20.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 66/29

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 7. december 2005 med titlen »Handlingsplan for biomasse« (KOM(2005)0628),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007 med titlen »En køreplan for vedvarende energi — Vedvarende energi i det 21. århundrede — vejen til en mere bæredygtig fremtid« (KOM(2006)0848),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. november 1997 med titlen »Energi for fremtiden: vedvarende energikilder — Hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan« (KOM(1997)0599),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (1),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. maj 2004 med titlen »Den vedvarende energis andel i EU — Rapport fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel i direktiv 2001/77/EF med vurdering af lovgivningens og Fællesskabets øvrige politiks indflydelse på udviklingen af de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger« (KOM(2004)0366),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003 om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: »Intelligent Energi — Europa« (2003-2006) (2) og Kommissionens meddelelse af 8. februar 2006 med titlen »En EU-strategi for biobrændstoffer« (KOM(2006)0034),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (3),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (4) af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (6),

—

der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2005 om de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2006 om foranstaltninger til fremme af afgrøder til nonfoodformål (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0034/2008),

A.

der henviser til, at der i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 26. november 1997 sættes mål for en stigning i andelen af vedvarende energikilder fra 6 % i 1995 til 12 % i 2010,

B.

der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse af 7. december 2005 anførte, at der for at nå dette mål må ske en fordobling af biomassens andel af energiproduktionen,

C.

der henviser til, at landbrugs- og skovbrugssektoren i EU har bidraget væsentligt til at afbøde virkningerne af klimaændringerne, idet drivhusgasemissionerne fra landbruget i perioden mellem 1990 og 2004 faldt med 10 % i EU-15 og med 14 % i EU-25, og at emissionerne fra EU's landbrug i 2010 forventes at ligge 16 % under niveauet for 1990,

D.

der henviser til de store muligheder, der er for at udbygge biogasproduktionen betydeligt, navnlig ved hjælp af potentielle bidrag fra husdyrproduktionen (gødning), slam, affald og planter uegnede til fødevare- og foderstofproduktion, der udgør udmærket biogasmateriale, i hvilken forbindelse der dog skal tages hensyn til de virkninger, som energimæssig udnyttelse af husdyrgødning har på jordbundens struktur og jordbundslivet,

E.

der henviser til, at der indtil nu kun er produceret 50 PJ biogas per år fra husdyrgødning, energiafgrøder, slam og organisk affald, mens gødning alene har et potentiale på 827 PJ,

F.

der henviser til, at biogasproduktionen og biogasanlæggene er ujævnt fordelt i EU, hvilket yderligere understreger, at de potentielle muligheder ikke er fuldt udnyttede,

G.

der henviser til, at biogas kan udnyttes på mange anvendelige måder, herunder til produktion af elektricitet, opvarmning, afkøling, som brændstof til biler osv.,

H.

der henviser til, at brugen af biomasse til elektricitet kan bidrage til begrænsning af drivhusgasemissioner, og at biomasse anses for at være en af de billigste energikilder med henblik på opvarmning,

I.

der henviser til, at udviklingen af biogasanlæg baseret på energiafgrøder er blevet væsentlig langsommere på grund af de hurtigt stigende kornpriser og bekymringer af fødevaresikkerheds- og miljømæssig karakter,

J.

der henviser til, at bekymringerne over sammenhængen mellem bioenergiproduktion (hovedsagelig bioethanol og biodiesel) og stigende korn- og fødevarepriser på verdensmarkedet ikke er relevante for biogasproduktion baseret på husdyrgødning, slam, organisk affald og biprodukter af afgrøder, der ikke er egnede til fødevare- og foderstofproduktion, og at der under alle omstændigheder er behov for en sikker videreforarbejdning af disse materialer,

K.

der henviser til, at gødning i de nye medlemsstater hovedsagelig forekommer i den blandede form af 20 % halm eller mere, og at der kan gå lang tid mellem produktionen af gødningen og fjernelsen af den, hvilket ikke passer til nogen form for fermentering,

1.

erkender, at biogas er en vital energikilde, der bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling, bæredygtig udvikling af landbrug og landdistrikter samt miljøbeskyttelse;

2.

understreger det bidrag, som biogas kan yde til mindskelse af EU's energiafhængighed;

3.

understreger, at produktionen af biogas fra husdyrgødning, slam og kommunalt, animalsk og organisk affald bidrager til en diversificering af energikilderne og derved i stigende grad også til sikkerheden, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i energiforsyningen og desuden kan give landmændene nye indtægtsperspektiver;

4.

mener, at anvendelse af biogas navnlig til produktion af varme og elektricitet kan bidrage betydeligt til opfyldelse af det bindende mål, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug;

5.

understreger, at vedvarende energikilder som biogas og biobrændstoffer i kombination med solenergi og vindenergi på lang sigt og på baggrund af yderligere styrkede forskningsbestræbelser kan sikre en højere grad af uafhængighed af energikilder, der er baseret på fossile brændstoffer;

6.

opfordrer både Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at udnytte biogassens store potentiale ved at skabe gunstige vilkår samt videreføre og udvikle støtteprogrammer for at fremme til investering i og videreførelse af biogasanlæg;

7.

understreger, at biogas udvundet af husdyrgødning har mange gunstige miljøvirkninger, som f.eks. færre metan- og CO2-emissioner, mindskelse af mængden af partikler og dinitrogenoxider i luften, væsentlig mindre stank, renere spildevand og bedre næringsudnyttelse af nitrogenet i den behandlede gødning, hvilket betyder, at der skal bruges mindre nitrogen til at opnå samme gødningseffekt;

8.

understreger, at produktion af biobrændstoffer på basis af affald ikke bør blive et mål i sig selv; det bør fortsat have prioritet i EU's og medlemsstaternes miljøpolitik at nedbringe mængden af affald;

9.

kræver, at gylle i øget omfang anvendes til fremstilling af biogas, da dette stadig har et stort potentiale for anvendelse, samtidig med at decentraliseringen af energiproducerende biogasanlæg styrkes, og fastslår, at man ved øget anvendelse af gylle til dette formål i betragtelig grad kan nedbringe metanemissionen fra lagret gylle;

10.

understreger, at husdyrgødning, kommunalt spildevand og agroindustrielt affald kan indeholde substanser (bakterier, virus, parasitter, tungmetaller, skadelige organiske substanser), som kan udgøre en fare for den offentlige sundhed og miljøet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at undgå smitte og spredning af disse substanser og sådanne sygdomme, de måtte forårsage;

11.

fastslår, at biogasanlæggenes effektivitet vil blive forbedret ved brugen af slam og animalsk eller organisk affald; mener, at hygiejneproblemerne ved anvendelse af animalsk affald i de fleste tilfælde forholdsvis let kan holdes under kontrol;

12.

kræver ligeledes, at der anvendes produkter fra første forarbejdningsfase såsom kartoffelskræller eller frugtkød som biomasse til biogasanlæg;

13.

henviser til, at der inden for kort tid forventes tekniske og forvaltningsmæssige fremskridt, der yderligere vil øge de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved biogasanlæg baseret på husdyrgødning, slam og organisk affald;

14.

mener, at bæredygtighed og regionalt tilpassede dimensioner er vigtige faktorer, både når det gælder biogasanlæg og husdyrbrug, hvis miljøfordelene også skal føre til en bedre accept af husdyrbrug, som støder på mange vanskeligheder foranlediget af et stigende antal klager fra naboer og den brede offentlighed;

15.

påpeger, at biogasanlæg, der anvender husdyrgødning, slam eller organisk affald, kan medføre højere niveauer for ammoniakudledning; mener dog, at denne bivirkning relativt nemt kan begrænses, og at der bør indarbejdes krav til præventive foranstaltninger i de nationale lovgivninger for biogasanlæg samt for tilskudsordninger for sådanne anlæg;

16.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der ikke sker udslip af metan fra biogasanlæg, da dette kunne bringe deres positive virkninger på den globale opvarmning i fare;

17.

gentager, at al finansiel støtte til biogasanlæg bør tage udgangspunkt i effektivitet, teknisk udvikling, positive tal på drivhusgasbalancen, skabelse af merværdi på husdyrbrugene og i landdistrikterne og andre økonomiske og miljømæssige fordele ved sådanne anlæg; understreger, at befolkningens forsyningssikkerhed med hensyn til fødevarer ikke må bringes i fare;

18.

noterer med største bekymring, at der er en øget konkurrence i mange medlemsstater mellem anvendelse af visse landbrugsprodukter som majs til energi og til anvendelse i fødevarekæden; understreger, at denne konkurrence har ført til betydelige stigninger i foderpriserne;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fremover ved fremlæggelse af forslag om regulering af biogassektoren ikke kun at vurdere miljøaspekter, men også at inddrage virkningerne på en bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet;

20.

understreger, at der bør gives prioritet til biogasproduktion baseret på husdyrgødning, slam samt animalsk og organisk affald, eftersom bæredygtigheden af og miljøfordelene ved disse metoder er ubestridelige;

21.

bemærker, at den optimale størrelse af et biogasanlæg afhænger af forskellige omstændigheder til fastlæggelse af stordriftsfordele, som bør undersøges nøje; ud over den driftsøkonomiske vurdering og drivhusgasbalancen skal det navnlig vurderes, hvordan anlæggets størrelse indvirker på det omgivende landskab med hensyn til udvidelsen af dyrkningen af visse markafgrøder som monokulturer;

22.

understreger, at det ud fra et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt vil være bedst for operatørerne af biogasanlæg at kombinere og anvende alle tilgængelige organiske materialer;

23.

er af den opfattelse, at den nye og innovative biogassektor ganske vist har brug for igangsætningsstøtte, men at sådanne støttesystemer bør udløbe, når sektoren er veletableret på markedet;

24.

bemærker, at der fortsat vil være behov for at yde støtte til biogasanlæg, der alene er baseret på afgrøder, under nøje overvågning af og med fokus på de mest avancerede og effektive anlæg og systemer for at sikre EU's økonomiske og tekniske forspring på området og udforske fremtidige muligheder;

25.

anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om, hvorledes der kan indføres kriterier for økonomisk og miljømæssig effektivitet og bæredygtighed af energiafgrøder med det formål at gøre denne relativt nye teknologi mere miljøvenlig og sikre, at spørgsmål som fødevareproduktion og -forsyning tages op til behandling på passende vis;

26.

kræver øgede bestræbelser på at udvikle og fremme nye metoder og teknikker i forbindelse med biogas, navnlig udnyttelse af biomasse (anden generation af biogas) som biobrændstof og forbedring af rentabiliteten for biogasanlæg, som giver de største miljømæssige fordele, fordi effektiviteten af biogasanlæg kun vil kunne øges i betydeligt omfang gennem innovative teknologier som f.eks. gasbehandlingsteknikken;

27.

erindrer medlemsstaterne og Kommissionen om, at yderligere fremskridt på biogasområdet ikke er mulige, uden at der stilles flere finansielle midler til rådighed; erindrer om, at de finansielle midler bør stilles til rådighed til forskning og udvikling, til fremme af resultater fra særlige projekter, til anlæggene og til øget støtte til »grøn elektricitet« og »grøn gas«;

28.

henviser til, at det er de medlemsstater, der gennem passende prisstøtte eller andre forholdsregler tilbyder særlige incitamenter til »grøn energi«, som også har mest held med at fremme biogas;

29.

mener, at produktionen af »grøn gas« bør subsidieres på samme måde som »grøn elektricitet«;

30.

opfordrerKommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de finansielle midler under EU-programmer og nationale programmer går til de mest effektive og bæredygtige anlæg, navnlig til anlæg, der producerer elektricitet og varme, eller til etablering af faciliteter og net, der skal opgradere og føre biogas ud i naturgasnettet;

31.

understreger i denne forbindelse, at leveringen af el, varme og naturgas til nettene skal foregå uden forskelsbehandling, og kræver, at biogas ligestilles med naturgas, så den kan udnyttes fuldt ud efter at være blevet pumpet ind i naturgasnettet;

32.

mener, at en forenkling af procedurerne for handel med CO2 kan udgøre et vigtigt bidrag til biogasanlæggenes økonomiske leve- og bæredygtighed;

33.

understreger, at biogasanlæg vil kunne hjælpe landbrugere, som endnu ikke har tilstrækkelig oplagringskapacitet for husdyrgødning, til at løse dette problem på en økonomisk holdbar måde;

34.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sørge for, at etableringen af biogasanlæg og tilladelsen til anvendelse af organisk affald og slam ikke hindres af unødvendigt lange administrative procedurer og bestemmelser;

35.

peger på de store forskelle i længde og indhold af nationale procedurer for godkendelse af biogasanlæg og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at nationale krav med hensyn til fysisk planlægning og tildeling af godkendelser og autorisationer ikke udgør unødige hindringer;

36.

kræver, at der indføres en forenklet procedure til udstedelse af byggetilladelser i forbindelse med opførelsen af biogasanlæg;

37.

opfordrer Kommissionen til at opstille en fælles positivliste over produkter, som det er tilladt at anvende i biogasanlæg, med henblik på at sikre ensartede vilkår for landbrugere i forskellige medlemsstater;

38.

opfordrer landbrugerne til at samarbejde omkring etableringen og driften af biogasanlæg;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en sammenhængende politik for biogas; anmoder Kommissionen om at fremlægge en særlig rapport om biogas og fremme af biogas i EU, hvor der peges på de ændringer i EU-lovgivningen og de nationale lovgivninger, som måtte være nødvendige for at lette en yderligere ekspansion af biogassektoren, og hvor det anføres, hvorledes EU-midler og -programmer kan anvendes på den mest effektive måde med angivelse af eksempler på bedste praksis; kræver i denne forbindelse også en vurdering af, hvilke konsekvenser forskellige former for biogasproduktion har for klimaet, landskabets økologi, landbrugsindkomsterne og forsyningssikkerheden med hensyn til fødevarer i verden;

40.

går ind for, at fremme af biogas fuldt ud inddrages i rammerne for forslaget til et direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019) med særlig vægt på følgende elementer:

41.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge forslag til et direktiv for bioaffald, der skal omfatte kvalitetsnormer; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde et samlet direktiv for biogas og bioaffald;

42.

anmoder Kommissionen om at fremlægge lovgivningsforslag om anvendelse af restmaterialer fra biogasanlæg; anmoder Kommissionen om at sikre, at der i biogasanlæg kun anvendes organisk materiale, der muliggør anvendelse af restmaterialer, uden at miljøet bringes i fare; anmoder Kommissionen om at overveje at forbyde vækstfremmere i foderstoffer med indhold af tungmetaller, såfremt dette viser sig at være et problem i hele EU for den senere anvendelse af biogasrestmaterialer på markerne;

43.

anmoder Kommissionen om at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (10), nitratdirektivet (11), kloakslamsdirektivet (12), vandrammedirektivet (13), fugledirektivet (14), habitatdirektivet (15) og lovgivningen om tungmetaller håndhæves effektivt i samtlige medlemsstater og regioner, hvorved biogasanlæg, der anvender husdyrgødning og slam, bliver mere attraktive;

44.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt fremlægger en strategi for indarbejdelsen af biogasanlæg i Kyoto-mekanismen, f.eks. ved hjælp af »grønne certifikater«, særlige præmier eller skattefradrag for elektricitet og varme fra biogasanlæg eller andre foranstaltninger; understreger, at dette ville øge biogasanlæggenes omkostningseffektivitet og samtidig gøre landbrugets indsats mod klimaændringen mere synlig;

45.

kræver en vurdering af, om nitratdirektivet er overflødigt, når vandrammedirektivet først er fuldt gennemført;

46.

understreger på ny, at EU-lovgivningen ikke bør begunstige anvendelse af kunstgødning frem for anvendelse af husdyrgødning og biprodukter fra biogasanlæg; kræver derfor, at definitionen af husdyrgødning i nitratdirektivets artikel 2, litra f) snarest muligt som et første skridt tages op til fornyet overvejelse;

47.

anmoder Kommissionen om ved hjælp af henstillinger eller et direktiv at fremme indsatsen for levering af biogas til naturgasnettene;

48.

anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremlægge forslag til yderligere at fremme anvendelsen af animalske biprodukter og biprodukter fra afgrøder til produktion af biogas, jf. Kommissionens ovennævnte meddelelse af 7. december 2005;

49.

kræver, at de medlemsstater, som ikke i tilstrækkeligt omfang eller slet ikke har indarbejdet foranstaltninger i de nuværende nationale udviklingsprogrammer, medtager biogas ved midtvejsevalueringen af de nuværende programmer for udvikling af landdistrikter og for regionaludvikling og stiller forslag til fremtidige aktiviteter;

50.

opfordrer Kommissionen til at sikre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, herunder også de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt ikke har biogasanlæg eller kun nogle få anlæg, således at de kan udveksle bedste praksis for biogasanlæg ved at overføre viden og teknologi;

51.

anmoder Kommissionen om at fremlægge en samlet rapport om EU's biogasproduktion og fremtidsperspektiverne på dette område, herunder en konsekvensanalyse, for Parlamentet senest den 15. december 2008 under hensyntagen til Parlamentets forslag og de fremskridt, der måtte være gjort;

52.

opfordrer Det Europæiske Råds nuværende og kommende formandskaber til at fremskynde yderligere drøftelser om, hvordan man kan fremme en bæredygtig produktion af biogas; bemærker i denne forbindelse, at bæredygtig fremme af biogasanlæg også bør omfatte kombineret produktion af varme og elekricitet;

*

**

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.