52008PC0835

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Fællesskabets vegne om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Guinea /* KOM/2008/0835 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 3.12.2008

KOM(2008) 835 endelig

HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Fællesskabets vegne om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Guinea

HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Fællesskabets vegne om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Guinea

BEGRUNDELSE

Den 28. marts 1983 indgik Fællesskabet og Republikken Guinea en fiskeriaftale om fiskeri ud for Guineas kyst[1], hvor den sidste protokol[2], der trådte i kraft den 26. april 2004, og som fastsætter de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen, udløber den 31. december 2008.

Kommissionen foreslår, at der forhandles en ny protokol, som er bedre tilpasset de konstaterede muligheder og behov inden for medlemsstaternes flåde, i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2004 om fiskeripartnerskabsaftalerne. Undertegnelse af en ny protokol inden udløbsdatoen for den nuværende protokol kunne bidrage til at sikre kontinuiteten i fiskeriaktiviteterne.

Derudover - og for at tage hensyn til Rådets konklusioner fra 2004 om fiskeripartnerskabsaftalerne - bør der forhandles en ny fiskeripartnerskabsaftale i stedet for den nuværende fiskeriaftale med Republikken Guinea.

Rådet anmodes derfor om at godkende de forhandlingsdirektiver, der er vedlagt som bilag til denne henstilling.

2. HENSTILLING

På baggrund af ovenstående henstiller Kommissionen derfor, at:

- Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med henblik på indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Guinea

- Kommissionen fører disse forhandlinger i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

- Rådet godkender de forhandlingsdirektiver, der er vedlagt som bilag til denne henstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Kommissionens vegne

Medlem af Kommissionen

BILAG

Forhandlingsdirektiver

Formålet med forhandlingerne er at indgå en fiskeripartnerskabsaftale mellem Fællesskabet og Republikken Guinea på grundlag af Rådets konklusioner af 15. juli 2004, som er baseret på Kommissionens meddelelse af 23. december 2002.

For at sikre, at denne partnerskabsaftale kan tjene til at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, vil Kommissionen basere forhandlingerne på følgende målsætninger:

- fastlæggelse af fiskerimulighederne for EF-fartøjer under hensyntagen til både aktørernes reelle udnyttelse af fiskerimulighederne i den nuværende protokol, fremtidsudsigterne for fiskeriaktiviteterne, ressourcesituationen og Republikken Guineas mulighed for at gennemføre en politik for en bæredygtig forvaltning af ressourcerne

- hensyntagen til den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning

- styrkelse af dialogen om sektorpolitikken med det formål at tilskynde til indførelse af en ansvarlig fiskeripolitik i sammenhæng med målsætningerne for landets udvikling, navnlig for så vidt angår kontrol med og overvågning af fiskeriet, forvaltning af ressourcerne og forbedring af hygiejnen i forbindelse med fiskevarer.

[1] Rådets forordning (EØF) nr. 971/83 af 28. marts 1983 – EFT L 111 af 27. april 1983, s. 1.

[2] Rådets forordning (EØF) nr. 830/2004 af 26. april 2004 om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2008 – EUT L 127 af 29.4.2004, s. 31.