19.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 279/1

—

der henviser til EF-traktatens artikel 158,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (2),

—

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (3),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 214/2000 af 24. januar 2000 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (4),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2236/2002 af 10. december 2002 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2003-2004) (5),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1105/2003 af 26. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (6),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 173/2005 af 24. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger (7),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 af 24. januar 2005 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2005-2006) (8),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1968/2006 af 21. december 2006 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010) (9),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (10),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland (KOM(1994)0607),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om beretning om Den Internationale Fond for Irland i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 (KOM(2006)0563),

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 7/2000 om Den Internationale Fond for Irland og det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland og de tilgrænsende counties i Irland 19951999, med Kommissionens svar (11) (punkt 58),

—

der henviser til den offentlige høring om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden, som Regionaludviklingsudvalget i Europa-Parlamentet afholdt den 20. november 2007,

—

der henviser til task force for Nordirland (Task Force for Northern Ireland (TFNI)), der blev oprettet efter besøget af Barosso, formand for Kommissionen, i Belfast i maj 2007,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0133/2008),

A.

der henviser til formålet med EU-programmerne Peace I og II, der finansieres som led i Rådets forordninger (EF) nr. 1105/2003 og 173/2005, var at sikre freden, og til, at de indeholdt to hovedelementer: udnyttelse af de muligheder, som fred medfører, og bearbejdelse af konfliktens og voldens følger,

B.

der henviser til, at EU's deltagelse i Peace-programmet var og er af stor positiv værdi, og at EU's forbindelse til sådanne fredsbevarende projekter ud over, at der blev stillet et finansielt instrument til rådighed, viste EU's betydning som en neutral myndighed med den ekspertviden og de langsigtede visioner, der var nødvendige for udarbejdelse af programmet,

C.

der henviser til, at forsoningsprocessen finder sted på forskellige niveauer, og påpeger, at den skal fremmes, men ikke kan gennemtvinges (12),

D.

der henviser til, at fredsopbygning og forsoning er forbundet med en vis usikkerhed, men at de er en forudsætning for at overvinde de politiske, økonomiske og sociale problemer i regionen, og at der med henblik på iværksættelse af tillidsskabende projekter derfor bør gives plads for eksperimenter og innovation,

E.

der henviser til, at konflikten i Nordirland har skabt et splittet samfund, hvilket har medført dybe sociale, økonomiske og politiske skel;

F.

der henviser til, at kontakt og tillidsskabende foranstaltninger kan resultere i en ændring af negative synspunkter; der endvidere henviser til, at fremme af gensidig forståelse blandt unge er en hjælp for fremtidige ledere til at forstå begge samfunds historie og kultur,

G.

der henviser til, at partnerskabssamarbejde med lokalsamfundene måske tager længere tid, da det omfatter flere deltagere og procedurer, men at de yderligere fordele ved dette samarbejde er vigtige, eftersom uddelegering til et lavere forvaltningsniveau og større deltagelse øger bevidstheden omkring begge programmer og EU,

H.

der henviser til, at tidligere udstødte grupper og mennesker, som i høj grad var berørt af konflikten og volden, gennem Peace-programmerne har fået muligheder for at bidrage aktivt til fredsopbygning; der endvidere henviser til, at projekterne under Peace-programmerne tilgodeser de mest udstødte samfundsgrupper gennem etablering af aktiviteter for enkeltpersoner og grupper, såsom konfliktofre, ældre og udsatte personer, handicappede, ofre for vold i hjemmene, tidligere fanger og unge arbejdsløse (13),

I.

der henviser til, at mange mennesker, som har arbejdet i fredsbevarende projekter og forsoningsprojekter, har gjort det frivilligt,

J.

der henviser til, at det er altafgørende for fredsopbygningsprogrammerne, især de programmer, der inddrager lokalsamfund og frivillige grupper, at de fortsat modtager finansiel støtte, når Peace-finansieringen ophører;

K.

der henviser til, at den frivillige sektor og aktiviteterne i lokalsamfundene er kendt for deres gode resultater, når de er med til at bekæmpe social tilbagegang og fattigdom, og er velegnet til at udvikle og tilbyde lokale tjenester for de dårligst stillede i samfundet; der endvidere henviser til, at kvinder spiller en meget positiv rolle inden for fredsopbygning,

L.

der henviser til, at Peace-programmerne har bidraget til udviklingen af økonomiske projekter i tilbagestående områder gennem oprettelse af nye virksomheder,

M.

der henviser til, at initiativer i mange lokalsamfund og frivillige initiativer, der modtager støtte under Peace II, drives på permanent basis og stiller vigtige fællesskabstjenester til rådighed for især marginaliserede grupper og afventer bekræftelse på støttemidler, således at de fortsat kan stille disse tjenester til rådighed;

N.

der henviser til, at et af aspekterne af den økonomiske udvikling, som hidrørte fra støtten fra Peace-programmerne, var, at både byområder og landdistrikter blev tilgodeset,

O.

der henviser til, at støtte fra Den Internationale Fond for Irland (IFI) ofte er et supplement, og at begge programmer, IFI og Peace, gjorde det muligt for projekterne at nå et stadium, hvor de kunne få adgang til EU-støtte, som f.eks. Interreg,

P.

der henviser til, at mange af aktiviteterne i programmer under Peace, IFI og Interreg har vist sig i stor udstrækning at være identiske, og at der i en vis udstrækning var tale om en overlapning af aktiviteter på visse områder,

Q.

der henviser til, at ansvar og gennemsigtighed, deltagelse, anerkendelse af alle samfundsgruppers indbyrdes afhængighed, effektiv fjernelse af forskelsbehandling, fremme af mangfoldighed og hensyntagen til sårbare grupper og lige muligheder er vigtige elementer inden for fredsopbygning og forsoning,

R.

der henviser til, at Interim Commissioner for Victims and Survivors i sin beretning (14) konstaterede, at støttegrupper for ofre og overlevende er afhængige af engangsbeløb fra Peace-programmet, og at det ikke klart fremgår, hvilke projekter for ofre og overlevende der vil blive videreført, når Peace-støtten ikke længere står til rådighed; der endvidere henviser til, at Nordirlands førsteminister og viceførsteminister for nylig har udnævnt fire nye kommissærer for ofrene,

S.

der henviser til, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er en væsentlig del af fredsopbygning og genopbygning af samfund efter en konflikts ophør,

1.

understreger, at en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse er en væsentlig del af fredsopbygning, og at civilsamfundets deltagelse medfører forbedringer i politikudformningen og i den måde, hvorpå samfundet styres;

2.

påpeger, at den frivillige sektors, ngo'ernes og de lokale myndigheders udvikling af forskellige gennemførelsesmekanismer har givet omfattende erfaringer med hensyn til forvaltning af EU's midler; håber, at en sådan bottom-up-mekanisme kan anvendes ved gennemførelsen af andre støtteprogrammer;

3.

glæder sig over det bidrag, som støtteprogrammerne Peace og IFI har ydet til den økonomiske og sociale udvikling; bemærker, at et virksomhedscenter, der var blevet oprettet inden gennemførelsen af IFI, i et tilbagestående område og med støtte fra IFI og den lokale distriktsforvaltning udviklede sig til et net af 32 centre, som bidrog til at øge tilliden og styrke håbet blandt de involverede parter;

4.

understreger, at samarbejdet mellem deltagerne i programmerne, der finansieres af Peace og IFI, ikke bør ophøre, når programmerne udløber; opfordrer regeringerne til at fortsætte det arbejde, som viste sig at være effektivt, og sikre kontinuitet i støtten til dette uvurderlige arbejde, når enhver form for Peace-støtte ophører;

5.

opfordrer regeringerne både i Det Forenede Kongerige og i Irland til at etablere midlertidige støtteordninger for borgergrupper og frivillige grupper især for at udjævne overgangen mellem afslutningen af Peace II-støtteprogrammerne og påbegyndelsen af Peace III-støtteprogrammerne;

6.

opfordrer Kommissionen og regeringerne i Det Forenede Kongerige og Irland til at optage kontakt til kommissærerne for ofrene og de overlevende med henblik på at finde en mekanisme, således at støttegrupper for ofre og overlevende fortsat vil kunne modtage finansiel støtte efter Peace-støttens ophør;

7.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med TFNI at gentage den aktive borgerstrategi fra Peace I- og Peace II-programmerne, når de fremtidige initiativer struktureres; minder om, at det er vigtigt med en afbalanceret regional udvikling i forbindelse med stabiliseringen af fredsprocessen, herunder hensyntagen til den infrastruktur, som er underudviklet i forhold til infrastrukturerne i andre regioner i EU, og opfordrer TFNI til at indtage en mere positiv holdning i dens støtte til infrastrukturforbedringer;

8.

opfordrer til en yderligere udvikling af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig fordi dette samarbejde har været af stor betydning for genetableringen af by- og landdistrikterne i grænseområderne; opfordrer indtrængende til en yderligere udvikling af samarbejdet mellem de lokale handelskamre og de offentlige myndigheder såvel som fora for den frivillige sektor og lokalsamfundene på begge sider af grænsen og frivillige organisationer, der allerede arbejder på tværs af grænserne;

9.

opfordrer regeringen i Irland til ufortøvet at gennemføre forordning (EF) nr. 1082/2006;

10.

opfordrer til, at der i udstrakt grad anvendes høringer i både stor og mindre målestok og med fokus på lokale forhold inden for støtteprogrammerne, og understreger betydningen af at sikre ordninger, som gør det muligt at godkende mindre beløb som støtte til arbejder, der er påkrævet på kort sigt, og til arbejder, hvor det er svært at vurdere resultaternes omfang, såvel som ordninger, der sikrer langsigtet bæredygtighed, og som kan yde et bidrag til lokalsamfundene;

11.

opfordrer til mindre bureaukrati, således at små projekter ikke overbelastes;

12.

erkender, at fredsopbygning er en langsigtet proces og en udviklingsproces, og at en stabil udvikling hen imod fred og forsoning tager tid; opfordrer til en længere tidsramme for individuel støtte, således at der kan opnås resultater med projekterne; erkender, at ikke kun økonomiske initiativer, men også kulturelle og sportslige initiativer yder et vigtigt bidrag til fred og forsoning og derfor fortsat bør fremmes;

13.

bemærker, at den tredje sektor er en undersektor af den frivillige sektor og lokalsamfundene, og at høring heraf er vigtig for udviklingen af lokale strategier og områder; mener, at andre lokale virksomheder også er vigtige deltagere;

14.

understreger, at udviklingen i landdistrikter kræver større synergi mellem støtte til udvikling af landbruget, udvikling af landdistrikter og regional udviklingsstøtte og mellem naturbeskyttelse, miljøvenlig turisme og produktion og anvendelse af vedvarende energi, end det tidligere har været tilfældet;

15.

understreger, at folk bør have let adgang til informationer om de vellykkede resultater af projekter, der modtog støtte fra Peace I og Peace II såvel som fra IFI; mener, at der bør ske en udveksling af erfaringer fra sådanne projekter med dem, der er engageret i andet internationalt fredsopbyggende arbejde; opfordrer i denne forbindelse til oprettelsen af en database som et referenceinstrument for samarbejde om fred og forsoning på nationalt og internationalt plan; opfordrer endvidere til, at deltagere fra alle niveauer inddrages i oprettelsen af netværk for regioner og byer;

16.

henstiller, at der iværksættes omfattende strategier for at sikre, at der ikke kun stilles eksempler på god praksis til rådighed, men at de også anvendes på alle niveauer inden for projektcyklussen, dvs. udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af projektet;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.