26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/55

A.

der henviser til et velfungerende integreret finansielt marked som en forudsætning for opfyldelse af målsætningerne i Lissabondagsordenen, således at Den Europæiske Union kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden og skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job,

B.

der henviser til den vigtige rolle, som detailbankerne spiller i forbindelse med i relevant omfang at videreformidle pengepolitiske betingelser til markedet, navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forbrugere,

C.

der henviser til, at der er behov for bedre finansielle tjenesteydelser i detailleddet for at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fuldt ud, og for at forbrugerne og detailsektoren kan drage fuld nytte heraf,

D.

der henviser til, at adgang til grundlæggende banktjenester, som f.eks. oprettelse af en bankkonto, er enhver borgers ret,

E.

der henviser til detailbanksektorens betydning for EU's økonomi i forhold til vækst og beskæftigelse og dens betydning for forbrugere og små og mellemstore virksomheder,

F.

der henviser til de fortsatte vanskeligheder i forbindelse med harmonisering af forbrugerpolitikken i Den Europæiske Union og de finansielle produkters komplekse karakter,

G.

der henviser til, at Fællesskabets konkurrencepolitik har stor betydning for gennemførelsen af det indre marked og etablering af lige vilkår for alle aktører,

H.

der henviser til, at forskellen på de juridiske modeller og forretningsmæssige mål for de finansielle enheder i detailbanksektoren (banker, sparekasser, andelsbanker mv.) er et grundlæggende aktiv for EU's økonomi, som beriger sektoren, imødekommer markedets pluralistiske natur og hjælper med at øge konkurrencen på det indre marked,

I.

der henviser til nødvendigheden af at skabe balance mellem en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et indre marked, som fungerer tilfredsstillende,

1.

støtter Kommissionens integrerede tilgang, der omfatter støtte af politikker for det indre marked med målrettede sektorundersøgelser; beklager ikke desto mindre timingen af denne sektorundersøgelse, og at der ikke er foretaget nogen undersøgelse af, hvordan de pengepolitiske forhold videreformidles til detailmarkedet; opfordrer Kommissionen til at følge op på sit arbejde, når virkningen af direktivet om kapitalgrundlag, det fælles euro-betalingsområde (SEPA), direktivet om betalingstjenester og direktivet om forbrugerkredit kan bedømmes i praksis;

2.

beklager, at der i sektorundersøgelsen ikke er taget tilstrækkelig højde for de specifikke aspekter af den strengt regulerede banksektor og betydningen af kultur, vaner og sprog for forbrugernes valg og beskyttelse af finansielle produkter; mener, at manglen på forbrugermobilitet i Den Europæiske Union ofte dikteres af det langsigtede tillidsforhold, som ofte opbygges mellem banken og forbrugeren; er bekymret over, at Kommissionens vurdering af markedsintegration bygger på for få økonomiske indikatorer og dermed ikke behørigt afspejler detailbanksektorens egenskaber;

3.

minder om, at konkurrencepolitik er et vigtigt værktøj til gennemførelse af det indre marked, men at målsætningen om mere konkurrence hverken bør resultere i svækket risikostyring i banksektoren eller bringe stabiliteten i en særlig vigtig og strategisk sektor i verdensøkonomien i fare; understreger, at både markedets og forbrugernes tillid er af afgørende betydning for videreudviklingen af de finansielle tjenesteydelser, og at det er nødvendigt at fremme forbrugeroplysninger om finansielle tjenesteydelser for at styrke forbrugernes rolle som markedsdeltagere;

4.

påpeger, at meget fragmenterede juridiske rammer er en hindring for udviklingen af grænseoverskridende banktjenester; støtter derfor Kommissionens initiativ til at tage Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (7) op til overvejelse, hvilket ligeledes må omfatte en gennemgang af direktiverne om elektronisk handel (8) og elektroniske signaturer (9) med henblik på at sikre, at disse opfylder deres erklærede mål;

5.

mener, at selv gennemførelsen af lovgivningen om hvidvaskning af penge kan udgøre en hindring for forbrugernes mobilitet, f.eks. i forbindelse med åbning af grænseoverskridende konti, som følge af de forskellige krav til identifikation og kontrol, som bankerne skal opfylde; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan reglerne i lovgivningen om hvidvaskning af penge påvirker forbrugernes mobilitet;

6.

opfordrer Kommissionen til at yde en indsats for at lette forbrugernes mobilitet og overvåge medlemsstaternes udvikling med hensyn til at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge en anden udbyder og dermed styrke en sund konkurrence mellem udbydere; ønsker så vidt muligt ikke nogen afbrydelse i ydelse af service, heller ikke når man lukker en konto eller skifter udbyder, og ser desuden gerne, at man undgår kostbar overlapning af tjenesteydelser;

7.

opfordrer til, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for forbrugernes mobilitet ikke kommer til at medføre lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

8.

anbefaler udelukkende at tillade fuldt berettigede gebyrer i forbindelse med lukning af konti, hvis der overhovedet skal opkræves gebyrer, for dermed at fremme mobilitet og konkurrence; opfordrer banksektoren til at yde bedste praksis i relation til hurtige og effektive procedurer for bankskifte, hvor der både tages højde for procedurens varighed og de omkostninger, som er forbundet dermed; mener, at ønsket om bankskifte ikke bør være til skade for forbrugerne; er imod alle unødvendige kontraktlige forbindelser, der hindrer forbrugernes mobilitet;

9.

understreger at der med hensyn til produktbinding skal skelnes tydeligt mellem produktkombinationer, som er til fordel for både forbrugere og bank og fælles for alle erhvervslivets sektorer på den ene side, og praksis, som medfører illoyal konkurrence på den anden side;

10.

mener, at adgang til grundlæggende finansielle tjenesteydelser, såsom åbning af en konto, er en ret, og opfordrer Kommissionen til at pege på de faktorer, som hindrer udøvelsen af denne ret, samt på bedste praksis i den finansielle detailsektor i den henseende;

11.

mener, at oplysning af forbrugerne er grundlæggende for at sikre konkurrence mellem banker; anmoder om oplysninger, der er af bedre kvalitet, nemmere at læse og dermed tilgængelige for forbrugerne; mener, at det i øjeblikket for ofte er tidsrøvende og byrdefuldt for forbrugerne at indhente sådanne oplysninger;

12.

anerkender, at der er en hårfin balance mellem behovet for at undgå at give for mange oplysninger og at give forbrugerne tilstrækkelige oplysninger; foretrækker oplysninger af kvalitet frem for kvantitet; anmoder derfor Kommissionen om at opfordre forbrugerorganisationerne til at definere, hvilke oplysninger de anser for at være væsentlige for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg;

13.

anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre, at banksektoren som et supplement til de eksisterende nationale bestemmelser, inden kunderne åbner en konto, tilbyder dem et kortfattet sammendrag med alle oplysninger om samtlige omkostninger, herunder de eventuelle omkostninger, der er forbundet med at lukke en konto, på en måde, som kan sammenlignes i hele Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende lovgivningsforslag i tilfælde af, at bankerne ikke opfylder deres forpligtelse;

14.

glæder sig over Kommissionens undersøgelse af det lovgivningsmæssige landskab for investeringsprodukter i detailleddet og mener, at dette vil medføre bedre oplysninger om omkostninger, risici og betingelser og dermed fremme nyttige grænseoverskridende sammenligninger;

15.

henstiller, at der oprettes en fælles EU-standard for formidling af oplysninger fra udbyderen til forbrugeren om de grundlæggende produkter, dermed forbundne omkostninger og betingelser for at gøre det muligt at foretage en let og gennemsigtig sammenligning, som på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre i forbindelse med sammenknyttede produkter; opfordrer til, at der efter anmodning oplyses om værdikædeomkostninger for finansielle produkter i detailleddet for at sikre lige vilkår for konkurrencen; foreslår, at bankerne arbejder på muligheden for at oprette en søgemaskine for EU med henblik på at gøre det lettere at foretage sammenligninger på tværs af grænserne;

16.

opfordrer til, at der udvikles et finansielt uddannelsesprogram, som har til formål at gøre forbrugerne mere opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at forvalte deres penge;

17.

støtter bestræbelserne i Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser på at øge forbrugernes viden om produkter inden for finansielle tjenesteydelser og iværksætte uddannelsesprogrammer på dette område, eftersom oplysninger fra udbyderne af sådanne produkter også skal kunne forstås og anvendes af forbrugeren;

18.

minder om, at det er vigtigt at udvikle finansiel uddannelse som supplement til tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, navnlig inden for detailbanksektoren (f.eks. om lån, prioritetslån, varieret og sikker opsparing og investering); opfordrer medlemsstaterne og banksektoren til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge borgernes viden om finansielle forhold, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, for at bringe dem i stand til at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser og fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren; minder om, at optimistiske investorer kan tilføre yderligere likviditet til kapitalmarkederne;

19.

anmoder medlemsstaterne om at overveje at oprette en uafhængig national ombudsmandsinstitution med ansvar for finansielle tjenester;

20.

understreger betydningen af, at der er pålidelige data om kredit og bedrageri til rådighed for bankerne og andre kreditformidlere, og at disse data skal være tilgængelige på et rimeligt og gennemsigtigt grundlag; insisterer ikke desto mindre på nødvendigheden af at beskytte forbrugernes personoplysninger; anmoder Kommissionen om at identificere hindringer for udveksling af data og stille forslag om interoperabilitet for dataregistre og samtidig beskytte forbrugernes privatliv og ret til indsigt og rektifikation; mener, at forbrugerne bør informeres i tilfælde af grænseoverskridende forespørgsler om kreditoplysninger, der vedrører dem; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at oprette en ekspertgruppe for kredithistorie, som skal assistere Kommissionen under forberedelsen af sådanne tiltag;

21.

opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen vedrørende kreditformidlere (kreditagenter/-mæglere) for at sikre forbrugerbeskyttelse og undgå uhensigtsmæssig salgspraksis, som især er skadelig for den mere sårbare del af forbrugerne; glæder sig over, at Kommissionen i den forbindelse vil offentliggøre resultaterne af en analyse af EU's kreditformidlingsmarked med en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer og undersøge, om der er bestemmelser med negative konsekvenser for forbrugerne;

22.

opfordrer Kommissionen til at klarlægge og harmonisere formidlernes ansvar og forpligtelser efter princippet »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«, idet der ofte opstår problemer i forbindelse med salg, administration og håndhævelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser; understreger, at en udifferentieret »one size fits all«-strategi, vil have negativ indflydelse på produkternes mangfoldighed; henleder Kommissionens opmærksomhed på forskellen mellem oplysninger, som skal være på den ene side klare, præcise, let læselige og gratis og på den anden side skræddersyede rådgivningstjenester for kunden;

23.

glæder sig over Kommissionens videre undersøgelse af samarbejdet mellem banker med henblik på at vurdere, hvor et sådant samarbejde kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og om det kan medføre begrænsning af konkurrencen; understreger imidlertid, at samarbejde mellem banker, f.eks. kreditinstitutter i decentraliserede banknetværk, kan medføre økonomiske fordele og fordele for forbrugerne, og at det derfor er nødvendigt at foretage en grundig analyse og anvende en upartisk strategi;

24.

mener, at sparekasser og andelsbanker samt andre kreditinstitutter bidrager væsentligt til finansieringen af den lokale økonomi og til udviklingen af regionernes endogene potentiale og letter adgangen til finansielle tjenesteydelser for alle forbrugere; understreger, at pluralistiske bankmarkeder og mange forskellige udbydere er en forudsætning for konkurrencen i EU's bankmarkeder, forudsat at der ikke sker nogen forvridning af konkurrencen, og at alle markedsdeltagere sikres lige vilkår efter princippet »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«;

25.

fastholder, at ikkediskriminerende samarbejde mellem uafhængige kreditenheder, som — eftersom de stadig konkurrerer med hinanden, er mere effektive og sikrer større interoperabilitet og udbud af tjenesteydelser til slutforbrugerne — kan hjælpe sektoren med at fungere og bidrage til at nå ovennævnte mål;

26.

er overbevist om, at SEPA og direktivet om betalingstjenester vil være løsningen på fragmenteringen og den manglende konkurrence, der påvises i sektorundersøgelsen om betalingsinfrastrukturer; minder om, at første fase af SEPA trådte i kraft den 28. januar 2008 med krav om integrerede clearing- og afregningssystemer, der fungerer på grundlag af samme regler og tekniske standarder; understreger, at adgangskriterierne for SEPA bør være retfærdige og gennemsigtige, og at forvaltningen bør tage højde for alle interessenter i systemet og ikke kun finansielle institutioner; minder derudover om, at der i henhold til direktivet om betalingstjenester ikke må diskrimineres i forbindelse med adgang til betalingssystemer ud over det omfang, der måtte være nødvendigt for at beskytte mod risici og sikre finansiel og operationel stabilitet; påpeger under henvisning til princippet om neutralitet i Fællesskabets politikker, at én enkelt betalingsmetode ikke bør foretrækkes frem for andre, og at omkostningerne i forbindelse med anvendelse af de forskellige betalingssystemer bør være gennemsigtige, så forbrugerne kan vælge betalingsmetode på et fuldt oplyst grundlag;

27.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om gennemførelsen af betalingstjenestedirektivet reducerer antallet af udbydere af betalingstjenester, og til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, hvis store udbydere udvikler en monopolstilling, som kan mindske konkurrencen;

28.

bemærker, at Kommissionen og mange nationale konkurrencemyndigheder ved utallige lejligheder har anført, at multilaterale interbankgebyrer (MIF'er) ikke i sig selv er ulovlige i henhold til EF-traktatens artikel 81; bemærker ikke desto mindre, at Kommissionen for nylig har fokuseret på, hvorvidt et MIF-system er foreneligt med Fællesskabets konkurrencelovgivning; anbefaler, at Kommissionen udarbejder forslag til klare retningslinjer og indikationer, der har til formål at rette fejl på markedet; minder Kommissionen om, at det er vigtigt at sikre såvel eksisterende som nye markedsdeltagere retssikkerhed med hensyn til at udvikle og forny deres tjenester;

29.

mener, at der er et stort behov for bedre klarlæggelse af metodologien og reglerne for forvaltning af de multilaterale interbankgebyrer for betalinger med kort og for mekanismen til beregning af interbankgebyrer for kontantautomater og andre betalingsmåder; minder om, at ordninger med direkte debitering og kreditoverførsel, som f.eks. SEPA, støtter tjenester, som tilbydes i fællesskab af to udbydere, og som to forbrugere i fællesskab har anmodet om, idet dette skaber økonomiske fordele takket være den såkaldte netværkseffekt; foreslår, at Kommissionen fastlægger kriterier for markedsoperatørernes definition på den metodologi, der skal anvendes til beregning af alle multilaterale interbankgebyrer, som Kommissionen derefter tager i betragtning for at sikre lige vilkår og håndhævelse af konkurrencereglerne, og at den informerer interessenterne herom;

30.

minder Kommissionen om, at det er lige så vigtigt at fokusere på gebyrer og priser som at opnå større gennemsigtighed i sektoren med hensyn til at oplyse forbrugerne om de enkelte betalingsprodukters og tjenesteydelsers egenskaber og om deres rettigheder og forpligtelser som brugere og dermed stimulere konkurrencen på markedet;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Banktilsynsudvalg.