskabssystem, der bruges til EUF, ikke alle de funktioner, som en produktiv og effektiv rapportering af økonomiske oplysninger efter periodiseringsprincippet kræver. Konverteringen af kasseregnskabsdata til et EUF-årsregnskab efter periodiseringsprincippet nødvendiggør derfor en omfattende manuel bearbejdelse, som øger fejlrisikoen. Desuden muliggør regnskabssystemet ikke en særskilt angivelse af den finansielle indvirkning af udsving i valutakurserne, og oplysningerne kan heller ikke udtrækkes manuelt (17). Integreringen af EUF i det regnskabssystem, Kommissionen allerede bruger til registrering af budgetudgifter, var oprindelig planlagt til at skulle finde sted i 2006, men er på grund af tekniske vanskeligheder blevet udsat flere gange og er nu planlagt til at skulle finde sted i begyndelsen af 2009.

16.

Indførelsen af det nye regnskabssystem fra og med 2009 vil rette op på de nuværende begrænsninger. Den manuelle bearbejdning er underlagt streng kontrol for at mindske risici. Det nuværende regnskabssystem for EUF gør det ikke muligt at kortlægge de finansielle virkninger af ændringer i vekselkurserne, men nettoresultatet for finansåret 2007 indeholder dog fortjenester og tab som følge af udsving i vekselkurser.

17.

Årsregnskabet omfatter en hensættelse til imødegåelse af omkostninger, der er påløbet i den periode, rapporten dækker, men som der pr. årets udgang ikke var modtaget fakturaer for. Hensættelsen, hvis omfang er beregnet statistisk på grundlag af en række antagelser, er på 2 087 millioner euro svarende til 83 % af de samlede passiver. Som Retten bemærkede i årsberetningen om EUF for regnskabsåret 2006 (18), har Kommissionen ikke dokumenteret validiteten af antagelsen om, at projektudgifter er lineære. Rettens analyse (19) viser, at EuropeAids metode kan medføre, at de påløbne udgifter ansættes for lavt. Der kan dog ikke sættes tal på indvirkningen på den konsoliderede balance pr. udgangen af 2007.

17.

Kommissionen har i 2007 yderligere forfinet og forbedret sin metode til beregning af hensættelserne ved at anvende en specifik gennemførelsesgrad for hver kontrakttype (gavebistand, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og leverancer).

18.

Det garantibeløb, der er opført i note 1.4 til årsopgørelserne, var på 1 004 millioner euro pr. udgangen af 2007. Retten fandt, at dette beløb er ansat 4,1 % for højt.

18.

Kommissionen har gennem 2007 gjort sig store bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som indlæses i regnskabssystemet. Ved den årlige regnskabsafslutning er der foretaget yderligere kontrol og korrigeringer med henblik på opstilling af årsregnskaberne. Indvirkningen på årsregnskaberne er derfor begrænset og anses ikke for at være af betydning.

19.

I henhold til Cotonouaftalen (20) skal finansieringsaftalen udarbejdes mellem Kommissionen og den eller de berørte AVS-stater senest 60 dage efter, at Kommissionen har truffet afgørelse. Rettens revision viste, at mange finansieringsaftaler (8 ud af 30 reviderede kommissionsafgørelser) ikke var undertegnet af modtagerlandet inden for denne frist.

19.

Kommissionen og modtagerlandene har ikke brudt 60-dagesreglen i Cotonou-aftalen, da denne regel gælder udarbejdelsen af finansieringsaftaler og ikke deres undertegnelse. Fristen for undertegnelse af finansieringsaftaler er den 31. december i år n + 1, idet år n er det år, hvor Kommissionens finansieringsafgørelse er vedtaget (artikel 54, stk. 2, i finansforordningen for 9. EUF). Kommissionen er faktisk i næsten alle tilfælde påpasselig med ikke blot at udarbejde finansieringsaftaler inden for 60 dage efter Kommissionens afgørelse, men også at få dem undertegnet.

20.

Retten konstaterede en række hyppigt forekommende fejl (5 fejl, som indvirker på 4 af de 15 reviderede specifikke retlige forpligtelser) vedrørende de bankgarantier, der efter bestemmelserne skal stilles i forbindelse med tilbud og kontrakter. For så vidt angår én specifik retlig forpligtelse havde man godkendt, at udbudsbestemmelserne blev fraveget, selv om den juridiske betingelse herfor ikke var opfyldt.

20.

Kommissionen mener, at den finansielle risiko er ikke-eksisterende, idet der ikke finder nogen betalinger sted, før bankgarantien er modtaget.

21.

Af 11 betalinger til udvalgte FN-organisationer kunne de 2's lovlighed og formelle rigtighed ikke kontrolleres fuldt ud, fordi Retten ikke kunne få den underliggende dokumentation fra de pågældende FN-organisationer (21). Retten kan derfor ikke drage nogen konklusion om disse transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Herudover skal Retten gøre opmærksom på, at med hensyn til de øvrige FN-transaktioner blev revisionen hæmmet af utilstrækkeligt samarbejde fra FN-organisationernes side, og den blev i sidste ende kun muliggjort ved, at Kommissionens greb ind i tide.

21.

Kommissionen understøtter fuldt ud Revisionsrettens anmodning om at modtage den nødvendige dokumentation fra FN-organisationerne, og dette princip er klart fastlagt i FAFA. Så snart Kommissionen havde fået kendskab til Revisionsrettens vanskeligheder i den forbindelse, henvendte Kommissionen sig til sine kontakter i FN med henblik på at finde en løsning og sikre sig, at Revisionsretten modtog de nødvendige oplysninger.

22.

Rettens revision af betalinger anvist af delegationerne og EuropeAids centrale tjenestegrene afslørede en væsentlig fejlfrekvens (27 fejl med indvirkning på 24 af de 120 undersøgte transaktioner), som indvirker på beløbet for de reviderede underliggende transaktioner. Hovedparten af disse fejl er alvorlige (22) og vedrører især:

—

udgifternes støtteberettigelse: betalinger afholdt uden for den tilladte periode, betaling af moms, betaling ud over det tilladte budget og betalinger vedrørende udgiftstyper, som kontrakten ikke åbner mulighed for (17 fejl, som indvirker på 15 af de 120 undersøgte transaktioner)

—

afregning af forskud, selv om udgiften endnu ikke var afholdt (6 fejl, som indvirker på 6 af de 120 undersøgte transaktioner)

—

betaling af forkerte beløb på grund af regnefejl, betaling for anmeldte mængder, som ikke svarede til de faktiske mængder, og manglende overholdelse af tekniske krav til anlægsarbejder (3 fejl, som indvirker på 3 af de 120 undersøgte transaktioner).

22.

Det kontrolsystem, som Kommissionen har indført for at efterprøve udgifternes lovlighed og formelle rigtighed bygger på det arbejde, der udføres af eksterne revisorer og de tilsynsførende samt på den interne kontrol. Kommissionen erkender, at systemet indebærer en vis risiko for et tilbageværende fejlniveau. I betragtning af, at det er umuligt at foretage en fuldstændig efterprøvning af transaktionerne på grund af de omkostninger, der ville være forbundet med sådanne kontrolforanstaltninger, vil Kommissionen fortsat forbedre sit system på grundlag af en omkostningseffektivitet, der giver en rimelig garanti.

23.

Hovedparten af fejlene burde de anvisningsberettigede have forebygget eller afsløret og korrigeret, før de afregnede forskuddet eller anviste betalingerne. Andre fejl skyldes, at de tilsynsførendes eller revisorernes kontrol var utilstrækkelig. Det er tegn på svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemerne (jf. punkt 32-47). Selv om der ved de revisioner, Kommissionen har planlagt, måske konstateres og korrigeres en række fejl, vil restfejlen sandsynligvis stadig være væsentlig (jf. punkt 39).

23.

De fleste af de påtalte sager vedrører enten betalinger udført på grundlag af en revisionsberetning og bygherrers opgørelser eller afvikling af forskud, som kan indebære senere korrektion.

24.

Rettens revision afslørede også andre tilbagevendende fejl, som kan indvirke på beløbet for de underliggende transaktioner, hovedsagelig vedrørende de bankgarantier, der efter bestemmelserne skal stilles, samt udbudsbestemmelser og kontraktbestemmelser (16 fejl, som indvirker på 15 af de 120 undersøgte transaktioner). Retten konstaterede også fejl uden indvirkning på beløbet for underliggende transaktioner, som f.eks. at betalinger var blevet afholdt for tidligt, at den finansielle støtte fra EUF ikke var blevet synliggjort, og at udgifter var blevet allokeret til forkerte programoverslag (6 fejl, som indvirker på 6 af de 120 undersøgte transaktioner).

24.

To tilfælde vedrører forlængelser af garantistillelser for kontrakter, der står for at blive afsluttet. Restrisikoen var derfor ubetydelig. I alle øvrige tilfælde var garantierne stillet efter kontraktens undertegnelse, men ingen betalinger frigjort før garantierne var modtaget. Der har derfor ikke været tale om nogen finansiel risiko.

25.

I henhold til Cotonouaftalen ydes der direkte budgetstøtte, såfremt forvaltningen af de offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv (23). Kommissionen fortolker denne bestemmelse dynamisk (24). Den mener, at de svagheder, som indvirker på forvaltningen af de offentlige finanser på det tidspunkt, hvor finansieringsafgørelsen træffes, ikke er til hinder for, at der iværksættes et budgetstøtteprogram, hvis viljen til reformer er til stede, og hvis de planlagte reformer bedømmes at være tilfredsstillende. Europa-Parlamentet har sat spørgsmålstegn ved Kommissionens »dynamiske fortolkning« af budgetstøttekriterierne og udtalt, at budgetstøtte kun skal ydes i lande, der allerede opfylder minimumsstandarderne for en troværdig forvaltning af de offentlige finanser (25).

25.

Kommissionen er klar over, at Europa-Parlamentet har sat spørgsmålstegn ved den »dynamiske fortolkning« i gennemgangen af opfølgningen på dechargeanbefalingerne fra 2006, som det fremgår af Revisionsrettens bemærkninger. Kommissionen mener imidlertid fortsat, at fremgangsmåden er nyttig og hensigtsmæssig de enkelte lande taget for sig, da den sætter Kommissionen i stand til bedre at understøtte forbedringer i systemerne for forvaltningen af de offentlige finanser og dermed forbedre de samlede udviklingsresultater ved budgetstøtte for modtagerlandet. Bortset fra at det rent metodemæssigt er vanskeligt, vil opstilling af ex-ante benchmarks for samtlige lande mindske Kommissionens kapacitet til at understøtte reform af forvaltningen af de offentlige finanser, både når sådanne benchmarks er opfyldt, og når de ikke er opfyldt. Kommissionens fremgangsmåde fokuserer derfor på en omfattende analyserende gennemgang på grundlag af en PEFA-vurdering af de offentlige udgifter og landets økonomiske ansvarlighed, behovet for en pålidelig og relevant reformstrategi og overvågning af reformstrategiens tilfredsstillende gennemførelse. Fællesskabet anvender derfor som de fleste øvrige donorer (herunder Bretton Woods-institutionerne) den oprindelige analyse for forvaltning af de offentlige finanser som base for resultatbenchmarks i gennemførelsen af reformstrategien. Selv om Kommissionen erkender, at dens vurdering af fremskridt i reform af forvaltning af de offentlige finanser i højere grad bør struktureres og formaliseres, bemærker den, at et større dokumentationsgrundlag, efterhånden som flere PEFA-vurderinger bliver tilgængelige, vil sætte den i stand til bedre at understøtte sin vurdering af et lands stilling og reformtempo. Endelig erindrer Kommissionen om, at støtteberettigelsen efterprøves i samtlige programfaser, og at under de særlige omstændigheder, der gælder lande i sårbare situationer, forvalter Kommissionen de deraf følgende risici ved typisk at kræve udarbejdelse af et program fra Den Internationale Valutafond til bearbejdelse af basale spørgsmål såsom likviditetsstyring og budgetkontrol.

26.

Rettens revision viste, at 5 af de 15 reviderede forpligtelser (26) vedrører budgetstøtte til AVS-stater, som ikke opfylder Cotonouaftalens krav om, at forvaltningen af de offentlige udgifter skal være tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv. Retten konstaterede alvorlige svagheder ved den interne overvågning af budgettet, regnskabssystemerne, procedurerne for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler og foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption. Vigtige spørgsmål, som giver anledning til bekymring, er, at der ikke i rette tid forelægges reviderede regnskaber, og at den eksterne kontrol ikke er effektiv, hvilket — som Retten allerede har understreget det — er altafgørende for, at der kan dokumenteres gennemsigtighed og regnskabspligt og ansvarlighed. Under sådanne omstændigheder er der meget høj risiko (fiduciary risk) forbundet med tildeling af budgetstøtte. I årsberetningen om EUF for regnskabsåret 2006 (27) anbefalede Retten, at overensstemmelse med Cotonouaftalen benchmarkes mod en række basale krav, men denne anbefaling er ikke blevet fulgt op.

26.

Kommissionen er ikke enig i Revisionsrettens vurdering, for så vidt angår de pågældende fire lande. Som anført i punkt 25 blev samtlige forpligtelser i de stater i sårbare situationer, der nævnes af Revisionsretten, indgået efter, at der var foretaget en evaluering af tilstrækkelig positive fremskridt i systemerne til forvaltning af de offentlige finanser, understøttet af Den Internationale Valutafonds vurderinger. De pågældende lande har efterfølgende fortsat udvist fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser og er fortsat på rette vej mod yderligere budgetstøtte.

27.

I flere tilfælde (7 af de 33 reviderede finansieringsaftaler) var bestemmelserne i finansieringsaftalerne om budgetstøtte ufuldstændige eller uklare. De omfattede ikke de generelle betingelser for budgetstøtte, eller metoden til beregning af de beløb, der skulle udbetales, var tvetydigt defineret, eller de henviste til forpligtelser, som regeringen havde indgået, men fastsatte hverken en frist for, hvornår disse forpligtelser skulle være opfyldt, eller hvilke konsekvenser det ville få, hvis de ikke blev det.

27.

Kommissionen henviser i alle finansieringsaftaler og vurderinger af trancheudbetalinger til de retlige følger af Cotonouaftalen. Kommissionen erkender imidlertid, at det er at foretrække, at støtteberettigelseskriterierne nævnes udtrykkeligt i finansieringsaftalerne og de generelle betingelser i tråd med retningslinjerne for programmering, udformning og forvaltning af generel budgetstøtte. Kommissionen agter derfor yderligere at forbedre kvaliteten af finansieringsaftalerne under 10. EUF. Vedrørende fastlæggelsen af tidspunkter for vurderingen af udbetalingsbetingelserne er tidsplanen i finansieringsaftalen udelukkende vejledende.

28.

Rettens revision af betalinger vedrørende budgetstøtte viste en væsentlig fejlfrekvens (4 fejl med indvirkning på 4 af de 30 reviderede betalinger), som indvirker på beløbet for de underliggende transaktioner. Retten konstaterede, at beregningen af beløb til udbetaling var baseret på en positiv konklusion om, at forvaltningen af de offentlige finanser ville blive bedre, hvilket ikke stemte overens med den vurdering af forholdene, der lå til grund for konklusionen, og at der var brugt en beregningsmetode, der ikke var hjemmel til i finansieringsaftalen. I tre andre tilfælde var der afholdt betalinger, selv om der ikke forelå ajourførte rapporter om forvaltningen af de offentlige finanser. Det indebærer en risiko for, at støtteberettigelsekriterierne ikke var opfyldt.

28.

I hver af de fire sager, som Revisionsretten nævner, har Kommissionen forsøgt at nå til en velunderstøttet afgørelse på grundlag af en motiveret fortolkning af bestemmelserne i de respektive finansieringsaftaler.

29.

I mange tilfælde (6 af de 30 reviderede betalinger) har Kommissionen ikke på en struktureret og formaliseret måde dokumenteret, at de betingelser vedrørende forvaltningen af de offentlige finanser, der knyttede sig til betalingen, var opfyldt. Retten konstaterede bl.a. følgende: vurderinger af fremskridt, som var urimeligt optimistiske eller baseret på forældede eller uhensigtsmæssige oplysninger, konklusioner, som ikke underbygges af de underliggende oplysninger, vurderinger baseret på fremtidige snarere end på allerede stedfundne begivenheder og unøjagtig bedømmelse af indikatorer.

29.

Kommissionen er enig i, at det er nødvendigt på struktureret og formaliseret vis at påvise, at betalingsbetingelserne i forhold til forvaltningen af de offentlige finanser er overholdt.

30.

Aktivitetsrapporten fra generaldirektøren for EuropeAid fremlægger de politiske resultater, tjenestegrenenes forvaltningsresultater og de vigtigste kontrolresultater. Den afspejler også Kommissionens opfølgning på anbefalingerne fra Revisionsretten, den interne revisionstjeneste (IAS) og EuropeAids interne revisionsfunktion (IAC).

31.

Aktivitetsrapporten omfatter specifikke indikatorer for lovlighed og formel rigtighed (28). Indikatorerne omfatter dog ikke finansielle oplysninger f.eks. om revisionsdækning, de fejlfrekvenser, de forskellige kontroller har afsløret, hvor store beløb der er udstedt indtægtsordrer på, og hvor store beløb der faktisk er blevet tilbagebetalt. Det er derfor uklart, hvad der har været generaldirektøren for EuropeAids grundlag for at erklære, at han havde fået rimelig sikkerhed for, at de kontrolprocedurer, der var indført, gav de nødvendige garantier, for så vidt angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Rettens revision afslørede en væsentlig fejlforekomst og svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemerne.

31.

EuropeAid’s årlige aktivitetsrapport for 2007 indeholdt indikatorer for lovlighed og formel rigtighed som f.eks. resultaterne af efterfølgende kontrol og gennemførelsen af den årlige revisionsplan. Generaldirektøren havde adgang til resultaterne af EuropeAid’s tilbagesøgningsaktiviteter samt andre former for kontrol.

32.

I forlængelse af Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol og Rettens anbefaling (29) vedrørende fastlæggelsen af EuropeAids samlede kontrolstrategi er beskrivelsen af de centrale forvaltnings- og kontrolsystemer blevet udviklet til templates for intern kontrol, som er medtaget i aktivitetsrapporten fra generaldirektøren for EuropeAid. Det er et stort fremskridt, men der mangler stadig væsentlige elementer som f.eks. centrale indikatorer til støtte for den sikkerhed, der skal opnås, kontroldækning for nogle af kontrollernes vedkommende og samordning af den forudgående og den efterfølgende kontrol.

32.

EuropeAid er indstillet på at forbedre fremstillingen af disse elementer i sin kontrolstrategi.

33.

I forhold til de midler, der indgås forpligtelser for, er antallet af kommissionsansatte faldende (30). Endvidere forventes antallet af ansatte ikke at stige væsentligt, selv om forpligtelserne forventes at øges betydeligt under 10. EUF. Det er naturligvis helt legitimt at sikre, at de menneskelige ressourcer bruges produktivt, men der er en risiko for, at kvaliteten af kontrollen, efterprøvelsen og overvågningen bliver præget af, at der mangler personale, at personalet er allokeret uhensigtsmæssigt, eller at der ikke kan trækkes på specifikke færdigheder og viden. Det har Europa-Parlamentet (31) udtrykt bekymring for. I øvrigt skaber den stigende budgetstøtte under EUF behov for specifikke færdigheder og viden, og Retten noterer, at EuropeAids interne revisionsfunktion (IAC) har anbefalet, at der udvikles en politik for menneskelige ressourcer på dette område, som skal omfatte mål for, hvor mange ansatte der skal arbejde med budgetstøtte, og hvilke kvalifikationer og hvilken viden de skal have.

33.

Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at hensigtsmæssig bemanding såvel i antal som i færdigheder udgør en udfordring.

34.

Retten konstaterede, at små enheder, som forvalter programoverslag (32), og de partnere, som aftalerne om tilskud er indgået med, ofte er karakteriseret ved svage interne kontrolsystemer. I mange tilfælde har disse enheder således ikke noget hensigtsmæssigt regnskabssystem til registrering af projektudgifter, og ved de revisioner, gennemførelsesorganisationerne giver mandat til, sker det ofte, at forhold vedrørende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed ikke bliver opdaget.

34.

Med henblik på at forbedre kvaliteten for de interne kontrolsystemer i forvaltningsenhederne har Kommissionen udarbejdet en vejledning til forvaltningsenhederne, ligesom Kommissionen regelmæssigt tilbyder uddannelse (22 lande i 2007) og også overvejer muligheden for at udvikle regnskabs- og finansstyringsværktøjer til generel anvendelse.

35.

I forbindelse med store kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, udpeges der en ekstern tilsynsførende til at lede og/eller overvåge udførelsen af opgaven. I en række tilfælde viste Rettens revision, at kvaliteten af de tilsynsførendes kontrol ikke var tilstrækkelig, hvad der indvirkede på transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

35.

Kommissionen har anmodet delegationerne om at styrke kontrollen af de tilsynsførendes arbejde. Kommissionen vil undersøge muligheden for at indføre et regelsæt, der kan sikre, at kvaliteten af den kontrol, der udføres af de tilsynsførende, efterlever kravene til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og bidrage til at øge effektiviteten i tilsynsarbejdet.

36.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at få udvidet kapaciteten i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger ved at yde faglig bistand og stille udstyr til rådighed og sørge for videreuddannelse, så de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger kunne kontrollere EUF's udgifter effektivt. Men AVS-staternes manglende engagement betyder i mange tilfælde, at delegationerne kun i begrænset omfang kan forlade sig på de kontroller, de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger udfører, hvad der giver delegationernes ansatte en større arbejdsbyrde.

36.

Kommissionen viderefører sine bestræbelser på at yde bistand og stille uddannelse til rådighed. I 2007 deltog 1 430 deltagere fra 22 AVS-lande i kurser om EUF’s finansielle procedurer og kontraktindgåelsesprocedurer.

37.

Retten konstaterede svagheder ved kvaliteten af nogle af de anvisningsberettigedes kontroller, navnlig i forbindelse med godkendelse af afregning af forskud og gennemgang af udgiftsbilag, herunder revisorernes arbejde og resultaterne heraf, og opfølgning på revisionsresultater. Desuden arbejder delegationernes ansatte for lidt i marken, f.eks. med henblik på overvågning af de tilsynsførende.

37.

For at sikre, at bestemmelserne i finansforordningen om den anvisningsberettigedes afregning af udgifter overholdes, anvender Kommissionen finansielle kredsløb og standardtjeklister for hver transaktion, hvilket bidrager til harmoniseringen og kvaliteten af de foretagne transaktioner.

38.

Et centralt element i Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer er de revisioner af udgifterne, som delegationerne og EuropeAids centrale tjenestegrene får udført af private revisionsfirmaer, og som skal bidrage til at give sikkerhed for så vidt angår EUF's udgifter.

39.

Den årlige revisionsplan omfatter obligatoriske revisioner baseret på risikoanalyse. Da risikoanalysen ikke er tilstrækkelig dokumenteret, er det ikke klart, hvordan den udføres, og om delegationerne konsekvent udfører en sådan analyse. Den samlede gennemførelsesgrad for den årlige revisionsplan er lav, særlig i delegationerne: 55 % af alle de planlagte revisioner påbegyndes i løbet af året, de øvrige udsættes eller aflyses i nogle tilfælde. Det skyldes til dels delegationernes begrænsede kapacitet til at iværksætte og følge op på revisioner, og selv når der iværksættes revision, er der tale om en lang cyklus, hvor de endelige beretninger udarbejdes meget længe efter, at udgifterne er afholdt. Sådanne systemsvagheder kan bevirke, at den samlede sikkerhed, der kan opnås, bliver mindre end tilsigtet.

39.

Det er klart forklaret i de operationelle retningslinjer for den årlige revisionsplan og risikoanalyse, hvordan risikoanalysen skal foretages. Kommissionen er enig i, at dokumentationsforløbet i risikoanalysen bør styrkes.

40.

Kommissionen tog et afgørende skridt i den rigtige retning på revisionsområdet, da den i oktober 2007 udsendte nye revisionsmandater, som skal anvendes på alle revisioner. Der er gået så kort tid, siden de blev implementeret, at virkningerne af dem endnu ikke er slået igennem, men der er positive tegn på, at de vil gøre det muligt for revisorerne at rapportere mere konsekvent, navnlig for så vidt angår revisionserklæringens form og den anvendte væsentlighedstærskel.

41.

Det væsentligste redskab til overvågning af delegationerne er de halvårlige rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR-rapporter), som delegationerne udarbejder. De er en regelmæssig informationskilde, som gør det muligt for delegationerne at sende EuropeAids centrale tjenestegrene de vigtigste oplysninger om den interne struktur, projektgennemførelsen og de eksterne revisioner. Efterfølgende giver EuropeAids centrale tjenestegrene feedback til delegationerne. Delegationerne rapporterer jævnlig om mangel på kapacitet og ressourcer i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger (jf. punkt 36) og personalemangel (jf. punkt 33).

42.

Der er ikke blevet opsamlet centraliseret ledelsesinformation om omfanget og resultaterne af de revisioner, delegationerne har fået foretaget i 2007. Det betyder, at den sikkerhed, der kan udledes af disse revisioner, ligger på et meget lavere niveau, end den ville have gjort, hvis der var indført et velfungerende ledelsesinformationssystem. Et eksisterende it-redskab, CRIS-Audit, er blevet ændret for at blive mere brugervenligt, og anvendelsen af det blev gjort obligatorisk i januar 2008. Det er så kort tid siden, at det endnu ikke kan vurderes, hvor effektivt det er, men der er positive tegn på, at det vil blive et nyttigt system til overvågning af fremskridt. Det skal videreudvikles noget, før det kan bruges til at vurdere revisionsdækningen med hensyn til udgifterne, til at indsamle og analysere revisionsresultater og -anbefalinger og til at reagere på dem, til at muliggøre en løbende analyse af de problemer, der måtte opstå, og til at sikre, at der gribes ind hurtigt og i rette tid, når der er behov for det.

42.

EuropeAid har udviklet gode værktøjer til at foretage revisioner, og der er mange mekanismer, der bidrager til deres kvalitetskontrol samt til konsolidering og brug af systemiske revisionsresultater.

43.

I flere år er der foretaget nøje kontrol af de revisioner, EuropeAids centrale tjenestegrene har fået udført, og der udarbejdes hvert år en sammenfattende rapport, hvori oplysningerne om disse revisioner opsamles, så systemerne kan blive forbedret, hvor der er behov for det. I 2007 blev der foretaget en lignende kontrol af de revisioner, som delegationerne fik udført, og som udgør hovedparten af revisionerne. Tilgangen hertil er metodisk og dækker de væsentligste områder af interesse, bl.a. at revisionsmandatet følges. Den rapport, som dette arbejde mundede ud i, indeholdt mange faktuelle oplysninger om antal revisionsresultater og klassificeringen af dem.

44.

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol omfatter besøg, hvor man sikrer sig, at delegationernes interne kontrolsystemer fungerer, og efterprøver de transaktionsbaserede efterfølgende kontroller og de revisioner, som EuropeAids centrale tjenestegrene iværksætter.

45.

I 2007 aflagde EuropeAids centrale tjenestegrene et kontrolbesøg i en delegation, som omfattede en undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemernes opbygning og funktion. Besøget var veltilrettelagt og mundede ud i praktiske anbefalinger til forbedring af kontrolsystemerne, men det er det eneste besøg af sin art, der har fundet sted. I 2007 var EuropeAid i færd med at udvikle en standardmetode til brug ved sådanne besøg. Som et led heri blev der gennemført to pilotbesøg, hvor operationelle spørgsmål blev prioriteret højere end overvågnings- og kontrolsystemernes funktion.

45.

EuropeAid vedtog i marts 2008 en standardiseret metode for sådanne kontrolbesøg.

46.

EuropeAids system til transaktionsbaseret efterfølgende kontrol er en effektiv mekanisme til identifikation af fejl vedrørende formelle aspekter ved transaktionerne, men er mindre effektivt, når det drejer sig om at identificere fejl, der indvirker på betalingens beløb. Som nævnt i årsberetningen for regnskabsåret 2006 er det derfor begrænset, hvor meget den transaktionsbaserede efterfølgende kontrol kan bidrage til den samlede sikkerhed, for så vidt angår systemerne og procedurerne samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Rettens revision af en stikprøve af transaktioner, der var kontrolleret efterfølgende, viste også, at kontrollerne i nogle tilfælde ikke havde været ordentlig dokumenteret, at nogle fejl ikke var blevet afsløret, og at der ikke i alle tilfælde var blevet fulgt op på revisionsresultaterne på det gunstigst mulige tidspunkt.

46.

Indførelsen af et system med efterfølgende kontrol af transaktioner og fastlæggelsen af, hvad det skal indeholde, er sket ud fra en vurdering af resterende risici og af interaktionen med andre dele i kontrolsystemet. Transaktionsbaseret efterfølgende kontrol giver en ekstra sikkerhed for vurderingen af de elementer, som er genstand for en sådan kontrol.

47.

Revisioner baseret på risikoanalyse og iværksat af EuropeAids centrale tjenestegrene fastslår en høj fejlfrekvens. Risikoanalysen er ikke dokumenteret godt nok til, at det kan påvises, at EuropeAid har udtaget alle højrisikoemner til revision.

47.

Kommissionen er enig i, at dokumentationsforløbet i risikoanalysen bør styrkes.

48.

EuropeAids interne revisionsfunktions (IAC's) primære formål er at vurdere og evaluere det interne kontrolsystem. IAC udfører sin opgave effektivt. Retten bemærker dog, at IAC's risikoanalyse ikke tager hensyn nok til EuropeAids risikoliste, og at revisionsprogrammet ikke er så fleksibelt, at det kan tilpasses, når den oplevede risiko ændres over tid. I 2007 afsluttede IAC revisioner af budgetstøtte, puljemidler og trustfonde, identifikationsprocessen, udvalgte interne kontrolstandarder i udvalgte delegationer og risikostyring i delegationerne samt en række opfølgningsrevisioner. IAC's konklusioner stemmer generelt overens med Rettens revisionsresultater.

48.

Den interne revisionsstruktur IAC's risikoanalyse danner grundlaget for Kommissionens egen årlige revisionsplan. Hertil kommer, at risici i EuropeAid’s risikoliste vurderes i forhold til den virkning, de har på det område, der skal revideres. Selv om IAC’s risikoliste kan anse et område for at være et højrisikoområde, fremstår samme område muligvis ikke i revisionsplanen for givet år, fordi forretningsprocessen endnu ikke indgår i generaldirektoratets arbejdspraksis eller i visse programmers forvaltningscyklus. IAC’s risikoliste ajourføres flere gange årligt for at tage højde for dokumenterede ændringer i EuropeAid’s risikokontekst.

49.

Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS) udførte en revision af efterfølgende kontrolaktiviteter (33) i EuropeAid. Dens konklusioner stemmer overens med Rettens revisionsresultater vedrørende den samlede kontrolstrategi (jf. punkt 32) og planlægningen og overvågningen af revisionerne (jf. punkt 38 og 42).

49.

IAS-revisionen blev foretaget på et tidspunkt, hvor strategien var under udarbejdelse med henblik på formalisering. Konklusionerne kunne ikke tage højde for de udviklinger, der indtraf efterfølgende.

50.

IAS udførte også en endelig opfølgningsrevision af finansieringen af ngo'er i EuropeAid og en revision af støtteberettigelsen af omkostninger under den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) med De Forenede Nationer. Sidstnævnte revision bekræftede, at FAFA er udformet hensigtsmæssigt, men viste også, at der stadig er behov for at implementere kontrolmekanismerne effektivt og mere gennemgribende på både projekt- og partnerniveau, f.eks ved, at kontrollerne af betalingerne styrkes, og det sikres, at kontrolbesøgene har en passende dækning (34).

50.

EuropeAid har gjort væsentlige fremskridt siden færdiggørelsen af IAS-revisionerne i 2006 og begyndelsen af 2007 vedrørende FAFA:

—

Den formelle analyse af FN-agenturernes overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder er foretaget (dækningsgrad på 97 %).

—

I tråd med Kommissionens forøgelse af bidragene til FN-agenturerne er antallet af kontrolbesøg steget mærkbart (39 i 2007 mod 7 i perioden 2005-2006).

—

Planlægningen af kontrollen foretages på årsbasis.

—

Kontrolresultaterne er konsolideret.

—

Kommissionen og FN-agenturerne har undertegnet fælles retningslinjer for indberetningen for at forbedre denne.

51.

På grundlag af sin revision konkluderer Retten, at EUF's regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2007, i alt væsentligt er rigtigt, men Retten skal gøre opmærksom på bemærkningen i punkt 17 om hensættelsen til imødegåelse af påløbne omkostninger.

52.

På grundlag af revisionen konkluderer Retten, at:

a)

når der ses bort fra effekten af de forhold, der er beskrevet i punkt 19, 20 og 27, er de transaktioner, der ligger til grund for EUF's indtægter og forpligtelser, uden væsentlige fejl. Desuden skal Retten påpege den høje risiko (fiduciary risk), der knytter sig til de forhold, der nævnes i punkt 25 og 26

b)

der er en væsentlig fejlfrekvens i de transaktioner, der ligger til grund for EUF's betalinger.

53.

Rettens vurdering af De Europæiske Udviklingsfondes overvågnings- og kontrolsystemer er, at de er delvis effektive. Tabel 3 giver en oversigt over Rettens vurdering af EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer (35).

53.

I betragtning af de finansielle og menneskelige ressourcer, som Kommissionen har til sin rådighed, mener Kommissionen at have indført kontrolsystemer, der sætter den i stand til at give en rimelig garanti.

54.

EuropeAid har fortsat arbejdet på at afhjælpe en række af de mangler, som Retten har nævnt i tidligere årsberetninger. EuropeAid har udviklet nye revisionsmandater og implementeret et ledelsesinformationssystem, CRIS-Audit, i relation til revisionernes dækning og resultaterne af dem. Retten hilser EuropeAids bestræbelser på at udvikle en kontrolstrategi velkommen, men der er stadig nogen uklarhed om en række væsentlige elementer, navnlig med hensyn til nogle af kontrollernes omfang, samordningen af den forudgående og den efterfølgende kontrol og centrale indikatorer, som generaldirektøren kan anvende til underbygning af den samlede sikkerhed, der gives.

54.

Kommissionen hilser Revisionsrettens anerkendelse af de konstante fremskridt i tidligere år velkommen.

55.

Der er behov for fortsatte bestræbelser for at forbedre udformningen og/eller implementeringen af en række systemer. Følgende anbefalinger bør ses i den sammenhæng:

55.

a)

EuropeAids kontrolstrategi bør omfatte centrale indikatorer, som generaldirektøren kan anvende til underbygning af den samlede sikkerhed, der gives, en definition af nogle af kontrollernes omfang, samordning af den forudgående og den efterfølgende kontrol, samt en angivelse af de menneskelige ressourcer, der er brug for

a)

EuropeAid er indstillet på at forbedre fremstillingen af disse elementer i sin kontrolstrategi.

b)

Der bør gennemføres en undersøgelse af, om EuropeAids centrale tjenestegrene og delegationerne har de fornødne menneskelige ressourcer med de kvalifikationer, der skal til for at sikre kontrollernes kvalitet

b)

Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at hensigtsmæssig bemanding såvel i antal som i færdigheder udgør en udfordring, og er indstillet på at foretage gennemgangen.

c)

Gennemførelsesorganisationernes forvaltning bør støttes bedre. Det bør involvere en udvidelse af de delegationsansattes tilstedeværelse i marken, støttesystemer til brug ved regnskabsaflæggelsen og uddannelse, især i forbindelse med projekter, der gennemføres via programoverslag

c)

EuropeAid vil udvikle flere værktøjer for at forbedre gennemførelsesorganisationernes forvaltning og vil indføre nye mandater for revisionen af nye programoverslag.

d)

Ved de kontroller, delegationerne udfører, før de anviser betalinger, bør betalingsanmodningerne studeres grundigere, og der bør i højere grad fokuseres på, at udgiften reelt er afholdt, og at den er støtteberettiget og beregnet nøjagtigt. Kvaliteten af de tilsynsførendes og revisorernes arbejde bør overvåges bedre

d)

For at sikre at bestemmelserne i finansforordningen om den anvisningsberettigedes afregning af udgifter overholdes, anvender Kommissionen standardiserede finansielle kredsløb og standardtjeklister for hver transaktion, hvilket bidrager til harmoniseringen og kvaliteten af de foretagne transaktioner.

e)

Implementeringen af CRIS-Audit bør gøre det muligt at overvåge revisionsdækningen og resultaterne af revisionen. Kvalitative oplysninger om de anbefalinger, der bliver givet, og de forbedringer, der bør indføres til afhjælpning af de konstaterede forhold, er af afgørende betydning for, at det kan sikres, at det overordnede formål med at få foretaget revision bliver nået

e)

Efter ikrafttrædelsen af det nye CRIS-Auditmodul den 1. januar 2008, og det kontraktbeløb, der skal revideres, knyttes til det reviderede beløb, vil det lette beregningen af revisionsdækningen samt analysen af revisionsresultaterne efter typologi.

Kommissionen er enig i Revisionsrettens anbefaling, og Kommissionen opsamler og analyserer årligt revisionsresultater med henblik på at gøre erfaringer og indføre hensigtsmæssige forbedringer.

f)

De transaktionsbaserede efterfølgende revisioner bør omfatte en bedre gennemgang af den underbyggende dokumentation, så det sikres, at transaktionerne ikke er behæftet med fejl med hensyn til støtteberettigelse og forekomst, og at de kontroller, der blev udført, før betalingen blev anvist, var tilstrækkelige

f)

Kommissionen arbejder til stadighed på at forbedre sine systemer og vil være særligt opmærksom på spørgsmålet om fyldestgørende understøttende dokumentation vedrørende programoverslag.

g)

Standardmetoden for kontrolbesøg bør udformes endeligt, og der bør aflægges flere besøg. Den nye metode bør stadig fokusere på overvågnings- og kontrolsystemernes udformning og funktion.

g)

EuropeAid vedtog i marts 2008 en standardiseret metode for disse kontrolbesøg, og en forøgelse af antallet af kontrolbesøg er planlagt.

56.

For så vidt angår budgetstøtte, bør følgende anbefalinger tages op til overvejelse:

56.

a)

Overensstemmelse med Cotonouaftalen bør benchmarkes mod basale krav, der skal være opfyldt, før der ydes budgetstøtte, f.eks., at der i rette tid foreligger offentliggjorte og reviderede regnskaber

a)

Som nævnt i punkt 25 anvender Kommissionen som en del af den dynamiske fortolkning den oprindelige analyse for forvaltningen af de offentlige finanser og reformprogrammet som base for resultatbenchmarks for de enkelte lande, og Kommissionen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at opstille fælles minimumsstandarder, som anvendes ens på alle lande.

b)

De resultatindikatorer, der anvendes, bør gøre det muligt klart at påvise fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser. Dette kan opnås ved, at man fokuserer på indikatorer, der måler resultatopfyldelsen over tid, i kombination med indikatorer for resultaterne af enkeltstående begivenheder

b)

I forhold til andre sektorer er det vanskeligere og mere komplekst at afgrænse resultatindikatorer for forvaltningen af de offentlige finanser. Kommissionen stiller sig imidlertid positivt over for anvendelsen af resultatindikatorer, når sådanne forelægger, og de måler virkningerne af reformerne, men anvender også procesindikatorer og andre foranstaltninger for at overvåge fremskridt i gennemførelsen af reformprogrammet.

c)

Med henblik på at kunne anføre sine konklusioner om fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser struktureret bør Kommissionen sikre, at de data, afgørelserne om udbetaling baseres på, er pålidelige og i højere grad bygger på begivenheder, der allerede har fundet sted, end på forudsigelser af, hvad fremtiden vil bringe

c)

Når Kommissionen vurderer støtteberettigelse, er det under hensyntagen til en afvejning mellem tidligere resultater og fremtidige tilsagn. Samtidigt er Kommissionen enig i, at der i vurderingen af udbetalinger skal lægges vægt på påvisningen af resultater.

d)

Før et budgetstøtteprogram starter, bør EuropeAid sikre, at der foreligger en klar og fuldstændig vurdering af forvaltningen af de offentlige finanser, og at modtagerlandet har et troværdigt og relevant reformprogram, som sikrer, at alle væsentlige svagheder afhjælpes inden for en overskuelig fremtid

d)

Kommissionen er enig i, at systemer til forvaltning af de offentlige finanser bør vurderes før tildelingen af budgetstøtte, og Kommissionen foretrækker at foretage sådanne vurderinger inden for PEFA-rammerne. Det forventes, at der i alle lande, der modtager budgetstøtte fra EUF, vil være foretaget PEFA-vurderinger inden udgangen af 2008. I de fleste tilfælde har regeringerne allerede indført reformprogrammer for forvaltningen af de offentlige finanser, som måske skal tilpasses i forhold til resultaterne. Når nye programmer skal udarbejdes, skal Kommissionen være overbevist om regeringens indstilling på at udvikle og gennemføre de krævede reformforanstaltninger for forvaltningen af de offentlige finanser, før tildelingen af budgetstøtte kan finde sted.

e)

Finansieringsaftalernes kvalitet bør højnes ved, at der i alle aftaler indarbejdes generelle betingelser, utvetydige bestemmelser og klare krav om fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser

e)

Kommissionen vil søge at sikre, at finansieringsaftaler omfatter generelle betingelser, og at vurderingen af støtteberettigelsen i forhold til forvaltningen af de offentlige finanser udføres på struktureret og formaliseret vis. Specifikke resultatindikatorer for forvaltningen af de offentlige finanser inden for forskellige trancher bør være klare og præcise, så fremskridt kan måles over tid.

f)

Da budgetstøtten bliver mere og mere omfattende, bør der udvikles en politik for menneskelige ressourcer på grundlag af en analyse af, hvilke kvalifikationer og hvilken viden der er behov for til forvaltning af denne støtte.

f)

Ud over at ansættelsen af personale tilpasses til de specifikke behov, der gør sig gældende ved budgetstøtteprogrammer, er Kommissionens ansvarlige tjenestegrene i færd med at gennemføre et betydeligt antal uddannelseskurser for personalet i delegationerne og i de centrale tjenestegrene om specifikke spørgsmål i forbindelse med budgetstøtte (forvaltning af de offentlige finanser, makroøkonomi, måling af resultater, sektorspecifikke spørgsmål osv.).