[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 4.6.2008

KOM(2008) 324 endelig

2008/0112 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger

(forelagt af Kommissionen) {SEC(2008)1977}{SEC(2008)1978}

BEGRUNDELSE

1) Baggrunden for forslaget

- Begrundelse og formål

Formålet med dette forslag er at forenkle den nuværende lovgivningsmæssige ramme for bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger ved at erstatte:

- Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer[1]

- Rådets forordning (EF) nr. 2549/2000 af 17. november 2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa)[2].

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 indeholder de nugældende betingelser for tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande gennem beskyttelse af unge marine organismer i EF-farvandene bortset fra Østersøen, Sortehavet og Middelhavet. Med de tekniske foranstaltninger defineres maskestørrelser og andre aspekter af fiskeredskabers struktur og perioder og områder, hvor bestemte former for fiskeri er forbudt eller begrænset, samt mindstemål for marine organismer.

I forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 blev Kommissionen og Rådet enige om, at der gradvis skal gennemføres langsigtede genopretnings- og forvaltningsplaner for fiskeressourcer af interesse for Fællesskabet. Disse planer er fastlagt for de fleste torskebestande i Fællesskabets farvande, to kulmulebestande, to jomfruhummerbestande, to tungebestande og bestande af rødspætte og tunge i Nordsøen, hvilket har medført, at betingelserne i forordning (EF) nr. 850/98 er blevet ændret og/eller skærpet.

Der er desuden blevet vedtaget ti ændringsforordninger til forordning (EF) nr. 850/98, som ikke nødvendigvis vedrørte langsigtede planer.

Det er nødvendigt at samle alle disse reviderede bestemmelser i en samlet pakke af tekniske foranstaltninger, der har til hensigt at gennemføre en række forskellige mål. Et af hovedmålene er beskyttelse af ungfisk, og en stor del af foranstaltningerne tager derfor sigte på at begrænse fangsten af dem, f.eks. ved at gøre fiskeredskaberne mere selektive eller ved at lukke visse fangstperioder/områder. Andre foranstaltninger har til formål at beskytte bestemte arter eller økosystemer ved at begrænse fiskeriindsatsen, f.eks. gennem lukninger. Der vedtages endvidere passende tekniske foranstaltninger til at begrænse omfanget af udsmid.

Der bør endvidere tilpasses tekniske foranstaltninger som følge af oprettelsen af de regionale rådgivende råd på baggrund af Rådets afgørelse 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik[3]. Det er vigtigt at sikre en balance mellem generelle foranstaltninger, som gælder på alle områder, og særlige foranstaltninger, som gælder i de områder, der er dækket af de regionale rådgivende råd, eller i farvande ud for de franske oversøiske departementer Guyana, Martinique, Guadeloupe og Réunion, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion.

Det foreslåede instrument er derfor en rådsforordning baseret på artikel 37 i EF-traktaten, som omfatter alle fælles permanente foranstaltninger for alle områder, dvs. de overordnede retningslinjer. Foranstaltninger, som skal gælde i de områder, der dækkes af et regionalt rådgivende råd, eller i farvande ud for de franske oversøiske departementer Guyana, Martinique, Guadeloupe og Réunion, der henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion, dvs. rent tekniske regionale aspekter, bør derefter gennemføres gennem særskilte Kommissionsforordninger efter forvaltningskomitéproceduren på grundlag af Rådets forordning.

Af hensyn til procedure og tidsplan kræver denne tilgang, at Rådets forordning vedtages, før Kommissionens regionale forordninger kan vedtages.

Generel baggrund

På opfordring af det irske formandskab udsendte Kommissionen i juni 2004 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om "Fremme af mere miljøvenlige fangstmetoder: tekniske bevarelsesforanstaltningers rolle"[4]. Rådet vedtog efterfølgende konklusioner den 21. juni 2004, hvori det opfordrede Kommissionen til at fremlægge et nyt forslag til tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet til at afløse Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer[5].

Handlingsplanen for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik[6] (herefter benævnt "handlingsplanen") fastlægger som et prioriteret mål at gennemføre, efter høring af medlemsstaterne og industrien, en forenkling af lovgivningen vedrørende foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer, som i øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 850/98.

Et af hovedmålene i forordningsforslaget er forenkling med udgangspunkt i reaktionerne på handlingsplanen fra Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de berørte aktører (Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur og de regionale rådgivende råd).

På baggrund af et ikke-officielt dokument om fremtidige tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet rådførte Kommissionen sig med de berørte regionale rådgivende råd[7] i løbet af 2006 og Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur i september 2005.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre ambitionsniveauet for de tekniske bevarelsesforanstaltninger, f.eks. ved at stille krav om større maskestørrelser. Selv om Kommissionen mener, at der til bæredygtigt fiskeri, særlig demersalt fiskeri, kræves langt mere selektive fiskeredskaber, lægges hovedvægten i første omgang på at opstille et nyt sæt enklere og klarere regler. Selektiviteten vil derefter gradvis blive forbedret gennem fremtidige ændringer af disse regler. Dette vil ske sideløbende med den generelle forbedring af bevaringsstatusen for Fællesskabets fiskebestande, som andre bevaringspolitiske tiltag, f.eks. flerårige planer, vil medføre.

Alle regler skal være enkle, forståelige, kontrollerbare og have en positiv effekt på arternes bevaring, beskyttelsen af de marine habitater og omfanget af genudsætninger.

Forordningsforslaget gælder for erhvervsfiskeri og lystfiskeri i alle europæiske farvande bortset fra Middelhavet, Østersøen og Sortehavet og for fiskeri efter stærkt vandrende fiskebestande i alle farvande, som er omfattet af særlige regler. Forordningen vil samle størstedelen af de tekniske foranstaltninger, der nu findes spredt i forskellige EF-forordninger for Atlanterhavet og Nordsøen. Dog vil nogle få foranstaltninger blive bibeholdt i særskilte forordninger[8].

Harmonisering/regionalisering

Kommissionen mener, at en regional tilgang er at foretrække, da det vil fremme de berørte parters inddragelse i processen. Denne inddragelse er altafgørende, da den er med til at sikre tilslutningen til de vedtagne foranstaltninger og øger sandsynligheden for, at de overholdes. En sådan regionalisering vil ikke være ensbetydende med en re-nationalisering af de tekniske foranstaltninger.

Forordningen vil ikke ændre forholdet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes beføjelser som fastsat i Rådets forordning nr. 2371/2002.

Overordnede principper vs. tekniske eller regionale forskrifter

Den foreslåede rådsforordning fokuserer først og fremmest på foranstaltninger, som forventes at skulle være permanente. Den bør imidlertid også indeholde procedurer for foranstaltninger, som kan ventes at ændre sig ret hurtigt, og for meget tekniske foranstaltninger. Hvad sidstnævnte angår, bør forordningen fremme anvendelse af en procedure for vedtagelse af nye regler gennem udvalgsproceduren. Sigtet med denne tilgang er at imødekomme medlemsstaternes ønske om at begrænse eller fjerne midlertidige tekniske foranstaltninger fra den årlige TAC- og kvoteforordning, samtidig med at der tages hensyn til, at tekniske foranstaltninger ofte skal vedtages hurtigt.

Evaluering

Både for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interesseparterne er det vigtigt, at konsekvenserne af de tekniske foranstaltninger evalueres både før og efter gennemførelsen. Mange af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 er aldrig blevet evalueret med hensyn til deres effektivitet og er blevet opretholdt, uanset deres betydning i bevarelsesmæssig henseende.

Det vil være et grundlæggende princip, at foranstaltningerne i denne forordning skal evalueres efter en vis tid med henblik på at vurdere nødvendigheden af dem. Et andet ledende princip vil bestå i, at Kommissionen foretager en forudgående evaluering af den sandsynlige effekt af forslag til nye, vigtige foranstaltninger (f.eks. betydelig forøgelse af maskestørrelser), forudsat at der foreligger tilstrækkelige data hertil.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 med senere ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 2549/2000

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Forslaget vil bidrage til opfyldelse af målene i den fælles fiskeripolitik

2) Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse

- Høring af interesserede parter

Med henblik på høring af de berørte parter havde Kommissionen forberedt to ikke-officielle dokumenter, som anførte Kommissionens holdning med hensyn til revision, kodifikation og forenkling af forordning (EF) nr. 850/98. Forslaget er baseret på en række høringer af såvel medlemsstater som repræsentanter for berørte aktører i de regionale rådgivende råd for henholdsvis Nordsøen, nordvestlige farvande og sydvestlige farvande.

Der var generel enighed blandt de hørte aktører om, at det er nødvendigt at forenkle og harmonisere lovgivningen, men der bør også tages hensyn til fiskeriets regionale særpræg og anvendes en tilgang, som tager udgangspunkt i fiskeriet, og alle tekniske foranstaltninger bør samles i én forordning. Det kom endvidere til udtryk, at der er et stort behov for præcisering og for at få forbedret selektiviteten i fiskeredskaber til bundtrawl. Alle disse kommentarer er der taget højde for i forslaget.

Ekspertbistand

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har rådgivet om lukkede områder[9] og de vigtigste faktorer med indvirkning på fangstposens selektivitet[10]. Eksperter i redskabsteknologi har mødtes inden for rammerne af de bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og Norge for at diskutere selektiviteten i Nordsøen[11].

Der er taget hensyn til rapporten fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)- FAO's arbejdsgruppe (WGFTFB) om fiskeriteknologi og fisks adfærd[12].

Den 3. juli 2007 afholdtes der i Bruxelles et ekspertmøde med fiskenetsproducenter vedrørende tekniske foranstaltninger.

Konsekvensanalyse

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af forslaget, som er mundet ud i en rapport, der er tilgængelig på Kommissionens Generaldirektorat for Fiskeri og Maritime Anliggenders websted.

Forenkling er et at hovedmålene i det nye forslag. De specifikke operationelle mål er:

- indarbejdelse af alle reviderede betingelser og ændringer i en omfattende pakke af tekniske foranstaltninger, som er letforståelige og nemme at kontrollere og håndhæve

- skabelse af en balance mellem foranstaltninger, som gælder generelt for alle områder, og foranstaltninger, der specifikt gælder de områder, som er dækket af regionale rådgivende råd.

Formålet med forslaget er ikke at gennemføre en omfattende ændring i substansen i tilknyttet lovgivning, men at ændre lovgivningsmetoden, og den sandsynlige miljømæssige, sociale og økonomiske indvirkning er derfor beskeden.

Konsekvensanalyserapporten tog nedenstående muligheder i betragtning, og forslaget bygger på den tredje:

- opretholdelse af status quo: denne tilgang indebærer, at der ikke tages konkrete skridt til at forenkle eller ændre lovgivningen for de tekniske foranstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen, ligesom forvaltningen af fiskeressourcer videreføres i sin nuværende form. Denne valgmulighed var allerede blevet drøftet i Rådet, som havde konkluderet, at der var behov for et nyt forslag, og opfordrede Kommissionen til efter høring af de berørte aktører at foreslå en ny forordning for tekniske bevarelsesforanstaltninger

- udelukkende forenkling: denne valgmulighed vil forenkle de tekniske foranstaltninger og harmonisere dem generelt uden at tage hensyn til regionale eller andre særlige forhold. En forudsætning for at få forbedret de tekniske foranstaltningers effektivitet er at de tilpasses lokale behov, og at der anvendes en “nedefra-og-op”-tilgang. Hvis man undlader at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, dvs. en politik for udsmid, vil et sådant forslag være i modstrid med Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 vedrørende forbedring af den fælles fiskeripolitik. Det er grunden til, at denne valgmulighed blev fjernet fra starten og ikke yderligere analyseret

- forenkling og regionalisering: denne mulighed består i at foreslå en ny lovpakke, som ud over at forenkle nugældende komplicerede regler også indfører specifikke bestemmelser for de områder, der er dækket af et regionalt rådgivende råd, hvorved der tages hensyn til de geografiske forskelle. Et sådant lovgivningsforslag imødekommer Rådets anmodning om at gennemføre en fornyet gennemgang af de tekniske foranstaltninger med henblik på en forenkling heraf og anvende en mere regionaliseret tilgang for at forbedre deres effektivitet. Der vil blive foreslået en omfattende og sammenhængende pakke, som kan sikre den rette balance mellem foranstaltninger, der gælder for alle områder, og særlige foranstaltninger for områder, der er dækket af et regionalt rådgivende råd. Denne pakke vil bestå af en rådsforordning og indeholde Kommissionens generelle principper og bestemmelser og supplerende forordninger med specifikke tekniske regler for hvert enkelt område, der er dækket af et regionalt rådgivende råd. Denne revision af de tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 vedrørende forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik.

3) Forslagets retlige aspekter

- Resumé af forslaget

Erstatning og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2549/2000.

- Retsgrundlag

EF-traktatens artikel 37.

- Subsidiaritetsprincippet

Forslaget falder ind under den fælles fiskeripolitik, som henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

- Proportionalitetsprincippet

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[13] skal den fælles fiskeripolitik sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Med henblik herpå anvender EF en forsigtighedstilgang ved at træffe foranstaltninger til at beskytte og bevare de levende akvatiske ressourcer, sikre en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer mest muligt.

For at nå målene i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002, træffer Rådet EF-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri.

I artikel 4, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 2371/2002 hedder det endvidere, at disse foranstaltninger navnlig kan omfatte foranstaltninger for de enkelte bestande eller grupper af bestande til begrænsning af fiskeridødeligheden og fiskeriets indvirkning på miljøet ved at vedtage tekniske foranstaltninger.

Eftersom forslaget er i tråd med den fælles fiskeripolitiks mål, er det fundet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Rådets forordning

Andre retlige instrumenter ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: Forslaget vedrører erstatning og ophævelse af en rådsforordning.

4) Budgetmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget.

2008/0112 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[14],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[15],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[16],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[17], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets forordning (EF) nr. 850/98[18] fastsættes visse tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne

(2) Rådet anbefalede i sine konklusioner fra juni 2004 om fremme af mere miljøvenlige fangstmetoder, at de tekniske foranstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen burde revideres med henblik på at forenkle dem, samtidig med at de særlige regionale forhold blev taget i betragtning. Rådet opfordrede Kommissionen til efter høring af sektoren at fremsætte et forslag til forenklede tekniske foranstaltninger.

(3) Kommissionen foreslog i sin meddelelse af juni 2004[19] måder, hvorpå Fællesskabet yderligere kan fremme anvendelsen af miljøvenlige fangstmetoder, navnlig gennem tekniske bevarelsesforanstaltninger, samtidig med at der tages hensyn til nødvendigheden af at skabe balance mellem miljømæssige og økonomiske mål. Anvendelsen af sådanne fangstmetoder bør tages med i overvejelserne.

(4) I april 2006 godkendte Rådet Kommissionens handlingsplan om forenkling af fællesskabslovgivningen. I henhold til handlingsplanens konklusioner bør alle tekniske foranstaltninger, som er indeholdt i forskellige forordninger, herunder den årlige rådsforordning om fastsættelse af fiskerimuligheder og genopretningsplaner for visse bestande, samles i én forordning.

(5) Denne forordning bør fastlægge tekniske foranstaltninger for Det Nordøstlige Atlanterhav, Det Østlige Centrale Atlanterhav og farvandene ud for de franske oversøiske departementer Guyana, Martinique, Guadeloupe og Réunion, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion, eftersom der er fastlagt tekniske foranstaltninger for Østersøen og Middelhavet i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger og om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98[20] og i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94[21].

(6) De tekniske foranstaltninger bør tilpasses den nye fælles fiskeripolitik, som blev vedtaget i 2002, især med hensyn til oprettelse af regionale rådgivende råd ved Rådets afgørelse af 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik[22], og under hensyntagen til miljømæssige aspekter såsom beskyttelse af marine habitater og begrænsning af udsmid.

(7) Der skal findes en balance mellem behovet for at tilpasse de tekniske bevarelsesforanstaltninger til fiskeriets mangeartethed og behovet for ensartede bestemmelser, som er lette at anvende, samt mellem foranstaltninger, som generelt gælder for alle områder, og foranstaltninger, som specifikt gælder for de områder, som er dækket af et regionalt rådgivende råd.

(8) Traktatens artikel 174 fastsætter det princip, at kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i alle EF-foranstaltninger, navnlig i lyset af forsigtighedsprincippet.

(9) Det afgivne tilsagn om at udvikle ikke-destruktive fangstmetoder som anbefalet af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, 2002 bør videreføres.

(10) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør evalueres efter en vis tid med henblik på at foretage en ny vurdering af deres effektivitet og berettigelse.

(11) Rådets direktiv 92/43/EF indeholder foranstaltninger til bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Nogle af de marine organismer, som er omfattet af denne forordning, er beskyttet i henhold til dette direktiv.

(12) For at havets biologiske ressourcer kan blive beskyttet og fiskeressourcerne udnyttet på afbalanceret vis, så både fiskernes og forbrugernes interesser tilgodeses, bør der fastlægges tekniske foranstaltninger til bevarelse af disse ressourcer, bl.a. med hensyn til passende maskestørrelser og maskestørrelseskombinationer for fangst af bestemte arter samt andre kendetegn for fiskeredskaber, med hensyn til mindstemål for marine organismer og med hensyn til begrænsning af fiskeriet i visse områder med bestemte redskaber og udstyr.

(13) Det bør fastlægges, hvorledes marine organismer måles.

(14) For ikke at skabe hindringer for videnskabelig forskning eller for udsætning og omplantning bør denne forordning ikke gælde for virksomhed, der kan blive påkrævet, for at sådanne aktiviteter kan gennemføres.

(15) Et fartøj skal straks begive sig til et andet område, når den højst tilladte bifangst overskrides.

(16) Dimensioner, sættetid og dybde bør fastsættes for visse passive fangstredskaber.

(17) Hvis bevarelsen af ressourcer er alvorligt truet, bør Kommissionen og medlemsstaterne være bemyndiget til at træffe relevante midlertidige foranstaltninger, som øjeblikkelig skal gennemføres.

(18) Der kan opretholdes eller indføres supplerende nationale foranstaltninger af rent lokal karakter i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik.

(19) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder særlige bestemmelser for hvert af de områder, der dækkes af et regionalt rådgivende råd, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[23].

(20) På grund af de mange og omfattende ændringer af reglerne bør forordning (EF) nr. 850/98 ophæves og erstattes med en ny forordning –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for:

a) fiskeri efter, opbevaring om bord, omladning og landing af fiskeressourcer for så vidt disse aktiviteter udøves:

i) i Fællesskabets fiskefarvande og i de i artikel 2 anførte farvande

ii) af EF-fiskerfartøjer uden for EF-farvande i de i artikel 2, stk. 1, anførte fiskerizoner

iii) af statsborgere i medlemsstater uden for EF-farvande i de i artikel 2, stk. 1, anførte fiskerizoner med forbehold af flagstatens primære ansvar

b) opbevaring, frembydelse eller udbydelse til salg af fiskerivarer, der er fanget i de i artikel 2 anførte fiskerizoner og farvande

c) import af fiskerivarer, der er fanget uden for de i artikel 2 nævnte fiskerizoner og farvande eller fanget på et hvilket som helst andet sted af et tredjelandsfiskerfartøj, for så vidt angår bestemmelserne i artikel 4.

Artikel 2

Definition af fiskerizoner

1. Denne forordning finder anvendelse på følgende fiskerizoner, når de henhører under et af områderne i artikel 2, stk. 1, litra c) til litra f), i Rådets afgørelse 585/2004/EF:

a) "ICES-område" (Det Internationale Havundersøgelsesråd): områder som defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91[24]

b) CECAF-områderne (østlige centrale Atlanterhav eller FAO-område 34) 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (farvandene omkring Madeira og De Kanariske Øer) som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2597/95[25].

2. Denne forordning finder anvendelse på farvande ud for de franske oversøiske departementer Guyana, Martinique, Guadeloupe og Réunion, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion.

Artikel 3

Andre definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder, ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002, følgende definitioner:

a) "trawl": et redskab, der aktivt trækkes af et eller flere fiskerfartøjer, og som består af net, der har en kegle- eller pyramideformet krop (trawlkrop), der bagtil er lukket af en fangstpose

b) "bomtrawl": et bundtrawl, hvor nettet udspiles i bredden ved hjælp af en bom

c) "snurrevod": et trukket, omkredsende redskab, der er fastgjort til et fartøj med to lange tove (vodtove), som skræmmer fiskene ind i voddets bane. Redskabet, der består af net og minder om et bundtrawl i form og størrelse, består af to lange vinger, en krop og en pose (fangstpose)

d) "trukne redskaber": trawl, snurrevod og lignende redskaber med en kegle- eller pyramideformet krop, der bagtil er lukket af en pose (fangstpose) eller består af to lange vinger, en krop og en pose (fangstpose) og som bevæges aktivt i vandet

e) "fangstpose": de sidste 8 meter af det trukne redskab målt fra bindestrikken, når maskestørrelsen er mindst 80 mm, og de sidste 20 meter af det trukne redskab målt fra bindestrikken, når maskestørrelsen er mindre end 80 mm

f) "forstærkningspose": et cylinderformet netstykke, der fuldstændigt omkranser trawlets fangstpose, og som kan være fastgjort til fangstposen flere steder. Den skal have mindst samme mål (længde og bredde) som den del af fangstposen, som den er fastgjort til

g) "rundstrop": tov, der omkranser fangstposen eller en forstærkningspose, og som er fastgjort til den

h) "løftestrop": tov, der omkranser fangstposen eller en eventuel forstærkningspose, og som er fastgjort til posen med løkker eller ringe

i) "garn": net bestående af enkeltlaget garn, der holdes lodret i vandet ved hjælp af flåd og synk. De levende akvatiske ressourcer fanges ved, at de bliver indviklet i eller sætter sig fast i nettet

j) “toggegarn”: garn med to eller flere vægge, der er ophængt parallelt på en enkelt overtælle

k) "sættetid": tidsrummet fra fiskerfartøjet starter udsætningen af net, og indtil nettene igen er halet helt om bord

l) "kystmedlemsstat": den medlemsstat, der har overhøjhed eller jurisdiktion over de vandområder, hvor fiskeriaktiviteterne udøves.

KAPITEL II

PERMANENTE FÆLLES FORANSTALTNINGER FOR ALLE OMRÅDER

AFSNIT 1

MINDSTEMÅL VED LANDING

Artikel 4

Mindstemål ved landing for levende akvatiske ressourcer

1. En levende akvatiske ressource er at betragte som under mindstemålet, hvis den er mindre end det mindstemål, der er angivet i bilag I for den pågældende art.

2. Levende akvatiske ressourcer under mindstemålet må ikke beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, oplagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes.

3. Uanset stk. 2 må sardin, ansjos, hestemakrel og makrel, der ikke opfylder mindstemålene, men som er taget til brug som levende agn, beholdes om bord, hvis de opbevares levende.

4. Størrelsen af marine organismer måles efter bestemmelserne i bilag II.

AFSNIT 2

FANGSTREDSKABER

Artikel 5

Regel om ét tilladt redskab

Det er forbudt at medbringe kombinationer af net med mere end én række maskestørrelser på en enkelt fangstrejse.

Artikel 6

Trukket redskab

1. Der må ikke anvendes anordninger, der obstruerer eller på anden måde formindsker maskerne i den øverste halvdel af fangstposen.

2. Uanset stk. 1 er det tilladt:

a) at fastgøre en forstærkningspose til fangstposens yderside, når der fiskes med trukne redskaber med en maskestørrelse på under 80 mm. Forstærkningsposens maskestørrelse skal mindst være dobbelt så stor som fangstposens maskestørrelse

b) til ydersiden af en hvilken som helst del af fangstposen at fastgøre en sensor til måling af fangstmængderne

c) at fastgøre rundstropper og en løftestrop til fangstposens yderside

d) at fastgøre flåd til de to sidesømme på fangstposen.

3. Det er forbudt at anvende:

a) fangstposer, hvis antal lige store masker noget sted i fangstposens omkreds øges fra fangstposens forende til dens bagende. Dette forbud gælder ikke for den del af fangstposten, hvor der er indsat en godkendt selektiv anordning

b) fangstposer med en maskestørrelse på 80 mm eller derover, hvis masker ikke alle er firsidede, og hvis maskestolper ikke er omtrent lige lange

c) fangstposer, hvor den strakte længde af den øverste halvdel ikke måler omtrent det samme som den strakte længde af den nederste halvdel

d) trukne redskaber med en maskestørrelse på mindst 80 mm, der har mere end 100 åbne masker og mindre end 40 åbne masker i nogen omkreds af fangstposen bortset fra samlingerne eller sømmene

e) fangstposer med en maskestørrelse på 80 mm eller derover, der ikke er fremstillet af:

i) enkelttråd, som ingen steder har en tykkelse på over 8 mm, eller

ii) dobbelttråd, som ingen steder har en tykkelse på over 5 mm.

4. Uanset stk. 2, litra a), stk. 3, litra b), stk. 3, litra d), og stk. 3, litra e), skal maskestørrelsen på 80 mm erstattes med 60 mm, når der fiskes i ICES-områderne VIII, IX og X.

Artikel 7

Bomtrawl

1. Det er forbudt at anvende eller have bomtrawl om bord, hvis maskestørrelse er på under 120 mm og på 80 mm eller derover, medmindre hele den øverste halvdel af den forreste del af dette trawl består af et panel uden nogen enkeltmaske med en maskestørrelse på under 180 mm. Panelets længde skal være lig med eller større end halvdelen af bommens længde. Panelet skal fastgøres direkte til overtællen eller til højst tre rækker netmateriale med en hvilken som helst maskestørrelse, der er fastgjort direkte til overtællen.

2. Det er forbudt at anvende eller have bomtrawl om bord med en bomlængde på over 24 m eller bomtrawl, hvis samlede bomlængde, målt som summen af længden af de enkelte bommes længde, overstiger 24 m eller kan forlænges til mere end 24 m. Længden af en bom måles mellem dens yderpunkter inklusive alle hertil fastgjorte anordninger.

Artikel 8

Garn og toggegarn

1. EF-fartøjer må ikke anvende garn og toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på over 200 m.

2. Sættetiden for garn og toggegarn må ikke overstige 48 timer.

3. Når der fiskes med garn og toggegarn, er det forbudt at anvende mere end 50 km garn.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende bestemte garn

1. Uanset artikel 8 er det tilladt at anvende garn med en maskestørrelse på 120 mm eller derover og mindre end 150 mm nord for 48°N eller med en maskestørrelse på 100 mm eller derover og mindre end 130 mm syd for 48°N i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m, forudsat at de ikke er mere end 100 masker dybe, har en føring på mindst 0,5 og er udstyret med flåd eller tilsvarende flydemidler. Hvert garn må højst være 5 sømil langt og den samlede længde for alle satte garn må ikke på noget tidspunkt være større end 25 km pr. fartøj. Sættetiden må højst være 24 timer.

2. Uanset artikel 8 er det tilladt at anvende garn med en maskestørrelse på 250 mm eller derover i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m, forudsat at de ikke er mere end 15 masker dybe, har en føring på mindst 0,33 og ikke er udstyret med flåd eller andre flydemidler. Hvert garn må højst være 10 km langt. Den samlede længde for alle satte garn må ikke på noget tidspunkt være større end 100 km pr. fartøj. Sættetiden må højst være 72 timer.

3. Mængden af hajer om bord på et fartøj, som anvender det i punkt 2 anførte garn, må ikke overstige 5 % i levende vægt ud af den samlede mængde ombordværende marine organismer.

AFSNIT 3

FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE AF UDSMID

Artikel 10

Realtidssejlads til et andet område, når den højst tilladte bifangst er overskredet

1. Hvis den andel af fangsten, som ikke opfylder mindstemålene, overstiger 10 % af den samlede mængde i et træk, skal fartøjet sejle mindst fem sømil bort fra det sted, hvor det seneste træk blev foretaget, inden fiskeriet genoptages.

2. Hvis den mindste og/eller største procentvise andel af målarter, med undtagelse af undermålsfisk af målarter, som det er tilladt at fange med den tilladte maskestørrelse for den pågældende art og opbevare ombord, i et træk ikke har været i overensstemmelse med de procentvise andele, som er fastlagt i særlige bestemmelser i medfør af artikel 22, skal fartøjet øjeblikkelig bevæge sig mindst 10 sømil bort fra det sted, hvor det seneste træk blev foretaget, og under det næste træk holde en afstand på mindst 10 sømil fra det sted, hvor det seneste træk blev foretaget.

Artikel 11

Restriktioner i anvendelsen af automatisk sorteringsudstyr

1. Det er forbudt om bord på et fiskerfartøj at medføre eller anvende udstyr, som automatisk kan klassificere sild (Clupea harengus) , makrel (Scomber scombrus) og hestemakrel (Trachurus spp.) efter størrelse.

2. Uanset stk. 1 er det tilladt at medføre og anvende sådant udstyr, forudsat:

a) at hele den fangst, der lovligt må beholdes om bord, opbevares i frossen tilstand, at de klassificerede fisk fryses omgående efter klassificeringen, og at ingen klassificerede fisk genudsættes, og

b) at udstyret er installeret og placeret således på fartøjet, at der sikres omgående frysning og ikke er mulighed for genudsætning af marine organismer.

3. Uanset stk. 1 kan fartøjer med tilladelse til at fiske i Østersøen, Bælterne og Øresund medføre det i stk. 1 omhandlede automatiske klassificeringsudstyr i Kattegat, forudsat at der er udstedt en særlig fiskeritilladelse med henblik herpå. Den særlige fiskeritilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arter, områder, perioder og andre eventuelle betingelser for anvendelse og medførelse af sorteringsudstyr.

AFSNIT 4

FORANSTALTNINGER TIL BESKYTTELSE AF MILJØET

Artikel 12

Destruktive fangstmetoder

Det er forbudt at fange, opbevare om bord, omlade, oplagre, lande, sælge, frembyde eller udbyde marine organismer til salg, der er taget ved anvendelse af metoder, der omfatter brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer, elektrisk strøm eller en eller anden form for projektil.

AFSNIT 5

AKTIVITETER OM BORD

Artikel 13

Forarbejdning

1. Det er forbudt at foretage nogen form for fysisk eller kemisk forarbejdning af fisk til fiskemel eller fiskeolie om bord på fiskerfartøjer eller at omlade fangster til sådanne formål.

2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for følgende aktiviteter:

a) forarbejdning eller omladning af fiskeaffald

b) produktion af surimi og fiskepulp om bord på fiskerfartøjer.

AFSNIT 6

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER FOR VISSE ARTER

Artikel 14

Restriktioner i fiskeriet efter rejer for at beskytte fladfisk

1. Det er forbudt at beholde hestereje (Crangon spp.) og rejekonge (Pandalus montagui) om bord, der er taget med et bundtrukket redskab med en hvilken som helst maskestørrelse på mellem 16 og 31 mm, hvis mængderne ikke overstiger 5 % i levende vægt af den samlede mængde af ombordværende marine organismer.

2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke, medmindre:

a) fartøjet permanent har installeret en anordning til adskillelse af hestereje og rejekonge efter fangsten, og

b) der anvendes sorteringstrawl eller et redskab med sorteringsrist til fangst af hestereje og rejekonge, jf. de nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne fastsætter. Det kan besluttes, at sådanne bestemmelser kun skal gælde for redskaber, der trækkes af fiskerfartøjer.

Artikel 15

Restriktioner for fiskeri efter laks og havørred

I EF-farvande, som ligger i den under artikel 2, stk. 1, litra a), nævnte fiskerizone, må laks og havørred, såfremt denne fiskerizone er indbefattet i de områder, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra c) til e), i Rådets afgørelse 2004/585/EF, ikke beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal genudsættes, straks efter de er fanget

a) i farvande uden for 6 sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer bortset fra Skagerrak og Kattegat

b) i Skagerrak og Kattegat uden for 4 sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer

c) ved fiskeri med trukne redskaber.

KAPITEL III NATIONALE OG REGIONALE FORANSTALTNINGER

Artikel 16

Hastende bevarelsesforanstaltninger truffet af medlemsstaterne

1. Hvis visse arter eller fiskepladser er alvorligt truet, herunder hvis der konstateres en høj koncentration af unge marine organismer, og en udsættelse ville medføre skade, som vanskeligt ville kunne genoprettes, kan en medlemsstat træffe ikke-diskriminerende bevarelsesforanstaltninger for de farvande, der hører under dens højhedsområde eller jurisdiktion. Den pågældende medlemsstat skal sikre, at sådanne foranstaltninger ikke medfører nogen forskelsbehandling af andre medlemsstaters fiskerfartøjer.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger må højst vare i 10 dage, den geografiske udvidelse af de berørte fiskepladser skal være klart defineret, og foranstaltningerne må kun berøre fiskerfartøjer, som er udstyret til at fange de pågældende arter, og/eller som har tilladelse til at fiske på de pågældende fiskepladser.

3. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger med medfølgende begrundelse skal, så snart de er vedtaget, samtidig meddeles Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de regionale rådgivende råd.

Artikel 17

Foranstaltninger truffet af medlemsstater, som kun gælder for fiskerfartøjer, der fører deres flag

1. Medlemsstaterne kan til bevarelse og forvaltning af bestande eller for at reducere fiskeriets indvirkninger på det marine økosystem træffe tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, som kun gælder for fiskerfartøjer, der fører dens flag. Disse foranstaltninger kan:

a) supplere foranstaltningerne i Fællesskabets fiskeriretsforskrifter

eller

b) være mere vidtrækkende end minimumskravene i Fællesskabets fiskeriretsforskrifter.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal være forenelige med fællesskabsretten.

3. Medlemsstaten underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om foranstaltningerne.

4. Medlemsstaterne skal på Kommissionens anmodning sende den alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om foranstaltningerne opfylder bestemmelserne i stk. 1.

5. Hvis Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne ikke opfylder bestemmelserne i stk. 1, vedtager den en beslutning om, at medlemsstaten skal ophæve eller ændre foranstaltningerne.

Artikel 18

Nationale og/eller regionale planer til mindskning eller eliminering af udsmid

1. Medlemsstaterne og/eller de regionale rådgivende råd kan fremsætte forslag for Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af planer med henblik på at mindske eller helt undgå udsmid og forbedre fiskeredskabers selektivitet. Kommissionen skal senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af disse forslag fremsætte sine bemærkninger til medlemsstaten og/eller de regionale rådgivende råd, især med hensyn til, hvordan planerne vil bidrage til at mindske eller helt undgå udsmid.

2. Hvis en forsinkelse med hensyn til at mindske eller eliminere udsmid medfører en skade, som vanskeligt vil kunne genoprettes, kan en medlemsstat træffe ikke-diskriminerende bevarelsesforanstaltninger for de farvande, der hører under dens højhedsområde eller jurisdiktion i henhold til artikel 16.

KAPITEL IV

AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET

Artikel 19

Videnskabelig forskning

1. Denne forordning gælder ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, jf. dog følgende betingelser:

a) fiskeriet skal foregå med den pågældende medlemsstats tilladelse og under dennes myndighed

b) kystmedlemsstaten skal, hvis det er relevant, være blevet underrettet om sådant fiskeri i forvejen

c) fartøjer, der driver sådant fiskeri, skal medbringe en tilladelse udstedt af flagmedlemsstaten

d) hvis kystmedlemsstaten anmoder flagmedlemsstaten herom, skal fartøjets fører tage en observatør fra kystmedlemsstaten om bord under fiskeriet.

2. Marine organismer, som fanges til de formål, der er nævnt i stk. 1, kan sælges, opbevares, frembydes eller udbydes til salg, forudsat at:

a) de opfylder normerne i bilag I til denne forordning og de handelsnormer, der er vedtaget i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 104/2000[26], eller

b) de sælges direkte til andre formål end konsum.

Artikel 20

Udsætning og omplantning

Denne forordning gælder ikke fiskeri, der alene tager sigte på udsætning eller omplantning af marine organismer med tilladelse fra myndigheden i den pågældende medlemsstat og under dennes myndighed. Foregår fiskeriet i en anden medlemsstats farvande, skal Kommissionen og de pågældende medlemsstater underrettes på forhånd.

KAPITEL V AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Evaluering af de tekniske foranstaltningers effektivitet

Hvert femte år og første gang fem år efter denne forordnings ikrafttræden skal Kommissionen på grundlag af rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og efter høring af de relevante regionale rådgivende råd sende en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning sammen med en vurdering af de tekniske foranstaltningers indvirkning på fiskeressourcerne. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen Rådet forslag til nødvendige ændringer.

Artikel 22

Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002. Gennemførelsesbestemmelserne skal navnlig fastlægge:

a) den mindste og største procentvise andel af målarter i forhold til de levende akvatiske ressourcer om bord

b) den tilladte maskestørrelse for hver målart

c) bestemmelser om mindskelse og eliminering af udsmid og om forbedring af fiskeredskabers selektivitet

d) foranstaltninger i forbindelse med begrænsning af fiskeriet i bestemte perioder og/eller bestemte områder i henhold til artikel 2 på grundlag af de bedste af de foreliggende videnskabelige oplysninger med henblik på at beskytte marine habitater i disse områder

e) andre tekniske foranstaltninger til beskyttelse af marine habitater eller fiskeressourcer.

Artikel 23

Procedure for ændringer af bilagene

Ændringer af bilagene til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 24

Ophævelse

1. Forordning (EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 2549/2000 ophæves.

2. Henvisninger til den ophævede forordnings bestemmelser skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 25

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den xx xx 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Rådets vegne

Formand

Bilag I

Mindstemål

Fisk

Torsk (Gadus morhua) Sej (Pollachius virens) Kulmule (Merluccius merluccius) Glashvarrearter (Lepidorhombus spp.) Tunge (Solea-arter) Bars (Dicentrarchus labrax) Makrelfiskarter (Scomber spp.) Hestemakrelarter (Trachurus spp.) Sild (Clupea harengus) Sardin (Sardina pilchardus) Ansjos (Engraulis encrasicholus) | 35 cm 35 cm 27 cm 20 cm 24 cm 36 cm 20 cm 15 cm 20 cm 11 cm 12 cm |

Krebsdyr

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) Jomfruhummerhaler Troldkrabbe (Maia squinado) Taskekrabber (Cancer pagurus) | 85 mm (totallængde) 25 mm (rygskjoldets længde) 46 mm 120 mm 140 mm |

Bløddyr

Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris) Kæmpekammusling (Pecten maximus) | 450 gram (renset) 100 mm |

Bilag II

Måling af marine organismers størrelse

1. Fiskens størrelse måles fra snudespidsen til halefinnens spids.

2. Jomfruhummers størrelse måles som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bagerste kant af rygskjoldet og/eller som totallængde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke bortset fra hårkanten, og/eller når det gælder aftagne jomfruhummerhaler: fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke bortset fra hårkanten. Halen måles på oversiden, og den skal ligge fladt og må ikke strækkes.

3. Troldkrabbers og taskekrabbers størrelse måles som skjoldets største bredde målt vinkelret på skjoldets midterlinje fra for- til bagkant.

4. Toskallede bløddyrs størrelse måles tværs over skallen, hvor denne er længst.

Bilag III

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 850/98 | Denne forordning |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2 | Artikel 2 |

Artikel 3 | Artikel 3 |

Artikel 4, stk. 1 |

Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 4 |

Artikel 4, stk. 5 |

Artikel 4, stk. 6 |

Artikel 5 |

Artikel 6, stk. 1 | Artikel 6, stk. 3, litra d) |

Artikel 6, stk. 2 | Artikel 6, stk. 3, litra a) |

Artikel 6, stk. 3 |

Artikel 7 |

Artikel 8 | Artikel 6, stk. 3, litra e) |

Artikel 9 | Artikel 6, stk. 3, litra b) |

Artikel 10 |

Artikel 11 |

Artikel 12 |

Artikel 13 |

Artikel 14 |

Artikel 15 |

Artikel 16 | Artikel 6, stk. 1 |

Artikel 17 | Artikel 4, stk. 1 |

Artikel 18, stk. 1 | Artikel 4, stk. 4 |

Artikel 18, stk. 2 |

Artikel 18, stk. 3 |

Artikel 18, stk. 4 |

Artikel 19, stk. 1 | Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 19, stk. 2 |

Artikel 19, stk. 3 | Artikel 4, stk. 3 |

Artikel 20 |

Artikel 21 |

Artikel 22 |

Artikel 23 |

Artikel 25 | Artikel 14 |

Artikel 26 | Artikel 15 |

Artikel 27 |

Artikel 28 |

Artikel 29 |

Artikel 29a |

Article 29b |

Artikel 30, stk. 1 | Artikel 7, stk. 2 |

Artikel 30, stk. 2 |

Artikel 30, stk. 3 |

Artikel 30, stk. 4 |

Artikel 30, stk. 5 |

Artikel 31 | Artikel 12 |

Artikel 32 | Artikel 11 |

Artikel 33 |

Artikel 34 |

Artikel 35 |

Artikel 36 |

Artikel 37 |

Artikel 38 |

Artikel 39 |

Artikel 40 |

Artikel 42 | Artikel 13 |

Artikel 43 | Artikel 19 |

Artikel 44 | Artikel 20 |

Artikel 45 | Artikel 16 |

Artikel 46 | Artikel 17 |

Artikel 47 |

Artikel 48 | Artikel 22 |

Artikel 49 |

Artikel 50 | Artikel 25 |

Bilag I |

Bilag II |

Bilag III |

Bilag IV |

Bilag V |

Bilag VI |

Bilag VII |

Bilag VIII |

Bilag IX |

Bilag X |

Bilag XI |

Bilag XII | Bilag I |

Bilag XIII | Bilag II |

Bilag XIV |

Bilag XV | Bilag III |

[1] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

[2] EFT L 292 af 21.11.2000, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1456/2001 af 16. juli 2001.

[3] EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17. Senest ændret ved Rådets afgørelse af 11. juni 2007 (2007/409/EF).

[4] KOM(2004) 438 endelig.

[5] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

[6] KOM(2005) 647 endelig.

[7] De regionale rådgivende råd for henholdsvis Nordsøen, nordvestlige farvande og sydvestlige farvande.

[8] Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede bifangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98. Denne forordning dækker ud over Nordsøen også Middelhavet og Østersøen og vil derfor forblive adskilt.

[9] STECF-arbejdsgruppens møder den 19.-23. marts 2007 og den 15.-19. marts 2007.

[10] STECF-arbejdsgruppens møde den 11.-15. juni 2007.

[11] Den 4.-6. juni 2007 i Aalesund, Norge.

[12] ICES WGFTFB Report 2005 (ICES CM 2005/B:04).

[13] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[14] EUT C, , s. .

[15] EUT C, , s. .

[16] EUT C, , s. .

[17] EUT C, , s. .

[18] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2166/2005.

[19] KOM(2004) 438 endelig.

[20] EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 809/2007.

[21] EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11.

[22] EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17. Senest ændret ved afgørelse 2007/409/EF (EUT L 155 af 15.6.2007, s. 68).

[23] EFT L 191 af 7.7.1998, s. 10.

[24]

[25]

[26] EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.