52008PC0492

Forslag til Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (Kodificeret udgave) /* KOM/2008/0492 endelig udg. - CNS 2008/0158 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 29.7.2008

KOM(2008) 492 endelig

2008/0158 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (Kodificeret udgave)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de berørte retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater[3]. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af direktiv 90/434/EØF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til det kodificerede direktiv.

2008/0158 (CNS)

Forslag til

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 1

RÅDETS DIREKTIV

om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater

ê 90/434/EØF (tilpasset)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel Ö 94 Õ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

1. Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 90/434/EØF Betragtning 1 (tilpasset)

2. Transaktioner som fusion, spaltning, Ö partiel spaltning, Õ tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater kan være nødvendige for, at der i Fællesskabet kan skabes vilkår, der svarer til vilkårene i et indre marked, og for dermed at sikre, at Ö et sådant indre Õ marked fungerer tilfredsstillende. Disse transaktioner Ö bør Õ ikke hindres af særlige begrænsninger, ulemper eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes skatteregler. Der bør derfor for disse transaktioner Ö fastsættes Õ konkurrencemæssigt neutrale skatteregler, således at virksomhederne kan tilpasse sig vilkårene i det Ö indre Õ marked, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige stilling internationalt.

ê 90/434/EØF Betragtning 2

3. De skatteregler, der gælder for disse transaktioner, er i øjeblikket mindre fordelagtige end dem, der gælder for selskaber, der er hjemmehørende i samme medlemsstat. Denne forskelsbehandling må bringes til ophør.

ê 90/434/EØF Betragtning 3

4. Det er ikke muligt at nå dette mål ved ad udvide de i medlemsstaterne gældende ordninger til at omfatte hele Fællesskabet, idet forskellene mellem disse ordninger vil kunne føre til fordrejninger. Den eneste tilfredsstillende løsning på dette er en fælles beskatningsordning.

ê 90/434/EØF Betragtning 4 (tilpasset)

5. Den fælles beskatningsordning bør sikre, at en fusion, en spaltning, Ö en partiel spaltning, Õen tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier ikke beskattes, men skal samtidig tilgodese de finansielle interesser i den medlemsstat, hvor det indskydende Ö, det modtagende Õ eller det erhvervede selskab er hjemmehørende.

ê 90/434/EØF Betragtning 5

6. En fusion, en spaltning og en tilførsel af aktiver vil normalt enten omforme det indskydende selskab til et fast driftssted for det selskab, der modtager tilførslen, eller knytte aktiverne til et af sidstnævnte selskabs faste driftssteder.

ê 90/434/EØF Betragtning 6

7. Den ordning med udskydelse af beskatningen af kapitalvinding ved de tilførte værdier, indtil de rent faktisk realiseres, som gælder for de af disse værdier, der knyttes til dette faste driftssted, gør det muligt at undgå at beskatte den derved fremkomne kapitalvinding, samtidig med at det sikres, at den siden hen, når den realiseres, bliver beskattet i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende.

ê 2005/19/EF Betragtning 12 (tilpasset)

8. Ö Selv om Õ selskaber på listen i bilag I, del A, er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, Ö kan Õ nogle af dem betragtes af andre medlemsstater som skattemæssigt transparente. For Ö fortsat Õ at sikre Ö effektiviteten af dette direktiv Õ, bør medlemsstater, som behandler ikke-hjemmehørende selskabsskattepligtige som skattemæssigt transparente, Ö indrømme dem Õ de med Ö nærværende direktiv Õ forbundne fordele. Ö Medlemsstaterne bør Õ imidlertid kunne vælge ikke at anvende de relevante bestemmelser i direktivet i forbindelse med beskatning af en af disse selskabsskattepligtiges direkte eller indirekte selskabsdeltagere.

ê 90/434/EØF Betragtning 7

9. Der skal også fastlægges en skattemæssig ordning for visse af det indskydende selskabs henlæggelser, reserver eller tab, og der skal fastsættes regler for de skattemæssige problemer, der opstår, når det ene af de to selskaber har en kapitalandel i det andet selskab.

ê 90/434/EØF Betragtning 8

10. At selskabsdeltagere i det indskydende selskab tildeles kapitalandele i det modtagende eller erhvervende selskab, bør ikke i sig selv føre til nogen form for beskatning af disse selskabsdeltagere.

ê 2005/19/EF Betragtning 6 og 7 (tilpasset)

11. Ö Et SE’s eller SCE’s beslutning om at reorganisere erhvervsudøvelsen ved at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted bør ikke uretmæssigt hæmmes af diskriminerende skattemæssige hindringer. Flytning eller en begivenhed i forbindelse med flytning vil kunne afføde en eller anden form for beskatning i den medlemsstat, selskabet flyttes fra. Hvor SE’ets eller SCE’ets aktiver rent faktisk vedblivende knyttes til et fast driftssted, som tilhører dette SE eller SCE og er beliggende i den medlemsstat, som det vedtægtsmæssige hjemsted blev flyttet fra, bør det pågældende faste driftssted have de samme fordele som dem, der er fastsat i artikel 4, 5 og 6. Desuden bør det udelukkes, at en selskabsdeltager beskattes i forbindelse med flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted. Õ

ê 2005/19/EF Betragtning 8 (tilpasset)

12. Ö Dette direktiv Õ beskæftiger sig ikke med underskud i et fast driftssted i en anden medlemsstat, der er anerkendt af den medlemsstat, hvor et SE eller SCE er hjemmehørende. Det forhindrer således ikke den tidligere hjemstedsmedlemsstat i at medregne det faste driftssteds underskud, når et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted flyttes til en anden medlemsstat.

ê 90/434/EØF Betragtning 9 og 2005/19/EF Betragtning 17 (tilpasset)

13. Medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivet, når en fusion, en spaltning, Ö en partiel spaltning, Õ en tilførsel af aktiver Ö , Õ en ombytning af aktier Ö eller flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted Õ har til formål at begå skattesvig eller skatteunddragelse eller bevirker, at et selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i selskabets organer.

ê 2005/19/EF Betragtning 3 (tilpasset)

14. Ö Dette direktiv Õ tager bl.a. sigte på at fjerne hindringer for det indre markeds funktion, som f.eks. dobbeltbeskatning. Da dette ikke er opnået fuldt ud med bestemmelserne i Ö dette Õ direktiv, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

ê

15. Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

ê 90/434/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige Bestemmelser

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 2 (tilpasset)

Artikel 1

Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på følgende:

a) fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører selskaber i to eller flere medlemsstater

b) flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for europæiske selskaber (Societas Europaea eller SE), som etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001[9], og europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003[10].

ê 90/434/EØF

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) fusion: den transaktion, hvorved:

i) et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,

ii) to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,

iii) et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital;

b) spaltning: den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi;

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 3, litra a)

c) partiel spaltning: den transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst overfører en eller flere grene af virksomheden til et eller flere eksisterende eller nye selskaber, idet dog mindst én virksomhedsgren forbliver i det indskydende selskab, ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber, og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi;

ê 90/434/EØF Art 2, litra c)

d) tilførsel af aktiver: den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital;

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 3, litra b)

e) ombytning af aktier: den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et flertal af stemmerne i dette selskab, eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i førstnævnte selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor;

ê 90/434/EØF Art. 2, litra e)

f) et indskydende selskab:, det selskab, som overfører sine aktiver og passiver eller tilfører alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab;

ê 90/434/EØF Art. 2, litra f)

g) et modtagende selskab: det selskab, som modtager aktiverne og passiverne eller alle eller en eller flere grene af det indskydende selskabs virksomhed;

ê 90/434/EØF Art. 2, litra g)

h) et erhvervet selskab: det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter;

ê 90/434/EØF Art. 2, litra h)

i) et erhvervende selskab: det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter;

ê 90/434/EØF Art. 2, litra i)

j) en gren af en virksomhed: alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler;

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 3, litra c)

k) flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted: den transaktion, hvorved et SE eller et SCE, uden at det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.

ê 90/434/EØF (tilpasset)

Artikel 3

Ved udtrykket »selskab i en medlemsstat« forstås i dette direktiv ethvert selskab:

a) der antager en af de former, der er anført i bilag I, del A;

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne medlemsstat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet, Ö og Õ

c) som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af Ö skatterne på listen i bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de pågældende skatter. Õ

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 5 (tilpasset)

Kapitel II

Bestemmelser vedrørende fusion, spaltning, partiel spaltning ombytning af aktier Ö og tilførsel af aktiver Õ

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 6

Artikel 4

1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi.

2. I denne artikel finder følgende definitioner anvendelse:

a) »skattemæssig værdi«: det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller et tab ville være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller passiver var blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning, men uafhængigt af transaktionen;

b) »overførte aktiver og passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning er faktisk knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.

3. Såfremt stk. 1 finder anvendelse, og en medlemsstat på grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et ikke-hjemmehørende indskydende selskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det indskydende selskabs overskud, efterhånden som dette overskud opstår, beskatter den pågældende medlemsstat ikke indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på grundlag af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers indre værdi og deres skattemæssige værdi.

4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller de indskydende selskaber, såfremt fusionen, spaltningen eller den partielle spaltning ikke havde fundet sted.

5. Såfremt det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den i stk. 4 omhandlede, finder stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

ê 90/434/EØF

Artikel 5

Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne hensættelser eller reserver kan overføres med samme fritagelse til det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende, idet det modtagende selskab i så fald indtræder i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 7

Artikel 6

Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1, litra a), omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres område, når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab.

ê 90/434/EØF

Artikel 7

1. Når det modtagende selskab besidder en del af kapitalen i det indskydende selskab, giver det modtagende selskabs kapitalvinding i forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab ikke anledning til nogen beskatning.

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 8 (tilpasset)

2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, når det modtagende selskab har en kapitalandel på mindre end Ö 15 Õ % i det indskydende selskab.

Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen mindst være på 10 %.

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 9 (tilpasset)

Artikel 8

1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. Ved partiel spaltning må selve tildelingen til en selskabsdeltager i det indskydende selskab af aktier eller anparter i det modtagende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller kapitalvinding.

3. Såfremt en medlemsstat på grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabsdeltagerens juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder den er oprettet, betragter en selskabsdeltager som skattemæssigt transparent og derfor beskatter personer med interesser hos Ö selskabsdeltageren Õ på grundlag af deres andel i dennes overskud, efterhånden som dette overskud opstår, beskatter den pågældende medlemsstats ikke de pågældende personer af indkomst, overskud eller kapitalvinding som følge af tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til selskabsdeltageren.

4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse, hvis selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse, hvis selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne aktier eller anparter og de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, en højere skattemæssig værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der besiddes i det indskydende selskab, havde umiddelbart inden den partielle spaltning.

6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

7. I denne artikel forstås ved »skattemæssig værdi« den værdi, der skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af selskabsdeltagerens indkomst, overskud eller kapitalvinding.

8. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, kan vælge en anden beskatningsform end den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder stk. 1, 2 og 3 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at en medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen, den partielle spaltning eller ombytningen af aktier.

ê 90/434/EØF (tilpasset)

Artikel 9

Artikel 4, 5 og 6 finder anvendelse på tilførsel af aktiver.

Kapitel III

Særtilfældet: tilførsel af et fast driftssted

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 10

Artikel 10

1. Når der i forbindelse med fusion, spaltning, partiel spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.

Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne den del af det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne medlemsstat, og som ikke er udlignet.

Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende.

Dette stykke finder også anvendelse i tilfælde af, at det faste driftssted er beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende.

2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, såfremt den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der tilfalder det faste driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den partielle spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den giver fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af overskuddet eller kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste driftssted er beliggende, på samme måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 11

Kapitel IV

Særtilfældet: transparente enheder

Artikel 11

1. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende indskydende eller erhvervet selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til ikke at anvende bestemmelserne i dette direktiv i forbindelse med beskatning af dette selskabs direkte eller indirekte selskabsdeltager med hensyn til det pågældende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. En medlemsstat, der udøver den i stk. 1 nævnte ret, skal give fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være sket af det skattemæssigt transparente selskabs indtægt, overskud eller kapitalvinding, på samme måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.

3. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende modtagende eller erhvervende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den have ret til ikke at anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.

4. Når en medlemsstat betragter et ikke-hjemmehørende modtagende selskab som skattemæssigt transparent på grundlag af denne medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den pågældende medlemsstat i skattemæssig henseende behandle enhver direkte eller indirekte selskabsdeltager på samme måde, som hvis det modtagende selskab var hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 12 (tilpasset)

Kapitel V

Regler vedrørende flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted

Artikel 12

1. Når

a) et SE eller SCE flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,

medfører denne flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af skattemæssigt hjemsted ingen beskatning af kapitalvinding, beregnet i henhold til artikel 4, stk. 1, i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, der hidrører fra de aktiver og passiver i SE’et eller SCE’et, der som følge heraf forbliver faktisk knyttet til et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, og som har betydning for de opnåede resultater, der lægges til grund ved skatteberegningen.

2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis SE’et eller SCE’et beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted, som om flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke havde fundet sted, eller SE’et eller SCE’et ikke var ophørt med at være skattemæssigt hjemmehørende der.

3. Såfremt SE’et eller SCE’et i medfør af lovgivningen i den medlemsstat Ö, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, Õ kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og passiver, der forbliver i medlemsstaten, på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

Artikel 13

1. Når

a) et SE eller SCE flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden, eller

b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i en given medlemsstat, ved flytning af sit vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en anden ophører med at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en anden medlemsstat,

træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når henlæggelser eller reserver, som SE’et eller SCE’et har opbygget forskriftsmæssigt inden flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, kan sådanne henlæggelser eller reserver overtages med samme skattefritagelse af et af SE’et eller SCE’et ejet fast driftssted, der er beliggende i den medlemsstat, hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet.

2. I det omfang et selskab, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for en medlemsstats område, ville være berettiget til at fremføre eller tilbageføre tab, som i skattemæssig henseende endnu ikke er afskrevet, tillader medlemsstaten det faste driftssted, der er beliggende på dens område, og som er ejet af et SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, at overtage SE’ets eller SCE’ets i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, forudsat at det fremførte eller tilbageførte tab under tilsvarende omstændigheder ville kunne udnyttes af et selskab, der vedblev med at have sit vedtægtsmæssige hjemsted eller vedblev med at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

Artikel 14

1. Flytningen af et SE’s eller et SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted medfører ikke i sig selv nogen beskatning af selskabsdeltagernes indkomst, overskud eller kapitalvinding.

2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af en senere afhændelse af aktier eller anparter i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted.

ê 90/434/EØF

Kapitel VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 15

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 13 (tilpasset)

1. En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i Ö artikel 4-14, hvis en af de i artikel 1 nævnte transaktioner: Õ

a) Ö som Õ hovedformål eller et af hovedformålene Ö har Õ skatteunddragelse eller skatteundgåelse; forholder det sig sådan, at Ö transaktionen Õ ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse;

b) resulterer i et selskab, som, uanset om det deltager i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder de nødvendige krav til medarbejderrepræsentation i selskabets organer i henhold til de aftaler, som var gældende inden transaktionen.

ê 90/434/EØF Art. 11, stk. 2

2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse, så længe og i det omfang der for de selskaber, der er omfattet af direktivet, ikke gælder fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om medarbejdernes repræsentation i selskabernes organer.

ê 90/434/EØF Art. 12 (tilpasset)

Artikel 16

Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

ê

Artikel 17

Direktiv 90/434/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 18

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 90/434/EØF Art. 13

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Rådets vegne

Formand […]

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 14 og bilag (tilpasset)

BILAG I

Ö Del A Õ

LISTE OVER DE SELSKABER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, LITRA a)

a) Selskaber Ö (SE) Õ, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 2157/2001 og Rådets direktiv 2001/86/EF[11] og andelsselskaber Ö (SCE) Õ, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1435/2003 og Rådets direktiv 2003/72/EF[12]

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 14 og bilag (tilpasset)

b) selskaber, der i belgisk ret benævnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité limitée«/»coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »société coopérative à responsabilité illimitée«/»coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid«, »société en nom collectif«/»vennootschap onder firma«, »société en commandite simple« /»gewone commanditaire vennootschap«, offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre selskaber, der er oprettet efter belgisk ret og underlagt belgisk selskabsbeskatning

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, nr. 6, litra b)

(c) selskaber, der i bulgarsk ret benævnes »събирателното дружество«, »командитното дружество«, »дружеството с ограничена отговорност«, »акционерното дружество«, »командитното дружество с акции«, »кооперации«, »кооперативни съюзи«, »държавни предприятия«, der er oprettet i henhold til bulgarsk ret og driver handelsvirksomhed

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 14 og bilag (tilpasset)

(d) selskaber, der i tjekkisk ret benævnes »akciová společnost« og »společnost s ručením omezeným«

(e) selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, og andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«

(f) selskaber, der i tysk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og andre selskaber, der er oprettet efter tysk ret og underlagt tysk selskabsbeskatning

(g) selskaber, der i estisk ret benævnes »täisühing«, »usaldusühing«, »osaühing«, »aktsiaselts«, »tulundusühistu«

(h) selskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, »building societies« registreret i henhold til Building Societies Acts og »trustee savings banks« i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989

(i) selskaber, der i græsk ret benævnes »αvώvυμη εταιρεία« og »εταιρεία περιορισμέvης ευθύvης (Ε.Π.Ε.)«

(j) selskaber, der i spansk ret benævnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones« og »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

(k) selskaber, der i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés d’assurances mutuelles«, »caisses d’épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning, »coopératives«, »unions de coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning

(l) selskaber, der i italiensk ret benævnes »società per azioni«, »società in accomandita per azioni«, »società a responsabilità limitata«, »società cooperative« og »società di mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder, der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed

(m) selskaber, der i cypriotisk ret benævnes »εταιρείες« som defineret i indkomstskattelovgivningen

(n) selskaber, der i lettisk ret benævnes »akciju sabiedrība« og »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«

(o) selskaber, der er registreret i henhold til litauisk ret

(p) selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »société coopérative«, »société coopérative organisée comme une société anonyme«, »association d’assurances mutuelles«, »association d’épargne-pension« og »entreprise de nature commerciale, industrielle ou minière de l’État, des communes, des syndicats de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de droit public« og andre selskaber, der er oprettet efter luxembourgsk ret og underlagt luxembourgsk selskabsbeskatning

(q) selskaber, der i ungarsk ret benævnes »közkereseti társaság«, »betéti társaság«, »közös vállalat«, »korlátolt felelősségű társaság«, »részvénytársaság«, »egyesülés«, »közhasznú társaság« og »szövetkezet«

(r) selskaber, der i maltesisk ret benævnes »Kumpaniji ta’ Responsabilita’ Limitata« og »Soċjetajiet en commandite li l-kapital tagħhom maqsum f’azzjonijiet«

(s) selskaber, der i nederlandsk ret benævnes »naamloze vennnootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«, »open commanditaire vennootschap«, »coöperatie, onderlinge waarborgmaatschappij«, »fonds voor gemene rekening«, »vereniging op coöperatieve grondslag« og »vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre selskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og underlagt nederlandsk selskabsbeskatning

(t) selskaber, der i østrigsk ret benævnes »Aktiengesellschaft«, »Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og »Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaften«

(u) selskaber, der i polsk ret benævnes »spółka akcyjna« og »spółka z ograniczoną odpowiedzialnością«

(v) handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt andre juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri, som er registreret i henhold til portugisisk ret

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, nr. 6, litra b)

(w) selskaber, der i rumænsk ret benævnes »societăţi pe acţiuni«, »societăţi în comandită pe acţiuni«, »societăţi cu răspundere limitată«

ê 2005/19/EF Art. 1, nr. 14 og bilag (tilpasset)

(x) selskaber, der i slovensk ret benævnes »delniška družba«, »komanditna družba« og »družba z omejeno odgovornostjo«

(y) selskaber, der i slovakisk ret benævnes »akciová spoločnosť«, »spoločnosť s ručením obmedzeným« og »komanditná spoločnosť«

(z) selskaber, der i finsk ret benævnes »osakeyhtiö«/»aktiebolag«, »osuuskunta«/»andelslag«, »säästöpankki«/»sparbank« og »vakuutusyhtiö«/ »försäkringsbolag«

(aa) selskaber, der i svensk ret benævnes »aktiebolag«, »försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska föreningar«, »sparbanker« og »ömsesidiga försäkringsbolag«

(bb) selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.

Ö Del B Õ

Ö LISTE OVER DE SKATTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, LITRA c) Õ

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), første led

- impôt des sociétés / vennootschapsbelasting i Belgien,

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, nr. 6, litra a)

- корпоративен данък i Bulgarien,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559 (tilpasset)

- daň z příjmů právnických osob Ö i Tjekkiet Õ,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), andet led

- selskabsskat i Danmark,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), tredje led

- Körperschaftssteuer i Tyskland,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559

- tulumaks i Estland,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), syvende led

- corporation tax i Irland,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), fjerde led

- φόρος εισοδήματος νομικών προσώπων κερδοσκοπικού χαρακτήρα i Grækenland,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), femte led

- impuesto sobre sociedades i Spanien,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), sjette led

- impôt sur les sociétés i Frankrig,

ê 2005/19/EF Art. 1 nr. 4

- imposta sul reddito delle società i Italien,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559

- φόρος εισοδήματος i Cypern,

- uzņēmumu ienākuma nodoklis i Letland,

- pelno mokestis i Litauen,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), niende led

- impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559

- társasági adó i Ungarn,

- taxxa fuq l-income i Malta,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), tiende led

- vennootschapsbelasting i Nederlandene,

ê Tiltrædelsesakten af 1994, Art. 29 og bilag I, del XI,B, nr. 2, litra a), s. 196

- Körperschaftssteuer i Østrig,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559

- podatek dochodowy od osób prawnych i Polen,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), elvte led

- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal,

ê 2006/98/EF Art. 1 og bilag, nr. 6, litra a)

- impozit pe profit i Rumænien,

ê Tiltrædelsesakten af 2003, Art. 20 og bilag II, del 9, nr. 7, litra a), s. 559

- davek od dobička pravnih oseb i Slovenien,

- daň z príjmov právnických osôb i Slovakiet,

ê Tiltrædelsesakten af 1994, Art. 29 og bilag I, del XI,B, nr. 2, litra a), s. 196

- yhteisöjen tulovero/inkomstskatten för samfund i Finland,

- statlig inkomstskatt i Sverige,

ê 90/434/ EØF Art. 3, litra c), tolvte led

- corporation tax i Det Forenede Kongerige.

_____________

é

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer(jf. artikel 17)

Rådets direktiv 90/434/EØF (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1) |

Punkt XI.B.I.2 i bilag I til tiltrædelsesakten af 1994 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 196) |

Punkt 9.7 i bilag II til tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 559) |

Rådets direktiv 2005/19/EF (EUT L 58 af 4.3.2005, s. 19) |

Rådets direktiv 2006/98/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 129) | Udelukkende bilag, nr. 6 |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse(jf. artikel 17)

Direktiv | Gennemførelsesfrist | Anvendelsesdato |

90/434/EØF | 1. januar 1992 | 1. januar 1993[13] |

2005/19/EF | 1. januar 2006[14] 1. januar 2007[15] |

2006/98/EF | 1. januar 2007 |

_____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 90/434/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, litra a), første led | Artikel 2, litra a), nr. i) |

Artikel 2, litra a), andet led | Artikel 2, litra a), nr. ii) |

Artikel 2, litra a), tredje led | Artikel 2, litra a), nr. iii) |

Artikel 2, litra b) | Artikel 2, litra b) |

Artikel 2, litra ba) | Artikel 2, litra c) |

Artikel 2, litra c) | Artikel 2, litra d) |

Artikel 2, litra d) | Artikel 2, litra e) |

Artikel 2, litra e) | Artikel 2, litra f) |

Artikel 2, litra f) | Artikel 2, litra g) |

Artikel 2, litra g) | Artikel 2, litra h) |

Artikel 2, litra h) | Artikel 2, litra i) |

Artikel 2, litra i) | Artikel 2, litra j) |

Artikel 2, litra j) | Artikel 2, litra k) |

Artikel 3, litra a) | Artikel 3, litra a) |

Artikel 3, litra b) | Artikel 3, litra b) |

Artikel 3, litra c), indledende sætning og afslutning | Artikel 3, litra c) |

Artikel 3, litra c), første til 27. led | Bilag I, del B |

Artikel 4, stk. 1, første afsnit | Artikel 4, stk. 1 |

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit | Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 2 | Artikel 4, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 3 | Artikel 4, stk. 4 |

Artikel 4, stk. 4 | Artikel 4, stk. 5 |

Artikel 5 og 6 | Artikel 5 og 6 |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 7, stk. 1 |

Artikel 7, stk. 2, første afsnit | Artikel 7, stk. 2, første afsnit |

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, første punktum | - |

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, andet punktum | Artikel 7, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 8, 9 og 10 | Artikel 8, 9 og 10 |

Artikel 10a | Artikel 11 |

Artikel 10b | Artikel 12 |

Artikel 10c | Artikel 13 |

Artikel 10d | Artikel 14 |

Artikel 11 | Artikel 15 |

Artikel 12, stk. 1 | - |

Artikel 12, stk. 2 | - |

Artikel 12, stk. 3 | Artikel 16 |

- | Artikel 17 |

- | Artikel 18 |

Artikel 13 | Artikel 19 |

Bilag | Bilag I, del A |

- | Bilag II |

- | Bilag III |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag II, del A, til dette forslag.

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

[6] EUT C [...] af [...], s. [...].

[7] EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/98/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 129).

[8] Jf. bilag II, del A.

[9] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

[10] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

[11] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

[12] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.

[13] Gælder kun Den Portugisiske Republik.

[14] Med hensyn til de i artikel 2, stk. 1, i direktivet nævnte bestemmelser.

[15] Med hensyn til de i artikel 2, stk. 2, i direktivet nævnte bestemmelser.