52008PC0681

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2008/0681 endelig udg. - COD 2006/0272 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.10.2008

KOM(2008) 681 endelig

2006/0272 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU

OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

2006/0272 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU

1. Indledning

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets ændringsforslag.

2. Sagsforløb

Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet: (dokument KOM(2006) 784 endelig - 2006/0272 COD): | 13.12.2006 |

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 11.7.2007 |

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 29.11.2007 |

Fælles holdning vedtaget (med enstemmighed): | 3.3.2008 |

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets andenbehandling: | 9.7.2008 |

3. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Den 13. december 2006 godkendte Kommissionen en serie forslag til foranstaltninger med det mål at sætte nyt liv i jernbanesektoren ved at fjerne hindringerne for togenes færdsel på det europæiske jernbanenet.

Kommissionen havde to hovedmotiver til dette initiativ:

- at lette togenes frie færdsel i EU ved at gøre idriftsætningsproceduren for lokomotiver mere effektiv og gennemskuelig

- at forenkle regelsættet ved at konsolidere og samle direktiverne om interoperabilitet i jernbanesystemet.

En af foranstaltningerne går ud på at ændre direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed. Kommissionen havde tre hovedformål med forslaget:

- at indføre princippet om gensidig anerkendelse af eksisterende ibrugtagningstilladelser udstedt af en medlemsstat. Ifølge dette princip skal rullende materiel, der er godkendt til ibrugtagning i en medlemsstat, eventuelt kun gøres til genstand for en supplerende godkendelse i en anden medlemsstat, for så vidt angår de supplerende nationale krav, der f.eks. kan skyldes særlige forhold ved det nationale jernbanenet

- at udvide agenturets kompetenceområde, så det kan registrere de forskellige gældende nationale procedurer og tekniske forskrifter og ajourføre (forlænge) listen over krav, der kun skal opfyldes en enkelt gang, enten fordi der er tale om internationalt anerkendte forskrifter, eller fordi de kan betragtes som ækvivalente

- at afklare forholdet mellem jernbanevirksomheder og de organer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen. Sagen er den, at der er kommet nye regler for kontrakter om brug af køretøjer, efter at den nye konvention om international jernbanetransport (COTIF 1999) er trådt i kraft. Kommissionen foreslår derfor at definere begrebet ihændehaver og præcisere forholdet mellem selskabet og denne, navnlig i henseende til vedligeholdelse.

4. KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

Som følge af aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet ved førstebehandlingen om at overføre bestemmelserne i dette direktivforslags artikel 14 om ibrugtagning og gensidig accept af rullende materiel til det omarbejdede forslag til interoperabilitetsdirektiv indeholder dette forslag stort set kun indførelsen af forskriftsproceduren med kontrol og en artikel om vedligeholdelse af køretøjer.

Efter flere måneders forhandlinger under slovensk formandskab er der fundet en løsning og lavet en aftale i forbindelse med den uformelle trilog den 24. juni 2008. Denne aftale vedrører hovedsagelig certificering af enheder, som har til opgave at vedligeholde køretøjer.

Kommissionen kan acceptere den kompromisændring, som Europa-Parlamentet vedtog i forbindelse med andenbehandlingen.