4.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 295/35

A.

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i EU, der er anerkendt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der endvidere henviser til, at der stadig er mange uligheder mellem kvinder og mænd trods betydelige fremskridt på området,

B.

der henviser til, at vold mod kvinder er en betydelig hindring i forbindelse med ligestilling mellem kønnene og er en af de hyppigst forekommende krænkelser af menneskerettighederne, uden geografiske, økonomiske og sociale grænser, og at antallet af kvinder, der udsættes for vold, er foruroligende,

C.

der henviser til, at begrebet »vold mod kvinder« omfatter enhver kønsbestemt voldshandling mod kvinder, der resulterer i eller kan medføre fysiske, seksuelle eller psykologiske skader eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten disse forekommer i det offentlige liv eller privatlivet,

D.

der henviser til, at menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse er en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne og er en slags moderne slaveri, der hænger tæt sammen med andre former for kriminalitet, som i betydelig grad undergraver alle bestræbelser på at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd,

E.

der henviser til, at fremme af en fleksibel erhvervspolitik på arbejdsmarkedet ikke hovedsageligt skal tilpasses virksomhedernes eller de offentlige myndigheders behov, men at en fleksibel politik først og fremmest skal tage udgangspunkt i den tid, kvinden og manden har brug for for at påtage sig deres respektive ansvar i familien på seriøs vis,

F.

der henviser til, at hverken specifikke retningslinjer på ligestillingsområdet eller søjlen vedrørende lige muligheder længere indgår i den europæiske beskæftigelsesstrategi,

G.

der henviser til, at kønsspecifikke forskelle inden for beskæftigelse betyder, at der stadig eksisterer både kvalitets- og kvantitetsmæssige forskelle mellem kønnene,

H.

der henviser til, at forskellen i løn mellem kvinder og mænd siden 2003 har ligget konstant på 15 % og kun er blevet mindsket med et procentpoint siden 2000,

I.

der henviser til, at opdelingen i sektorer og erhverv mellem kvinder og mænd ikke aftager og endda tiltager i visse lande,

J.

der henviser til, at kvinders deltagelse i beslutningsprocesser er en afgørende indikator for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at antallet af kvindelige erhvervs- og universitetsledere fortsat er lavt, og at antallet af kvindelige politikere eller forskere kun stiger meget langsomt,

K.

der henviser til, at de stadigt eksisterende stereotyper i forbindelse med kvinders uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er med til at opretholde ulighederne,

L.

der henviser til, at Lissabonmålene om skabelse af vækst og fremme af social markedsøkonomi kun kan nås ved at udnytte kvindernes potentiale på arbejdsmarkedet fuldt ud,

M.

der henviser til, at der er en risiko for »tvunget« deltidsarbejde, navnlig for kvinder, idet det tit er et valg, som påtvinges dem på grund af manglende pasningsmuligheder,

N.

der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd stilles over for en række udfordringer og vanskeligheder, navnlig hvad angår beskæftigelseskvalitet, medhjælpende ægtefællers situation inden for områder, som f.eks. landbrug eller fiskeri og små familievirksomheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, moderskabsbeskyttelse og øget risiko for at blive ramt af fattigdom,

O.

der henviser til, at beskæftigelsesgraden for både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne, og at en række kvinder derudover aldrig er aktive på det officielle arbejdsmarked, og at de derfor ikke er registreret som ubeskæftigede eller medtaget i arbejdsløshedsstatistikkerne, hvilket medfører særlige problemer af økonomisk og juridisk art med hensyn til adgang til barselsorlov, sygeorlov, opsparing af pensionsrettigheder og adgang til social sikring samt problemer i tilfælde af skilsmisse; der henviser til, at landdistrikterne er hårdt ramt af mangel på beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet,

P.

der henviser til, at vilkårene for visse grupper af kvinder, der ofte står over for en kombination af flere vanskeligheder og risici samt er udsat for dobbelt forskelsbehandling — navnlig handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter, indvandrerkvinder og kvindelige fanger — øjensynligt forværres,

Q.

der henviser til, at der stadig er store forskelle mellem kvinder og mænd inden for alle andre aspekter, der har med arbejdsmiljøets kvalitet at gøre, f.eks. foreningen af arbejds- og privatliv, arbejdsordninger, der ikke i fuld udstrækning udnytter personernes evner, og inden for området med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; der henviser til, at beskæftigelsesgraden for kvinder, der har børn, som skal forsørges, kun er 62,4 %, hvorimod den er 91,4 % hos mændene; der henviser til, at 76,5 % af alle arbejdstagere på deltid er kvinder; at de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ligeledes er mere almindelige hos kvinder (15,1 %, hvilket er et procentpoint mere end hos mændene), og at langtidsarbejdsløshed fortsat forekommer oftere hos kvinder (4,5 %) end hos mænd (3,5 %),

R.

der henviser til, at risikoen for at komme til at leve i fattigdom er større for kvinder end for mænd, navnlig for kvinder over 65 år (21 %, 5 procentpoint mere end hos mænd),

S.

der henviser til, at det at forene arbejds-, familie- og privatliv stadig er et uløst problem for både kvinder og mænd,

T.

der henviser til, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle, når det gælder om at definere og effektivt iværksætte foranstaltninger for ligestilling mellem mænd og kvinder på europæisk, nationalt, regionalt og sektorspecifikt plan og på virksomhedsplan,

U.

der henviser til, at den lige deltagelse i familiære og huslige pligter mellem mænd og kvinder, navnlig gennem øget brug af muligheden for at gå på barsels- og forældreorlov, er en forudsætning for at fremme og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd; der endvidere henviser til, at det er diskriminerende over for og forfordeler kvinderne på arbejdsmarkedet, at barsels- og forældreorloven ikke medtages i beregningen af kvindernes samlede arbejdstid,

V.

der henviser til, at det er vigtigt med adgang til pasningsordninger for børn, ældre og andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, for at give mænd og kvinder mulighed for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb,

W.

der henviser til, at strukturfondsforordningerne fastsætter, at medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet fremmes i fondenes forskellige gennemførelsesfaser,

1.

glæder sig over Kommissionens ovennævnte beretning om ligestilling og gentager, at ligestillingspolitikken har en tvedelt karakter på EU-plan, idet der på den ene side sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder (integrering af ligestillingsaspektet), mens der på den anden side gennemføres målrettede foranstaltninger for at mindske forskelsbehandlingen af kvinder, herunder bevidstgørelseskampagner, udveksling af bedste praksis, dialoger med borgerne og offentlig-private partnerskabsinitiativer;

2.

understreger, at det er vigtigt at bekæmpe volden mod kvinder for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at træffe foranstaltninger på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden for nye foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forene deres kræfter i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og netværk for menneskehandel og til i øget grad at træffe lovgivningsmæssige, administrative, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle foranstaltninger for at begrænse efterspørgslen efter prostitution;

4.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel;

5.

mener, at kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen på lokalt, nationalt og EU-plan ikke er tilstrækkelig: opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og de politiske partier til at overveje tiltag til forbedring af situationen; henviser i den forbindelse til, at brugen af valgkvoter har en positiv indvirkning på kvindernes repræsentation;

6.

understreger, at der en sammenhæng mellem kvinders deltagelse i politik og beslutningsprocesser og deres deltagelse i ngo'er og aktiviteter inden for civilsamfundet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte aktiviteter, der fremmer deres deltagelse heri;

7.

understreger betydningen af kvinders aktive inddragelse i fagforeninger med opgaver, der tager sigte på at beskytte kvinder på arbejdspladsen og sikre dem de rettigheder, de har krav på;

8.

bemærker, at det er vigtigt, at kvinder selv har kontrol over deres seksuelle og reproduktive rettigheder; støtter derfor de foranstaltninger og aktiviteter, der skal forbedre kvindernes adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og gøre dem mere bevidste om deres rettigheder og de tjenesteydelser, der står til deres rådighed;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i alle social- og beskæftigelsespolitikker og politikker vedrørende social sikring at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre ligestilling mellem kønnene, navnlig inden for flexicuritystrategien, og til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling;

10.

støtter de foranstaltninger, som Den Europæiske Socialfond har fremmet, samt Progressprogrammet for 2007-2013, hvis mål er at forbedre kvinders situation på arbejdsmarkedet og bidrage til at bekæmpe forskelsbehandling;

11.

er bekymret over, at der i de seneste fem år ikke har været en fremgang at spore i forbindelse med lønforskellen mellem mænd og kvinder; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere strategierne og foranstaltningerne på området og, om nødvendigt, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at undersøge nye foranstaltninger eller tilgange til gennemførelsen af eksisterende foranstaltninger for at forbedre situationen; støtter i den forbindelse forslaget fra det rådgivende udvalg for ligestilling, hvis mål er at skærpe den europæiske lovgivning på dette område ved at pålægge arbejdsgiverne at foretage en revision af lønningerne og udarbejde handlingsplaner med henblik på at mindske lønforskellen; understreger, at der er behov for fælles foranstaltninger, specielt med hensyn til den nye etape af den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse og de fælles principper for flexicurity;

12.

er bekymret over kvindernes ugunstige situation på arbejdsmarkedet, som medfører, at de opnår færre individuelle rettigheder til pensionsordninger og andre sociale ydelser, navnlig i de systemer, hvor disse rettigheder hovedsageligt er baseret på den enkeltes arbejdsmarkedsbidrag eller indtægter; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre overholdelsen af de sociale normer og et arbejde, hvor lønmodtagerens rettigheder respekteres, i de forskellige sektorer, således at arbejdstagere og især kvinder sikres anstændige lønninger, ret til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, social beskyttelse og fagforeningsfrihed, hvilket bidrager til at bringe forskelsbehandlingen mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen til ophør;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte Kommissionen i dens kontrol med gennemførelsen af nationale foranstaltninger for at vurdere, om ligestillingsprincippet bliver overholdt, især i forbindelse med de juridiske rettigheder og pensions- og socialsikringsordningerne;

14.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erklære den 22. februar for Den Internationale Dag for Ligeløn;

15.

er bekymret over den fortsatte kløft mellem kvinders og mænds uddannelsesniveau på den ene side, hvor kvindernes præstationer er bedre end mændenes, og deres arbejdsmarkedssituation på den anden side, hvor kvinder tjener mindre, har færre sikre jobs og gør langsommere fremskridt i deres karriere end mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere årsagerne til denne situation og foreslå løsninger;

16.

henstiller, at medlemsstaterne aktivt bestræber sig på at fremme ligestilling blandt skoleelever og træffer foranstaltninger til at bekæmpe den faglige adskillelse, der stadig eksisterer på uddannelsesområdet, hvor procentdelen af kvindelige lærere inden for før- og grundskoleundervisning langt overgår procentdelen af kvindelige lærere på gymnasieniveau, som er mere mandsdomineret, og som giver større anerkendelse, højere løn og social status;

17.

foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at træffe foranstaltninger til at opfordre kvinder og mænd til at læse naturvidenskabelige og tekniske fag for at forøge udbudet af fagfolk i disse sektorer og imødekomme efterspørgslen;

18.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre kvinders adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig inden for de sektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, som f.eks. højteknologi, forskning, videnskab og ingeniørvæsen, og øge kvaliteten af kvinders beskæftigelse, især gennem programmer for livslang læring og uddannelse på alle niveauer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af EU's strukturfonde for at opnå dette;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på situationen for medhjælpende ægtefæller inden for håndværk, handel, landbrug, fiskeri og små familievirksomheder, både med hensyn til ligestillingsaspektet og under hensyntagen til det faktum, at kvinder befinder sig i en langt mere sårbar situation end mænd; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag til ændring af direktiv 86/613/EØF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (12) for at bekæmpe indirekte forskelsbehandling, udvikle en positiv forpligtelse til ligebehandling og forbedre den retlige situation for medhjælpende ægtefæller;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle fælles medejerskab som juridisk begreb for dermed fuldt ud at anerkende kvinders rettigheder inden for landbrugssektoren, den dertil knyttede beskyttelse i form af social sikring samt anerkendelse af deres arbejdsindsats;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterprogrammer for kvinder i industrisektoren og støtte kvinder økonomisk ved etablering af virksomheder og med strukturer for erhvervsrådgivning samt den passende uddannelse;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på tilstedeværelsen af moderskabsfaciliteter for kvinder i selvstændige erhverv;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på det faktum, at der er et voksende antal arbejdstagere, der formelt er selvstændige men konkret kan placeres i kategorien »økonomisk afhængige arbejdstagere«;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de virksomheder, der træffer foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og gøre balancen mellem arbejds- og privatlivet lettere med henblik på at fremme god praksis på området;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere og tage særligt hensyn til de mere sårbare kvindegrupper, navnlig handicappede kvinder, kvinder, der har forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter og indvandrerkvinder, indsatte kvinder, og gennemføre foranstaltninger, der er tilpasset deres behov;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre nødvendige foranstaltninger for at hjælpe handicappede kvinder med at gøre fremskridt på de områder i det sociale, arbejdsmæssige, kulturelle og politiske liv, hvor de endnu er underrepræsenteret;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme indvandrerkvinders adgang til uddannelse og beskæftigelse ved at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af den dobbelte forskelsbehandling, som indvandrerkvinder udsættes for på arbejdsmarkedet, og ved at skabe fordelagtige betingelser for deres adgang til arbejdsmarkedet og finde en balance mellem arbejds- og privatliv samt sikre den nødvendige erhvervsuddannelse;

28.

glæder sig over høringen mellem Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, hvis mål er at forbedre de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige rammer for en forening af arbejds-, familie- og privatlivet; ser frem til udarbejdelsen af en analyse af resultaterne af denne høring og fremlæggelsen af forslag på grundlag af denne analyse, især forslag om barselsorlov og medregning af denne i den samlede arbejdstid, forældreorlov, forældreorlov for fædre, adoptionsorlov og pasningsorlov; mener endvidere, at rammeaftalen vedrørende forældreorlov kan forbedres med henblik på følgende punkter: tilvejebringelse af incitamenter for fædre til at tage forældreorlov, forbedring af rettighederne for de arbejdstagere, der tager forældreorlov, gøre orlovsordningen mere fleksibel, øgning af længden på forældreorlov samt lønnen under orlov;

29.

påpeger, at enhver politik om foreningen af arbejds- og familielivet skal baseres på princippet om det frie personlige valg og være tilpasset de forskellige livsfaser;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde specifikke foranstaltninger for at bekæmpe uligheder mellem kvinder og mænd på grund af afbrudte beskæftigelsesmønstre, der især opstår på grund af barselsorlov eller pasningsorlov, og for at mindske de negative konsekvenser heraf for karriere, løn og pensionsrettighederne;

31.

bemærker, at foreningen af arbejds-, privat- og familielivet er en grundlæggende faktor for at kunne øge beskæftigelsen, og opfordrer Kommissionen til at indhente oplysninger og informere om bedste praksis i forbindelse med, at der sikres god balance mellem arbejdsliv og privatliv og større deltagelse i familielivet fra mændenes side;

32.

anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme mændenes deltagelse i gennemførelsen af ligestillingspolitikker, navnlig med hensyn til at forene arbejds-, familie- og privatlivet;

33.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at forbedre børnepasningsordningerne og pasningsordninger for plejekrævende personer med hensyn til disponibilitet, kvalitet og adgang i henhold til Barcelonamålene og at sikre, at disse ydelser er forenelige med fuldtidsbeskæftigelse for kvinder og mænd, der har ansvar for børn og personer, for hvem der består forsørgerpligt;

34.

opfordrer de ansvarlige i virksomhederne til i deres personaleforvaltningsplaner at medtage fleksible familiepolitiske foranstaltninger, som gør det lettere for deres arbejdstagere at vende tilbage til jobbet efter en fraværsperiode;

35.

henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på feminiseringen af fattigdom på et tidspunkt, hvor kvinder, navnlig ældre kvinder og enlige mødre, har en større risiko for at blive udstødt og ramt af fattigdom, og opfordrer dem indtrængende til at udarbejde foranstaltninger, der kan forebygge denne tendens;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle uddannelses- og gennemførelsesinstrumenter, som gør det muligt for alle de berørte parter at medtage et perspektiv baseret på lige muligheder for kvinder og mænd i deres respektive kompetenceområder, herunder en vurdering af politikkernes specifikke indvirkning på kvinder og mænd;

37.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre en effektiv udnyttelse af de eksisterende instrumenter, som f.eks. manualer til integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder i Kommissionens beskæftigelsespolitikker;

38.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en uddannelse, der på passende vis tager højde for ligestilling mellem mænd og kvinder, af de embedsmænd, der er ansvarlige for gennemførelsen af fællesskabsprogrammer på nationale, regionale og lokale planer;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en række kvantitative og kvalitative indikatorer og kønsbaserede statistikker, der er pålidelige, sammenlignelige og om nødvendigt tilgængelige, og som skal anvendes under opfølgningen af gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, således at kønsaspektet tages i betragtning, og der sikres passende iværksættelse og opfølgning af politikker;

40.

glæder sig over etableringen af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og udnævnelsen af bestyrelsesmedlemmerne, hvilket har givet instituttet et beslutningstagende organ; er imidlertid bekymret over, at besættelsen af direktørstillingen ved instituttet trækker ud, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at løse dette problem;

41.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i dens kommende årsberetninger om ligestilling mellem kvinder og mænd at medtage fakta og statistikker fra kandidatlande og eventuelle kandidatlande;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme idrætsaktiviteter og en sund livsstil blandt befolkningen som helhed i betragtning af, at kvinder i mindre omfang deltager i idrætsaktiviteter.

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.