23.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/63

E-justice

P6_TA(2008)0637

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om e-justice (2008/2125(INI))

(2010/C 45 E/12)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

—

der henviser til arbejdet i Rådets Gruppe vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. maj 2008: På vej mod en EU-strategi for e-justice (KOM(2008)0329),

—

der henviser til det igangværende arbejde på området i Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (European Commission for the Efficiency of Justice — CEPEJ) i Europarådet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0467/2008),

A.

der henviser til, at Rådet i 2007 besluttede at begynde at arbejde på at udvikle brugen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) på justitsområdet på europæisk plan, navnlig ved at oprette en europæisk webportal,

B.

der henviser til, at eftersom der skønnes at være ca. 10 mio. mennesker, der er involveret i grænseoverskridende tvister i Europa, er det meget vigtigt, at der i højere grad anvendes informationsteknologi (it), for at give borgerne bedre adgang til retsvæsenet og med henblik på at rationalisere og forenkle behandlingen af retssager, forkorte procesfristerne og reducere driftsomkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende tvister,

C.

der henviser til, at definitionen på e-justice er bred, hvilket også gælder anvendelsen af elektronisk teknologi inden for retsvæsenet; der henviser til, at definitionen omfatter en række områder, som ikke nødvendigvis er knyttet til begrebet e-justice som fortolket af Kommissionen i ovennævnte meddelelse af 30. maj 2008 og af Rådets arbejdsgruppe om e-justice,

D.

der henviser til, at it, hvis den anvendes korrekt, kan yde et vigtigt bidrag til at gøre Europas domstols- og retssystemer mere tilgængelige og effektive; der henviser til, at med et stadig mere integreret indre marked og større mobilitet i Europa vil de udfordringer, der ifølge sagens natur er forbundet med et grænseoverskridende domstolssystem, f.eks. omkring sprog, afstande og ukendte retssystemer, formentlig blive mere udbredte; der henviser til, at disse problemer imidlertid i et vist omfang kan afhjælpes ved en passende anvendelse af ikt, hvilket ikke blot vil forbedre adgangen til domstolene for Europas borgere, men også være med til at gøre det indre marked mere effektivt,

E.

der henviser til, at anvendelsen af elektronisk teknologi inden for retsvæsenet ikke altid har en positiv virkning, og at der for at opnå gode resultater er behov for at gennemføre institutionelle og strategiske foranstaltninger, sådan som det blev understreget i CEPEJ's rapport om informations- og kommunikationsteknologi inden for det europæiske retsvæsen,

F.

der henviser til, at anvendelsen af it i forbindelse med bilæggelse af tvister og forlig på længere sigt vil kræve grundlæggende ændringer af retsplejereglerne og den måde, hvorpå lovgivningen opfattes og formuleres, og at en effektiv adgang til lovgivningen og retsvæsenet vil kræve en sammenkædning af registre (handels- og selskabsregistre, jordregistre, testamentsregistre, etc.); der henviser til, at Parlamentet har allerede forsøgt at gøre adgangen til retsvæsenet mere forenelig med anvendelsen af it i forbindelse med sin behandling af lovgivningen om småkrav, det europæiske tvangsfuldbyrdelsesinstrument og mægling; der henviser til, at anvendelsen af it bør fremmes på alle områder, herunder aflevering, distribution og forkyndelse af dokumenter, bevisførelse og behandling af anmodninger om retshjælp, og således komme til udtryk i alle fremtidige lovgivningsforslag; der henviser til, at det allerede kunne overvejes at træffe foranstaltninger i relation til elektroniske dokumenter, adgang til oplysninger om skyldneres aktiver og beviser,

G.

der henviser til, at idéen om at oprette en e-justice-portal/netværk hilses velkommen, men at man bør være opmærksom på at sikre, at der tages hensyn til EU-borgernes og EU-retsvæsenets behov, samtidig med at adgangen til domstolene fremmes ved at give gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger; der henviser til, at forbindelsen mellem EU-borgerne og de nationale offentlige myndigheder skal fremmes, og at ofre for forbrydelser, mistænkte og de, der generelt anvender retsvæsenet, skal kunne drage fordel af e-justice-værktøjer i deres dagligdag; der ligeledes henviser til, at portalen/netværket for at fungere virkelig effektivt bør indføres som pilotprojekt inden for rammerne af de transeuropæiske net, der indvarsles i EF-traktatens artikel 154, og udvikles gennem interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som omtalt i Kommissionens meddelelse af 29. september 2008 (KOM(2008)0583),

H.

der henviser til, at eftersom kun 50 % af EU-borgerne har adgang til internettet, bør udviklingen og gennemførelsen af e-justice gå hånd i hånd med fuldstændig overholdelse af principperne om åbenhed, lighed for loven og offentlig kontrol og bør, i det mindste i overgangsperioden, være supplerende og frivillig i forhold til medlemsstaternes hidtidige praksis,

I.

der henviser til, at de eksisterende webportaler er primitive, rodede og ikke brugervenlige, og at man bør få de klogeste hoveder inden for it til at forbedre adgangen til oplysninger, de elektroniske systemer og registrene; der henviser til, at en fælles europæisk justitsportal med forskellig adgang for dommere og embedsmænd, for andre jurister og fagfolk samt for borgere bør omfatte et identitetsstyringssystem, der adskiller borgernes område fra de professionelles; der henviser til, at selv om det er meget vigtigt at videreudvikle og forbedre det europæiske retlige netværk, bør hovedvægten mere end nogensinde før lægges på borgernes og virksomhedernes adgang til retsvæsenet,

J.

der henviser til, at opfyldelsen af målet om at skabe et europæisk retsområde i en vis udstrækning forsinkes af, at der kun er et lille antal retlige myndigheder, der har adgang til EU's retlige uddannelse, og at elektroniske redskaber i høj grad kan bidrage til at udbrede en europæisk retskultur, som danner grundlag for det fremtidige europæiske retsområde,

K.

der henviser til, at der i samtlige medlemsstater er betydelige forskelle i de nationale dommeres kendskab til fællesskabsretten, som Parlamentet fremhæver i sin beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (1),

L.

der henviser til, at man straks må gå i gang med at løse hovedproblemerne i forbindelse med e-justice, bl.a. vedrørende sprog,

M.

der henviser til, at justitsministrene har accepteret en decentraliseret tilgang til udviklingen af e-justice på europæisk plan, med en vis central koordinering, således at der kan deles oplysninger på europæisk plan, samtidig med at man tillader en selvstændig anvendelse af nationale systemer og undgår de byrder, der naturligt er forbundet med oprettelsen af et nyt centraliseret e-justice-system i EU, og at visse medlemsstater samarbejder bilateralt; der henviser til, at Rådets gruppe har konkluderet, at e-justice-initiativerne ikke skulle være obligatoriske for medlemsstaterne, for ikke at tvinge dem til at indføre nye nationale systemer eller ændre de eksisterende systemer fundamentalt,

N.

der henviser til, at it har vist sig at være et effektivt redskab til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, som det også fremgår af de opnåede resultater i forbindelse med Schengeninformationssystemet (SIS) og dets videreudvikling; der henviser til, at anvendelsen af højteknologi for at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet bør udnyttes fuldt ud, og der bør gives bred støtte til projekter såsom det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, herunder også i økonomisk henseende,

O.

der henviser til, at det nuværende system til indsamling af strafferetligt bevismateriale i andre medlemsstater stadig er baseret på langsomme og ineffektive instrumenter, hvad angår gensidig bistand i straffesager, og der henviser til, at hvor det er passende og kun der, hvor det ikke vil være skadeligt for retsstillingen for den person, der afgiver vidneforklaring, kan anvendelsen af teknologiske redskaber såsom videokonferencer være et stort skridt i retning af at sikre bevismateriale på afstand,

P.

der henviser til, at oprettelsen af det europæiske retsområde også medfører fremme af EU-borgernes grundlæggende rettigheder og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, og at strategien skal gennemføres i fuld overensstemmelse med de højeste standarder for databeskyttelse,

Q.

der henviser til, at lovgivningsforanstaltningerne, der har til formål at øge kendskabet til andre medlemsstaters strafferetssystem, skal gå hånd i hånd med bestræbelserne på at gøre denne viden tilgængelig online,

1.   støtter Kommissionens planer, navnlig forslaget om at udvikle en EU-ramme for driftskompatibilitet i forbindelse med programmet IDABC og det igangværende arbejde med projekterne »e-Signature og e-Identity«;

2.   opfordrer Kommissionen til at supplere det europæiske område for retfærdighed, frihed og sikkerhed med et område for e-justice ved:

a)

at træffe konkrete foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske område for e-justice,

b)

at identificere klare områder, der er omfattet af EU-foranstaltninger, ved f.eks. at anvende en anden definition eller sætte »e-justice« sammen med »EU«, således at der henvises til »EU-e-justice« eller EU-justice,

c)

at gennemføre e-justice-portalen/netværket og tage hensyn til EU-borgernes og EU-retsvæsenets behov samt sikre tilgængeligheden af gennemsigtige og letforståelige oplysninger ved at udnytte de transeuropæiske net, der indvarsles i EF-traktatens artikel 154, og som er udviklet af ISA,

d)

at gøre omfattende brug af elektroniske redskaber med henblik på udvikling af en europæisk retskultur,

e)

fuldt ud at udnytte de nye teknologiers potentiale med henblik på at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet,

f)

straks at fremme og levere redskaber, såsom videokonferencer, til forbedring af bevismateriale i andre medlemsstater,

g)

at fremme de grundlæggende rettigheder, proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i straffesager og databeskyttelse som en integreret del af udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplanen for EU-justice.

3.   mener, at institutionernes arbejde bør være mere fokuseret på borgerne;

4.   glæder sig over medlemsstaternes entusiasme med hensyn til gennemførelsen af bilaterale projekter, der senere vil kunne udvides til at omfatte alle medlemsstater og derfor, forhåbentligt, vil give et optimalt resultat for EU som helhed, men advarer dog samtidig imod, at sådanne projekter kan føre til opsplitning, og håber, at man garderer sig mod en sådan udvikling;

5.   opfordrer Kommissionen til at give udvikling af e-læringsværktøjer for retsvæsenet i forbindelse med e-justice den nødvendige opmærksomhed;

6.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

7.   mener ikke, at det forslag, der anmodes om, har nogen finansielle følgevirkninger;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de vedlagte detaljerede henstillinger til Kommissionen og Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0352.

BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (om formen og omfanget af den retsakt, der skal vedtages)

Da Rådet ikke har vedtaget en resolution om en handlingsplan, der involverer Kommissionen i gennemførelsen heraf, anmodes Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan for e-justice på EU-plan. Den bør omfatte en række individuelle tiltag som nærmere beskrevet nedenfor, hvoraf nogle kan munde ud i lovgivningsforslag, f.eks. om administrativt samarbejde i henhold til EF-traktatens artikel 66, og nogle i henstillinger eller administrative afgørelser.

(Konkrete foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske retsområde) Det første skridt i denne retning er naturligvis at udstyre alle retlige myndigheder i EU med en computer, e-mail-adresse og internetforbindelse. Det forekommer måske som en selvfølge, men er det desværre ikke. I mange tilfælde råder de retlige myndigheder ikke over disse uundværlige redskaber, og selv om de gør, kan eller ønsker de ikke at anvende dem. Denne situation skal ændres.

(Tydelig identificering af områder, der er omfattet af e-justice) For at undgå misforståelser vil det være hensigtsmæssigt tydeligt at identificere områder, der er omfattet af EU-foranstaltningerne, ved f.eks. at anvende en anden definition eller tilføje forkortelsen EU til termen e-justice, således at der henvises til EU-e-justice eller EU-justice.

Henstilling 2 (om minimumsindholdet af den retsakt, der skal vedtages)

Handlingsplanen bør som minimum omfatte følgende tiltag:

1.   Handlingsplan for EU-justice

For at undgå opsplitning og for at styrke koordinering og overensstemmelse skal Kommissionen sammen med Parlamentet udarbejde en handlingsplan for EU-justice, som tager hensyn til såvel EU-borgernes som praktiserende juristers behov, med forslag om en strategi for den bedst mulige gennemførelse af det europæiske retsområde. Set i lyset heraf bør EU-institutionerne og medlemsstaterne samarbejde loyalt (i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 10) og forpligte sig til at informere hinanden om relevante oplysninger, herunder nyligt vedtagen lovgivning, som det allerede er tilfældet, og om begivenheder, der finder tilsvarende anvendelse på det indre marked, samt om nationale tekniske bestemmelser. Foranstaltninger, der har til formål at forbedre den gensidige forståelse vedrørende oplysningerne, hilses velkommen, men der skal samtidig fokuseres på klart at definere og begrænse anvendelsen af automatiske oversættelsessystemer, eftersom »oversættelserne« herfra kan være vildledende.

2.   Tiltag med henblik på fremtidssikker lovgivning

Kommissionen bør udarbejde passende mekanismer med henblik på at sikre, at al fremtidig lovgivning på det civilretlige område udformes således, at den kan anvendes i forbindelse med online-applikationer. For eksempel kunne der tages skridt til at sikre, at det foreslåede europæiske private selskab kan oprettes ved hjælp af online-applikationer, og at forslag om anerkendelse af instrumenter såsom dem, der beskæftiger sig med retlig beskyttelse af voksne og andre bekræftede dokumenter, tilpasses til online-brug. Når der fremsættes forslag, som indebærer, at borgerne skal udfylde formularer, bør formularerne således fra begyndelsen udformes og formateres til elektronisk brug og være tilgængelige på alle medlemsstaternes officielle sprog. Der bør træffes foranstaltninger for at reducere behovet for at indsætte fri tekst til et minimum og for at sikre, at der i fornødent omfang gives online-assistance på alle officielle sprog og adgang til elektroniske oversættelsestjenester online. Af samme grund bør det, når der er behov for regler om forkyndelse af dokumenter, sikres, at dokumenter kan forkyndes og meddelelser gives pr. e-mail, og at underskrifter kan leveres elektronisk, og når der er behov for mundtlige vidneudsagn, bør der tilskyndes til anvendelse af videokonferencer.

Alle fremtidige forslag bør indeholde en begrundet udtalelse fra Kommissionen om, at det er blevet kontrolleret, at forslaget er e-justice-venligt.

Kommissionen bør kontrollere al eksisterende lovgivning på det civilretlige område og foreslå ændringer, når det er nødvendigt for at gøre den eksisterende lovgivning forenelig med kravene i forbindelse med e-justice. Kommissionen anmodes i denne forbindelse særligt om fortrinsvis at undersøge den europæiske småkravsprocedure, det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument og alternativ tvistbilæggelse, således at borgere og virksomheder får direkte adgang hertil online. Tilsvarende bør der igen ses på reglerne om forkyndelse af dokumenter (1) og reglerne om bevisoptagelse i civile sager (2). Målet bør være at få et sæt effektive, enkle instrumenter, der er nyttige og brugbare for almindelige borgere og små virksomheder, og ikke et system, der alene er til glæde for virksomheder, der fører sager om store krav.

3.   Tiltag vedrørende civil retspleje

Kommissionen og Rådet bør aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om reformen og harmoniseringen af retsplejereglerne og reglerne om bevisoptagelse i grænseoverskridende sager og sager ved Domstolen under hensyntagen til udviklingen inden for it. Målet bør være enklere, billigere og hurtigere grænseoverskridende civile sager.

4.   Tiltag vedrørende aftaleret og forbrugerret

Hovedvægten bør her lægges på forebyggende lovgivning, idet der bør vedtages klarere og enklere regler, samtidig med at de faldgruber, problemer og udgifter, som navnlig den internationale privatret medfører, undgås.

Kommissionen anmodes i denne forbindelse om at begynde at arbejde med standardvilkår for elektronisk handel. Dette ville i sidste ende gøre det muligt for elektronisk handlende at tilbyde en »blå knap«, hvormed forbrugere (eller andre handlende) kunne acceptere, at standardiserede europæiske aftaleretlige regler gælder for deres transaktioner. Dette kunne kombineres med et online-klagesystem og adgang til bedre alternativ tvistbilæggelse online.

5.   Tiltag vedrørende sprog, flersprogethed og interoperabilitet

Der bør lanceres et program med henblik på at få undersøgt, hvordan der bedst tilvejebringes online-oversættelsesfaciliteter til de europæiske e-justice-portaler. Samtidig bør der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan beskæftige sig med forenkling og standardisering af terminologi. Hver medlemsstat bør oprette en database over juridiske oversættere og tolke.

6.   Tiltag vedrørende europæiske e-justice-portaler

Alle de ovenstående tiltag bør samles under en koordinerende og styrende enhed, der også har ansvaret for at koordinere de forskellige medlemsstaters bidrag og sikre, at de er kompatible.

Den koordinerende og styrende enhed bør også have ansvaret for at udforme og drive den europæiske e-justice-portal, som bør give adgang for borgere, jurister, dommere og embedsmænd, samt rapportere til kommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, Parlamentet og Rådet. Der bør hurtigst muligt (senest 2009-2010) indledes gennemførlighedsundersøgelser af anvendelsen af elektroniske underskrifter i forbindelse med retsvæsenet, fjernadgang til nationale registre (insolvensregistre, jordregistre, handelsregistre osv.) og oprettelsen af et sikkert net, under hensyntagen til de resultater, som Rådet allerede har opnået (sammenkobling af insolvensregistre, eventuelt samarbejde med EULIS og EBR). Gennemførlighedsundersøgelsen af en platform for virtuel udveksling af oplysninger bør begynde i 2011. Gennemførlighedsundersøgelserne skal overholde reglerne om offentliggørelse og aktindsigt, der er fastsat i de enkelte medlemsstater, for at sikre databeskyttelse og retssikkerhed i forbindelse med oplysninger.

Der bør i forbindelse med disse undersøgelser tages hensyn til det arbejde, der allerede er udført på området af notarer (anerkendelse af underskrifter, e-Notary, testamentsregister osv.). Målet er at tilvejebringe brugervenlige redskaber for borgere, virksomheder, praktiserende jurister, domstolene og embedsmænd med ansvar for retspleje.

a)   Den europæiske e-justice-portal for borgere

Denne flersprogede portal bør udformes på en sådan måde, at der ydes enhver tænkelig bistand til borgere og virksomheder, der har brug for juridisk bistand, og en indledende juridisk rådgivning om grænseoverskridende juridiske problemer.

Ud over adgang til juridiske databaser og elektroniske retsmidler (småkrav, betalingspåkrav), online-systemer for alternativ tvistbilæggelse (herunder SOLVIT) og ombudsmænd bør den indeholde intelligente systemer, der kan hjælpe borgerne med at finde ud af, hvordan de skal gribe juridiske problemer an. Sådanne systemer bør vejlede folk om, hvordan man a) finder en jurist i en anden medlemsstat, der taler deres sprog (advokat, notar osv., og forklare, hvilke funktioner de har), b) får at vide, hvilken retshjælp der eventuelt er adgang til, og c) får fastlagt, hvilke skridt der skal tages for at ordne bestemte formaliteter i bestemte medlemsstater (f.eks. hvordan man stifter et selskab, aflægger regnskab, opretter testamente, køber/sælger et hus osv.). De bør også kunne give vejledning om, hvilken type problem der er tale om, hvilke procedurer der skal følges osv.

Der bør så vidt muligt gives en indledende gratis juridisk rådgivning pr. e-mail af nationale erhvervsorganisationer, som ligeledes fører tilsyn hermed. Der bør som minimum være adgang til lister over advokater, notarer, fogeder og stævningsmænd, revisorer, statsautoriserede sagkyndige og juridiske oversættere og tolke i hver medlemsstat, med links til de kompetente erhvervsorganisationer. Der bør også gives klare vejledninger om de enkelte medlemsstaters retssystemer.

Der bør i nødstilfælde også være mulighed for hurtig adgang til juridisk bistand og politiet.

Desuden bør portalen give adgang til diverse registre og give mulighed for offentliggørelse af nationale officielle meddelelser.

b)   Den sikre europæiske e-justice-portal

Denne portal bør udformes som et redskab for dommere, embedsmænd ved domstolene, embedsmænd i de nationale justitsministerier og praktiserende jurister med en sikkerhed, der sikres gennem forskellige adgangsrettigheder.

Ud over at give adgang til juridiske og lovgivningsmæssige databaser og flest mulige nationale registre bør portalen også åbne mulighed for sikker kommunikation, videokonferencer og udveksling af dokumenter mellem domstole og parter (dematerialisering af retssager). Den bør i dette øjemed også gøre det muligt at verificere elektroniske underskrifter og stille passende verificeringssystemer til rådighed.

Portalen bør også give mulighed for at udveksle oplysninger om f.eks. personer, der har fået nedlagt forbud mod at arbejde med børn eller at optræde som direktører for selskaber.

Kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager i medlemsstaterne bør som led i EU's e-justice politik tilskyndes til at spille en aktiv rolle i udviklingen af europæisk e-justice og bidrage til planlægningen og udformningen af fremtidige portaler, herunder borgernes e-justiceportal, specielt med henblik på at give borgerne direkte adgang til retsinstanser. De nationale justitsministres hjemmesider bør som et første skridt indeholde et link til webstedet for det europæiske retlige netværk.

Portalen skal give EU-borgerne oplysninger om medlemsstaternes strafferetssystemer, herunder om deres rettigheder, samt praktisk information om, hvilken myndighed de kan henvende sig til og hvordan, og oplysninger om fremskaffelse af formularer, retshjælp samt en liste over advokater, som kan varetage udenlandske klienter. Portalen skal også give retsvæsenet oplysninger om EU-lovgivningen og medlemsstaternes relevante lovgivninger. Webstederne for europæisk retlig uddannelse, det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager, det europæiske net for retlig uddannelse og øvrige net indeholder allerede mange nyttige oplysninger. Oplysningerne er ikke desto mindre fragmenterede og svære at finde. Relevante retsafgørelser bør gøres tilgængelige. Alle oplysninger bør være tilgængelige online og offline, og der bør især etableres synkroniseringsmekanismer, som giver opdaterede oplysninger (RSS feed).

7.   Retlig uddannelse

For at udbrede den europæiske retskultur og nå så mange retlige aktører som muligt, så snart de bliver en del af retsvæsenet, bør alle nyligt udpegede retlige aktører få udleveret en slags »hjælpepakke« i form af en cd eller usb-nøgle, som indeholder EF-traktaten, EU-traktaten, basisretsakter om det retlige samarbejde og oplysninger om medlemsstaternes retssystem. Der bør også tages højde for EU's publikationer rettet mod borgere, som giver praktisk information om EU-retssamarbejdet og andre medlemsstaters strafferetssystemer. Kommissionen og Rådet skal ligeledes tage behørigt hensyn til og støtte elektroniske uddannelsesredskaber fra det europæiske net for retlig uddannelse, som repræsenterer skoler for retlig uddannelse i hele EU.

8.   Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet

Det væsentligste element ved e-justice i forbindelse med strafferetlige spørgsmål har hidtil været oprettelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre. For at være effektivt skal systemet støttes af en elektronisk struktur, der gør det muligt at samordne alle nationale strafferegistre (3), og som skal gennemføres uden forsinkelser. En anden vigtig anvendelse af it inden for området for retfærdighed, frihed og sikkerhed er SIS, som er en omfattende database, der giver medlemsstaternes relevante myndigheder mulighed for at udveksle oplysninger og samarbejde på mange måder, eksempelvis i form af sikker og meget hurtig udsendelse af europæiske arrestordrer. Som det fremgår af Parlamentets holdning af 2. september 2008 (4), spiller Eurojust en væsentlig rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet på EU-plan. Koordineringsforanstaltningerne er afgørende for at håndtere grov kriminalitet, hvor der i stadig højere grad anvendes teknologiske midler. Takket være det innovative databehandlingssystem (E-POC-systemet) er antallet af sager, som er behandlet af Eurojust i 2008, nået op på 1 000. Sådanne eksempler skal øges i væsentlig grad og finansieres med EU-midler.

9.   Videokonference

Anvendelsen af videokonference i forbindelse med straffesager er almindelig i visse medlemsstater. Videokonferencer gør det muligt at indsamle bevismateriale ved at anvende erklæringer fra tiltalte, vidner eller eksperter, selv om de ikke er til stede, og samtidig sikre en passende beskyttelse af de personer, der har behov derfor. Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager fra 2000 indeholder bestemmelser for afhøring af vidner, tiltalte og eksperter ved brug af videokonferencer. Konventionen er nu blevet ratificeret af 24 medlemsstater. Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at vedtage ratificeringsprocessen. Der er endnu ingen statistikker tilgængelige vedrørende den praktiske anvendelse af videokonferencer. Det lader fortsat til, at videokonferencer ikke udnyttes fuldt ud, og en af grundene dertil er manglen på den nødvendige elektroniske støtte. EU skal yde støtte og økonomisk bistand hertil så hurtigt som muligt.

10.   Fremme af grundlæggende rettigheder og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger

Enhver teknologisk udvikling hilses velkommen, for så vidt som den ikke bringer de grundlæggende rettigheder i fare. I lyset heraf bør der i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien og handlingsplanen tages særligt hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder og navnlig proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelse, som giver EU-borgerne adgang til oplysninger, der forvaltes og deles af de relevante myndigheder, og som informerer dem om mulige retsmidler. En rigtig e-justice-strategi kan ikke fungere uden harmonisering af proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med strafferetligt samarbejde.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1).

(3)  Parlamentet støtter dette projekt og håber, at det bliver gennemført under hensyntagen til dets holdning af 9. oktober 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) (P6_TA(2008)0465.

(4)  Europa-Parlamentets holdning af 2. september 2008 om initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige, med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA (P6_TA(2008)0384).