[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 16.7.2008 KOM(2008) 401 endelig 2008/0152 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Fællesskabets miljømærkeordning (forelagt af Kommissionen) {SE K(2008) 2118}{SEK(2008) 2119} BEGRUNDELSE 1. Forslagets indhold 1.1. Formål Det overordnede formål med denne forordning er at tilskynde til bæredygtighed inden for fremstilling og forbrug af produkter og inden for udførelse og brug af tjenesteydelser ved at fastsætte referenceværdier for produkters og tjenesteydelsers gode miljøpræstationer på basis af markedets mest miljøvenlige produkter og tjenesteydelser. Miljømærket skal som en vejledning for forbrugerne fremme salget af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder de fastsatte referenceværdier sammenlignet med andre i samme kategori. Disse referenceværdier vil også blive brugt til tilrettelæggelse og ibrugtagning af andre miljøpolitiske virkemidler, hvor det er ensartethed er ønskelig af hensyn til det indre marked, f.eks. som miljøkriterier for offentlige indkøb og henstillinger om eventuelle fremtidige mindstekrav til produkter. 1.2. Generel baggrund I henhold til artikel 20 i miljømærkeforordningen[1] gennemgår Kommissionen EU-miljømærkeordningen, der har været i kraft siden 1992, og fremsætter forslag til eventuelle ændringer af forordningen. Som det er blevet fremhævet i forskellige rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og andre, giver miljøets tilstand årsag til stadig voksende bekymring. Global opvarmning er blot et - og i øjeblikket som det vigtigste - af flere spørgsmål i denne sammenhæng, men der er mange andre såsom artsforskellighed, luft- og vandforurening og ozonnedbrydning. Der er i konsekvensanalysen en mere detaljeret beskrivelse af den politiske baggrund og en begrundelse for valget af virkemiddel. 1.3. Gældende fællesskabsbestemmelser Den her foreslåede forordning skal afløse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke. 1.4. Overensstemmelse med andre politikker og regler Dette forslag til miljømærkeordning er direkte tilknyttet og integreret i Europa-Kommissionens bredere politiske strategi for bæredygtighed i forbrug og produktion. Det er nødvendigt at reducere produktions- og forbrugsmønstrenes belastning af miljøet, sundheden og naturressourcerne. Kommissionen lægger stor vægt på at få etableret en samlet ramme for integreret udnyttelse af en bred vifte af virkemidler for at mindske belastningen af miljøet, sundheden og naturressourcerne. Som drøftet i konsekvensanalysen kan et miljømærke med flerstrengede kriterier baseret på en 'livscyklustankegang'[2] og godkendt af tredjepart udgøre et vigtigt element i en blanding af virkemidler i en politik for bæredygtighed i forbrug og produktion, og vigtigheden af en miljømærkeordning er allerede blevet fremhævet i tidligere dokumenter såsom Kommissionens meddelelse om integreret produktpolitik[3] og det sjette miljøhandlingsprogram[4]. 2. Resultaterne af drøftelser med de berørte parter og konsekvensanalyser 2.1. Høringer Gennemgangen og vurderingen af virkningerne af miljømærkeordningen begyndte i februar 2002, da der blev lanceret en omfattende vurdering af miljømærket[5]. Foruden gennemgangen har der fundet en række drøftelser sted med en række interesseparter, der kulminerede med en offentlig høring på internettet i begyndelsen af 2007. Resultaterne af alle drøftelser og høringer blev lagt ind i konsekvensanalysen, der kort beskrives nedenfor. 2.2. Konsekvensanalysen Mulige positive virkninger af miljømærkeordningen: På et indre marked er det logisk at have et fælles sæt retningslinjer med referenceværdier for produkters miljømæssige troværdighed i stedet for forskellige referenceværdier i hver enkelt medlemsstat. En EU-dækkende ordning gør det lettere for virksomheder, der ønsker at afsætte mere miljøvenlige produkter på EU-markedet, og det betyder, at forbrugerne kan købe mere miljøvenlige produkter, lige meget hvor de opholder sig i sikker forvisning om, at disse produkter har de samme miljøfordele. EU's miljømærke er den eneste formelle ordning, der dækker hele det indre marked - de eksisterende nationale eller regionale miljømærkeordninger dækker det kun delvis. Hvis forbrugere og private og offentlige indkøbere vil tage miljøkriterier i betragtning, når de vælger produkter og tjenesteydelser på markedet, er det vigtigt, at de kan finde letforståelige og troværdige kriterier, der kan sætte dem i stand til at skelne de virkelig miljøvenlige produkter fra konkurrenterne. Miljømærker kan spille en vigtig rolle for enhver foranstaltningspakke, der sigter mod at fremme udvikling og salg af mere miljøvenlige produkter; de fastsætter klare referenceværdier for markedet, og f.eks. kan miljømærkekriterier også indgå i indkaldelser af tilbud i forbindelse med offentlige indkøbsaftaler. Den nuværende ordnings positive resultater: Miljømærkevurderingen og -høringen viste, at ordningen på mikroplan er en succes, da den hjælper med til at forbedre de deltagende organisationers miljøpræstationer. Høringen viste også, at den oprindelige mening med ordningen stadig er gyldig og ønskelig set fra et EU-politisk perspektiv. Det giver EU's forbrugere en miljøattest, de kan stole på, og det kan give virksomheder muligheden for at anvende mærket i alle deres EU-dækkende eller globale markedsfremstød. EU-miljømærket giver ligeledes nyttige referenceværdier for miljøpræstationer på andre måder: - EVER-undersøgelsen[6] bekræfter, at EU-miljømærkekriterierne også anvendes af ikke-deltagende virksomheder; halvdelen af dem udtaler i en undersøgelse, at de anvender miljømærket som reference for miljøpræstationer, selv når de ikke ansøger om miljømærket. - Efter direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter[7] anses ethvert produkt, der har fået tildelt miljømærket, automatisk som værende i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne. - EU-miljømærkekriterierne er også blevet anvendt af andre miljømærkeordninger såsom det østrigske miljømærke og det nordiske miljømærke 'Svanen'. Begge valgte at vedtage EU-kriterierne direkte ord for ord til nogle af deres egne produktgrupper. Ordningen har haft stigende tilslutning med hensyn til antallet af virksomheder med miljømærketilladelse, men der er stadig kun fastsat 26 produktgrupper, og kun omkring 500 virksomheder fremstiller miljømærkede produkter. Med et samlet salg af miljømærkede produkter på over 1 000 mio. EUR om året udgør det en meget lille andel af det potentielle EU-marked. Foreslået tilgang: Konsekvensanalysen viser, at den nuværende ordning ikke opfylder de fastsatte målsætninger, da mærket er for lidt kendt og har for ringe gennemslagskraft i industrien på grund af den overbureaukratiske fremgangsmåde og forvaltning. Der blev derfor foreslået følgende pakke af foranstaltninger med henblik på ændring og forenkling af ordningen: - Forordningen udformes således, at den bedre passer overens med andre foranstaltninger for bæredygtighed i produktion og forbrug. - Miljømærkets anvendelsesområde åbnes yderligere. - Der tages skridt til at fremme harmonisering med andre miljømærkeordninger. - Flere produktgrupper / hurtigere udarbejdelse af kriterier. - Der indføres en skabelon for kriteriedokumenter for at sikre, at de er mere brugervenlige. - Vejledning om offentlige grønne indkøb indarbejdes i udformningen af kriterierne. - De årlige gebyrer afskaffes og vurderingsprocedurerne forenkles. - Gensidig evaluering mellem ansvarlige organer. - Fremme af markedsføringen. - Forslag om obligatoriske standarder for produkters miljøpræstationer. - Kriteriedokumenterne forenkles således, at der kommer større fokus på produkternes væsentligste miljøvirkninger samtidig med, at ambitionsniveauet holdes på et højt plan. Forventede resultater/målsætninger: Revisionen af miljømærket sigter mod at opnå følgende for EU's miljømærke: - Udbredt viden om, forståelse af og respekt for miljømærket i EU-27 og i hele verden. Referenceværdien på mellemlang sigt herfor skulle være, at miljømærket genkendes af forbrugerne og af virksomhederne overalt i EU. - Kriterier udarbejdes for de produkter og tjenesteydelser, hvor miljømærket kan give de fleste fordele, navnlig produktgrupper med betydelig miljøbelastning og derfor med et stort forbedringspotentiale. (Udvidelse fra 25 produktgrupper til 40-50 inden 2015). - Mange flere miljømærkede produkter på hylderne, som forbrugerne kan vælge. (Med 10 % markedsandel i de produktgrupper, der er omfattet af miljømærket). - Kriteriedokumenter, der er letanvendelige til offentlige indkøb. - Et miljømærke, der både globalt og nationalt er fint afstemt med andre mærker. - Et miljømærke, som virksomhederne kan opnå med begrænsede udgifter og bestræbelser og stadig opretholde et højt ambitionsniveau, således at det sikres, at miljømærket har troværdighed hos forbrugere og miljøgrupper. 3. Forslagets juridiske indhold 3.1. Retsgrundlag Forordningen er klart motiveret af miljøpolitiske hensyn som fastsat i EF-traktatens artikel 175. Den var også retsgrundlaget for forordning (EF) nr. 1980/2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke. 3.2. Subsidiaritet og proportionalitet Dette forslag til miljømærkeforordning fastsætter rammebestemmelserne for referenceværdier på EU-plan for produkters gode miljøpræstationer baseret på tekniske kriterier. Forslaget indeholder rammebestemmelser for virksomheder, der ønsker at vise, at de opfylder kriterierne, hvilket medlemsstaterne kontrollerer. 3.3. Reguleringsmiddel En forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet forekommer at være det indlysende valg, eftersom der er behov for klare og fælles regler for ordningens gennemførelse overalt i Fællesskabet. Den europæiske miljømærkeordning har hidtil altid været baseret på forordninger (nr. 880/1992 og nr. 1980/2000). Der er ingen ændring af rammebestemmelserne for ordningens gennemførelse, der berettiger til at ændre retsaktstype. 4. Budgetmæssige virkninger Jf. finansieringsoversigten i bilaget. 5. Yderligere oplysninger 5.1. Forenkling Med dette forslag indfris en forpligtelse, Kommissionen har påtaget sig med det rullende program af forenklingsforanstaltninger, jf. KOM (2008) 33. Det er ikke muligt at sætte tal på de samlede administrative udgifter, herunder udgifter i forbindelse med de offentlige organers forvaltning af ordningen, fordi den er frivillig, og udgifterne i stort omfang afhænger af dens succes hos erhvervslivet og udgifterne i forbindelse med markedsundersøgelser af, om anvendelsen af mærket sker i henhold til bestemmelserne. Det er derimod muligt at se på virkningerne af valgene på mikroplan for de individuelle procedurers administrative udgifter. Det skal ligeledes understreges, at miljømærkeforordningen, efter Kommissionens strenge definition af administrative udgifter, ingen administrative udgifter medfører for virksomhederne, fordi det er en frivillig ordning, som virksomhederne selv kan vælge at deltage i eller ikke. Ved at udforme forordningen, så den passer bedre overens med andre foranstaltninger for bæredygtighed i produktion og forbrug , bliver der mulighed for at få forskellige produktorienterede politiske virkemidler til at spille bedre sammen, hvad der igen indebærer en harmonisering af de rammer, inden for hvilke kriterierne præsenteres. Det vil reducere virksomhedernes administrative byrde. Skridt til at fremme harmonisering med andre miljømærkeordninger: For virksomheder, der ønsker at ansøge om mere end ét miljømærke, kan harmonisering kun betyde, at den administrative byrde bliver mindre. Har man i forvejen fået sit produkt miljømærket, reduceres udgifterne til prøvninger med 100 %, fordi der så ikke kræves yderligere afprøvning eller verifikation. Denne reducerede finansielle byrde kan især være interessant for små og mellemstore virksomheder. Flere produktgrupper / hurtigere udarbejdelse af kriterier: Med en enklere procedure for udarbejdelse af kriterier reduceres udgifterne for alle involverede parter (færre møder), men der er helt klart flere udgifter forbundet med opstilling af flere produktgrupper. Et af aspekterne af en ændring af ordningen vil være at gøre det lettere i indsatsen for miljømærket at udnytte arbejde, der allerede er gjort i andre forbindelser - det være sig medlemsstaternes nationale mærker, det globale miljømærkenet eller Kommissionens arbejde i andre forbindelser, f.eks. med direktivet om energiforbrugende produkter eller handlingsplanen for bæredygtighed i forbrug og produktion. Det vil spare tid og penge, fordi det undgås, at arbejdet med miljømærkekriterier foregår helt isoleret. En skabelon for kriteriedokumenter for at sikre, at de er mere brugervenlige: Mere ensartede og brugervenlige kriteriedokumenter giver færre administrative udgifter for virksomheder og indkøbsorganer, der anvender kriterierne til tekniske specifikationer. Indarbejdelse vejledning om offentlige grønne indkøb i udformningen af kriterierne: Som nævnt vil offentlige indkøbere få lettere adgang til EU-dækkende fælles kriterier, og virksomhederne vil få ens markedsbetingelser, hvis der anvendes de samme kriterier overalt i Europa i de tekniske specifikationer for kontrakter. Medlemsstaterne vil også spare penge, fordi de samme kriterier kan anvendes til miljømærkning og offentlige indkøb. Afskaffelse af de årlige gebyrer: De ansvarlige myndigheders direkte indtægter fra gebyrer ligger for tiden omkring 1 mio. EUR om året i EU 27. Disse direkte indtægter går tabt, hvis gebyrerne afskaffes, men til gengæld lettes den administrative byrde for virksomhederne. De administrative besparelser kunne svare til omkring en halv manddag om året for en virksomhed foruden fordelen ved ikke at skulle betale det årlige gebyr. For medlemsstaterne vil det administrative arbejde med at køre ordningen være uændret, da arbejdet med at administrere og foretage vurdering og verifikation i henhold til den nuværende ordning vil svare til arbejdet med at overvåge markedet efter de nye forslag. Enklere kriterier skulle imidlertid hjælpe med til at reducere den nødvendige administration. 5.2. Ophævelse af gældende retsforskrifter Den gældende miljømærkeforordning (EF) nr. 1980/2000 ophæves. 5.3. Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul Der indsættes en bestemmelse om fornyet gennemgang. 2008/0152 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Fællesskabets miljømærkeordning (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen[8], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[9], under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[10], efter proceduren i traktatens artikel 251[11], og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke[12] havde til formål at oprette en frivillig EF-ordning for tildeling af et miljømærke for at fremme produkter med færre miljøvirkninger i hele deres livscyklus og give forbrugerne nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger om produkters miljøvirkninger. (2) Erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1980/2000 har vist, at der er behov for at ændre Fællesskabets miljømærkeordning for at gøre den mere effektiv, forbedre planlægningen og forenkle anvendelsen. (3) For at begrænse antallet af miljømærkeordninger og for at tilskynde til bedre miljøpræstationer i alle sektorer, hvor miljøbelastningen spiller en rolle for forbrugernes valg, bør muligheden for at anvende Fællesskabets miljømærke udvides. Men der bør sikres en klar skelnen mellem denne forordning og Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91[13],. (4) Miljømærkeordningen indgår i Fællesskabets politik for bæredygtighed i forbrug og produktion, der sigter mod at reducere forbrugets og produktionens belastning af miljøet, folkesundheden og naturressourcerne. Ordningen har til hensigt at fremme produkter, hvis miljøpræstationer ligger på et højt niveau, ved anvendelse af miljømærket. Det er til den ende bør det forlanges, at de kriterier, som produkter skal opfylde for at kunne bære miljømærket, baseres på de bedste miljøpræstationer, som produkter på fællesskabsmarkedet har opnået. Disse kriterier bør være letforståelige og letanvendelige og bør derfor begrænses til produkternes vigtigste miljøvirkninger. (5) Enhver interessent bør kunne lede udarbejdelsen eller revisionen af miljømærkekriterierne, forudsat at der arbejdes efter fælles procedureregler, og at forløbet koordineres af Kommissionen. For at sikre den overordnede sammenhæng i Fællesskabets indsats bør det ligeledes kræves, at miljømærkekriterierne udarbejdes under hensyntagen til Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet, såsom miljøhandlingsprogrammerne, strategierne for bæredygtig udvikling og klimaændringsprogrammerne. (6) For at forenkle Fællesskabets miljømærkeordning og mindske den administrative byrde i forbindelse med miljømærkets anvendelse bør vurderings- og verifikationsprocedurerne erstattes af et registreringssystem. (7) For at øge miljømærkets anvendelse og for ikke at straffe dem, hvis produkter opfylder miljømærkekriterierne, bør udgifterne i forbindelse med miljømærkets anvendelse reduceres. (8) Da procedurerne for anvendelse af miljømærket forenkles, bør der fastsættes betingelser for dets anvendelse, og for at sikre, at betingelserne overholdes, bør det kræves, at de ansvarlige myndigheder foretager verifikationer og forbyder anvendelse af miljømærket, hvor betingelserne for anvendelse ikke er overholdt. Det bør også kræves, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikrer, at de anvendes. (9) Offentligheden bør oplyses om Fællesskabets miljømærke gennem kampagner for at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvad miljømærket betyder, således at de kan træffe deres valg på et velinformeret grundlag. (10) For at fremme markedsføringen af miljømærkede produkter på nationalt plan og i Fællesskabet og for at forhindre usikkerhed blandt forbrugerne er det ligeledes nødvendigt at skabe bedre sammenhæng mellem Fællesskabets miljømærkeordning og de nationale miljømærkeordninger i Fællesskabet. (11) For at sikre ensartethed i anvendelsen af registreringssystemet, overvågningen af markedet og kontrollen med anvendelsen af miljømærket i Fællesskabet bør de ansvarlige myndigheder deltage i en ordning for gensidig evaluering. (12) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[14]. (13) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de kriterier, som produkter skal overholde for at kunne bære miljømærket, og til at ændre bilagene til forordningen. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, bl.a. ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. (14) Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 1980/2000 derfor erstattes af denne forordning. (15) Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at overgangen mellem forordning (EF) nr. 1980/2000 og denne forordning kan foregå uden problemer - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Genstand I denne forordning fastsættes reglerne for udarbejdelse og anvendelse af Fællesskabets miljømærkeordning. Artikel 2 Anvendelsesområde Forordningen gælder for varer og tjenesteydelser, der leveres til distribution, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked, uanset om det er mod betaling eller gratis (i det følgende benævnt "produkt"). Hvad angår fødevarer som defineret artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002[15], gælder den kun for forarbejdede fødevarer og produkter fra fiskeri og akvakultur. Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås der ved: 1. "produktgruppe": en gruppe varer eller tjenesteydelser, der tjener lignende formål og kan sidestilles med hensyn til anvendelse og forbrugernes opfattelse 2. "forbruger": enhver juridisk eller fysisk person, der køber eller modtager et produkt på markedet enten til anvendelse eller forbrug eller til fremstilling eller distribution 3. "miljøvirkninger": ændringer på miljøet, der helt eller delvis er forårsaget af et produkt i løbet af dets livscyklus. 4. "miljøpræstationer": resultatet af en producents forvaltning af de af produktets egenskaber, der forårsager miljøvirkninger. Artikel 4 Ansvarlige organer 1. Hver medlemsstat udpeger det eller de organer (i det følgende benævnt "ansvarligt organ" eller "ansvarlige organer"), der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er omhandlet i denne forordning, og sikrer, at de er funktionsdygtige. Hvis der udpeges mere end et ansvarligt organ, fastlægger medlemsstaten de respektive beføjelser og koordineringskrav, der gælder for de pågældende organer. 2. Sammensætningen af de ansvarlige organer skal sikre, at de er uafhængige og neutrale, og deres forretningsorden skal sikre gennemsigtighed i udførelsen af deres opgaver og inddragelse af alle berørte parter. Artikel 5 Den Europæiske Unions Miljømærkenævn 1. Kommissionen opretter Den Europæiske Unions Miljømærkenævn ('Miljømærkenævnet') og udpeger dets medlemmer bestående af repræsentanter for de i artikel 4 omhandlede ansvarlige organer og repræsentanter for andre interesseparter. Miljømærkenævnet bidrager til udarbejdelsen og revisionen af miljømærkekriterierne og fører tilsyn med gennemførelsen af Fællesskabets miljømærkeordning. Det yder også Kommissionen rådgivning og assistance på disse områder og udsteder navnlig henstillinger om mindstekrav til miljøpræstationer. 2. Kommissionen påser, at Miljømærkenævnet på en afbalanceret måde inddrager alle relevante interesseparter, der berøres af en given produktgruppe, f.eks. ansvarlige organer, producenter, detailforhandlere, importører, miljøgrupper og forbrugerorganisationer. Artikel 6 Generelle krav til miljømærkekriterier 1. Miljømærkekriterierne baseres på produkters miljøpræstationer under hensyntagen til Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet. 2. Produkters miljøpræstationer fastsættes ud fra de produkter på Fællesskabets marked, der har de bedste miljøpræstationer. Til den ende tages der hensyn til de væsentligste miljøvirkninger i løbet af produktets livscyklus, navnlig virkningerne for klimaændringer, for natur og biodiversitet, energi- og ressourceforbrug, affaldsproduktion, emissioner til alle miljømedier, forurening gennem fysiske virkninger og anvendelse og udslip af farlige stoffer. 3. Miljømærkekriterierne fastsætter de miljøkrav, som et produkt skal opfylde for at kunne bære miljømærket. 4. Når miljøkravene fastsættes, lægges der vægt på nettoresultatet for miljøet af forholdet mellem miljøforbedringer og miljøbelastninger, inklusive sundheds- og sikkerhedsaspekter, på de forskellige stadier af livscyklussen for de produkter, der vurderes. 5. Kriterierne omfatter krav, der skal sikre, at de miljømærkede produkter fungerer efter hensigten. 6. Miljømærkekriterierne tager hensyn til de kriterier, der er opstillet for andre miljømærker, der måtte eksistere for den pågældende produktgruppe. Artikel 7 Udarbejdelse og revision af miljømærkekriterierne 1. Efter høring af Miljømærkenævnet iværksætter og leder Kommissionen udarbejdelsen eller revisionen af miljømærkekriterierne. Efter høring af Miljømærkenævnet kan medlemsstater, ansvarlige organer og andre interesseparter også tage initiativ til og lede udarbejdelsen eller revisionen af miljømærkekriterierne. Den, der tager initiativet til og leder udarbejdelsen eller revisionen af miljømærkekriterier, tilvejebringer følgende dokumenter efter proceduren i bilag I, del A: a) en forberedende rapport b) et udkast til kriterieforslag c) en teknisk rapport til støtte for udkastet til kriterieforslaget d) en slutrapport e) en vejledning for mulige brugere af miljømærket og ansvarlige organer f) en vejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter. 2. Hvis der allerede er blevet udarbejdet miljømærkekriterier under en anden miljømærkeordning for en produktgruppe, for hvilken der ikke er blevet udarbejdet miljømærkekriterier på fællesskabsplan, kan en medlemsstat, hvor den anden miljømærkeordning er anerkendt, efter høring af Kommissionen og Miljømærkenævnet foreslå, at de pågældende kriterier anvendes i Fællesskabets miljømærkeordning. I disse tilfælde anvendes den kortere kriterieudarbejdelsesprocedure, der er fastsat i bilag I, del B, forudsat at de foreslåede kriterier er blevet udarbejdet i overensstemmelse med bilag I, del A. 3. Hvis der udarbejdes miljømærkekriterier for forarbejdede fødevarer, bortset fra produkter fra akvakultur, gælde disse kriterier kun for forarbejdning, transport eller emballering. Artikel 8 Fastsættelse af miljømærkekriterier 1. Kommissionen vedtager efter høring af Miljømærkenævnet foranstaltninger til fastsættelse af specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe. Fastsættelsen af disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2. 2. I forbindelse med de i stk. 1 nævnte foranstaltninger vil Kommissionen: a) opstille krav til vurderingen af de specifikke produkters overensstemmelse med miljømærkekriterierne b) i givet fald angive de tre væsentligste miljømæssige egenskaber, der skal anføres på miljømærket c) fastsætte gyldighedsperioden for kriterierne og for kravene til vurderingen. 3. Gyldighedsperioden for kriterierne og for kravene til vurderingen fastlægges inden for hvert sæt miljømærkekriterier for hver enkelt produktgruppe. Artikel 9 Registrering med henblik på anvendelse af miljømærket 1. For at kunne anvende miljømærket skal producenter, importører, tjenesteydere og engros- og detailhandlere, der ønsker at anvende miljømærket, være registreret hos et af de ansvarlige organer, der er omhandlet i artikel 4, i overensstemmelse med følgende regler: a) Har et produkt sin oprindelse i en enkelt medlemsstat, foretages registreringen hos det ansvarlige organ i denne medlemsstat. b) Har et produkt sin oprindelse i samme form i flere medlemsstater, foretages registreringen hos et ansvarligt organ i en af disse medlemsstater. c) Har et produkt sin oprindelse uden for Fællesskabet, foretages registreringen hos et ansvarligt organ i en hvilken som helst af de medlemsstater, hvor produktet markedsføres eller vil blive markedsført. Som miljømærke anvendes et af de to, der er afbildet i bilag II. Miljømærket må kun anvendes i forbindelse med produkter, der er dækket af en registrering, og som opfylder miljømærkekriterierne for de pågældende produkter. 2. Registreringsansøgninger skal indeholde den erhvervsdrivendes navn og adresse, den pågældende produktgruppe og en fuldstændig beskrivelse af produktet. Registreringsansøgninger skal indeholde al relevant dokumentation, som anført i de miljømærkekriterier, Kommissionen har opstillet for den pågældende produktgruppe. 3. Det ansvarlige organ, som modtager en registreringsansøgning, kan opkræve et gebyr på op til 200 EUR for behandling af registreringen. Hvis der opkræves gebyr, må miljømærket kun anvendes, hvis gebyret er betalt inden for den fastsatte frist. 4. Inden to måneder efter modtagelse af en registreringsansøgning kontrollerer det ansvarlige organ den i stk. 2 omhandlede dokumentation. Hvis den forelagte dokumentation er fyldestgørende, giver det ansvarlige organ hvert produkt et registreringsnummer. 5. Når den erhvervsdrivende har modtaget registreringsnummeret, må miljømærket sættes på produktet. I sådanne tilfælde anbringer den erhvervsdrivende også registreringsnummeret på produktet. 6. Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, meddeler hver enkelt registrering til Kommissionen. Kommissionen opretter et fælles register og ajourfører det regelmæssigt. Registeret skal være offentligt tilgængeligt. 7. Miljømærket må anvendes på de registrerede produkter og på reklamemateriale for det. 8. Registreringen skal overholde alle miljømæssige og andre forskrifter i fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning, der gælder for produktets forskellige livscyklusstadier. 9. Retten til at anvende miljømærket gælder ikke for anvendelse af miljømærket som del af et varemærke. 10. Hvis miljømærket placeres på forarbejdede fødevarer, bortset fra produkter fra akvakultur, der ikke overholder kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, suppleres det med en angivelse i det samme synsfelt om, at mærket kun vedrører miljøpræstationerne i forbindelse med produktets forarbejdning, transport eller emballering. Første afsnit gælder også for forarbejdede fødevarer, der er mærket i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007. Artikel 10 Markedsovervågning og tilsyn med anvendelsen af Fællesskabets miljømærke 1. Falsk eller vildledende reklame og anvendelse af et mærke eller logo, der kan forveksles med Fællesskabets miljømærke er forbudt. 2. Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, foretager regelmæssigt, eller efter en klage, kontrol af deres registreringer. Kontrollen kan ske i form af stikprøvekontrol. Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, underretter miljømærkebrugeren om klager, der er indgivet vedrørende det miljømærkede produkt, og kan anmode brugeren om at besvare disse klager. Det ansvarlige organ kan hemmeligholde klagerens identitet over for brugeren. 3. Miljømærkebrugeren giver det ansvarlige organ, der har registreret produktet, mulighed for at foretage alle undersøgelser, der er nødvendige for at overvåge, at brugeren overholder produktgruppekriterierne og artikel 9. 4. Miljømærkebrugeren giver efter anmodning fra det ansvarlige organ, der har registreret produktet, adgang til de lokaler, hvor det pågældende produkt er fremstillet. Anmodningen kan fremsættes på et rimeligt tidspunkt og uden forvarsel. 5. Hvis det ansvarlige organ, der har registreret produktet, efter at brugeren af miljømærket har haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, finder, at produkter med miljømærket ikke overholder de relevante produktgruppekriterier, eller at miljømærket ikke anvendes i overensstemmelse med artikel 9, forbyder det brugen af miljømærket på de pågældende produkter. Miljømærkebrugeren har ikke ret til refusion af gebyret, jf. artikel 9, stk. 3, hverken helt eller delvis. Det ansvarlige organ underretter straks alle de andre ansvarlige organer og Kommissionen om forbuddet. 6. Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, må ikke videregive de oplysninger, som det har fået adgang til i forbindelse med kontrollen af miljømærkebrugerens overholdelse af reglerne for anvendelse af miljømærket i artikel 9, og må ikke anvende dem til formål uden forbindelse med registrering til anvendelse af miljømærket. Det ansvarlige organ træffer alle rimelige forholdsregler for at sikre, at de forelagte dokumenter beskyttes mod forfalskning og misbrug. 7. Hvis et ansvarligt organ bliver opmærksom på et miljømærket produkt på markedet, der ikke er i overensstemmelse med produktgruppekriterierne og artikel 9, underretter det straks Kommissionen og det ansvarlige organ, der har registreret produktet. Det ansvarlige organ, der har registreret produktet, træffer de nødvendige foranstaltninger for at undersøge, om produktet overholder produktgruppekriterierne og artikel 9. Proceduren i stk. 5 anvendes. Artikel 11 Miljømærkeordninger i medlemsstaterne Hvis der er offentliggjort kriterier for Fællesskabets miljømærke for en given produktgruppe, kan andre nationalt anerkendte miljømærkeordninger, der ikke omfatter den pågældende produktgruppe på offentliggørelsestidspunktet, kun udvides til den produktgruppe, hvis kriterierne, der er blevet udarbejdet under de pågældende ordninger, er mindst lige så strenge som kriterierne for Fællesskabets miljømærke. Artikel 12 Kampagner for miljømærket Medlemsstaterne og Kommissionen fremmer i samarbejde med Miljømærkenævnet anvendelsen af Fællesskabets miljømærke ved opmærksomhedsskabende foranstaltninger og oplysningskampagner, der er henvendt til forbrugere, producenter, offentlige indkøbere, engros- og detailhandlere og offentligheden generelt, og støtter således videreudviklingen af ordningen. Artikel 13 Gensidig evaluering For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 9 og 10 undergår de ansvarlige myndigheder en gensidig evaluering. Gensidig evaluering foregår på grundlag af sunde og gennemsigtige evalueringskriterier og -bestemmelser. Kommissionen fører tilsyn med reglerne og overvåger, at den gensidige evaluering fungerer efter hensigten. De ansvarlige organer afgiver en rapport om den gensidige evaluering til Kommissionen, der i oplysningsøjemed videresender den til Miljømærkenævnet og gør den offentligt tilgængelig. Artikel 14 Rapport Senest den [indsæt en bestemt dato – fem år efter offentliggørelsen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af Fællesskabets miljømærkeordning. Rapporten skal også pege på faktorer, der kan indgå i en eventuel revision af ordningen. Artikel 15 Ændring af bilag Kommissionen kan øge maksimumgebyret, jf. artikel 9, stk. 3, og ændre bilagene. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2. Artikel 16 Udvalg Kommissionen bistås af et udvalg. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8. Artikel 17 Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. Artikel 18 Ophævelse Forordning (EF) nr. 1980/2000 ophæves. Artikel 19 Overgangsbestemmelser Forordning (EF) nr. 1980/2000 gælder fortsat for kontrakter, der er indgået i medfør af dens artikel 9, indtil udløbsdatoen for de pågældende kontrakter. Artikel 20 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I Procedure ved udarbejdelse og revision af miljømærkekriterierne A. Standardprocedure Følgende dokumenter udarbejdes: 1. Forberedende rapport Den forberedende rapport skal indeholde følgende: - En kvantitativ angivelse af produktgruppens potentiale for miljøforbedringer, idet der tages hensyn til miljøforbedringer, der er knyttet til andre lignende europæiske og nationale miljømærkeproduktgrupper. - Begrundelse for valg og afgrænsning af produktgruppen. - Overvejelse af eventuelle handelsspørgsmål. - Analyse af kriterierne for opnåelse af andre miljømærker. - Gældende love og igangværende lovgivningstiltag med relevans for produktgruppesektoren. - EU-markedsoplysninger for sektoren, herunder salgsvolumen og omsætning. - De miljømærkede produkters aktuelle og potentielle fremtidige markedsandel. - Oplysninger om omfanget og den generelle betydning af de miljøvirkninger, produktgruppen giver anledning til, fremkommet ved nye eller eksisterende livscyklusanalyser. Anden videnskabelig dokumentation kan også anvendes. Kritiske og kontroversielle spørgsmål rapporteres i detaljer og vurderes. - Henvisninger til data og oplysninger, der er indsamlet og anvendt til udarbejdelse af rapporten. Den forberedende rapport gøres tilgængelig på Kommissionens miljømærkewebsted med henblik på kommentarer og referencer under udarbejdelsen af kriterierne. 2. Udkast til kriterier og en hertil knyttet teknisk rapport Efter offentliggørelsen af den forberedende rapport udarbejdes der et udkast til forslag og en teknisk rapport til støtte for forslaget. Udkastet til kriterier skal opfylde følgende krav: - De skal baseres på miljøpræstationen hos de produkter på markedet, der har de bedste miljøpræstationer gennem hele deres livscyklus, idet denne gruppe så vidt muligt afgrænses til de 10 % af markedets produkter, der præsterer bedst. - De skal baseres på produktets væsentligste miljøvirkninger, så vidt muligt udtrykkes ved hjælp af tekniske nøgleindikatorer for produktets miljøpræstationer og være egnet til vurdering efter denne forordnings bestemmelser. - De skal baseres på forsvarlige data og oplysninger, der så vidt muligt er repræsentative for hele Fællesskabets marked. - De skal baseres på livscyklusdata og kvantitative miljøvirkninger, så vidt muligt i overensstemmelse med det europæiske referencesystem for livscyklusdata, ELCD ( European Reference Life Cycle Data System ). - De skal tage hensyn til udtalelserne fra alle de interesseparter, der har deltaget i høringsforløbet. - De skal garantere harmonisering med gældende lovgivning for produktgruppen med hensyn til definitioner, prøvningsmetoder og teknisk og administrativ dokumentation. - De skal tage hensyn til relevante fællesskabspolitikker og til det arbejde, der er udført med andre, beslægtede produktgrupper. Udkastet til kriterieforslag skal formuleres således, at det er letforståeligt for dem, der ønsker at anvende kriterierne. Hvert kriterium skal være begrundet, og de miljømæssige fordele i forbindelse med hvert kriterium skal forklares. Den tekniske rapport skal mindst indeholde følgende oplysninger: - en videnskabelig forklaring af hvert krav og kriterium - en kvantitativ angivelse af de generelle miljøpræstationer, som kriterierne tilsammen forventes at medføre, sat i forhold til gennemsnittet for markedets produkter - et skøn over de forventede miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af kriterierne som helhed - de relevante prøvningsmetoder til vurdering af de forskellige kriterier - et skøn over prøvningsomkostningerne - for hvert enkelt kriterium oplysninger om alle prøvninger, rapporter og anden dokumentation, som brugeren skal forelægge på anmodning fra en ansvarlig myndighed i henhold til artikel 10, stk. 3. Den tekniske rapport og udkastet til de foreslåede kriterier lægges ud til offentlig konsultation på Kommissionens miljømærkewebsted med henblik på kommentarer. Produktgruppelederen formidler rapporten og forslaget til alle interesseparter. Der holdes mindst to møder i den åbne arbejdsgruppe om udkastet til kriterier, hvortil alle interesseparter, såsom ansvarlige organer, erhvervslivet (herunder små og mellemstore virksomheder), fagforeninger, detailhandlere, importører, miljø- og forbrugerorganisationer, inviteres. Kommissionen deltager også i disse møder. Udkastet til kriterieforslag og den tekniske rapport stilles til rådighed mindst en måned før det første arbejdsgruppemøde. Eventuelle efterfølgende udkast til kriterieforslag stilles til rådighed mindst en måned før de efterfølgende møder. Begrundelsen for ændringer i kriterierne i efterfølgende udkast skal forklares fyldestgørende og dokumenteres med henvisning til drøftelser på de åbne arbejdsgruppers møder og eventuelle kommentarer modtaget i forbindelse med den offentlige høring. Der gives svar på alle modtagne kommentarer i løbet af kriterieudarbejdelsesforløbet, og det angives, om de blev accepteret eller afvist, og med hvilken begrundelse. 3. Slutrapport og kriterier Slutrapporten skal indeholde følgende: Klare svar på alle kommentarer og forslag med angivelse af, om de er accepteret eller afvist og hvorfor. Interesseparter i og uden for Den Europæiske Union behandles på lige fod. Rapporten skal også indeholde følgende oplysninger: - et resumé på en side af de, i hvilket omfang de ansvarlige myndigheders tilslutter sig udkastet til kriterier - en liste over alle de dokumenter, der har været rundsendt under arbejdet med at opstille kriterierne, dato for udsendelsen af hvert dokument og dets modtagere, samt en kopi af de pågældende dokumenter - en liste over de interesseparter, der har deltaget i arbejdet eller er blevet hørt eller har afgivet udtalelse, samt med deres kontaktoplysninger - et lægmandsresumè - et forslag til en markedsførings- og oplysningsstrategi for produktgruppen. Alle indkomne bemærkninger til slutrapporten skal tages i betragtning, og efter anmodning gives der oplysninger om, hvordan bemærkningerne er blevet fulgt op. 4. Vejledning for mulige brugere af miljømærket og ansvarlige myndigheder Der udarbejdes en vejledning som hjælp for potentielle brugere af miljømærket og for de ansvarlige myndigheder, når de skal vurdere, om produkterne overholder kriterierne. 5. Vejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter Der udarbejdes en vejledning i brugen af miljømærkekriterierne for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter. NB: Kommissionen leverer skabeloner til brugervejledningen for ansøgere og ansvarlige organer og til brugervejledningen for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter. B. Kort procedure, når der er udarbejdet kriterier i andre miljømærkeordninger Der forelægges Kommissionen en enkelt rapport. Denne rapport skal indeholde et afsnit, der viser, at de tekniske og høringsmæssige krav i bilag I, del A, er efterkommet og et udkast til kriterieforslag, en brugervejledning for potentielle miljømærkebrugere og ansvarlige organer samt en brugervejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter. Hvis Kommissionen finder det godtgjort, at rapporten og kriterierne opfylder kravene i bilag I, del A, gøres rapporten og udkastet til kriterieforslag tilgængelig med henblik på offentlig høring på Kommissionens miljømærkewebsted i to måneder, således at der kan indgives kommentarer. Alle kommentarer, der modtages i løbet af den offentlige høringsperiode, besvares, og det angives, om de er accepteret eller afvist og hvorfor. Kommissionen vedtager kriterierne efter indførelse af eventuelle ændringer i den offentlige høringsperiode, og hvis ingen medlemsstat anmoder om et møde i den åbne arbejdsgruppe. På anmodning fra en medlemsstat holdes der et møde i den åbne arbejdsgruppe om udkastet til kriterier, hvor alle interesseparter, såsom ansvarlige organer, erhvervslivet (herunder små og mellemstore virksomheder), fagforeninger, detailhandlere, importører, miljø- og forbrugerorganisationer, deltager. Kommissionen deltager også i disse møder. Kommissionen vedtager kriterierne efter indførelse af eventuelle ændringer i den offentlige høringsperiode eller under mødet i den åbne arbejdsgruppe. BILAG IIMiljømærkets udformning Fællesskabets miljømærke udformes efter en af følgende modeller: 1.[pic]2.[pic] Model 1 anvendes, når Kommissionen har anført de tre væsentligste miljøegenskaber, der anføres på miljømærket i henhold til artikel 7. Miljømærkets registreringsnummer anføres ligeledes på produktet. Det har følgende udformning: [pic] XX henviser til registreringslandet, og YYYYY henviser til det registreringsnummer, som det ansvarlig organ har givet. FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS TITEL: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Fællesskabets miljømærkeordning 2. ABM-/ABB-RAMME Politikområder og dermed forbundne aktiviteter: 0703 – Gennemførelse af miljøpolitikken 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)): 07 01 04 01: Life+ (finansielt instrument for miljøet — 2007 til 2013) — udgifter til administrativ forvaltning 07 03 07: Life+ (finansielt instrument for miljøet — 2007 til 2013) 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Foranstaltningen (miljømærkeforordningen) forventes at træde i kraft i 2009. I perioden 2009 – 2013 dækkes driftsudgifterne af det finansielle instrument Life+. 3.3. Budgetoplysninger Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag | 07010401 | IOU | IOB[16] | Nej | Nej | Ja | Nr. 2 | 070307 | IOU | Opdelte | Nej | Nej | Ja | Nr. 2 | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftstype | Punkt | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 og ff. | I alt 2009-2013 | Driftsudgifter[17] | Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 0,990 | 4,710 | 3,210 | 3,210 | 0,710 | - | 12,830 | Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,660 | 3,338 | 3,214 | 3,410 | 1,543 | 0,665 | 12,830 | Administrative udgifter inden for referencebeløbet[18] | Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | - | - | - | - | - | - | - | SAMLET REFERENCEBELØB | Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,990 | 4,710 | 3,210 | 3,210 | 0,710 | - | 12,830 | Betalingsbevillinger | b+c | 0,660 | 3,338 | 3,214 | 3,410 | 1,543 | 0,665 | 12,830 | Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[19] | Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 0,424 | 0,940 | 1,156 | 1,156 | 1,156 | - | 4,832 | Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | - | 1,000 | Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 1,614 | 5,850 | 4,566 | 4,566 | 2,066 | 18,662 | BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 1,284 | 4,478 | 4,570 | 4,766 | 2,899 | 0,665 | 18,662 | Samfinansiering Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med flere organer): i mio. EUR (3 decimaler) Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n + 5 og ff. | I alt | …………………… | f | FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f | 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering ( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. ( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag. ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[20] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag). 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne ( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger: i mio. EUR (1 decimal) Før forebyggende handlinger [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse | Personaleressourcer i alt | 5 | 13 | 15 | 15 | 15 | 15 | I øjeblikket arbejder 3,5 AD-medarbejdere og 1 AST-medarbejder med miljømærket i Generaldirektoratet for Miljø. 5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt Det overordnede formål med denne reviderede forordning er bedre at tilskynde til bæredygtig fremstilling og forbrug af produkter og bæredygtige tjenesteydelser gennem fastsættelse af referenceværdier for produkters og tjenesteydelsers gode miljøpræstationer. Miljømærket skal som vejledning for forbrugerne fremme salget af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder de fastsatte referenceværdier sammenlignet med andre i samme kategori. Miljømærkeordningen vil definere disse referenceværdier for gode miljøpræstationer bedre ved at basere dem på de produkter på markedet, der har de bedste miljøpræstationer på det tidspunkt, hvor kriterierne fastlægges. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi På et indre marked er det logisk at have et fælles sæt retningslinjer med referenceværdier for produkters miljømæssige troværdighed i stedet for forskellige referenceværdier i hver enkelt medlemsstat. En EU-dækkende ordning gør det lettere for virksomheder, der ønsker at bringe mere miljøvenlige produkter på markedet i EU, og det betyder, at forbrugerne kan købe mere miljøvenlige produkter, uanset hvor de opholder sig i den sikre forvisning om, at disse produkter deler samme miljøfordele. EU's miljømærke er den eneste formelle ordning, der dækker hele det indre marked – de eksisterende nationale eller regionale miljømærkeordninger dækker det kun delvis. 5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen Den reviderede ordnings overordnede målsætninger: 1. At tilskynde til bæredygtighed i fremstilling og forbrug af produkter og til bæredygtige tjenesteydelser ved at fastsætte referenceværdier for gode miljøpræstationer. Miljømærket skal som vejledning for forbrugerne fremme salget af de produkter og tjenesteydelser, der opfylder de fastsatte referenceværdier sammenlignet med andre i samme kategori. 2. Den reviderede miljømærkeordning skal udformes således, at det sikres, at den kan anvendes som en integrerende og effektiv del at Europa-Kommissionens overordnede politik for bæredygtighed i fremstilling og forbrug. Den nye forordning skal være fleksibel, så den let knyttes sammen med andre virkemidler som offentlige grønne indkøb, Emas, miljøvenligt design, handlingsplanen for miljøteknologi (Etap) osv. 3. Et miljømærke med meget større indflydelse, hvad angår støtte til andre politikker for bæredygtighed i forbrug og produktion, og som fastsætter referenceværdier for gode miljøpræstationer for politiske beslutningstagere, virksomheder og folkeoplysning. De operationelle målsætninger er: - Udbredt viden om, forståelse af og respekt for miljømærket i EU-27 og i hele verden. På mellemlang sigt er målestokken, om miljømærket opnår anerkendelse blandt forbrugere og virksomheder overalt i EU på samme niveau som de nationale 'Blaue Engel' og 'Svanen' anerkendes i deres respektive lande. Resultatindikatorer: - Andel af befolkningen, der kender miljømærket og dets betydning om ti år. - Andel af virksomhederne, der kender miljømærket om ti år. - Det er også vigtigt at opbygge tilliden til mærket og bevare dets troværdighed. Miljømærket skal være en højtrespekteret referenceværdi for miljøpræstationer. Resultatindikator: - Niveauet af troværdighed, når det sammenlignes med andre miljømærker - Det er nødvendigt med kriterier for de produkter og tjenesteydelser, hvor miljømærket kan give fordele, navnlig produktgrupper med betydelige miljøvirkninger og derfor med et stort forbedringspotentiale. Resultatindikator: - Antallet af produktgrupper antallet af virksomheder pr. produktgruppe; antallet af solgte enheder pr. produktgruppe; salgsvolumen pr. produktgruppe. - Mange flere miljømærkede produkter på hylderne, som forbrugerne kan vælge iblandt. Resultatindikator: - Miljømærket produktsalg som procentsats af det samlede detailsalg i produktgruppen. - Kriteriedokumenter, der er lette at anvende for offentlige indkøbere og politiske beslutningstagere. Resultatindikatorer: - Offentlige indkøberes anvendelse af miljømærkekriterier overvåget ved rundspørger i medlemsstaterne; også hits på webstedet for offentlige grønne indkøb og miljømærkekriteriedokumenterne. - Antallet af sektorpolitikker, der kan siges at have anvendt miljømærkeproduktinformationen. - Et miljømærke, der både globalt og nationalt er fint afstemt med andre mærker. Resultatindikator: - Hyppigheden af nationale miljømærkeordninger, der direkte overtager miljømærkekriterierne. - Et miljømærke, som virksomhederne kan opnå med begrænsede udgifter og bestræbelser og stadig opretholde et højt ambitionsniveau, således at det sikres, at miljømærket har troværdighed hos forbrugere og miljøgrupper. Resultatindikator: - Antal registreringer 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) ( Central forvaltning ( Direkte af Kommissionen ( Indirekte ved delegation til: ( Forvaltningsorganer ( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen ( Nationale offentlige organer eller organer med forpligtelse til offentlig tjeneste ( Fælles eller decentraliseret forvaltning ( med medlemsstaterne ( med tredjelande ( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere) Relevante bemærkninger: 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING 6.1. Overvågningssystem Forskellige foranstaltninger vil gøre det muligt at overvåge og gennemføre ordningen og at vurdere, om miljømærkeforordningen er en succes: - Kommissionen vil fortsat anvende Eurobarometer-undersøgelserne til at indhente data om offentlighedens kendskab til og tiltro til miljømærket. - Tjenesteydelseskontrakten om indsamling af statistiske data om offentlige grønne indkøb, der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet af Kommissionen, indeholder en henvisning til de EU-dækkende miljømærkekriterier. Dette arbejde vil give oplysninger om anvendelsen og udbredelsen af miljømærkekriterierne i forbindelse med offentlige indkøb. - De årlige statistikker vil fortsætte som tidligere: de ansvarlige organer anmodes om at give oplysninger om salgsvolumen af miljømærkede produkter, antallet af miljømærkede produkter, de gebyrer, de modtager fra registrerede brugere, og de ressourcer (personale og penge), der er afsat til ordningen. - På kontinuerlig basis meddeler de ansvarlige organer Kommissionen de nye registreringer, og Kommissionen offentliggør dem på internettet (www.eco-label.com). - De regelmæssige møder med medlemsstater og interesseparter vil også fortsat være en kilde til information om ordningens gennemførelse. - Den foreslåede nye gensidige evaluering, der skal sikre og overvåge en ensartet gennemførelse af miljømærkeforordningen, vil gøre de ansvarlige organers arbejdsmetoder i forbindelse med vurdering og verifikation af virksomheders ansøgninger mere gennemskuelige. 6.2. Evaluering 6.2.1. Forudgående evaluering Konsekvensanalysen af miljømærkeforordningen viser, at den nuværende ordning ikke er i stand til at imødekomme de fastsatte målsætninger, da der generelt er for ringe viden om mærket og for dårlig gennemslagskraft i industrien på grund af den overbureaukratiske fremgangsmåde og forvaltning. 6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer) 6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed Forslagsudkastet vil indeholde en bestemmelse om revision. 7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG FULDSTÆNDIG OVERHOLDELSE AF DE INTERNE KONTROLSTANDARDER NR. 14, 15, 16, 18, 19, 20 OG 21 OG AF PRINCIPPERNE I RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) NR. 1605/2002 OM FINANSFORORDNINGEN VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ALMINDELIGE BUDGET. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i henhold til dette forslag, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Beskrivelse af mål, foranstaltninger og output | Type output | Gen. snit. Omkostn. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2009-2013 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte (XX 01 01) | A*/AD | 1 | 2 | 3 | 3 | 3 | B*, C*/AST | 2 | 3 | 4 | 4 | 4 | Udstationerede nationale eksperter, der finansieres over art. XX 01 02 | 2 | 8 | 8 | 8 | 8 | Andet personale, der finansieres over art. XX 01 04/05 | I ALT | 5 | 13 | 15 | 15 | 15 | 8.2.2. Opgavebeskrivelse Overordnet forvaltning af ordningen, udarbejdelse og ændring af produktgruppekriterier, markedsføring. For at miljømærkeordningen kan blive en succes, er det nødvendigt med et større markedsføringsfremstød, når den nye forordning er blevet vedtaget. Dette vil ske i forbindelse med en større tværeuropæisk oplysningskampagne om miljøvenligt forbrug og produktion sammen med medlemsstaterne, erhvervslivet og ikke-statslige organisationer. 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n ( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling) ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning) i mio. EUR (3 decimaler) Budgetpost (nummer og titel) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 ff. | I ALT | Anden teknisk og administrativ bistand | - intern | - ekstern | Teknisk og administrativ bistand i alt | 8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) Arten af personaleressourcer | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 og ff. | Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,351 | 0,585 | 0,819 | 0,819 | 0,819 | 0,819 | Personale finansieret over artikel XX 01 02 (udstationerede nationale eksperter) (oplys budgetpost) | 0,10116 | 0,40464 | 0,40464 | 0,40464 | 0,40464 | 0,40464 | Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0.45216 | 0.98964 | 1.22364 | 1.22364 | 1.22364 | 1.22364 | Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte | Der henvises i givet fald til pkt. 8.2.1. | Standardløn til 1 tjenestemand eller midlertidigt ansat (jf. punkt 8.2.1) er 0,117 mio. EUR. | Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02 | Der henvises i givet fald til pkt. 8.2.1. | Standardløn til nationale eksperter (jf. punkt 8.2.1) er 0,05058 mio. EUR | 8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 ff. | 2009 - 2013 | XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,020 | 0,020 | 0,020 | 0,020 | 0,020 | 0,100 | XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,450 | XX 01 02 11 03 - Udvalg[23] | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,090 | 0,450 | XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | XX 01 02 11 05 - Informationssystemer | 2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 1,000 | 3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 0,200 | 1,000 | Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet | Der beregnes 20 tjenesterejser (enhedspris 1 000 EUR) pr. år til produktgruppeudarbejdelse, deltagelse i møder med medlemsstater og andre miljømærkeordninger (det globale miljømærkenet). 6 møder i et forskriftsudvalg og de forberedende møder hertil er beregnet til 30 000 EUR i enhedsomkostninger pr. år. | Behovene for humane og administrative ressourcer dækkes under bevillingen til det forvaltende generaldirektorat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i lyset af de budgetmæssige begrænsninger. [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/pdf/regulation/001980_da.pdf) [2] Livscyklustankegang (LCT) er en proces, hvor der så vidt muligt tages hensyn til alle de forbrugte ressourcer og alle miljømæssige og sundhedsrelaterede virkninger, der er knyttet til et produkts livscyklus (vare eller tjenesteydelse), hvor f.eks. ressourceudvinding, produktion, brug, transport, genvinding, affaldsbehandling og -bortskaffelse tages i betragtning. Denne proces hjælper med til at undgå "byrdeflytning", flytning af f.eks. miljøbelastninger eller ressourceforbrug, mellem de forskellige livscyklusstadier, geografiske områder og miljømæssige og folkesundhedsrelaterede problemfelter såsom klimaændringer, sommersmog, syreregn eller ressourceudtømning. Livscyklusvurdering (LCA) er en standardiseret kvantitativ metode til indsamling og vurdering af input, output og potentielle miljøbelastninger fra et produktsystem gennem hele dets livscyklus (ISO 14040 ff). [3] (IPP) (KOM(2003) 302 endelig). [4] (Afgørelse nr. 1600/2002/EF). [5] http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/revision_en.htm [6] http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/revision_en.htm [7] Jf.: http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/dir2005-32.htm eller EUT L 191 af 6.7.2005, s. 29-58. [8] EUT C af , s. . [9] EUT C af , s. . [10] EUT C af , s. . [11] EUT C af , s. . [12] EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1. [13] EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1. [14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. [15] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. [16] Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB. [17] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [18] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx. [19] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05. [20] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [21] Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år. [22] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer. [23] C12000 - Udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling og anvendelse af ordningen for tildeling af et EF-miljømærke (ECO-LABEL).