23.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/9

Mediekendskab i en digital verden

P6_TA(2008)0598

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om mediekendskab i en digital verden (2008/2129(INI))

(2010/C 45 E/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til 2005 UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (1), særlig betragtning 37 i direktiv 2007/65/EF, og til artikel 26 i direktiv 89/552/EØF,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af Internettet og nye onlineteknologier (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Media pluralism in the Member States of the European Union« (SEK(2007)0032),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005»i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse« (KOM(2005)0229),

—	der henviser til sin beslutning af 20. november 2002 om mediekoncentration (6),

—	der henviser til sin beslutning af 6. september 2005 om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF (Fjernsyn uden grænser), som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning: en mulighed for den europæiske audiovisuelle politik og den kulturelle mangfoldighed? (8),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer (9) og især en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (10),

—	der henviser til UNESCO's Grünwald Declaration on Media Education fra 1982,

—	der henviser til UNESCO's Pariserklæring — 12 anbefalinger vedrørende medieuddannelse fra 2007,

—	der henviser til anbefaling Rec(2006)12 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om at give børn hjælpemidler i det nye informations- og kommunikationsmiljø,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0461/2008),

A.	der henviser til, at medierne har indflydelse på indretningen af vores samfund og på den førte politik, at stor mediekoncentration kan udgøre en trussel mod mediepluralismen, og at mediekendskab derfor har stor betydning for den politiske kultur og EU-borgernes aktive deltagelse,

der henviser til, at alle former for audiovisuelle og trykte medier, traditionelle såvel som digitale, blander sig med hinanden, og at der opstår en konvergens af forskellige medieformer i teknisk og indholdsmæssig henseende, og til, at nye massemedier i kraft af innovative teknologier i stadig stigende grad vil gennemtrænge alle aspekter af tilværelsen og forudsætte, at mediebrugeren påtager sig en mere aktiv rolle, samt at også sociale fællesskaber, weblogs og computerspil udgør medieformer,

der henviser til, at unge mediebrugere først og fremmest benytter Internettet som deres hovedinformationskilde, og at deres kundskaber i omgangen med dette medie er behovsorienterede og usystematiske, hvorimod voksne hovedsagelig henter deres informationer fra radio, fjernsyn, aviser og tidsskrifter, og til, at mediekendskabet i samtidens medielandskab derfor både skal leve op til de nye mediers udfordringer — især de hermed forbundne muligheder for interaktion og kreativ deltagelse — og tage højde for den viden, som forudsættes af de traditionelle medier, der fortsat er borgernes hovedkilde til information,

D.	der henviser til, at de nye kommunikationsteknologier kan oversvømme uøvede bruger med et væld af udifferentierede informationer, der ikke er sorterede efter relevans, og at denne overflod af information kan udgøre et lige så stort problem som manglende information,

E.	der henviser til, at en god uddannelse i omgangen med informationsteknologi og medier, som respekterer de andres rettigheder og friheder, i høj grad øger den enkeltes erhvervsmæssige kvalifikationer og set ud fra nationaløkonomien, bidrager til opnåelse af Lissabonmålene,

der henviser til, at den brede adgang til kommunikationsteknologier giver hvert enkelt individ mulighed for ad denne vej at formidle informationer og udbrede dem til hele verden, hvorved enhver internetbruger potentielt bliver journalist, at et tilstrækkeligt mediekendskab således ikke blot er nødvendigt for forståelse af informationer, men også for evnen til at producere og udbrede medieindhold, og at IT-viden i sig selv ikke automatisk fører til større mediekendskab,

der henviser til, at der kan konstateres store forskelle mellem medlemsstaterne, men også mellem regionerne, særligt i fjerntliggende landdistrikter, hvad angår udviklingen af telekommunikationsnettene og informations- og kommunikationsteknologiernes (IKT) fremmarch, hvilket indebærer en risiko for, at den digitale kløft i EU vil blive stadig større,

der henviser til, at skolerne spiller en betydelig rolle, når det drejer sig om at bibringe folk gode kommunikationsevner og dømmekraft, og at der er stor forskel på medieuddannelsen og på omfanget af inddragelsen af IKT i undervisningen fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region, samt at medieuddannelse primært skal varetages af lærere, som selv er i besiddelse af mediekendskab og er uddannet på dette område,

der henviser til, at medieuddannelse spiller en afgørende rolle for opnåelse af mediekendskab på højt niveau, som er et vigtigt led i den politiske uddannelse, der hjælper borgerne til at styrke deres adfærd som aktive borgere og deres bevidsthed om rettigheder og pligter; der desuden henviser til, at velinformerede myndige borgere danner grundlaget for et pluralistisk samfund, og at det gennem produktion af egne medieprodukter og indhold er muligt at tilegne sig færdigheder, som muliggør en dybere forståelse for de principper og værdier, som professionel medieproduktion bygger på,

J.	der henviser til, at det mediepædagogiske arbejde er mindre etableret blandt ældre end blandt unge, og at ældre mennesker ofte bliver nervøse og blokerer, når de står over for de nye medier,

K.	der henviser til, at de farer, som vedrører sikkerheden omkring personoplysninger, bliver stadig mere raffinerede og talrige, og at dette indebærer en stor risiko for uøvede brugere,

L.	der henviser til, at mediekendskabet er en uundværlig nøglekvalifikation i informations- og kommunikationssamfundet,

der henviser til, at medier giver mulighed for global kommunikation og udsyn og er grundpiller i demokratiske samfund og at de formidler både viden og informationer, samt at nye digitale medier åbner muligheder for deltagelse og kreativitet og fører til øget borgerdeltagelse i de politiske processer,

N.	der henviser til, at det aktuelle datagrundlag er utilstrækkeligt til at udlede nøjagtige konklusioner om mediekendskabsniveauet i EU,

O.	der henviser til, at mediekendskabets afgørende betydning også er blevet fremhævet af UNESCO eksempelvis i ovennævnte Grünwald Declaration on Media Education fra 1982 og i Pariserklæringen — 12 anbefalinger vedrørende medieuddannelse fra 2007,

Principielle spørgsmål

1. glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse om mediekendskab i det digitale miljø, men mener at der er behov for forbedringer med hensyn til udformningen af et europæisk koncept til fremme af mediekendskabet, især hvad angår inddragelse af de traditionelle medier og anerkendelse af medieuddannelsens betydning;

2. glæder sig over Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer; forventer, at medlemsstaterne gør en kraftig indsats for at styrke mediekendskabet, og foreslår, at det kontaktudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der er omhandlet i direktiv 89/552/EØF, suppleres med uddannelseseksperter;

3. opfordrer Kommissionen til at vedtage en henstilling og udarbejde en handlingsplan om mediekendskab; opfordrer Kommissionen til i 2009 at organisere et møde med kontaktudvalget for audiovisuelle medietjenester for at gøre det lettere regelmæssigt at udveksle informationer og samarbejde effektivt;

4. anmoder de myndigheder, som er ansvarlige for regulering af den audiovisuelle og elektroniske kommunikation, om at samarbejde på forskellige niveauer for at forbedre mediekendskabet; erkender, at der er et særligt behov for på nationalt plan at udarbejde såvel adfærdskodekser som fælles lovinitiativer; understreger nødvendigheden af, at alle interesserede parter bidrager til systematisk forskning i og regelmæssige analyser af de forskellige aspekter og dimensioner af mediekendskab;

5. anbefaler, at Kommissionen også udnytter ekspertgruppen om mediekendskab som forum for drøftelse af medieuddannelse, og at denne gruppe afholder mere regelmæssige møder og regelmæssigt rådfører sig med medlemsstaternes repræsentanter;

6. bemærker, at det ud over politikere, journalister, radio- og tv-stationer og medievirksomheder hovedsagelig er små lokale enheder, som f.eks. biblioteker, voksenuddannelsescentre, offentlige kultur- og mediecentre samt almene og faglige uddannelsesinstitutioner og borgermedier (f.eks. fællesmedier), som kan bidrage aktivt til at fremme mediekendskabet;

7. opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til artikel 26 i direktiv 89/552/EØF at udvikle indikatorer for mediekendskab med henblik på at fremme mediekendskabet i EU på lang sigt;

8. konstaterer, at mediekendskab er ensbetydende med at være i stand til selvstændigt at udnytte de forskellige medier, at forstå og foretage en kritisk vurdering af de forskellige aspekter ved medier og medieindhold samt selv at kommunikere og skabe og udbrede medieindhold i forskellig sammenhæng; konstaterer desuden, at det i betragtning af, at der findes så mange tilgængelige informationskilder, primært handler om at være i stand til målrettet at frafiltrere og kategorisere informationer fra de nye mediers informations- og billedoverflod;

9. understreger, at medieuddannelsen er et nøgleelement i politikken vedrørende forbrugeroplysning, i den bevidste og fortrolige omgang med spørgsmål om immaterielle rettigheder og i borgernes aktive demokratiske deltagelse samt i bestræbelserne på at fremme den interkulturelle dialog;

10. opfordrer Kommissionen til at udbygge sin politik til fremme af mediekendskabet i samarbejde med alle EU-organer samt med de lokale og regionale myndigheder og styrke samarbejdet med UNESCO og Europarådet;

Målgrupper og målsætninger

11. understreger, at medieuddannelsesaktiviteterne skal omfatte alle borgere — børn, unge, voksne, ældre og handicappede;

12. påpeger, at mediekendskabet begynder i hjemmet med at man lærer at vælge mellem de medietjenester, der er til rådighed — understreger i den forbindelse betydningen af medieuddannelse for forældre, som spiller en afgørende rolle for udviklingen af børnenes medievaner — og fortsætter i skolen og igennem livslang læring og styrkes af de nationale, offentlige og regulerende myndigheders aktiviteter og gennem det arbejde, som udføres af de aktører og institutioner, som er aktive på medieområdet;

13. konstaterer, at medieuddannelsens mål er kompetent og kreativ omgang med medier og medieindhold, kritisk analyse af medieprodukter, forståelse for, hvordan medieindustrien fungerer, og selvstændig fremstilling af medieindhold;

14. anbefaler, at medieuddannelsen omfatter oplysning om ophavsrettigheder i forbindelse med brug af medier og betydningen af respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder, især hvad angår Internettet samt om informationssikkerhed og sikkerheden omkring personoplysninger og retten til selv at vælge, hvilke oplysninger man ønsker; understreger, at nye mediekyndige brugere skal være opmærksomme på de potentielle risici i forbindelse med IT-sikkerhed og sikkerhed omkring personoplysninger samt i forbindelse med cybervold;

15. påpeger, at reklame optager en vigtig plads i de tjenester, som medierne tilbyder nu til dags; understreger, at mediekendskabet også bør formidle kriterier for bedømmelse af de instrumenter og den praksis, som anvendes i reklame;

Sikring af adgangen til informations- og kommunikationsteknologier

16. opfordrer EU-politikere til at mindske den digitale kløft mellem medlemsstaterne og mellem by og land igennem udbygning af informations- og kommunikationsinfrastrukturen og først og fremmest igennem etablering af bredbånd i mindre udviklede områder;

17. påpeger, at adgangen til bredbånd også er vigtigt i forbindelse med tjenesteydelser af almen interesse og skal være kendetegnet ved et bredt udbud af høj kvalitet til overkommelige priser, og kræver, at alle borgere får mulighed for at benytte en billig bredbåndsforbindelse;

Medieuddannelse i skolerne og som led i læreruddannelsen

18. understreger, at medieuddannelse bør være en del af den formelle uddannelse, som tilbydes alle børn, og en integreret del af undervisningsplanen på alle undervisningstrin;

19. kræver, at mediekendskab optages som den niende nøglekompetence i den europæiske referenceramme for livslang læring i henhold til henstilling 2006/962/EF;

20. anbefaler, at medieuddannelsen så vidt muligt skal være praksisorienteret og kombineret med økonomiske, politiske, litterære, sociale, kunstneriske og informationstekniske fag, og foreslår indførelsen af »medieuddannelse« som særskilt fag og en tværfaglig tilgang, der kombineres med ikke-skolemæssige projekter;

21. anbefaler uddannelsesinstitutionerne at udforme medieprodukter (inden for trykte medier, audiovisuelle nye medier) under inddragelse af elever og lærere som foranstaltning til praktisk træning af mediekendskab;

22. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den annoncerede opstilling af indikatorer for mediekendskab både at inddrage skoleundervisningens kvalitet og uddannelsen af lærere inden for dette område;

23. konstaterer, at det tekniske udstyr og adgangen til ny teknologi også spiller en væsentlig rolle ved siden af pædagogiske og uddannelsespolitiske aspekter, og understreger, at der skal ske en betydelig forbedring af infrastrukturen på skolerne for at give alle skoleelever adgang til computere og Internet og til undervisning heri;

24. understreger, at medieuddannelsen på specialskoler har særlig betydning, da medier spillerne en vigtig rolle for overvindelse af kommunikationsbarrierer i forbindelsen med mange former for handicap;

25. anbefaler, at obligatoriske mediepædagogiske moduler for lærere på alle undervisningstrin integreres i læreruddannelsen for at sikre en grundig uddannelse; opfordrer derfor de ansvarlige nationale myndigheder til at undervise lærere i alle fag og på alle slags skoler i at anvende audiovisuelle undervisningsmidler og i problemerne med medieundervisningen;

26. understreger, at det er nødvendigt med en regelmæssig udveksling af informationer, gennemprøvede metoder og, inden for uddannelse, pædagogiske metoder mellem medlemsstaterne;

27. opfordrer Kommissionen til at optage en selvstændig del om fremme af mediekendskab i efterfølgeren til Media 2007-programmet, da programmet i sin nuværende udformning kun i ringe grad bidrager til fremme af mediekendskab; støtter desuden Kommissionens bestræbelser på at udvikle et nyt program ved navn Media Mundus til støtte for det internationale samarbejde i den audiovisuelle sektor; kræver, at mediekendskab i højere grad indarbejdes i EU's andre støtteprogrammer, navnlig i programmet for livslang læring, eTwinning, Safer Internet og Den Europæiske Socialfond;

Medieuddannelse for ældre

28. understreger, at mediearbejde med ældre skal foregå der, hvor de opholder sig, f.eks. i foreninger, på alderdoms- og plejehjem, i beskyttede boligkomplekser, i fritids- og hobbygrupper og i forbindelse med initiativer eller ældrekredse;

29. fastholder, at digitale net først og fremmest giver ældre mennesker mulighed for at deltage i den daglige kommunikation og forblive uafhængige så længe som muligt;

30. påpeger, at der i forbindelse med medieuddannelse for ældre skal tages hensyn til de ældres baggrund og erfaringer og deres egen omgang med medier;

* *

31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.

(2) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 1.

(3) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.

(4) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.

(5) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(6) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 205.

(7) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 117.

(8) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 120.

(9) EUT C 141 af 7.6.2008, s. 14.

(10) EUT C 140 af 6.6.2008, s. 8.