Forslag til Rådets forordning om ophævelse af rådets forordning (EF) nr. 752/2007 af 30. maj 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine /* KOM/2008/0302 endelig udg. - ACC 2008/0094 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 13.5.2008 KOM(2008) 302 endelig 2008/0094 (ACC) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 752/2007 af 30. maj 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Handelen med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine er reguleret ved en aftale, hvor der også fastsættes kontingenter for importen til EU af stål med oprindelse i Ukraine. Som omhandlet i aftalens artikel 10, stk. 4, ophører aftalen og ophæves kontingenterne, hvis Ukraine tiltræder Verdenshandelsorganisationen. Tiltrædelsesdatoen er fastsat til den 16. maj 2008. Kommissionen foreslår derfor nu at ophæve forordningen om gennemførelsen af aftalen i Fællesskabet. Rådet opfordres til at vedtage Kommissionens forslag og at lade forordningen offentliggøre i Den Europæiske Unions Tidende. 2008/0094 (ACC) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 752/2007 af 30. maj 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: 1. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side[1], i det følgende benævnt "PSA", trådte i kraft den 1. marts 1998. 2. Ifølge artikel 22, stk. 1, i PSA skal handelen med visse stålprodukter reguleres på grundlag af nævnte aftales afsnit III, dog ikke artikel 14, og på grundlag af bestemmelserne i en aftale om kvantitative arrangementer. 3. Den 18. juni 2007 indgik Det Europæiske Fællesskab og Ukraines regering en sådan aftale om handel med visse stålprodukter[2], i det følgende benævnt "aftalen". 4. Den 30. maj 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 752/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine[3] til gennemførelse af aftalen. 5. I aftalens artikel 10, stk. 4, er det fastlagt, at skulle Ukraine tiltræde Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden aftalens udløb, ophører aftalen, og de kvantitative lofter ophæves fra tiltrædelsesdatoen. 6. Ukraine bliver medlem af Verdenshandelsorganisationen den 16. maj 2008. 7. Denne dato vil forordningen til gennemførelse af aftalen ikke mere have nogen betydning. 8. Af klarhedshensyn er det derfor nødvendigt at ophæve forordning (EF) nr. 752/2007 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EF) nr. 752/2007 ophæves hermed. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne […] Formand [1] EFT L 49 af 19.2.1998, s. 3. [2] EUT L 178 af 6.7.2007, s. 24. [3] EUT L 178 af 6.7.2007, s. 1.