52008PC0613

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet /* KOM/2008/0613 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.10.2008

KOM(2008)613 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1], særlig artikel 20,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/1996 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[2], særlig artikel 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår adgang til farvande og ressourcer samt bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(2) Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet fastsætte fiskerimulighederne pr. fiskeri eller fiskerigruppe og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3) For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes nærmere betingelser for udøvelse af fiskeri.

(4) Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der vedrører fordelingen af fiskerimuligheder.

(5) Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(6) For at bidrage til bevarelsen af fiskebestandene bør der i 2009 iværksættes en række supplerende foranstaltninger vedrørende de tekniske betingelser for fiskeri.

(7) Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med de gældende EF-retsforskrifter på området, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik[3] og Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer[4].

(8) Eftersom der inden denne forordnings ikrafttræden i én medlemsstat traditionelt er blevet anvendt garn med en maskestørrelse på under 400 mm til fiskeri efter pighvar, og for at muliggøre en passende tilpasning til de tekniske foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, bør fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, have tilladelse til at fiske efter pighvar med garn med en mindstemaskestørrelse på mindst 360 mm.

(9) For at sikre korrekt håndhævelse og kontrol bør maskestørrelsen måles efter Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet[5].

(10) På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at indrømme en undtagelse fra seksugersperioden, jf. punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Formål

Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for 2009 for visse fiskebestande i Sortehavet og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af sådanne fiskerimuligheder.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Sortehavet.

2. Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.

Artikel 3 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:

a) "GFCM": Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

b) "Sortehavet": det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/31/2007/2

c) "samlet tilladt fangstmængde (TAC)": den mængde, det hvert år er tilladt at fange af hver bestand

d) "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland.

KAPITEL IIFiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser

Artikel 4 Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

Fordelingen af fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne, jf. bilag I, må ikke indskrænke følgende:

1) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

2) omfordeling, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93 og artikel 23, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002

3) supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

4) nedsættelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 23, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 6 Betingelser for fangster og bifangster

1. Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er taget af fiskerfartøjer fra en medlemsstat, der har fået tildelt en kvote, og hv is denne kvote ikke er opbrugt.

2. Alle landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel.

Artikel 7 Tekniske overgangsforanstaltninger

De tekniske overgangsforanstaltninger er fastsat i bilag II.

KAPITEL IIIAfsluttende bestemmelser

Artikel 8 Dataoverførsel

Når medlemsstaterne sender Kommissionen data om de landede mængder fisk, der er fanget i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 9 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Fangstbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsninger for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger

I nedenstående skemaer fastsættes TAC'er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) pr. bestand, fordelingen mellem medlemsstaterne og dertil knyttede betingelser for kvoteforvaltning fra år til år.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:

Videnskabeligt navn | Alfa-3-ISO-kode | Almindeligt navn |

Psetta maxima | TUR | Pighvar |

Sprattus sprattus | SPR | Brisling |

Art: | Pighvar | Område: | Sortehavet |

Psetta maxima |

Bulgarien Rumænien | 50 50 | Præventiv TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

EF | 100 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Brisling | Område: | Sortehavet |

Sprattus sprattus |

Præventiv TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

EF | 12 750 (1) |

TAC | Ikke relevant |

(1) Må kun fanges af fartøjer, der fører bulgarsk eller rumænsk flag.

BILAG II

TEKNISKE FORANSTALTNINGER I EN OVERGANGSPERIODE

1. Det er ikke tilladt at fiske efter pighvar i perioden 15. april - 15. juni i Fællesskabets farvande i Sortehavet.

2. Mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar er 400 mm.

I én medlemsstat, hvor mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar var under 400 mm inden denne forordnings ikrafttræden, kan der anvendes garn med en mindstemaskestørrelse på mindst 360 mm til fiskeri efter pighvar. Den pågældende medlemsstat skal dog sørge for, at højst 40 % af alle fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter pighvar med bundsatte garn, ved udgangen af 2009 fortsat anvender en maskestørrelse på under 400 mm.

3. Maskestørrelsen måles efter Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008, hvorved der bl.a. fastsættes gennemførelsesbestemmelser for bestemmelse af maskestørrelse.

4. Mindstemålet for pighvar er 45 cm målt i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF) nr. 850/98.

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[2] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

[3] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

[4] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

[5] EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5.