[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 14.4.2008 KOM(2008) 188 endelig 2008/0074 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | Begrundelse og formål Visumnummeret indgår som en integreret del af den ensartede udformning af visa. Det indsættes for at kunne identificere hvert enkelt visum, medlemsstaterne udsteder til en tredjelandsstatsborger. Nummeret trykkes på mærkaten i produktionsprocessen, før de påføres personoplysninger, for derved at kunne identificere tabte eller stjålne blankodokumenter. Nummeret tjener også til at registrere visummærkater og kunne kontrollere lagrene og antallet af udstedte visa. Der er på nuværende tidspunkt fastsat bestemmelser om visumnummerering i dels bilaget til forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa[1], dels de tekniske specifikationer, Kommissionen har vedtaget[2]. Nummereringen består af bogstavet/bogstaverne for den udstedende medlemsstat som fastsat i punkt 3 i bilaget til forordningen fulgt af nummeret på visummet. Bogstavet/bogstaverne svarer på nuværende tidspunkt til de landekoder, der anvendes på nummerplader. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har fastsat standarder for maskinlæsbare rejsedokumenter, navnlig en liste med landekoder. I overensstemmelse med ICAO-standarderne skal første linje i det maskinlæsbare felt indeholde de 3 bogstaver for ICAO-landekoden for den udstedende stat og anden linje visumnummeret (ved brug af ni tegnpositioner). For at gøre kontrollen ved grænsen hurtigere skal den ensartet udformede visummærkat være maskinlæsbar og derfor i overensstemmelse med ICAO-standarderne. Da det visumnummer, der anvendes i anden linje af det maskinlæsbare felt, er begrænset til 9 tegn, er der tidligere opstået visse problemer med den nuværende visumnummerering. For det første tolkede medlemsstaterne nummereringen på deres egen måde, som opfyldte kravene til deres egne visummærkater, men som ikke var fuldt ud i overensstemmelse med såvel forordning (EF) nr. 1683/95 som ICAO's specifikationer (nogle brugte flere end 9 tegn, hvad der ikke var plads til i det maskinlæsbare felt, som derfor kun blev delvis udfyldt). Som følge heraf kunne visummet ikke læses af maskiner, men skulle indlæses manuelt i systemet eller kunne ikke engang udlæses af systemet. For det andet er der ifølge de nuværende tekniske specifikationer for ensartet udformning af visa ikke tilstrækkelig plads til at anføre lange løbenumre på visummærkater i de lande, der udsteder et stort antal visa. Der er desuden opstået en vis inkohærens, da den landekode, der anvendes i det maskinlæsbare felt, svarer til ICAO-koden, og den landekode, der anvendes i visummærkatens nummer, følger nummerpladesystemet. Indtil nu har disse forskelle ikke været vigtige, da visummet kun kontrolleres visuelt ved grænsen eller ved aflæsning af det maskinlæsbare felt. Når visuminformationssystemet (VIS) er indført, vil kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser principielt ske ved brug af visummærkatens nummer i kombination med indehaverens fingeraftryk. VIS vil på grundlag af visummærkatens nummer finde frem til den relevante ansøgning om det pågældende visum og kontrollere, at fingeraftrykkene af den person, der fremviser visummet ved grænsen, matcher de fingeraftryk, der blev indlæst på konsulatet, da visumansøgningen blev indgivet. I de fleste tilfælde vil søgningen i VIS ske ved læsning af det maskinlæsbare felt på visummærkaten. VIS skal derfor tage udgangspunkt i et unikt visumnummer, der er et sammenhængende nummer trykt på visummærkaten i det maskinlæsbare felt. Det er som følge heraf nødvendigt at ændre den nuværende nummerering af visummærkater for at få et unikt visummærkatnummer og derved undgå, at der ved kontrollen kommer flere filer frem i stedet for kun den relevante visumansøgning. Samtidig forekommer det hensigtsmæssigt at gå over til ICAO-landekoderne i forbindelse med visummærkatnummeret og følge ICAO-standarderne. For så vidt angår landekoden i det latente billede vil det af hensyn til kohærensen også være hensigtsmæssigt at ændre den. Da landekoden i det latente billede imidlertid er trykt med intagliotryk, vil det være nødvendigt at skifte trykpladerne, hvilket er meget bekosteligt. Det haster ikke med at ændre det latente billede, da det ikke vedrører nummereringen. For at undgå store omkostninger nu bør det tilpasses på et senere tidspunkt, når der skal foretages andre ændringer til forordning (EF) nr. 1683/95. | Generel baggrund Indførelsen af VIS som et system til udveksling af visumoplysninger udgør et af de vigtigste initiativer i forbindelse med EU's bestræbelser for at skabe et område med frihed og sikkerhed. Med VIS vil gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder blive forbedret, og det vil gøre visumansøgningsproceduren lettere, forhindre "visumshopping" samt lette bekæmpelsen af svig og kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, identifikationen og tilbagesendelsen af ulovlige indvandrere og anvendelsen af "Dublin II-forordningen" (EF) 343/2003[3] samt forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt, at de grænsevagter, der foretager en kontrol i VIS, kan anvende det unikke visummærkatnummer til at finde den fil, der skal anvendes til at kontrollere fingeraftrykkene på en person ved grænsen. | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Da den nuværende ordlyd i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa og de supplerende tekniske specifikationer er utilstrækkelige til at sikre en ensartet og unik visummærkatnummerering for VIS, er der behov for at ændre den måde, hvorpå visummærkaterne nummereres, inden VIS træder i kraft. | De vigtigste hørte organisationer/eksperter Medlemsstaternes eksperter og VIS-eksperter blev hørt for at finde frem til det rigtige system for en ensartet nummerering af visummærkater. | Konsekvensanalyse Hvis den nuværende situation for så vidt angår visumnummerering får lov at fortsætte, vil kontrollen af biometriske oplysninger i visuminformationssystemet ikke være pålidelig. Det er derfor nødvendigt enten at håndhæve den eksisterende standard for visumnummerering og en ensartet overførsel heraf til det maskinlæsbare felt eller at finde en alternativ løsning. Der var ikke opbakning til den eksisterende standard, fordi der ikke er plads til tilstrækkelig mange tegn. Det tekniske udvalg, der blev nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95, vurderede flere løsninger: Løsning 1 Alle medlemsstater sikrer, at de anvender 9 tegn til nummerering af visummærkater, idet der startes med landekoden, således som det på nuværende tidspunkt er fastsat i de tekniske specifikationer, og at disse gengives på samme måde på linje 2 i det maskinlæsbare felt. Løsning 2 Der indføres et nyt system, hvor der stadig anvendes 9 tegn, men de nuværende præfikser erstattes af de anerkendte ICAO-koder (ISO-koder), der består af 3 bogstaver (med undtagelse af Tyskland, der kun anvender bogstavet "D"). Derudover kan der anvendes 6 tegn. De kan bestå af bogstaver og tal, hvilket vil give op til 2 176 782 335 løbenumre. Løsning 3 Trykning af visummærkatnummeret i linje 2 i det maskinlæsbare felt, men uden landekode. Det land, der udsteder visummet, kan identificeres i linje 1 i det maskinlæsbare felt. Denne løsning vil give 999 999 999 999 løbenumre. I øverste højre hjørne vil der ingen landekode være, da den kan læses i det maskinlæsbare felt. Eksperterne fandt, at ingen af disse løsninger var hensigtsmæssige, og enedes om at adskille landekoden fra visumnummeret. Visumnummeret, der har 9 tegn, vil blive printet i rubrik 5 på visummærkaten (øverste højre hjørne). For at kunne adskille blankovisa og give dem et unikt nummer vil landekoden, der er tilpasset ICAO-koden, og som anvendes i det maskinlæsbare felt, blive trykt med bundtryk lige under nummeret (den nye rubrik 5a). Følgerne af den valgte løsning er ikke kun, at der vil blive indført unikke visummærkatnumre, men også at der vil være plads til supplerende tegn, hvilket vil være en hjælp for medlemsstater, der udsteder et stort antal visa. Det vil være nødvendigt, at medlemsstaterne ændrer deres trykningsproces og distribuerer de nye visummærkater til konsulaterne, inden VIS tages i drift. Når VIS er taget i drift, vil medlemsstaterne kunne enten tilkoble konsulater alle steder til systemet eller i det mindste følge en regional indkøringsordning. De medlemsstater, der ikke vælger straks at indføre VIS overalt, vil kunne opbruge lagrene af gamle visummærkater i regioner, hvor det er planlagt at indføre VIS senere. Resterende lagre skal destrueres på sikker vis. For at gennemføre dette forslag er det nødvendigt at ændre de tekniske specifikationer, efter at dette forslag er vedtaget, da der skal ændres i det ensartede visumformat. | FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER | Resumé af forslaget Nummereringen af visummærkater, der sker under fremstillingen af disse, skal tilpasses de nye krav for så vidt angår VIS og retsgrundlaget herfor. Hvert visummærkatnummer i systemet skal være unikt, således at det er muligt at finde frem til den korrekte visumansøgning, som fingeraftrykkene skal sammenlignes med i forbindelse med kontrollen. | Retsgrundlag EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii). For så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland forventes det, at de vil deltage i denne foranstaltning. Den grundlæggende forordning (EF) nr. 1683/95 havde hjemmel i den tidligere artikel 100 C i EF-traktaten. Efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse blev dette ikke ændret eller erstattet af et andet retsgrundlag, således som det skete med forordning (EF) nr. 539/2001, der blev fuldstændig omarbejdet i medfør af det nye retsgrundlag. Som følge heraf anses det for sandsynligt, at Det Forenede Kongerige og Irland stadig vil deltage i foranstaltninger, der blev vedtaget under første søjle allerede inden Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse. Der er derfor ikke tilføjet nogen betragtninger. | Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da medlemsstaterne ikke kan opnå samme resultat alene, og det derfor er nødvendigt med en indsats på fællesskabsplan. | Reguleringsmiddel/-form | Foreslået reguleringsmiddel: Ændring af forordning (EF) nr. 1683/95. | BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER | Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. | Nærmere redegørelse for forslaget | 1. Artikel 1 Artikel 1 indeholder alle de ændringer, det er nødvendigt at foretage i bilaget med henblik på den planlagte ændring af løbenumrene på visummærkater. De sidste to ændringer (i punkt 5 og 6) vedrører de ændringer, forordning (EF) nr. 334/2002[4] medførte. Bilaget blev ikke tilpasset på daværende tidspunkt, da medlemsstaterne endnu ikke havde fremstillet den nye visummærkat, og der derfor ikke var et disponibelt eksemplar heraf. Følgelig blev bilaget til forordningen ikke ændret. Nu er det blevet ajourført i overensstemmelse med den nye model, der indføjes i bilaget. Da det sikkerhedselement, der henvises til i punkt 1 ("et vifteformet tegn bestående af ni ellipser") blev erstattet af et foto i det nye visum, er teksten under punkt 1 følgelig blevet erstattet af teksten i punkt 2a, og punkt 2a blevet slettet. Artikel 2 I denne artikel fastsættes retningslinjerne for gennemførelsen. Det er planlagt, at VIS vil kunne tages i drift i maj 2009 og vil kunne anvendes, når medlemsstaterne har bekræftet, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse. Det er vigtigt, at medlemsstaterne anvender visummærkaterne med den nye nummerering lige fra det tidspunkt, hvor VIS begynder at fungere, i det mindste i de lande, der først kommer med. De "gamle" visummærkater kan anvendes i andre regioner, der endnu ikke er tilkoblet VIS. Gennemførelsesfristen er derfor sat til 1. maj 2009, selv om lagret af visummærkater kan opbruges i de regioner, der endnu ikke er tilkoblet VIS. Efter vedtagelsen af denne forordning vil Kommissionen snarest muligt gå i gang med at fastsætte de nødvendige tekniske specifikationer, således at der kan træffes beslutning herom rettidigt. De tekniske specifikationer skal tilpasses det ensartede format som påkrævet ved at placere landekoden i et felt direkte under det nationale visumnummer (se bilaget). 2008/0074 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2), litra b), nr. iii), under henvisning til forslag fra Kommissionen[5], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[6], og ud fra følgende betragtninger: (1) De nuværende retsregler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa[7], og de supplerende tekniske specifikationer, som Kommissionen vedtog den 7.2.1996 og den 27.12.2000[8], giver ikke mulighed for pålidelige søgninger i visuminformationssystemet, der blev etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) af [ ] om visuminformationssystemet (VIS) og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)[9]. (2) Det nuværende nummereringssystem tillader navnlig ikke de medlemsstater, der modtager mange visumansøgninger, at anvende tilstrækkelig mange tegn på visaene. (3) For at kunne checke i VIS vil det derfor være vigtigt med et ensartet og unikt visummærkatnummereringssystem. (4) Forordning (EF) nr. 1683/95 bør følgelig ændres. (5) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[10], som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale[11]. (6) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som omhandlet i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF[12] og artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF[13] - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EF) nr. 1683/95 ændres således: 1) I artikel 2 indsættes som stk. 3: "3. I overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, kan det besluttes, at de i artikel 2 omhandlede specifikationer er hemmelige og ikke må offentliggøres. I så fald meddeles de kun til de organer, der udpeges af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen." 2) Artikel 3, stk. 1, udgår. 3) Bilaget erstattes af bilaget til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Medlemsstaterne gennemfører denne forordning senest den 1. maj 2009. Medlemsstaterne kan opbruge deres lagre af visummærkater på konsulater, der ikke er tilkoblet visuminformationssystemet (VIS). Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG Følgende model indsættes: [pic] Sikkerhedselementer 1. Et integreret fotografi, der er fremstillet efter høje sikkerhedsstandarder. 2. På dette sted er der et optisk variabelt mærke (kinegram eller lignende). Alt afhængig af synsvinklen kommer der tolv stjerner, et "E"-tegn eller en globus til syne i forskellige størrelser og farver. 3. På dette sted er der et logo bestående af et eller flere bogstaver, der angiver den udstedende medlemsstat (eller "BNL" for Benelux-landene, dvs. Belgien, Luxembourg og Nederlandene) med en latent imageeffekt. Dette logo fremtræder lyst, når man ser direkte på det, og mørkt, når det drejes 90°. Følgende logo anvendes: A for Østrig, BG for Bulgarien, BNL for Benelux, CY for Cypern, CZE for Den Tjekkiske Republik, D for Tyskland, DK for Danmark, E for Spanien, EST for Estland, F for Frankrig, FIN for Finland, GR for Grækenland, H for Ungarn, I for Italien, IRL for Irland, LT for Litauen, LVA for Letland, M for Malta, P for Portugal, PL for Polen, ROU for Rumænien, S for Sverige, SK for Slovakiet, SVN for Slovenien, UK for Det Forenede Kongerige. 4. Midt på dette sted står ordet "visum" med store bogstaver i optisk variable farver. Det fremtræder grønt eller rødt afhængig af synsvinklen. 5. Denne rubrik indeholder det fortrykte 9-chifrede nationale nummer på visummærkaten. Der anvendes en særlig type. 5a. Denne rubrik indeholder de tre bogstaver for landekoden som fastsat i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter[14], der angiver den udstedende medlemsstat. "Nummeret på visummærkaten" er landekoden på tre bogstaver ifølge rubrik 5a og det nationale nummer i rubrik 5. Rubrikker, der skal udfyldes 6. Denne rubrik begynder med ordene "gyldigt til". Den udstedende myndighed angiver her det eller de områder, hvor visummet er gyldigt. 7. Denne rubrik begynder med ordet "fra", og ordet "til" forekommer længere henne på linjen. Her angiver den udstedende myndighed den periode, hvor visummet gælder. 8. Denne rubrik begynder med ordet "visumtype". Den udstedende myndighed anfører visumkategorien i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i denne forordning. Længere henne på linjen forekommer ordene "antal indrejser", "opholdets varighed" (dvs., hvor længe ansøgeren agter at blive) og længere henne igen "dage". 9. Denne rubrik begynder med ordene "udstedt i" og anvendes til angivelse af udstedelsesstedet. 10. Denne rubrik begynder med ordet "den" (hvorefter den udstedende myndighed anfører udstedelsesdagen), og længere henne på linjen forekommer ordet "pasnummer" (hvor indehaverens pasnummer anføres). 11. Denne rubrik begynder med ordene "Efternavn, Fornavn". 12. Denne rubrik begynder med ordet "bemærkninger". Den benyttes af den udstedende myndighed til angivelse af eventuelt andre oplysninger, der skønnes nødvendige, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4. De følgende to en halv linje forbeholdes sådanne bemærkninger. 13. Denne rubrik indeholder de relevante maskinlæsbare oplysninger, der skal lette kontrollen ved de ydre grænser. Det maskinlæsbare felt indeholder en fortrykt tekst med bundtryk, der angiver, hvilken medlemsstat der har udstedt dokumentet. Denne tekst vil ikke påvirke de tekniske specifikationer for det maskinlæsbare felt eller muligheden for at aflæse det. Papiret er naturfarvet med røde og blå markeringer. De ord, der benævner rubrikkerne, anføres på engelsk og fransk. Den udstedende medlemsstat kan tilføje et tredje officielt EF-sprog. Ordet "visum" i den øverste linje kan imidlertid anføres på et hvilket som helst officielt EF-sprog. [1] EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1-4. [2] Beslutning 2/96 af 7.2.1996 og beslutning KOM(2000) 4332 af 27.12.2000, ikke offentliggjort. [3] EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1-10. [4] EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7-8. [5] EUT C […] af […], s. […]. [6] EUT C […] af […], s. […]. [7] EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1-4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 334/2002 (EUT L 53 af 23.2.2002, s. 7). [8] Beslutning 2/96 af 7.2.1996 og beslutning COM(2000) 4332 af 27.12.2000, ikke offentliggjort. [9] EUT L (endnu ikke formelt vedtaget). [10] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36. [11] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31. [12] EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26-27. [13] EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78-79. [14] Undtagen for Tyskland: I henhold til ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare dokumenter er landekoden for Tyskland "D".