Udtalelse fra Kommissionen om Den Europæiske Centralbanks henstilling om en rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information /* KOM/2008/0898 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 13.1.2009 KOM(2008) 898 endelig UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN om Den Europæiske Centralbanks henstilling om en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN om Den Europæiske Centralbanks henstilling om en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information 1. INDLEDNING 1.1. Den 15. september 2008 vedtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en henstilling[1] (herefter benævnt "henstillingen") om en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (herefter benævnt "forordningen"). 1.2. Den 13. oktober 2008 besluttede Rådet at høre Kommissionen og opfordrede Kommissionen til at afgive udtalelse om henstillingen så hurtigt som muligt. 2. GENEREL HENVISNING TIL ESCB'S OPGAVER 2.1. Kommissionen bifalder henstillingens målsætning om at mindske den generelle rapporteringsbyrde og i særdeleshed både den nuværende og fremtidige byrde for referencerapporteringspopulationen. I denne forbindelse er ECB's mandat til at pålægge referencerapporteringspopulationen statistiske rapporteringskrav generelt begrænset af bl.a. EF-traktaten og artikel 5 i protokol (nr. 18) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB. 2.2. Da det i henstillingen ikke er præciseret, hvilken "information" der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordningen kan indsamles af ECB hos referencerapporteringspopulationen, bør det dog anføres, at ECB inden for det kompetenceområde, der er fastlagt i EF-traktaten, kan indsamle sådan information, som er strengt nødvendig for at udføre ESCB's opgaver. 2.3. Begrebet "europæiske statistikker", der er anvendt i den anbefalede forordning, er ikke defineret. I den anbefalede henstilling kunne der uden at berøre de statistiske systemers opgaver også være nævnt "statistikker om euroområdet". I denne forbindelse kunne der i den anbefalede henstilling indføjes en definition af "europæiske statistikker" og "statistikker om euroområdet", der uden at berøre de respektive kompetenceområder afspejler den definition, som er indeholdt i den kommende forordning om europæiske statistikker, og som navnlig vedrører ESCB's statistiske arbejdsprogram til fastlæggelse af de europæiske statistikkers indhold. 2.4. Det er nødvendigt med et effektivt samarbejde mellem det europæiske statistiske system (ESS) og ESCB for at sikre en koordineret tilgang til de forskellige områder inden for europæiske statistikker, bl.a. inden for rammerne af det europæiske nationalregnskabssystem, og for at undgå eventuelle overlapninger i det statistiske arbejde på europæisk plan, specielt inden for betalingsbalancestatistik, statistik vedrørende finansielle konti og virksomhedsstatistik. Det er her vigtigt, at det for nyligt nedsatte ESS-Udvalg på passende måde inddrages i udarbejdelsen af ESCB's statistiske arbejdsprogrammer. En koordineret indsats ville ligeledes være hensigtsmæssig, når det drejer sig om at mindske den generelle respondentbyrde. Desuden bør der fokuseres på samarbejdet mellem ESS og ESCB på det praktiske plan via aftaler. 2.5. Da det er af stor betydning at koordinere indsatsen inden for de forskellige områder af europæiske statistikker og reducere rapporteringsbyrden for referencerapporteringspopulationen, kan det være nødvendigt, at det i den anbefalede forordning i højere grad præciseres, hvilke data der skal indsamles og bearbejdes, bl.a. inden for statistik om finansiel stabilitet og makroprudentielle indikatorer, således at det bliver muligt rettidigt at identificere potentielle risici på tværs af grænser og sektorer. Til dette formål og for at sikre en effektiv udnyttelse af de data, der indsamles hos referencerapporteringspopulationen, forudsætter det en koordineret udveksling af oplysninger mellem ESS og ESCB, således at Kommissionen regelmæssigt modtager statistiske oplysninger, herunder data vedrørende de enkelte lande, som er nødvendige for en effektiv udøvelse af Fællesskabets virksomhed, jf. artikel 285, stk. 1, i EF-traktaten, og for udførelsen af andre opgaver i den politiske beslutningsproces. Med henblik herpå kunne den anbefalede forordning indeholde særlige bestemmelser for at sikre, at de respektive data overføres fra ESCB til ESS. 3. JUSTERING AF REFERENCERAPPORTERINGSPOPULATIONEN 3.1. Kommissionen anerkender, at det som understreget i den anbefalede forordning er nødvendigt at justere referencerapporteringspopulationen, og især at det er nødvendigt for ECB at kunne indsamle de nødvendige statistiske oplysninger fra forskellige typer finansielle selskaber, herunder forsikringsselskaber og pensionskasser, uden at udvide referencerapporteringspopulationen uforholdsmæssigt meget. At ESCB indsamler statistiske oplysninger vil almindeligvis kræve, at de pågældende oplysninger ikke allerede indsamles af andre organer, herunder institutionerne i ESS, og at fordelene opvejer udgifterne i forbindelse hermed. 3.2. Det bør nævnes, at "postgiroinstitutter", som er omtalt i artikel 2, stk. 2, litra b), i den anbefalede forordning, tilhører kategorien "andre monetære finansielle institutioner"og dermed er omfattet af sektoren "finansielle selskaber", som er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra a) i den anbefalede forordning. 3.3. Endvidere kunne artikel 2, stk. 2, litra d), i den anbefalede forordning være mere præcis vedrørende "udstedere af elektroniske penge", jf. definitionen i artikel 1, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (herefter benævnt "e-pengedirektivet"). 3.4. Da begreberne "grænseoverskridende positioner", "grænseoverskridende transaktioner", "finansielle positioner" og "finansielle transaktioner", der anvendes i artikel 2, stk. 2, litra c), d) og e), i den anbefalede forordning, hverken er udtrykkeligt defineret eller tilstrækkeligt præcise til at afgrænse referencerapporteringspopulationen, vil teksten være klarere, hvis det præciseres, hvilke rapporteringsenheder der indgår i referencerapporteringspopulationen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), d) og e) i den anbefalede forordning. 3.5. Såfremt justeringen af referencerapporteringspopulationen som nævnt i henstillingen medfører en mærkbar forøgelse af respondentbyrden, kræver det en nærmere begrundelse, da en sådan justering også kan få konsekvenser for indsamlingen af statistiske data i ESS. Den anbefalede forordning skal derfor bl.a. kunne sikre, at ESS' og ESCB's indsamling af data ikke overlapper hinanden. 3.6. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål kræves det, at de nationale myndigheder skal indberette individuelle data om multinationale grupper af foretagender og tilknyttede enheder til Kommissionen (Eurostat), som vil etablere et netværk af registre over multinationale grupper af foretagender. Eftersom de nationale centralbanker og ECB kan deltage i dette netværk, kunne ESCB opfordres til at anvende dette netværk i størst muligt omfang. 4. STATISTISKE PRINCIPPER 4.1. Kommissionen bifalder ECB's forslag om, at forordningen skal indeholde en henvisning til de statistiske principper vedrørende ESCB's udvikling, opstilling og formidling af statistikker. 4.2. Da ESS og ESCB er opbygget på grundlag af to parallelle systemer og styringsstrukturer, og da de statistiske principper, der gælder for ESS, ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de principper, der gælder for ESCB, kan det være tilrådeligt at definere de statistiske principper, der gælder for ESCB's udvikling, opstilling og formidling af statistiske oplysninger. 4.3. Navnlig bifalder Kommissionen henstillingens henvisning til de statistiske principper, hvilket kunne forbedre gennemsigtigheden ved at gøre oplysningerne om de af ESCB anvendte metoder og procedurer offentligt tilgængelige. 5. FORSKRIFTER OM TAVSHEDSPLIGT 5.1. Generelt bifalder Kommissionen, at der i den anbefalede forordning er indført forskrifter om tavshedspligt i forbindelse med udveksling af fortrolige oplysninger inden for ESCB og mellem en ESCB-institution og en ESS-institution og forskrifter, som svarer til bestemmelserne i forordningen om europæiske statistikker for så vidt angår fortrolige oplysninger, der overføres af en ESS-institution til en ESCB-institution. Imidlertid kunne der i den anbefalede forordning være en klarere sondring mellem disse to systemer. 5.2. At både ESS og ESCB har et regelsæt for behandling af fortrolige oplysninger, kan medføre praktiske vanskeligheder og give anledning til misforståelser blandt respondenterne. 5.3. For bl.a. at sikre, at referencerapporteringspopulationen har tillid til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, bør ESCB's forskrifter om tavshedspligt ligge så tæt op ad ESS' regler som muligt, især i de tilfælde, hvor der er blevet indsamlet data til statistiske formål og ikke i tilsynsøjemed, eftersom de nationale centralbanker her optræder som statistiske organer og også opfattes som sådanne af respondenterne. 5.4. Hvis den anbefalede forordning indeholdt klarere regler for behandling af fortrolige statistiske oplysninger, ville det også medvirke til at sikre, at oplysninger, der overføres fra en ESS-institution til en ESCB-institution, udelukkende anvendes til statistiske formål. 6. ANDET 6.1. Hvad angår artikel 1, stk. 4, i den anbefalede forordning omtales Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab som "ENS 95" (i betragtning 7 i forordningen). Med henblik på ensartet terminologi i forordningen kunne det derfor overvejes at erstatte udtrykket "i bilag A" i artikel 1, stk. 4, i den anbefalede forordning med udtrykket "i ENS 95". 6.2. Endvidere kunne det være tilrådeligt at ajourføre definitionen af "elektroniske penge" i forordningen i overensstemmelse med definitionen af elektroniske penge i artikel 1, stk. 3, litra b), i e-pengedirektivet. 7. KONKLUSION 7.1. Kommissionen bifalder generelt den anbefalede forordning, eftersom den bidrager til et effektivt samarbejde mellem ESS og ESCB ved indsamlingen og udvekslingen af statistiske oplysninger og udarbejdelsen af konsistente statistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Der gøres dog opmærksom på, at den anbefalede forordning kunne være mere præcis vedrørende referencerapporteringspopulationen inden for rammerne af ESCB's opgaver og vedrørende forskrifterne om tavshedspligt. 7.2. Der bør sikres størst mulig gennemsigtighed vedrørende de data, ESCB indsamler i sektoren finansielle selskaber. For at sikre bedre gennemsigtighed bør de indsamlede data, herunder også de statistiske aggregater, der er udarbejdet på grundlag heraf, gøres offentligt tilgængelige. Selv om forordningen bør indføre bedre gennemsigtighed, er det vigtigt samtidigt at sikre et højt databeskyttelses- og fortrolighedsniveau, således at de økonomiske aktører ikke kan identificeres, og sektorens stabilitet ikke påvirkes. På baggrund heraf kan det foreslås at indføre bestemmelser i forordningen, som skal sikre, at de af ESCB indsamlede data hos de finansielle selskaber er gennemsigtige og offentligt tilgængelige, uden at det høje databeskyttelsesniveau derved forringes. 7.3. Endelig vil Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om europæiske statistikker og den planlagte revision af Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 også kunne give nye impulser til samarbejdet mellem ESCB og ESS, f.eks. via nye initiativer i retning af fælles programmer og strategiske målsætninger for udarbejdelse, udvikling og formidling af europæiske statistikker. [1] EUT C 251 af 3.10.2008, s. 1.