21.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 15/27

A.

der henviser til, at Parlamentets og Kommissionens bestræbelser på at fastlægge en juridisk bindende ramme for europæiske reguleringsagenturer ikke har givet noget resultat,

B.

der henviser til, at der ikke er sket nogen væsentlige fremskridt med udkastet til interinstitutionel aftale som følge af Rådets institutionelle og politiske modstand, og til, at Kommissionen har besluttet at trække sit forslag om en interinstitutionel aftale tilbage og erstatte det med en opfordring til at indgå i en interinstitutionel dialog, der kan munde ud i en fælles tilgang,

C.

der henviser til, at selv om reguleringsagenturer ved første øjekast fremstår som mikroinstitutioner, har de endog meget stor indflydelse på EU's forvaltning,

D.

der henviser til, at der fortsat er behov for i det mindste at definere reguleringsagenturernes grundlæggende strukturelle karakteristika, eftersom de er blevet en anerkendt para-institutionel komponent i EU,

E.

der henviser til, at Kommissionen foreslår at oprette en interinstitutionel arbejdsgruppe, som skal have til opgave at udarbejde en fælles ramme for reguleringsagenturerne og fastlægge de enkelte EU-institutioners respektive kompetencer i forhold til disse agenturer,

F.

der henviser til, at Kommissionen skal foretage en horisontal evaluering af reguleringsagenturerne frem til 2009-2010 og så hurtigt som muligt forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om konklusionerne af denne evaluering,

G.

der henviser til, Kommissionens beslutning om ikke at foreslå nye agenturer oprettet, før den interinstitutionelle arbejdsgruppe har afsluttet sit arbejde, bør hilses velkommen,

H.

der henviser til, at Kommissionen ikke bør fravige retningslinjerne i udkastet til interinstitutionel aftale fra 2005, hvad angår ændringer i de grundlæggende retsakter for de eksisterende reguleringsagenturer med henblik på at sikre, at disse bringes i overensstemmelse med den nye tilgang,

I.

der henviser til, at der allerede eksisterer en fælles lovramme (3) for forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer i en afgrænset periode,

1.

mener, at Kommissionens forslag er et prisværdigt initiativ, og er villig til via sine repræsentanter at deltage i arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe, men er af den opfattelse, at den »fælles tilgang« ikke lever op til forventningerne, når det gælder indgåelsen af en interinstitutionel aftale; bemærker, at dette ikke udelukker, at der kan udvikles andre aftaleformer som resultat af arbejdsgruppens arbejde;

2.

appellerer til Rådet i dets egenskab af budgetmyndighedens ene part om at yde et konstruktivt bidrag til denne arbejdsgruppes arbejde;

3.

anmoder Rådet og Kommissionen om sammen med Parlamentet hurtigst muligt at fastlægge arbejdsprogrammet for den interinstitutionelle arbejdsgruppe, så den kan påbegynde sit arbejde i efteråret 2008;

4.

mener, at den interinstitutionelle arbejdsgruppes arbejdsprogram bl.a. bør omfatte følgende punkter:

5.

beklager, at der mangler en generel strategi for oprettelse af EU-agenturer; bemærker, at nye agenturer oprettes efter behov, hvilket fører til en uigennemsigtig blanding af forskellige reguleringsagenturer, forvaltningsagenturer og andre fællesskabsorganer, som hver især udgør en sui generis konstruktion;

6.

noterer sig Kommissionens holdning, at oprettelsen af reguleringsagenturer, der i nogle tilfælde sker med Parlamentets medvirken, er et udtryk for samarbejde mellem medlemsstaterne, og at agenturernes funktion ligger i sammenkædningen og udøvelsen af beføjelser, der, hvis de udelukkende tildeltes EU-institutionerne, ville afstedkomme beskyldninger om centralisme;

7.

opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at arbejde på at skabe en klar, fælles og sammenhængende ramme for agenturernes fremtidige plads i EU's forvaltning;

8.

mener, at der skal sikres gennemsigtighed i forbindelse med reguleringsagenturerne, især med hensyn til deres funktionsmåde, offentlighed omkring dem og adgang til informationer om dem samt planlægning af og ansvar for deres aktiviteter;

9.

mener, at hovedmålet med den »fælles ramme«, der ønskes indgået en interinstitutionel aftale om, bør være at rationalisere driften af og optimere merværdien ved reguleringsagenturerne ved at skabe større gennemsigtighed, synlig demokratisk kontrol og mere effektivitet;

10.

mener, at det er absolut nødvendigt at indføre fælles minimumsregler og -principper for alle reguleringsagenturers struktur, drift og kontrol, uanset deres art;

11.

mener, at der skal sikres deltagelse i reguleringsagenturernes arbejde gennem en formel strukturering af hørings- og dialogproceduren med de interesserede parter;

12.

mener, at agenturernes strukturelle og funktionsmæssige forskelligartethed rejser alvorlige spørgsmål vedrørende lovgivningsparametre, god forvaltningsskik og institutionelle forbindelser set i forhold til centralisering og decentralisering;

13.

går ind for, at principperne for god forvaltning sikres gennem en fælles strategi for personaleudvælgelsesprocedurer, budgetlægning og ressourceforvaltning, effektiv styring og præstationsevaluering;

14.

agter at undersøge, om Kommissionens tilsagn om at udsætte forslag om oprettelse af nye reguleringsagenturer også bør omfatte de to forslag inden for energi- og telekommunikationssektoren, der midlertidigt er sat i bero;

15.

understreger nødvendigheden af at indføre en parlamentarisk kontrol med reguleringsagenturernes oprettelse og drift, der hovedsagelig skal omfatte:

16.

opfordrer Kommissionen til at forelægge konklusionerne af den horisontale evaluering af reguleringsagenturerne i god tid inden udløbet af 2009-2010-perioden, så den interinstitutionelle arbejdsgruppe kan tage højde for konklusionerne;

17.

opfordrer Kommissionen til at opstille benchmark med henblik på at sammenligne disse resultater og fastsætte klare regler for nedlæggelse af agenturernes mandat i tilfælde af utilstrækkelige resultater;

18.

anmoder formanden og Formandskonferencen om at prioritere spørgsmålet om sammensætningen af den arbejdsgruppe, som Kommissionen har foreslået, og mener, at Parlamentet i denne gruppe bør repræsenteres af formændene eller ordførerne fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Budgetudvalget og to yderligere udvalg med praktisk erfaring i tilsyn med reguleringsagenturers arbejde;

19.

gentager Parlamentets og Kommissionens fælles opfordring i udkastet til interinstitutionel aftale fra 2005 til at medtage en afgørelse om fastlæggelse af et agenturs hjemsted i basisretsakten;

20.

ønsker på ny at understrege betydningen af, at det sikres, at proceduren i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4) (IIA af 17. maj 2006) anvendes systematisk på interinstitutionelt plan, og understreger behovet for at sikre passende opfølgning af den fælles erklæring af 13. juli 2007 fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende decentrale agenturer;

21.

er overbevist om, at det er absolut nødvendigt med en detaljeret procedure for anvendelsen af denne bestemmelse; mener, at en sådan procedure eventuelt vil kunne åbne mulighed for at medtage nogle af de vigtige aspekter i det blokerede udkast til interninstitutionel aftale fra 2005, eventuelt i forbindelse med visse tilpasninger til rammefinansforordningen for agenturerne (5);

22.

konkluderer, at EU, hvis evalueringer viser, at der ikke er nogen garanti for omkostningseffektivitet og en effektiv decentral forvaltning, ikke må være bange for at vende den nuværende tendens til at outsource Kommissionens opgaver og bør fastsætte klare regler for at bringe de decentrale agenturers mandat til ophør;

23.

støtter Kommissionens planer om ikke at stille forslag om nye decentrale agenturer, før evalueringsprocessen er afsluttet, navnlig eftersom den nuværende flerårige finansielle rammes råderum ville gøre det yderst vanskeligt i øjeblikket at finansiere noget som helst nyt fællesskabsorgan, uden at der foretages en seriøs omprogrammering;

24.

betragter ud fra et budgetmæssigt synspunkt følgende spørgsmål som centrale for dagsordenen for den interinstitutionelle arbejdsgruppe om EU-agenturernes fremtid:

25.

erindrer i denne forbindelse om den definition på et »agentur«, der blev fastlagt på trilogmødet den 7. marts 2007, hvor der var enighed om, at definitionen på et agentur i forbindelse med anvendelsen af punkt 47 i IIA af 17. maj 2006 måtte afhænge af, om det pågældende organ var et organ nedsat af Fællesskabet, som omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (finansforordningen);

26.

ønsker at understrege den betydning, det tillægger det, at der i forbindelse med agenturerne anvendes en klar og konsekvent generel terminologi, som bør fastlægges til fælles brug; gør opmærksom på, at »reguleringsagenturer« kun udgør en undergruppe af de decentrale organer;

27.

mener, at det er vigtigt at drøfte planlægningsproblemer og retlige og proceduremæssige spørgsmål, som vil kunne opstå i tilfælde af, at der ikke parallelt med lovgivningsmyndighedens afgørelser indgås en rettidig aftale om finansieringen af et nyt agentur i henhold til punkt 47 i IIA af 17. maj 2006; mener, at det er lige så vigtigt at gøre sig overvejelser om retssikkerhedsgarantier for at sikre, at budgetmyndigheden involveres i fuldt omfang i alle spørgsmål med konsekvenser for budgettet, såsom udvidelse af agenturernes lister over opgaver;

28.

erindrer om, at Parlamentet allerede i 2005 i sin ovennævnte beslutning krævede obligatoriske cost-benefit-analyser forud for forslag om oprettelse af et nyt agentur, hvor hovedvægten skulle lægges dels på spørgsmålet om, en løsning i form af et agentur (herunder de anslåede udgifter til tilsyn og koordinering) er mere omkostningseffektiv end en løsning, hvor de pågældende opgaver varetages af Kommissionens egne tjenestegrene, dels på spørgsmål som f.eks det pågældende agenturs mandat og arbejdsmetoder eller graden af uafhængighed af Kommissionen, hvilket ofte er af særlig interesse for den lovgivende myndighed;

29.

understreger nødvendigheden af regelmæssig og koordineret evaluering og kontrol — hvor dobbeltarbejde og overlapning undgås — med henblik på at vurdere merværdien af allerede eksisterende decentrale agenturer, som ikke længere er omfattet af punkt 47 i IIA af 17. maj 2006; anser dette som en opfølgning af det tidligere udførte arbejde, der resulterede i en fælles erklæring om fællesskabsagenturer, der vedtoges på trilogmødet den 18. april 2007, og hvori der lød en opfordring til regelmæssigt at evaluere eksisterende EU-agenturer og især lægge vægt på deres cost-benefit og detaljeret redegøre for kriterierne ved udvælgelsen af de agenturer, der evalueres;

30.

bemærker, at den analyse, der foretages, bør indeholde svar på visse grundlæggende cost-benefit-spørgsmål og bl.a. bør kunne gennemføres i overensstemmelse med følgende kriterier:

31.

understreger, at det i betragtning af agenturernes generelle indvirkning på budgettet er Kommissionens opgave på overbevisende måde at påvise, at EU-forvaltning ved hjælp af agenturerne er den mest omkostningseffektive, produktive og bedst egnede løsning til gennemførelse af EU-politikker nu og i den nærmeste fremtid;

32.

insisterer på, at der er brug for at fastlægge fælles minimumsstandarder bl.a. med hensyn til Kommissionens rolle og politiske ansvar i forhold til det pågældende agentur, værtslandenes støtte og rettidig og gennemskuelig afgørelse om et agenturs hjemsted, som der kan henvises til i agenturernes oprettelsesforordninger;

33.

erindrer om, at agenturernes aktiviteter bør reguleres med en klar ansvarsfordeling svarende til finansforordningens bestemmelser; fremhæver agenturernes forpligtelser, hvad angår dechargeproceduren;

34.

anser det endvidere for yderst vigtigt, at der gøres forsøg på at fastlægge fælles regler for opstillingen af agenturernes budgetter med henblik på at gøre budgetindikatorer såsom agenturernes gennemførelsesgrad eller de enkelte poster, som udgør deres indtægter og udgifter, mere gennemsigtige og sammenlignelige; mener, at der måske er behov for at tilpasse den måde, hvorpå tilskuddene til agenturerne generelt præsenteres i EU-budgettet, til de opgaver og den rolle, som den nye generation af agenturer skal varetage;

35.

påpeger, at der ifølge oplysningerne i Kommissionens ovennævnte meddelelse i øjeblikket er 29 reguleringsagenturer, som beskæftiger 3 800 medarbejdere og har et årligt budget på ca. 1 100 mio. EUR, hvori der indgår et fællesskabsbidrag på 559 mio. EUR;

36.

fastholder, at revisions-/dechargeproceduren skal stå i forhold til agenturernes samlede budget; bemærker i særdeleshed, at de ressourcer, der stilles til rådighed for Den Europæiske Revisionsret, ikke er steget i takt med antallet af agenturer i de seneste år;

37.

gentager det ønske, det udtrykte i punkt 7 i sin beslutning af 22. april 2008 om decharge for gennemførelsen af budgettet for agenturer, om at agenturernes præstationer regelmæssigt (og på ad hoc-basis) revideres af Den Europæiske Revisionsret eller et andet uafhængigt revisionsorgan; mener, at dette ikke bør begrænses til de traditionelle aspekter af økonomisk forvaltning og forsvarlig anvendelse af offentlige midler, men også bør omfatte forvaltningseffektivitet, og at der bør indgå en vurdering af hvert enkelt agenturs økonomiske forvaltning;

38.

er af den opfattelse, at alle agenturer sammen med deres stillingsfortegnelse bør forelægge en oversigt over fastansat og midlertidigt ansat personale og nationale eksperter og påpege ændringer i forhold til de to foregående regnskabsår;

39.

henleder opmærksomheden på Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2008 om sund økonomisk forvaltning i agenturerne med særlig vægt på præstationsrevisioner;

40.

opfordrer Kommissionen til at sammenlægge de mindre agenturers administrative funktioner med henblik på at opnå den kritiske masse, der er nødvendig, for at agenturerne på tilfredsstillende vis kan overholde de gældende regler for offentlige indkøb samt finansforordningen og vedtægten (7);

41.

opfordrer Kommissionen til at underkaste agenturernes budgetønsker en kritisk granskning, eftersom hovedparten af agenturerne ikke opbruger de midler, de har anmodet om;

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.