6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/49

A.

der henviser til, at de fem lande, der samlet betegnes som Centralasien (Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan), har en strategisk vigtig placering mellem Europa og Asien, og at de historisk og traditionelt har udgjort et vigtigt møde- og overgangssted mellem de to verdensdele,

B.

der henviser til, at EU understreger behovet for og har en klar interesse i, at der sker fremskridt hen imod større stabilitet og et højere niveau af menneskelig udvikling og sikkerhed i hele Centralasien og altid må stå ved sin forpligtelse til at integrere menneskerettighederne og fremme demokratiet i alle sine aftaler med tredjelande gennem konsekvente politikker og de mest hensigtsmæssige midler til at nå disse mål; der henviser til, at dette vil sikre EU's troværdighed og i sidste instans bidrage til at gøre EU til en stadig vigtigere aktør i forhold til regionen og uden for denne,

C.

der henviser til, at der er en overordnet interesse i stabilitet i Centralasien, eftersom alvorlig og længerevarende ustabilitet i et af de fem lande kan få katastrofale konsekvenser i hele regionen, hvad der også vil kunne påvirke EU og dens medlemsstater i mange henseender,

D.

der henviser til de risici, som afhængigheden af import fra ustabile regioner og leverandører indebærer, og til nødvendigheden af at sikre en pålidelig, tilgængelig og brugbar energiforsyning,

E.

der henviser til, at EU har en interesse i sikkerhed og stabilitet og at menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i de centralasiatiske stater respekteres, idet den strategiske, politiske og økonomiske udvikling og de voksende tværregionale udfordringer i Centralasien direkte eller indirekte også berører EU's interesser; der henviser til, at de centralasiatiske stater med deres betydelige energiressourcer og den diversificering af deres handelspartnere og forsyningskanaler, som de tilstræber, kan bidrage til at dække EU's behov for energisikkerhed og energiforsyning;

F.

der henviser til, at der på den ene side er gode grunde til et samarbejde mellem landene i regionen, men at der på den anden side også er betydelig modstand mod sådanne ideer og bestræbelser, ikke mindst fra regeringen i den centralt placerede — og langt den mest befolkningsrige — stat Usbekistan,

G.

der henviser til, at isolationisme normalt hidrører fra ønsket om at opretholde den interne kontrol — som der kan ses ekstreme eksempler på i Turkmenistan og Usbekistan — og til, at dette ønske er almindeligt hos regimer, der kun udviser begrænset interesse i at opnå folkelig tilslutning til grundlaget for deres styre,

H.

der henviser til, at de fem centralasiatiske republikker er officielle modtagere af udviklingsbistand, og det betyder, at EU's bistand til disse lande betragtes som udviklingsbistand,

I.

der henviser til, at det med udgangspunkt i EU's sikkerhedsinteresser og andre interesser og i dets værdier og støtte til millenniumudviklingsmålene må fastslås, at de vanskelige forhold og den mangel på muligheder, som mange mennesker i dette delvist fattige område står over for, truslerne mod menneskers sikkerhed, der også hænger sammen med sikkerhedsproblemerne i nabolandene som f.eks. Afghanistan, og risiciene for destabilisering og konflikt bør indtage en central placering i EU's politik over for Centralasien,

J.

der henviser til, at den vigtigste målsætning for EU's udviklingssamarbejde er fattigdomsbekæmpelse som led i en bæredygtig udvikling, inklusive indsatsen for at opfylde millenniumudviklingsmålene,

K.

der henviser til, at EU's bistand til regionen stort set har bestået i teknisk bistand, der ydes gennem Tacis-programmet, og at vurderingerne af Tacis' effektivitet har været blandede,

L.

der henviser til, at i henhold til artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettigheder er retten til sundhed en grundlæggende menneskerettighed, og at universel adgang til sundhedspleje er afgørende for at opfylde millenniumudviklingsmålene; der henviser til, at sundhedssituationen er blevet forringet i alle de centralasiatiske republikker efter Sovjetunionens sammenbrud, og at sundhedssystemerne er kriseramte; der henviser til, at de potentielle følgevirkninger af epidemier som hiv/aids og medicinresistent tuberkulose udgør en langsigtet trussel mod EU; der henviser til, at fugleinfluenzaen har vist sig at være i stand til at bevæge sig gennem Europa med stor hast; der henviser til, at de samfundsmæssige konsekvenser af sundhedskriserne i de forskellige lande truer deres generelle stabilitet og udviklingsmuligheder og har konsekvenser for Europas sikkerhed,

M.

der henviser til, at energi og vandforsyning er af helt afgørende betydning for menneskers sikkerhed og forbindelserne mellem staterne i området, især i forholdet til Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan, og til, at fattigdomsbekæmpelse er afgørende for at kunne begrænse ustabiliteten i samfundet,

N.

der henviser til, at det er i EU's interesse i højere grad at importere olie og gas fra Centralasien, helst ad nye ruter, og til, at de relevante lande i denne sammenhæng er Kasakhstan og Turkmenistan,

O.

der henviser til, at de centralasiatiske stater i varierende grad råder over ressourcer i form af olie, gas, mineraler og vandkraft, og at udnyttelsen af disse ressourcer i høj grad vil kunne fremme den økonomiske og sociale udvikling; der henviser til, at der under negative betingelser kan opstå uønskede bivirkninger i form af alvorlige miljøforringelser, begrænset konkurrenceevne i andre økonomiske sektorer, massive forskelle i velstandsniveau og øgede politiske og sociale spændinger, og at disse ligefrem vil kunne veje tungere end de positive virkninger (»de naturlige ressourcers forbandelse«),

P.

der henviser til, at repræsentanter fra Ukraine, Polen, Aserbajdsjan og Georgien den 10. oktober 2007 mødtes i Litauen for at drøfte det nye olietransportnet med henblik på at transportere råolie fra Det Kaspiske Hav til den polske havneby Gdansk via Baku og Odessa,

Q.

der henviser til, at Rusland og Kina bestræbte sig på at opretholde deres gensidige interessesfære i Centralasien gennem oprettelsen af Shanghai Fem i 1996, hvor Kina, Rusland, Kirgisistan, Kasakhstan og Tadsjikistan indgik i et forum for behandling af grænseoverskridende spørgsmål, og som i 2001 blev til Shanghai-Samarbejdsorganisationen (SCO), der i dag er den største regionale organisation i Centralasien og nu også omfatter Usbekistan som fuldt medlem og Pakistan, Indien, Iran og Mongoliet som observatører,

R.

der henviser til, at en række meget forskelligartede lande traditionelt eller i nyeste tid har haft interesser i området; der henviser til, at ikke alle medlemsstater har ambassader i regionen; der henviser til, at der ofte savnes koordinering mellem medlemsstaternes forhold til regionen,

S.

der henviser til, at med tilbagetrækningen af De Forenede Staters personel og materiel fra Karshi-Khanebad-luftbasen (K2) i Usbekistan den 21. november 2005 indskrænkedes De Forenede Staters militære faciliteter i Centralasien til en base i Manas nær Kirgisistans hovedstad Bishkek,

T.

der henviser til, at de politiske, økonomiske sociale og andre forhold er meget forskellige mellem de centralasiatiske stater indbyrdes og undertiden i landene selv, og at det derfor er helt afgørende, at EU fører en differentieret politik i overensstemmelse hermed,

U.

der henviser til, at landene i Centralasien er meget nye stater, og til at deres bestræbelser på at opbygge statslige strukturer og gennemføre politiske og økonomiske reformer har ført dem i forskellige retninger og har tilskyndet dem til i forskelligt omfang at fjerne sig fra det tidligere sovjetiske system; der henviser til, at spørgsmål vedrørende samfundsforvaltningen fortsat er af afgørende betydning, i nogle stater for at opnå stabilitet og sikkerhed, og for alle staters vedkommende i forbindelse med den politiske, sociale og økonomiske udvikling,

V.

der henviser til, at det også er i EU's interesse at standse strømmen af narkotika, der indsmugles fra Centralasien, at bekæmpe den organiserede kriminalitet, herunder menneskehandel, og at hindre en vækst i terrorismen; der henviser til, at »bekæmpelse af terrorisme« i nogle tilfælde benyttes som et påskud til undertrykkelse af regeringernes kritikere, menneskerettighedsforkæmpere, religiøse bevægelser og almindelige erhvervsdrivende; der henviser til, at der er grund til at tro, at disse kategorier også har været målet i forbindelse med Usbekistans samarbejde med nabolandene om sikkerhed; der henviser til, at det er fastslået, at der foregår migration af børn, der anvendes som arbejdskraft, og at dette kræver nye former for internationalt og samfundsmæssigt partnerskab, der involverer alle de aktører, som er interesseret i en generel løsning af problemet,

W.

der henviser til, at menneskerettighedssituationen varierer i de centralasiatiske republikker og generelt langtfra opfylder de standarder, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har opstillet, og til, at især Usbekistan og Turkmenistan systematisk overtræder grundlæggende menneskerettigheder, ligesom der ikke sker noget fremskridt i retning af demokrati og pluralisme,

X.

der henviser til, at de centralasiatiske stater stadig ikke har afholdt præsident- og parlamentsvalg, som af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde anses for fuldstændig frie og retfærdige,

Y.

der henviser til, at alle de fem centralasiatiske stater er medlemmer af OSCE og som led heri har afgivet vidtrækkende tilsagn med hensyn til grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; der henviser til, at der er forskel på graden af overholdelsen af disse forpligtelser i staterne,

Z.

der henviser til, at Kasakhstan indtager en positiv stilling i sammenligning med flertallet af regionens stater; der henviser til, at de seneste valg den 18. august 2007 viser, at landet trods visse forbedringer stadig ikke fuldt ud lever op til kravene eller opfylder OSCE-standarderne og andre internationale standarder for demokratiske valg,

AA.

der henviser til, at civilsamfundet i de fleste lande i Centralasien først og fremmest udøver aktiviteter i kraft af netværk af lokale ngo'er og sammenslutninger, der skal beskyttes og anerkendes som et udtryk for borgernes vilje til at deltage i deres landes demokratisering og samfundsprocesser,

AB.

der henviser til, at de politiske, økonomiske og sociale forbedringer effektivt kan gennemføres i regionen gennem indførelse af et reelt uafhængigt retsvæsen og en egentlig indsats mod den hurtigt stigende korruption,

AC.

der henviser til, at indsatsen for at beskytte de grundlæggende rettigheder og friheder, herunder ytringsfriheden og beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere, er blandt EU's grundlæggende principper,

AD.

der henviser til, at den massive undertrykkelse, korruptionen og udbytningen, overtrædelserne af befolkningens grundlæggende rettigheder og muligheder for at forbedre deres levestandard samt mangelen på kanaler til at udtrykke utilfredshed og deltage i de politiske processer, øger risikoen for stigende ekstremisme og terrorisme,

AE.

der henviser til, at de fleste centralasiatiske lande lider under overtrædelser af menneskerettighederne, mangel på et tilfredsstillende retssystem, indskrænkninger gældende for oppositionspartierne og for uafhængige organer i civilsamfundet samt manglende mediefrihed,

AF.

der henviser til, at EU indførte sanktioner mod Usbekistan efter massakren i Andijan i maj 2005, men at den usbekiske regering fortsat blokerer for en uafhængig international efterforskning af begivenhederne og fortsætter sin repressive politik, herunder forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at Rådet alligevel i oktober 2007 besluttede at suspendere visumforbuddet for en seks måneders periode mod otte personer, der var direkte ansvarlige for den vilkårlige voldsanvendelse i Andijan; der henviser til, at Rådet med denne midlertidige ophævelse vil foranledige de usbekiske myndigheder til at ændre deres politik, og at forbuddet automatisk vil træde i kraft igen i april/maj 2008, medmindre en række kriterier, der fastsattes i Rådets beslutning, er blevet opfyldt,

AG.

der henviser til, at det i høj grad er i områdets interesse at samarbejde med EU på områder som videnskab, sundhed og uddannelse, og at et sådant samarbejde kan bidrage til en intensivering af kontakterne i civilsamfundet og formidle værdier som demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder,

AH.

der henviser til, at både Mongoliet og Afghanistan i forskelligt omfang har en række træk til fælles med de fem vigtigste stater i Centralasien, men i Rådets strategipapir fokuseres der ikke på dem, og de er omfattet af helt forskellige EU-instrumenter,

AI.

der henviser til, at nærheden til Afghanistan har gjort flere lande i regionen til værdsatte partnere i kampen mod terrorismen; der henviser til, at EU's medlemsstater også har gjort brug af lufthavne og luftrum i regionen; der henviser til, at samtidig har EU's indsats for at fremme menneskerettighederne i Centralasien i almindelighed og i nogle lande i særdeleshed været skuffende svag,

AJ.

der henviser til, at Centralasien er transitrute for op til 30 % af den afghanske heroin, især til de russiske markeder, og at dette medfører organiseret kriminalitet og korruption i tilknytning til narkotikahandelen samt afhængighed og tilknyttede sundheds- og samfundsproblemer med betydelige konsekvenser for den regionale stabilitet,

AK.

der henviser til, at Mongoliet har en baggrund svarende til de centralasiatiske republikkers, idet landet rummer historiske, kulturelle og økonomiske elementer samt fører en miljø- og energipolitik, der må betragtes ud fra et sammenhængende perspektiv som led i EU-strategien for Centralasien,

1.

glæder sig over EU's øgede fokusering på Centralasien, som vedtagelsen af strategien for Centralasien er det klareste udtryk for; bemærker dog, at gennemførelsen af projekterne over for de fem lande i regionen er langsommelig;

2.

er overbevist om, at samtidig med at de værdier, som EU støtter, altid er de samme, er der betydelige forskelle på EU's interesser og de herskende forhold i de fem lande;

3.

opfordrer til, at der opstilles klare definitioner og prioriteringer for EU's forbindelser med hvert af de fem lande med udgangspunkt i en overordnet analyse af området og EU's overordnede politiske målsætninger, som er indeholdt i den vedtagne EU-strategi;

4.

understreger betydningen af, at EU fremmer en retfærdig og bæredygtig økonomisk udvikling i regionen og støtter lokale initiativer for økonomisk udvikling og reformer af de overordnede bestemmelser for virksomheder såvel som fattigdomsudryddelse i forbindelse med bæredygtig udvikling; understreger med hensyn til den udfordring, som terrorismen udgør, at øget samarbejde om sikkerhed er vigtigt, men at enhver strategi for at bekæmpe radikalisering og ekstremisme, som ikke afvejer sikkerhedsbehov med menneskerettigheder og god regeringsførelse, er kontraproduktiv; glæder sig over styrkelsen af den politiske dialog med de centralasiatiske lande og opfordrer Rådet og Kommissionen til i endnu højere grad at fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati og til at overveje at tage kontakt til alle de forskellige religiøse samfund i Centralasien; opfordrer såvel Rådet som Kommissionen til at sikre, at menneskerettighedsspørgsmål får samme vægt som EU's konsekvente tilgang til energi, sikkerhed og samhandel;

5.

er overbevist om, at nogle spørgsmål kun kan håndteres effektivt gennem regionale strategier, der resulterer i regionale løsninger (f.eks. indsatsen over for terrorisme, menneskehandel og narkotika og i forbindelse med forvaltning af vandressourcerne), som forudsætter et udvidet regionalt samarbejde; opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne til at yde teknisk bistand, når der er behov herfor, især ved formidling af viden og ved at optræde som mægler for at fremme dialog mellem de centralasiatiske lande; understreger dog, at landene i Centralasien befinder sig på forskellige udviklingsniveauer, og at der er væsentlige politiske, økonomiske og kulturelle forskelle mellem dem; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen og Rådet tilstræber at gennemføre såvel landespecifikke som regionale strategier i planlægningen af det fremtidige partnerskab og samarbejde;

6.

opfordrer til, at EU's politik over for landene i området differentieres og formuleres under hensyntagen til menneskerettighedssituationen i de enkelte lande, regeringernes overholdelse af OSCE-forpligtelserne, deres udviklingsbehov og regeringernes tilsagn om at forbedre borgernes velfærd, deres aktuelle og potentielle betydning som partnere for EU med hensyn til samhandel, energi og andre samarbejdsområder, samt under hensyntagen til, hvorvidt der kan opnås positive resultater med EU's indsats, herunder forskellige former for bistand;

7.

understreger betydningen af grænseoverskridende samarbejde, navnlig i erkendelse af, at den fælles indsats for at bekæmpe menneske- og narkotikahandel dermed vil være mere effektiv; opfordrer derfor indtrængende EU's institutioner til at yde teknisk bistand, når det er nødvendigt, navnlig ved at formidle knowhow og fungere som mægler for at fremme en dialog mellem de centralasiatiske lande;

8.

understreger behovet for sammenhæng i EU-politikkerne for Centralasien og erindrer derfor om, at der skal være overensstemmelse mellem strategien for området og den europæiske konsensus om udvikling; understreger også, at al bistand ydet via instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) skal opfylde dettes overordnede mål, dvs. fattigdomsudryddelse og opnåelse af millenniumudviklingsmålene;

9.

bemærker, at fattigdomsudryddelse er beskrevet som en hovedprioritet for Det Europæiske Fællesskabs bilaterale bistand for perioden 2007-2013 i bilaget til strategien; opfordrer Kommissionen til at fremlægge regelmæssige og detaljerede oplysninger for Parlamentet om måden, hvorpå bilateral og regional bistand relaterer til de enkelte millenniumudviklingsmål, og om det planlagte budget for sundheds- og grunduddannelsessektorerne;

10.

understreger, at reformer af sociale sektorer, sundhed, fødevaresikkerhed, bekæmpelse af korruption og fokus på en bæredygtig og en rimelig økonomisk udvikling er afgørende for at sikre stabilitet, sikkerhed og velstand i de centralasiatiske lande på lang sigt; mener derfor, at vurderingen af behov på nationalt og regionalt plan giver en klar mulighed for, at EU kan opnå synlighed og troværdighed i en åben dialog med alle de berørte parter, herunder civilsamfundet, parlamenterne og de lokale myndigheder;

11.

mener, at medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er et vigtigt mål for områdets økonomiske stabilitet, men at dette mål kun kan nås ved at overholde internationale standarder for udenlandske investeringer og gennem et uafhængigt retsvæsen;

12.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe alle relevante foranstaltninger for at tilskynde til mere udstrakt integration af Centralasien i det globale kommercielle og økonomiske system, bl.a. ved at de fire lande i området, som står uden for WTO, tiltræder organisationen;

13.

finder det afgørende for de centralasiatiske landes økonomiske udvikling, at der iværksættes en gennemgribende reform af bank- og forsikringssystemerne, at der etableres en effektiv mikrokreditordning, at reguleringen og overvågningen af bankaktiviteterne forbedres, at statsbanker privatiseres, og at der skabes konkurrenceprægede finansielle markeder;

14.

opfordrer indtrængende Rådet til at bemyndige Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bemyndiges til at udvide sine kreditfaciliteter til også at omfatte Centralasien i samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som allerede er aktiv i området;

15.

opfordrer Kommissionen til på en samordnet måde at anvende alle disponible ordninger, lige fra politisk dialog og Fællesskabets politikker (især inden for handel, udvikling, konkurrence, forskning og miljø) til tilskud og lån, inklusive lån fra EIB, EBRD samt andre internationale finansielle institutioner, for at fremskynde gennemførelsen af disse projekter;

16.

opfordrer landene i regionen til at sikre bedre beskyttelse af de udenlandske direkte investeringer;

17.

anmoder Kommissionen og Rådet om at træffe enhver mulig foranstaltning for at gøre det nemmere for de centralasiatiske lande i højere grad at udnytte EU's generelle toldpræferenceordning og fremme udviklingen af handelen internt i regionen;

18.

anmoder Kommissionen og Rådet om at yde de centralasiatiske stater kvalificeret teknisk bistand på det økonomiske og administrative felt med henblik på at styrke de lokale offentlige strukturer, etablere en mere effektiv og diversificeret økonomisk struktur og skabe bedre muligheder for, at lokale produkter kan afsættes på udenlandske markeder, navnlig inden for EU;

19.

anser ikke strategien for at være tilstrækkeligt vidtgående med hensyn til det bilaterale samarbejde om menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokrati;

20.

mener, at EU ved evalueringen af menneskerettighedssituationen bør tage særligt hensyn til tilstedeværelsen — eller fraværet — af troværdige tilsagn fra regeringernes side om at gennemføre forbedringer af situationen og fokusere på påviselige fremskridt, arbejdsbetingelserne for menneskerettighedsforkæmpere og niveauet for samarbejde med FN's særlige repræsentanter og -mekanismer og med andre relevante internationale aktører;

21.

opfordrer i denne sammenhæng Rådet og Kommissionen til at indtage en konsekvent og fælles holdning til spørgsmål vedrørende menneskerettighederne, for at gøre demokrati, god regeringsførelse, retsstaten og menneskerettighederne til en integrerende del af strategien for Centralasien, at opstille entydige referencepunkter, indikatorer og mål på disse områder i samråd med de centralasiatiske partnere, som det har været tilfældet på andre samarbejdsområder; opfordrer Rådet og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på, at politiske fanger frigives og på mediernes uafhængighed;

22.

fordømmer forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i Usbekistan og Turkmenistan; henstiller til Rådet og Kommissionen at gøre enhver tænkelig indsats for at beskytte de pågældendes aktiviteter og fysiske integritet og opfordrer de pågældende regeringer til omgående at løslade alle de menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet eller tilbageholdes på psykiatriske hospitaler af politiske grunde;

23.

betoner, at EU's kontakter med sikkerhedsstrukturer eller EU's støtte til sikkerhedssamarbejde, som omfatter meget repressive stater, bør indskrænkes, og at alle sådanne kontakter altid bør finde sted på en gennemsigtig måde;

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde særlig støtte til reformer af og forbedringer i retsvæsenet i regionen for at det kan arbejde mere uafhængigt og effektivt, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af korruption;

25.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at indgå et tæt samarbejde med de centralasiatiske lande om gennemførelsen af uddannelsesreformer og tilskynde disse lande til at adskille borgernes borgerlige og sociale rettigheder fra deres ret til ejendom gennem en reform af bopælsregistreringen (hvor borgerne i deres pas får et stempel for deres bopæl, når de registreres som borgere);

26.

er af den opfattelse, at udvikling af og støtte til et egentligt civilsamfund er forudsætningen for ethvert fremskridt; beklager den vanskelige situation for ngo'erne i visse centralasiatiske stater, hvor myndighederne konstant lægger hindringer i vejen for deres arbejde; understreger, at EU fortsat bør støtte civilsamfundet både via økonomisk bistand og ved at sikre synlighed (via fora og konsultation), som kan bidrage til at skabe et demokrati med inddragelse af borgerne; mener, at EU bør betragte civilsamfundet som en partner, der bidrager til et bæredygtigt samfund, social stabilitet og fremmer EU's værdier og standarder;

27.

bemærker at EU's politik over for Centralasien bør funderes på grundige drøftelser og udvekslinger med alle de relevante aktører; anmoder derfor EU om at engagere sig i en bred politisk dialog med inddragelse af parlamenter, civilsamfund og lokale myndigheder i gennemførelsen og overvågningen af strategien og programmerne;

28.

henviser til det udbredte misbrug af kvinder i flere områder i Centralasien (f.eks. tvungne ægteskaber, menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og voldtægt) og opfordrer regeringerne i de centralasiatiske lande til at anvende den eksisterende lovgivning for at beskytte kvindernes rettigheder og Kommissionen til at medtage relevante foranstaltninger i bistandsprogrammerne;

29.

opfordrer regeringerne i de centralasiatiske stater til at styrkende den bestående lovgivning om kvinders rettigheder og at forbedre gennemførelsen af denne lovgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til vedvarende at fremme projekter for menneskerettigheder og demokrati, der navnlig vedrører kvindernes specifikke rolle; opfordrer EU til at støtte en fuldstændig gennemførelse af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og at anvende den som referencepunkt for et mere omfattende samarbejde; pointerer, at kvindernes situation forværres i store dele af Centralasien på grund af den ulige adgang til uddannelse, sundhed og beskæftigelse, og understreger, at det tredje millenniummål om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvindernes stilling bør være en prioritet og en referenceværdi for EU's relevante aktiviteter;

30.

bifalder støtten til gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations standarder og konventioner for anstændigt arbejde og understreger, at disse standarder bør spille en central rolle for økonomisk samarbejde, investeringer og handelsforbindelser; bemærker, at børnearbejde stadig giver anledning til stor bekymring, især hvad angår Tadsjikistan og Usbekistan, og understreger behovet for støtte til gennemførelsen af FN-konventionen om barnets rettigheder;

31.

henleder opmærksomheden på den udbredte forekomst af børnearbejde i flere centralasiatiske stater, navnlig i forbindelse med bomuldshøst, tobaksdyrkning, kulminedrift og kunsthåndværk, og opfordrer de relevante myndigheder til mere effektivt at gennemføre de relevante love for at bekæmpe børnearbejdet, at formulere en konsekvent national politik om børnearbejde og fuldt ud at støtte og deltage i de projekter med sigte på afskaffelse af børnearbejde, som internationale organisationer og ngo'er gennemfører; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et særprogram som led i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde på dette område;

32.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe et aktivt samarbejde om migration, der kan føre til en reel dialog, hvor hovedårsagerne til migration behandles ved hjælp af specifikke lokale udviklingsprogrammer, der f.eks. skal omhandle de manglende økonomiske udsigter i landdistrikterne for at mindske den efterfølgende stigning i fattigdommen i byområderne;

33.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til fuldt ud at udnytte deres erfaringer og bedste praksis for at øge beskyttelsen af menneskerettigheder for migranter, navnlig for asylansøgere og flygtninge; fordømmer de centralasiatiske landes tvungne udvisning af asylansøgere og navnlig af usbekiske flygtninge og opfordrer Rådet og Kommissionen til at samarbejde med De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder (UNCHR) om at beskytte og støtte politiske flygtninge;

34.

gør opmærksom på, at et stort antal uygurer på kinesisk anmodning er blevet udleveret fra Centralasien til Kina, hvilket er et udtryk for Kinas voksende pres på regeringerne i området, og påpeger, at flygtninge risikerer at blive ofre for grove overtrædelser af menneskerettighederne;

35.

mener på baggrund af den kraftige stigning i smitsomme sygdomme i området, navnlig hiv, at sundhed og en reform af den offentlige sundhedssektor bør være en hovedprioritet for donorerne, herunder Kommissionen;

36.

opfordrer kraftigt EU til at yde støtte til uddannelse ved at give studerende fra Centralasien bedre muligheder for at studere i EU og for udveksling med studerende fra universiteter i EU;

37.

fremhæver den geopolitiske situation i Centralasien og den stigende interesse, som andre økonomiske og politiske magter som f.eks. Rusland, USA, Kina og Tyrkiet har i regionen; mener derfor, at et tæt samarbejde med de pågældende lande i forholdet til Centralasien er meget vigtigt i tilfælde af sammenfaldende interesser, men uden at det strider mod hensynet til menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at finde metoder til at forbedre samordningen af de enkelte medlemsstaters aktioner og politikker i området og mellem EU og de øvrige berørte stater; understreger i denne sammenhæng kandidatlandet Tyrkiets afgørende rolle i Centralasien og opfordrer Rådet og Kommissionen til at drage størst mulig fordel af Tyrkiets historiske forbindelser til området med fuld inddragelse af dette kandidatland i strategiens udformning og gennemførelse;

38.

understreger betydningen af en yderligere udvikling af det tværregionale samarbejde, navnlig med landene i Sortehavsområdet;

39.

beklager, at Mongoliet ikke i Rådets strategi for Centralasien er medtaget blandt de lande, der samlet betegnes omtales som centralasiatiske, (Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan), navnlig i lyset af Mongoliets betydelige fremskridt med at etablere en stat i området, som er baseret demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at finde en løsning på EU-plan og udarbejde en erklæring om Mongoliets udvikling;

40.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle dele af samfundet i de enkelte lande inddrages i den politiske dialog og partnerskabet med EU, og til at inddrage et større spektrum af aktører i dens politik, navnlig parlamenter og civilsamfundet;

41.

hilser udnævnelsen af Pierre Morel som EU's særlige repræsentant for Centralasien velkommen og opfordrer Rådet til at styrke hans mandat og mere klart at definere hans rolle gennem en bedre koordinering af medlemsstaternes politikker i regionen;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til ufortøvet at oprette fuldt udbyggede delegationer i alle de centralasiatiske lande, hvor forholdene tillader det, idet en fuld tilstedeværelse i området er en forudsætning for, at EU kan gøre en effektiv indsats; bemærker, at der er planer om at oprette en fuldt udbygget delegation i Bishkek og Dusjanbe i 2008, som i høj grad vil øge synligheden af EU i Kirgisistan og Tadsjikistan og bør føre til en styrkelse af samarbejdet;

43.

glæder sig over Rådets afgørelse om i 2008 og herefter mindst hvert andet år at evaluere de ændringer, der er gjort med gennemførelsen af strategien; mener, at denne evaluering vil være en lejlighed til at inddrage strategien for Centralasien mere snævert i den europæiske naboskabspolitik;

44.

bemærker, at Kasakhstan er en vigtig allieret og strategisk partner i kampen mod den internationale terrorisme, handelen med narkotika og den religiøse ekstremisme; anerkender Kasakhstans tradition for harmoni mellem etniske grupper og religioner i et land, som rummer mere end 100 forskellige etniske grupper og 45 forskellige religioner; opfordrer Rådet og Kommissionen til både at prioritere støtten til Kasakhstans regering og til civilsamfundet med henblik på at etablere en retsstat samt yderligere at fremme demokratiske valg i fremtiden;

45.

fremhæver Kasakhstans betydning for EU's handel med energi og som den vigtigste handelspartner i Centralasien; henviser til undertegnelsen af et aftalememorandum, der især vedrører fremme af samarbejdet med EU med henblik på udvikling af energisikkerheden og industrisamarbejdet; bemærker, under henvisning til, at Kasakhstan besidder de tredjestørste uranreserver i verden — at memorandummet er blevet suppleret med en aftale om energisamarbejde og en erklæring om fredelig udnyttelse af atomenergi mellem Euratom og Republikken Kasakhstan;

46.

glæder sig over Kasakhstans interesse i at styrke samarbejdet med EU og anerkender betydningen for begge parter af styrkede politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Kasakhstan; mener, at EU bør fastholde sin strategi med et positivt engagement over for Kasakhstan, men understreger, at udviklingen i forbindelserne mellem EU og Kasakhstan ikke kan ses uafhængigt af landets bestræbelser på at opfylde landets internationale forpligtelser og forpligtelserne over for OSCE med hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati;

47.

understreger, at det seneste parlamentsvalg den 18. august 2007 trods visse forbedringer ikke opfyldte OSCE's og andre internationale standarder; er bekymret over, at samtlige mandater i parlamentet gik til det regerende parti, som støtter præsidenten, hvad der kunne føre til en monopolisering af magten hos præsident Nursultan Nazarbajev og hans tilhængere; opfordrer den kasakhiske regering til at afskaffe alle urimelige begrænsninger for registreringen af nye politiske partier, f.eks. det urealistiske antal af medlemmer (50 000), der er nødvendigt for at danne et politisk parti;

48.

støtter beslutningen om at lade Kasakhstan overtage OSCE-formandskabet i 2010, hvilket blev muligt ved Kasakhstans tilsagn om at forsvare Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheders (ODIHR) løbende mandat og demokratisere og liberalisere det politiske system i Kasakhstan; noterer sig i forbindelse med sidstnævnte tilsagnene om at lette registreringskravene både for politiske partier og mediekanaler og at ændre valgloven, hvilket alt sammen bør ske i 2008, samt tilsagnene om at ændre medieloven, således at den afspejler OSCE's henstillinger, og at begrænse strafansvaret for ærekrænkelse; glæder sig over den nære forbindelse, som Kasakhstan selv knytter mellem disse spørgsmål og det fremtidige OSCE-formandskab og ser frem til en rettidig og overbevisende omsætning af reformtilsagnene til konkrete tiltag; opfordrer indtrængende Kasakhstan til at benytte denne lejlighed til at tage afgørende skridt hen imod et fuldt ud demokratisk system og derigennem forberede sig på et virkelig vellykket OSCE-formandskab;

49.

opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere udviklingen af et system med demokratiske institutioner og henviser til de konstante fremskridt, der er gennemført, siden Kasakhstan erklærede sig uafhængigt i 1991;

50.

understreger, at der ikke findes reel pressefrihed, og er bekymret over præsidentens kontrol med alle de vigtigste medier og forfølgelser af journalister fra oppositionen; er desuden bekymret over det nye forslag til medielov, som vil gøre journalister ansvarlige for at formidle miskrediterende oplysninger og skærpe kriminaliseringen af injurier og krænkelser af personers værdighed, hvilket kan føre til, at der kan rejses tiltale mod de journalister, der offentliggør oplysninger om en offentlig persons privatliv; bemærker, at de eksisterende love yder tilstrækkelig beskyttelse mod journalister, der ikke overholder branchens etiske regler;

51.

hilser med tilfredshed, at Kasakhstan har undertegnet den valgfrie protokol til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (FN-konventionen mod tortur) og opfordrer til, at denne hurtigt ratificeres og gennemføres;

52.

mener, at der bør gøres enhver mulig indsats for at konsolidere og støtte de svage demokratiske institutioner i Kirgisistan; mener, at landet har potentiale til at blive et eksempel for alle de øvrige centralasiatiske stater, når det gælder demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold; anmoder Rådet og Kommissionen om at øge deres bistand til landet for at hjælpe det med at sikre, at det kan påtage sig at gennemføre de lovede reformer;

53.

støtter kraftigt Kirgisistans fremskridt med hensyn til presse- og mediefrihed samt politikernes og civilsamfundets bestræbelser på at gennemføre forfatningsreformer; opfordrer de kirgisiske myndigheder til at garantere journalisternes sikkerhed, at færdiggøre de lovede medie- og antikorruptionsreformer og at gøre yderligere fremskridt med hensyn til decentralisering af det politiske liv og budgettet;

54.

er bekymret over, at det nye udkast til forfatning, som var genstand for en folkeafstemning den 21. oktober 2007, i væsentlig grad kan ændre magtbalancen; udtrykker i denne forbindelse bekymring over, at de kirgisiske myndigheder ikke har iværksat en omfattende debat om dette følsomme spørgsmål for at inddrage alle aktører i det kirgisiske samfund; opfordrer indtrængende de kirgisiske myndigheder til at sikre en hensigtsmæssig magtfordeling;

55.

beklager, at det fremrykkede parlamentsvalg den 16. december 2007 ikke opfyldte en række OSCE-krav; betoner, at valget ifølge OSCE alt i alt var en tabt chance og et skridt tilbage sammenlignet med valget i 2005, og at det ikke opfyldte offentlighedens forventninger om en yderligere konsolidering af valgprocessen; udtrykker sin bekymring, især over regelen for dobbelt spærregrænse, som udelukkede det stærkeste oppositionsparti fra det nye parlament, og således gav præsident Bakijevs parti et overvældende flertal; opfordrer i den henseende de kirgiske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at genoprette en komplet politisk pluralisme; beklager politiets nedslagning og arrestation af ngo- og menneskerettighedsaktivister, som demonstrerede fredeligt mod den fejlfyldte valgproces;

56.

hilser den positive udvikling med et flerpartisystem med magtdeling i Tadsjikistan efter borgerkrigens afslutning i 1997 velkommen, men konstaterer, at landet siden da har befundet sig i en tilstand af skrøbelig stabilitet med en præsident, der, selv om han tilsyneladende nyder ægte folkelig popularitet, systematisk har undertrykt enhver opposition og indført streng kontrol med de trykte medier samt radio og tv; beklager, at der ikke findes et egentligt civilsamfund i landet, idet dette vil undergrave en fremtidig demokratisk udvikling, og understreger behovet for yderligere dybtgående reformer og overholdelse af menneskerettighederne; anmoder i denne forbindelse om, at alle de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse af FN's konvention mod tortur, vedtages, især ved retsforfølgning af de embedsmænd i retsvæsenet, der er ansvarlige for nedværdigende behandling eller mishandling, og kræver også afskaffelse af dødsstraffen;

57.

er bekymret over det nye forslag til lovgivning om religiøse forhold, der, såfremt det vedtages, vil indebære restriktive bestemmelser for de religiøse samfund, især med hensyn til tildeling af retlig status til de ikke-muslimske samfund; bemærker, at flere af bestemmelserne i loven er i strid med Tadsjikistans forfatning og med de internationale konventioner, som Tadsjikistan har undertegnet; er endvidere foruroliget over, at ledere af moskéer vil blive udsat for religiøse test i Tadsjikistan, og anmoder de tadsjikiske ledere om at respektere tilstedeværelsen af religiøse mindretal og deres tro;

58.

konstaterer, at Tadsjikistan, der ikke har naturressourcer som olie og gas, er et af de tyve fattigste lande i verden, og at der er alvorlig bekymring over omfanget af udnyttelsen i landet og i Usbekistan, af kvinder og børn i forbindelse med, hvad der reelt er monokultur baseret på bomuld;

59.

tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Tadsjikistan, til at gøre dette så snart som muligt, idet ubegrundede forsinkelser kan sende nedslående og negative signaler til landet; vil selv bestræbe sig på at godkende aftalen i den nærmeste fremtid;

60.

henleder opmærksomheden på tilstedeværelsen af ueksploderede klyngebomber i Tadsjikistan og opfordrer indtrængende til en mere intensiv indsats for at fjerne dem, og understreger samtidig behovet for en international aftale om et forbud mod klyngebomber; henleder også opmærksomheden på tilstedeværelsen af minefelter på grænsen til Afghanistan og Usbekistan; opfordrer de usbekiske myndigheder til at samarbejde i forbindelse med identificeringen af disse minefelter og opfordrer Kommissionen til at støtte de nødvendige minerydningsprogrammer;

61.

opfordrer i betragtning af Tadsjikistans rolle som transitland for narkotika fra nabolandet Afghanistan EU til yderligere at styrke støtten til foranstaltninger til bekæmpelse af disse aktiviteter i Tadsjikistan uden at underminere den grænseoverskridende handel, som er af største betydning for den økonomiske udvikling i grænseregionerne;

62.

anser det for et positivt, om end stadig meget begrænset tegn på forandringerne i Turkmenistan, at den nye præsident Gurbanguly Berdymukhammedov har til hensigt at gennemføre omfattende reformer af uddannelsessystemet; mener, at EU gør ret i at reagere positivt på Turkmenistans åbenhed overfor samarbejde på dette område;

63.

glæder sig over præsident Berdymukhammedovs beslutning om at give amnesti til elleve politiske fanger, der var idømt langvarige fængselsstraffe for deres modstand mod den afdøde præsident Saparmurat Nijasovs politik; tilskynder til, at der tages yderligere skridt til løsladelse af alle politiske fanger i landet;

64.

understreger dog, at Turkmenistan bør gennemføre fremskridt på afgørende områder, så der i EU kan arbejdes videre med interimsaftalen, bl.a. ved at tillade Den Internationale Råde Kors Komité fri og ubegrænset adgang, ved betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og samvittighedsfanger, ved at afskaffe alle officielle hindringer for at kunne rejse frit og ved at tillade alle ngo'er og menneskerettighedsorganer at operere frit i landet;

65.

gør opmærksom på, at der er et presserende behov for forbedringer med hensyn til den forfærdende menneskerettighedssituation, især i betragtning af den alvorlige situation, som mindre, uregistrerede religiøse samfund og deres ledere og andre mindretal befinder sig i, og understreger, at enhver yderligere udbygning af forholdet mellem EU og Turkmenistan, herunder indgåelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender og senere en komplet partnerskabs- og samarbejdsaftale, bør kædes nøje sammen med præcise vidnesbyrd om, at der gennemføres betydelige forbedringer på dette område samt klare tegn på, at de vil blive videreført;

66.

er stærkt foruroliget over, at der i Turkmenistan er udbrudt en epidemi af en influenzalignende sygdom, der sandsynligvis hænger sammen med bomuldsdyrkningen og -høsten; opfordrer Kommissionen til som led i DCI-initiativet at tilbyde bistand til Turkmenistans sundhedsministerium for at undersøge karakteren af denne sygdom og dens årsager nærmere og at finde frem til de mest effektive metoder til at bekæmpe den; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå landene i Centralasien med at begrænse anvendelsen af pesticider i bomuldsdyrkningen og at indføre miljøvenlige teknikker;

67.

bekræfter sin støtte til de sanktioner mod Usbekistan, som EU indførte efter massakren i Andijan; beklager de meget begrænsede fremskridt med hensyn til kriterierne for vurdering af den generelle udvikling i menneskerettighedssituationen; konstaterer, at Rådets den 15. oktober 2007 besluttede at forlænge våbenembargoen med yderligere tolv måneder og at gennemføre en betinget ophævelse af visumrestriktionerne i foreløbig seks måneder (fælles holdning 2007/734/FUSP); opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at benytte denne lejlighed til at tage konkrete skridt til at forbedre menneskerettighedssituationen, overholde landets internationale forpligtelser på dette felt og at opfylde de kriterier, som EU har opstillet;

68.

støtter etableringen af en menneskerettighedsdialog mellem EU og Usbekistan; tager de betydelige vanskeligheder til efterretning, som dette indebærer, og pointerer, at forventningerne bør holdes på et realistisk niveau; afviser ethvert forsøg på at benytte den blotte eksistens af denne dialog som et påskud for at ophæve sanktionerne og for at fremstille menneskerettighedssituationen som værende acceptabel; understreger på ny, at det kun er resultaterne, der tæller, og understreger, at det usbekiske tilsagn om at sikre retfærdighed og ansvarliggørelse udgør et væsentligt element i ethvert yderligere samarbejde med EU;

69.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge konkrete forpligtelser til at indføre mere effektive overvågningsordninger som et supplement til menneskerettighedsklausulen og EU's sanktioner for at sikre en reel forbedring af menneskerettighedssituationen i Usbekistan;

70.

glæder sig over, at der er taget et positivt skridt i retning af en reform af det strafferetlige system i Usbekistan, idet det usbekiske parlament har vedtaget lovgivning om afskaffelse af dødsstraffen og har givet tilladelse til, at domstolene kan udstede fængslingskendelser; opfordrer til, at der foretages en fuldstændig revision af det strafferetlige system for effektivt at fremme gennemførelsen af disse reformer;

71.

beklager, at det endnu engang ved præsidentvalget den 23. december 2007 ikke lykkedes at opfylde mange OSCE-krav om demokratiske valg, og at afstemningen ifølge OIDHR fandt sted i strengt kontrollerede politiske omgivelser uden mulighed for virkelig opposition. noterer sig præsidentens amnesti af 2. januar 2008 om løsladelse af mere end 500 fanger og nedsættelse af straffen for yderligere 900 fanger, og beklager, at kun meget få politiske fanger fik gavn af denne amnesti;

72.

anmoder EU om at overholde sit tilsagn om at reagere mere hensigtsmæssigt i forbindelse med problematiske partnerskaber og skrøbelige stater og at støtte forebyggelsen af, at der opstår skrøbelige stater ved hjælp af reformer til forbedring af regeringsførelsen, retsstatsforholdene, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og opbygningen af levedygtige statslige institutioner for at bistå de pågældende stater med at udføre de grundlæggende funktioner og imødekomme borgernes behov, bl.a. med hensyn til uddannelse, sundhed og alle grundlæggende tjenester;

73.

konstaterer, at EU har forpligtet sig til at støtte katastrofeforebyggelse og -beredskab i lande, som er udsat for naturkatastrofer, klimaændringer, miljøforringelse og udefrakommende økonomiske chok; understreger på baggrund af den aktuelle situation i de centralasiatiske lande, at der fuldt ud bør tages hensyn til disse forpligtelser i EU's strategi;

74.

bemærker, at en betydelig del af området er rigt på naturlige ressourcer, som imidlertid er blevet udnyttet industrielt og forarbejdet i flere årtier, hvad der har resulteret i alvorlig miljøforurening, jordforringelse og en dramatisk sænkning af vandstanden i floder og søer som f.eks. Aralsøen; glæder sig over, at Kasakhstan, efter at det erklærede sig uafhængigt i 1990, har indført et forbud mod forsøg med a-våben på sit territorium, men henviser til behovet for en samordnet indsats over for problemet med de dårligt vedligeholdte lagre med radioaktivt affald i området;

75.

konstaterer, at der i en stor del af området anvendes betydelige vandressourcer til kunstvanding i landbruget, men ikke på en sofistikeret måde, og at dette medfører enorme problemer med floder, søer (som Aralsøen) og for yderligere udvikling, og ikke kun i landbrugssektoren; anbefaler derfor, at der tages ny teknik og nye fremgangsmåder i brug for at forbedre vandforvaltningen i landbruget, f.eks. ved en bedre opdæmning i vandingskanalerne;

76.

glæder sig over den imponerende indsats, som Kirgisistan har gjort for at forbedre miljøet, især de mange tosidede miljøprojekter, som landet deltager i, og som er til betydelig gavn for landet;

77.

tilslutter sig det forslag, som blev udarbejdet i Bishkek om et såkaldt »vand- og energiakademi« for alle de centralasiatiske lande med henblik på at sikre en egentlig bæredygtig brug af vandressourcerne og vandkraften gennem en forbedring af transmissionsteknologien, beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og en forbedring af landbrugs- og kunstvandingsteknikkerne;

78.

konstaterer, at Tadsjikistan kun råder over et enkelt råstof i rigelige mængder, nemlig vand, og da miljøvenlige projekter for udnyttelse af vandkraften forudsætter betydelige kapitalinvesteringer, vil flere udenlandske investeringer hjælpe til at diversificere landets økonomi og begrænse den nuværende bomuldsmonokultur med dens omkostninger med hensyn til miljø, sundhed og børnearbejde og indebære større økonomiske, velstands- og miljøgevinster; opfordrer dog Tadsjikistans regering til at gøre en indsats for at forbedre sin generelle lovgivning og skattelovgivning og den offentlige forvaltning, afhjælpe mangelen på grundlæggende infrastrukturer og bekæmpe den endemiske korruption for at tilskynde til investeringer i landet;

79.

opfordrer til en åben og effektiv dialog med alle landene i Centralasien om miljø og en rationel ressourceanvendelse og anmoder om, at dette udføres i praksis;

80.

mener, at EU må tale med én stemme på det energipolitiske område, eftersom der i området findes projekter på energiforsyningsområdet af stor betydning for Europa;

81.

mener, at samarbejdet som led i EU's energi- og udenrigspolitik er meget vigtigt i forbindelse med Unionens strategi for Centralasien; støtter derfor EU's bestræbelser på at øge indførslen af naturgas og olie fra området og at diversificere transitvejene; kræver et aktivt energipolitisk samarbejde mellem det centralasiatiske område og EU; opfordrer til, at EU indgår et aktivt energisamarbejde med Kirgisistan, Tadsjikistan og om muligt Usbekistan for at tage fat på de energiproblemer, som har særlig betydning på grund af disse landes enorme menneskelige og økonomiske udviklingsbehov, de problematiske forbindelser mellem staterne og den usikre forsyningssikkerhed;

82.

mener, at et yderligere styrket samarbejde mellem Centralasien og Sortehavsområdet på energi- og transportområdet er afgørende for, at EU's ovennævnte mål kan nås; mener, at dette også bør omfatte investeringer i udviklingen af alternative energikilder, energieffektivitet og energibesparelser samt nye infrastrukturer inden for energisektoren samtidig med en modernisering af de eksisterende; anerkender Kasakhstans vigtige rolle som en væsentlig økonomisk aktør i Centralasien, hvis vigtigste handelspartner er EU, og hvor Kasakhstan følger en strategi for en fortsat social, økonomisk og politisk modernisering;

83.

mener, at EU bør tilskynde til en ansvarlig og bæredygtig anvendelse af områdets naturressourcer, bl.a. gennem en større åbenhed vedrørende indtægter og ved at støtte statens og ngo'ers deltagelse i initiativet for åbenhed i udvindingsindustrien, når det er relevant;

84.

anmoder om, at der tages særlig hensyn til projekter, som forbinder olie- og gasfelter og Centralasiens distributionssystem til rørledninger, der anvendes ved leverancer til Den Europæiske Union, herunder til fremtidige projekter som f.eks. Nabucco-rørledningen;

85.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OSCE og præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan; Turkmenistan og Usbekistan.