28.7.2009   

DA EN EN

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/63

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse om »Industrielle ændringer, territorial udvikling og virksomhedsansvar«

(2009/C 175/11)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2008 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Industrielle ændringer, territorial udvikling og virksomhedsansvar.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer, som udpegede Antonello PEZZINI til ordfører og Bernard GAY til medordfører. CCMI vedtog sin udtalelse den 18. november 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 449. plenarforsamling den 3.-4. december 2008, mødet den 3. december 2008, følgende udtalelse med 168 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg finder det vigtigt, at man som led i Lissabon- og Göteborgstrategierne puster nyt liv i de lokale territoriale systemer, forstået som organiske helheder af strukturer, infrastrukturer samt offentlige og private aktører, der bestræber sig på at kombinere et højt velfærds- og konkurrenceniveau med et udstrakt socialt og miljømæssigt ansvar i en fælles vision om lokalt forankret udvikling. Der er kort sagt tale om en proces, hvor resultatet af en række interaktioner identificeres overalt i området.

1.2   EØSU anbefaler kraftigt, at der iværksættes et EU-initiativ om udvikling af»socialt ansvarlige regioner«, der kombinerer målene om nærdemokrati med målene om ansvarliggørelse af forvaltningerne og af alle offentlige og private aktører i en helhedsstrategi for udnyttelse af de egnsspecifikke træk i konkurrenceøjemed.

1.3   EØSU opfordrer til, at initiativet om socialt ansvarlige regioner ledsages af en EU-handlingsplan med sigte på at:

—

fremme indførelse af en territorial dimension i EU-politikkerne, navnlig i forbindelse med Lissabon- og Göteborgstrategierne,

—

fremme indførelse af den territoriale dagsordens og Leipzig-chartrets prioriteter i de nationale, regionale og lokale politikker,

—

tilskynde til og medfinansiere gennemførelse af en participativ regional fremsynsproces for at skabe fælles visioner om socialt ansvarlig territorial udvikling,

—

etablere regionale ekspertisenetværk og europæiske samarbejdsgrupper om dette emne.

1.4   I opfølgningen på EU-initiativet om socialt ansvarlige regioner (1) og den tilhørende handlingsplan ønsker EØSU:

—

at EU mærkbart letter den administrative og bureaukratiske byrde, der hviler på regionernes økonomiske og sociale aktører, ved at forenkle EU’s tekster og procedurer og anvende »den åbne koordinationsmetode«,

—

at medlemsstaterne anvender EU-bestemmelserne på samme måde, således at helheden i EU’s indre marked bevares,

—

at de lokale og regionale myndigheder fuldt ud inddrager de økonomiske og sociale aktører og udarbejder strategier for kompatibilitet mellem samarbejde, innovation og konkurrence,

—

at den private sektor skaber en konstruktiv social dialog, der omfatter civilsamfundet, med fokus på en fælles vision om industrielle ændringer.

1.5   EØSU bakker fuldt ud op om udviklingen af et nærdemokrati, der kan inddrage regionernes politiske, økonomiske og sociale aktører i foranstaltninger, som sigter mod at øge livskvaliteten og stimulere en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomisk og social udvikling af EU’s regioner.

1.6   EØSU mener, at der er behov for store investeringer i udvikling af en fælles, innovativ deltagelseskultur. Kravet om demokratiske værdier skal komme fra det berørte regionale samfund som helhed og fra et større antal aktører og institutioner, som repræsenterer de forskellige erhvervssektorers interesser. Virksomheden skal i denne sammenhæng ses som et fællesskab, der skaber rigdom til gavn for udviklingen af et bedre samfund i regionen.

1.7   I denne forbindelse opfordrer EØSU til en hurtig opfølgning på Europarådets erklæringer af 13. og 14. marts 2008 om i) det lokale og regionale niveaus afgørende rolle i vækst- og jobskabelse og ii) vigtigheden af at udvikle alle politiske, økonomiske og sociale aktørers forvaltningskapacitet på lokalt eller regionalt plan.

1.8   EØSU er desuden overbevist om, at det er nødvendigt at gøre Europa til et ekspertisecenter for udviklingen af socialt ansvarlige regioner  (2), bl.a. ved at bygge på de positive erfaringer med EMAS og virksomhedernes sociale ansvar samt udvide referencerammen til også at omfatte den regionale dimension. Målet med dette er at sikre, at det fælles ansvar bliver en konstant faktor for arbejdsgiverne. De skal kunne benytte sig af netværk og klynger og være fuldt involverede i den makroøkonomiske proces med regional strategisk udvikling.

1.9   EØSU mener, at især mikrovirksomheder og små virksomheder samt den sociale økonomi med sin store og betydningsfulde erfaring bør kunne drage fordel af assistance, ekspertise og bedre adgang til kredit og mikrokredit med henblik på udvikling af en virksomhedsstyring, der respekterer miljøet, regionen og indbyggerne.

1.10   Efter EØSU's mening bør EU-initiativet om socialt ansvarlige regioner og den tilhørende handlingsplan både fremme en struktureret social dialog på regionalt plan og opfordre til samarbejde mellem lokale institutioner, især på tværs af grænserne. Målet er gennem stærkere partnerskaber at fremme den generelle kapacitetsopbygning, ekspertise og ydeevne hos de regionale og lokale myndigheder, som udtrykker sig på forskellige kompetenceniveauer, og som ofte konkurrerer indbyrdes.

1.11   Endelig understreger EØSU, hvor vigtigt det er, at systemer med forvaltning på flere niveauer sikrer en høj grad af koordinering, så man ikke på lokalt niveau splitter det, som det indre marked har samlet. Man skal undgå fragmentering og skævvridning på regionalt niveau, da dette ville gøre den europæiske økonomi endnu mere sårbar på de globale markeder.

2.   Indledning

2.1   På EU-formandskabets konference om territorial dialog, som blev afholdt den 4. marts 2008, blev lokal- og regionalsamfundenes rolle i forbindelse med opfyldelsen af de reviderede Lissabonmål understreget som en prioritet i samhørighedspolitikken.

2.2   Med denne udtalelse ønsker EØSU at definere forholdet mellem regioner og politiske, økonomiske og sociale aktører med hensyn til gennemførelse af Lissabonstrategien og opbygning af en konkurrencedygtig videnbaseret økonomi på de indre og internationale markeder.

2.3   Udgangspunktet er at skabe visioner, der bedre kan foregribe økonomiske, sociale og miljømæssige ændringer og sikre en bedre organisering af de parter, der deltager i opbygningen af en »socialt ansvarlig region« (3). Hertil kommer fastlæggelse af ansvarsområderne for virksomheder, forvaltninger, arbejdsmarkedets parter samt alle aktører, der bidrager til at fremme konkurrenceevnen i regionen, med henblik på etablering af en europæisk social model, der er dynamisk, solidarisk og sammenhængende (4).

Afhængigt af deres sammensætning kan de regionale økonomier blive udsat for international konkurrence i større eller mindre grad. Desuden viser BNP-indikatoren (eller merværdi-indikatoren) af to grunde ikke længere en regions velstand. I den forbindelse hilser EØSU Kommissionens nyligt udsendte »Grønbog om territorial samhørighed — Territorial forskelligartethed skal være en styrke« (5) velkommen. Den vil blive genstand for en anden udtalelse fra EØSU.

2.4.1   Den ene grund er, at fordelt indkomst fra arbejde, kapitaludbytte og skatteindtægter fra erhvervslivet ikke udelukkende kommer den region, de er skabt i, til gode, idet visse ressourcer »eksporteres«.

2.4.2   Den anden og vigtigste grund er, at regionerne er afhængige af ressourcer fra andre kilder end de produktive kræfter (offentligt ansattes lønninger, livrenter, pensioner, arbejdsfri indkomst, turismeindtægter, indkomst fra personer, som arbejder andre steder, andre sociale ydelser end pensioner osv.).

Viften af forvaltningsinstrumenter, som regeringsorganer og virksomheder kan bruge til at støtte politikker og programmer for bæredygtig udvikling, bliver stadig større og mere specifik. Den bygger på:

2.5.1   Regler/normer

—

miljødirektiver og -forordninger

—

miljøstyringssystemer

—

ISO 14000-certificering og ISO 26000-retningslinjerne

—

BS OHSAS 18001/2007 — standarder for sikkerhed på arbejdspladsen

—

EMAS-forordningen

—

sociale revisioner (SA8000)

—

grønne anskaffelser og grønne offentlige indkøb

—

analyser af produkters livscyklus

—

integrerede produktpolitikker.

2.5.2   Strukturer

—

klynger, industridistrikter, konkurrenceevne- eller ekspertisecentre og teknologiparker

—

lokale Agenda 21-handlingsplaner

—

regionale/lokale observatorier for udviklingens territoriale konsekvenser

—

lokale virksomhedsklubber

—

støtte til regional forvaltning fra Den Europæiske Socialfond

—

europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), nye instrumenter i forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 (6).

—

analyse- og perspektivplatforme (fremsyn)

—

offentlig-privat partnerskab.

2.5.3   Aftaler

—

»flexicurity«-initiativerne (7)

—

virksomhedernes sociale ansvar

—

struktureret social dialog på regionalt plan

—

miljøbalance og miljøregnskab

—

rapportering om bæredygtighed

—

instrumenter for fysisk planlægning og programmering

—

regionale miljøbalancer

—

regionale sociale og økonomiske aftaler (regionale pagter, programaftaler osv.)

—

særlige økonomiske områder, inden for konkurrencepolitikkens rammer (8).

2.6   EØSU mener, at det er nødvendigt at blive bedre til at konsolidere, integrere og koordinere gennemførelsen af disse regler, normer og frivillige instrumenter for at sikre, at de forskellige mål og deltagelsesniveauer koordineres, og at der dermed opnås effektive resultater, som alle har bidraget til.

2.7   Med Leipzigchartret fra 2007 (9) og EU’s territoriale dagsorden (10), som EØSU har afgivet udtalelse om, er der i stigende grad sat fokus på territorial samhørighed. Målet er at:

—

inddrage repræsentative lokale aktører i højere grad

—

kombinere en afbalanceret og bæredygtig udvikling med behovet for at styrke EU's konkurrenceevne gennem investeringer i områder med det højeste vækstpotentiale

—

opnå synergi og komplementaritet mellem EU's politikker

—

udvikle bedre styringsmekanismer (11).

2.8   Den territoriale dagsorden er et strategisk middel til at styre de regionale udviklingspolitikker i overensstemmelse med Lissabon- og Göteborgstrategierne.

2.9   EØSU har i sin udtalelse om territorial styring af industrielle ændringer (12) påpeget, at »udfoldelse af den lokale/regionale identitet er et spørgsmål om at tilslutte sig, anerkende og dyrke et fælles sæt af værdier og have en fælles vision for fremtiden«. Udvalget opfordrede desuden til en integreret territorial tilgang og en styrestrategi for udvikling af en »socialt ansvarlig region«. En sådan strategi bør ifølge EØSU især omfatte:

—

konstante forbedringer af kvalitet og kapacitet hvad angår det lokale/regionale produktionssystems vidensgrundlag, kompetencer og innovationsevne

—

udvikling af regionale netværk for den offentlige og den private sektor

—

et højt niveau af udviklingens miljømæssige og sociale bæredygtighed

—

effektive og konsoliderede processer til skabelse, udbredelse og formidling af viden, oplysninger og løbende uddannelse

—

udarbejdelse af »regionale, sociale regnskabsopgørelser«

—

sammenlignende analyser af bæredygtige regionale systemer på de sociale aktørers foranledning.

Foruden en høj grad af koordinering for at sikre synergier og undgå overlapninger og manglende sammenhæng kræver disse initiativer, at de lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder sikrer:

—

avancerede strukturer for almen og erhvervsfaglig uddannelse, som er indrettet på at opfylde behovene i forbindelse med en økonomisk og industriel udvikling, der er baseret på viden og konkurrenceevne

—

institutionel og foreningsbaseret kapacitetsopbygning og initiativer til social dialog

—

en integreret regionalpolitik, der kan udnytte det lokale udviklingspotentiale mest muligt og fremme evnen til at tilpasse sig innovation og evnen til foregribelse

—

en social dialog, der er fast forankret på regionalt/lokalt plan (13), med henblik på at drage mest mulig fordel af de forventede industrielle ændringer, markedsændringerne og udviklingen inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse

—

fremme af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) med virksomhedernes frivillige vedtagelse af VSA som deres bidrag til bæredygtig udvikling

—

forbedring af systemet med integreret forvaltning på flere niveauer i forbindelse med »socialt ansvarlige områder« (14), der defineres som områder, for hvilke det lykkes at kombinere hensigtsmæssige velfærdsniveauer med de forpligtelser, der ligger i socialt ansvar.

2.10.1   Denne proces bør desuden fremme de politiske og administrative beslutningstageres kompetencer og færdigheder med hensyn til at sikre de stabile rammer, som er nødvendige for at tiltrække langsigtede investeringer til deres regioner og skabe mikrovirksomheder og små virksomheder med henblik på varig udvikling.

EØSU lægger stor vægt på den proces, som en region må gennemgå, inden den kan betegnes som en »socialt ansvarlig region« (15).

2.11.1   En region opnår denne status, når det gennem deltagelsesdemokrati lykkes den at inddrage sociale og miljømæssige hensyn i økonomiske afgørelser, modeller og principper for fremme af konkurrenceevnen, samt i god praksis og i den løbende dialog mellem de berørte parter — med henblik på at øge innovationen og konkurrenceevnen.

3.   Nærdemokrati for at fremme en konkurrencedygtig og bæredygtig udvikling

3.1   For at øge livskvaliteten og stimulere en konkurrencedygtig og bæredygtig socioøkonomisk udvikling af EU’s regioner mener EØSU, at der bør udvikles et nærdemokrati, som kan inddrage regionernes politiske, økonomiske og sociale aktører. Dette demokrati skal opbygges i et samarbejde mellem de forskellige offentlige og private aktører på grundlag af regionernes styrker og svagheder samt deres vækstmuligheder for virksomheder og beskæftigelsen.

3.2   Nærdemokratiet, som er en hovedhjørnesten i EU's forvaltningssystem, antager højst forskellige former afhængigt af forholdene i de enkelte medlemsstater, men grundelementerne bør være:

—

koordinering af aktører, sociale grupper og institutioner for at nå de mål, som er drøftet og afstemt i en struktureret dialog under individuelt og fælles ansvar mellem arbejdsmarkedets parter, og især med repræsentanter for arbejdstagerne og med virksomhedsklubber,

—

anvendelse af principperne om subsidiaritet, territorial samhørighed og deltagelsesdemokrati som fastlagt i Lissabontraktaten,

—

velkoordineret forvaltningsstruktur på flere niveauer, der på den ene side sikrer sammenhæng mellem de beslutningsniveauer, der er tættest på borgerne, og på den anden side sikrer overensstemmelse med de politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige ansvarsområder, som er mest repræsentative for regionens kompetencer og identitet; strukturen skal respektere de nationale og europæiske samarbejdsrammer, fremgangsmåden skal være åben, samarbejdspræget og koordineret, og målet er at skabe synergi gennem samspillet på flere niveauer,

—

udvikling af et »lærende samfund« på regionalt plan, der er baseret på evnen til selvevaluering og løbende tilpasning af mål og strategier for lokal udvikling samt på øget udbredelse af en generel innovationskultur,

—

udvikling på forhånd af et fælles syn på forholdet mellem økonomien og lokalsamfundet for at

—

identificere regionens »specifikke ressourcer«

—

vurdere udfordringer og trusler i forbindelse med konkurrence fra andre regioner

—

undersøge mulighederne for adgang til de nationale og internationale markeder

—

søge måder og midler til at løse specifikke lokale problemer gennem anvendelse af de lokale faglige kvalifikationer

—

fremlægge forslag til optimering af indsatsen for at skabe en konkurrencedygtig økonomi

—

oprettelse og styrkelse af regionale økonomiske og sociale råd eller lignende instrumenter (16), som allerede findes i nogle medlemsstater, så de bliver institutionelle partnere i beslutnings- og handlingsprocessen på regionalt plan med ret til at iværksætte initiativer og kontrollere de gennemførte foranstaltninger,

—

indførelse af avancerede instrumenter for participativ regional forvaltning som f.eks. e-forvaltning, SWOT-analyser (17), participative regionale fremsyn (foresight) (18), EMAS-ordninger (19) for den offentlige og den private sektor generelt, standarder for virksomhedernes sociale ansvar, benchmarkingteknikker, resultattavler for åben koordination, netværk for og imellem distrikter (20) samt webbaserede distribuerede læringssystemer,

—

en aktiv rolle for handelskamre, industrien, håndværk og landbrug samt branche- og forbrugerorganisationer,

—

kulturel styrkelse af ekspertise med hensyn til universitetsstudier og forbedring af forholdet mellem industrien og det akademiske miljø.

3.3   Regionaludvikling kræver fuld gennemførelse af nærdemokratiet, men også en struktureret lokal forvaltning til at styre udviklingen (21).

3.4   God regional forvaltning må først og fremmest sigte mod at fremme og udvikle alle former for samarbejde og partnerskabsprocesser til alles bedste mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og de kollektive interesser.

3.5   Regional demokratisk forvaltning er en decentraliseret beslutningsproces, som efter EØSU's mening mener bør hvile på principper om gennemsigtighed og ansvar og anvende en participativ fremgangsmåde, der omfatter analyse, definition, gennemførelse og forvaltning af en fælles strategisk vision om udvikling på mellemlang og lang sigt.

3.6   I et system med partnerskab på flere niveauer er det efter EØSU's opfattelse nødvendigt, at bottom-up- og top-down-processerne sammenkædes bedst muligt. Afvejningen mellem de to processer er en forudsætning for succes.

3.7   EØSU mener, at der er behov for store investeringer i udvikling af en fælles og innovativ deltagelseskultur. Kravet om demokratiske værdier skal komme fra det berørte regionale samfund som helhed og fra et større antal aktører og institutioner, som repræsenterer de forskellige erhvervssektorers interesser.

EØSU er overbevist om, at udviklingsvejen for EU’s regioner er at optimere deres eget særlige potentiale gennem effektive og bæredygtige udviklingsstrategier, der bygger på idéen om »socialt ansvarlige regioner«.

3.8.1   Udvalget bekræfter de bemærkninger, det fremsatte i en nylig udtalelse om dette emne (22).

4.   Indsatsen på EU-niveau for at realisere udviklingen af »socialt ansvarlige regioner«

EØSU anbefaler kraftigt et EU-initiativ om udvikling af»socialt ansvarlige regioner«, der kombinerer målene om nærdemokrati, øget udbredelse af en generel deltagelses- og innovationskultur, effektiv regional forvaltning i overensstemmelse med de nationale rammer og rammerne for EU's Lissabondagsorden samt et partnerskab med flere partnere og flere sektorer, der kan styrke regionens tiltrækningskraft og konkurrenceevne på det globale marked ved at foregribe industrielle ændringer og udnytte den lokale sociale kapital.

4.1.1   Initiativet om socialt ansvarlige regioner har til hovedopgave at sikre koordination og sammenhæng mellem foranstaltningerne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

4.2   Det bør efter EØSU's mening følges op med en egentlig EU-handlingsplan, der sigter på at:

—

fremme inddragelse af den territoriale dimension i EU's politikker

—

fremme integration af den territoriale dagsordens og Leipzigchartrets prioriteter

—

tilskynde til og medfinansiere gennemførelse af en participativ regional fremsynsproces

—

indføre den åbne koordineringsmetode gradvist og støtte tilvejebringelsen af instrumenter for nærdemokratiet

—

kontrollere og koordinere iværksættelsen af de forskellige EU-instrumenter for territorialt samarbejde, navnlig EGTS (23), på en ensartet måde

—

oprette en tværtjenstlig koordineringsenhed for territorial udvikling i Kommissionen med mandat til at formulere og gennemføre en informations- og kommunikationsstrategi vedrørende socialt ansvarlige regioner

—

udbygge anvendelsen af instrumenter til evaluering af den regionale effekt før og efter vedtagelse af foranstaltninger for regionerne, især for små og mellemstore virksomheder

—

medfinansiere uddannelses- og kapacitetsopbygningsforanstaltninger for regionens offentlige og private aktører med henblik på udvikling af initiativer om socialt ansvarlige regioner

—

fremme en struktureret social dialog i regionerne, et »kvalitetsmærke for socialt ansvarlige regioner 21«

—

fremme og støtte oprettelse og udvikling af euroregioner (24)

—

støtte udvikling af distrikter (og metadistrikter (25)) samt distriktsnetværk med henblik på at forbedre de små og mellemstore virksomheders stilling på det europæiske og det globale marked.

4.3   EØSU mener, at EU's indsats for et initiativ om socialt ansvarlige regioner med tilhørende handlingsplan bør bestå i at kombinere og koordinere de frivillige og lovfæstede instrumenter, der opstilles i punkt 2.7, i et sammenhængende system, hvor virksomhedernes ansvar i alle sektorer — herunder den finansielle sektor og den lokale offentlige sektor — er altafgørende for opfyldelsen af målene i den lokale vækst- og beskæftigelsesstrategi inden for rammerne af de nationale og europæiske strategier.

Virksomhedernes sociale ansvar  (26) skal efter EØSU's mening placeres i denne sammenhæng, som et frivilligt element i den åbne koordineringsproces, som den fælles deltagelse og den fælles vision er med til at gøre attraktivt, især for de små virksomheder og mikrovirksomhederne, der er grundpillen i den lokale udvikling.

4.4.1   Initiativet om socialt ansvarlige regioner skal kunne udvikle en innovationsvenlig deltagelseskultur med personlige og etiske værdier og en identitet, som ikke kun bæres af arbejdsgiveren, men er aktivt til stede overalt i regionens offentlige og private sektorer og i de regionale og tværregionale net og klynger/distrikter.

4.5   Det regionale»lærende samfund« skal kunne benytte sig af interaktive og interoperative telematikstrukturer og -infrastrukturer, i første omgang e-forvaltning og IDABC-platformen (27), som leverer paneuropæiske administrative onlinetjenester til offentlige forvaltninger, virksomheder og enkeltpersoner med henblik på at forbedre de offentlige forvaltningers effektivitet i EU, deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med det organiserede civilsamfund.

EØSU er overbevist om, at Europa skal være et ekspertisecenter for udvikling af socialt ansvarlige regioner, der bl.a. bygger på de positive erfaringer med EMAS og virksomhedernes sociale ansvar, men som også inddrager den territoriale dimension.

4.6.1   Hvis den regionale strategiske udviklingsproces skal være effektiv, skal den se bort fra politiske faktorer som f.eks. nyvalg til regioner og kommuner og indgå i samspil med alle politiske aktører i regionen, hvad enten de er ved magten eller i opposition. Der skal skabes kontinuitet i vælgernes og de valgtes fælles ansvar.

Mikrovirksomhederne og de små virksomheder bør kunne få ekspertbistand til gennem indførelse af et enklere sprog og enklere procedurer samt bedre adgang til kredit og mikrokredit at fremme en virksomhedsledelse, som respekterer miljøet, regionen og dens sociale kapital.

4.7.1   Virksomhederne i den sociale økonomi er selvskrevne til at bidrage til udviklingen af socialt ansvarlige regioner, da de fremmer social samhørighed og bæredygtighed, fordeler udbyttet mellem deres medlemmer og henter inspiration fra tanken om en participativ og demokratisk ledelse.

4.8   Lokale skoler, universiteter og forskningsinstitutter bør være forbundet i europæiske regionale og tværregionale ekspertisenet — som det fremgår af kapacitetsprogrammet i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og i programmet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« — med henblik på at forsyne lokale virksomheder med talenter og kvalifikationer, som ofte mangler i små virksomheder, men som er nødvendige for en vellykket strategi for regional udvikling.

4.9   EØSU mener, at EU-initiativet om socialt ansvarlige regioner også bør fremme en lokal struktureret social dialog og samarbejde mellem lokale institutioner med henblik på at fremme stærkere kapacitetsopbyggende partnerskaber mellem regionale og lokale myndigheder, der har forskellige ydelsesniveauer. Lanceringen af et nyt charter om socialt ansvarlige regioner 21 kan desuden øge socialt ansvarlige regioners harmonisering og effektivitet.

4.10   Endelig opfordrer EØSU til, at der indarbejdes en evaluerings-, benchmarking- og overvågningsforanstaltning i EU-initiativet om socialt ansvarlige regioner, at der oprettes en database over indkomst pr. indbygger på regionalt niveau, samt at der hvert andet år udarbejdes en rapport, som fremlægges for Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU.

5.   De nationale offentlige myndigheders opgave

5.1   Medlemsstaterne bør anvende EU-bestemmelserne på samme måde, således at helheden i EU’s indre marked bevares, med støttemekanismer og afskrækkende foranstaltninger. De nationale offentlige myndigheder bør bl.a.:

—

arbejde på at fjerne unødige administrative byrder og forenkle procedurer for at frigøre ressourcer til beskæftigelse samt bæredygtig og konkurrencedygtig udvikling

—

via en demokratisk proces med direkte bidrag fra arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra det organiserede civilsamfund nå til enighed om fastlæggelse af en generel strategisk referenceramme for udvikling af en socialt ansvarlig regionalpolitik på nationalt niveau

—

styrke rammerne for koordinering og decentralisering af den offentlige sektor for at afgrænse forvaltningsroller og -ansvar på centralt, regionalt og lokalt niveau

—

fastlægge politiske retningslinjer for skattemæssig decentralisering, der omfatter procedurer for overførsel af midler mellem de forskellige forvaltningsniveauer — som tidligere foreslået af EØSU (28)

—

forbedre og styrke driften af de organer, der styrer og koordinerer decentraliseringsprocessen og forvaltningsprocessen på lokalt plan

—

oprette budgetposter for udvikling af specifikke personaleressourcer, medfinansiering af uddannelsesprogrammer, netværksdannelse og interoperable telekommunikationsfaciliteter på nationalt og europæisk plan

—

sikre sammenhæng i medlemsstaternes anvendelse af Interreg IV-instrumenterne og forordningen om EGTS — grænseoverskridende grupper for territorialt samarbejde med status som juridisk person i henhold til EU-lovgivningen, som medlemsstaterne kan deltage i ved siden af de lokale og regionale myndigheder

—

udvikle et nyt partnerskab mellem land og by, der fremmer integrerede regionale indfaldsvinkler samt lige adgang til infrastruktur og viden

—

fremme konkurrencedygtige og innovative grænseoverskridende regionale klynger og styrke transeuropæiske teknologiske net, transeuropæisk risikostyring, polycentrisk byudvikling samt udvikling af miljø- og kulturressourcer

—

sikre ensartethed og koordinering i sektorpolitikkernes regionale dimension og undgå modstridende sektorforanstaltninger, der kan mindske effektiviteten og vise sig fuldstændig bremsende i praksis; udvikle instrumenter til territorial konsekvensanalyse (Territorial Impact Assessment — TIA ) med behørig henvisning til miljøkonsekvensanalyse (Environmental Impact Assessment — EIA ) (29) og strategisk miljøvurdering (Strategic Environmental Assessment — SEA  (30)).

5.2   De regionale og lokale offentlige myndigheder bør:

—

inddrage økonomiske og sociale interessegrupper inden udarbejdelsen af strategiske regionale udviklingsprojekter

—

udvikle uddannelsessystemer og ekspertiseuniversiteter og -skoler, som er afgørende for den økonomiske og sociale udvikling af socialt ansvarlige regioner

—

i stigende grad indføre kriterier om omkostningseffektivitet, kvalitet og bæredygtig udvikling i forbindelse med valget af offentlige investeringer og forvaltningen af forsyningspligtydelser

—

gennemføre regelmæssige evalueringer af offentlige investeringsplaner

—

inden iværksættelse af offentlige investeringsprojekter sikre sig, at der er fuld garanti for finansieringsplanen som helhed, både for beløbenes størrelse og tidsrammerne

—

sikre, at den eksterne finansieringsstøtte til offentlige investeringsprojekter rent faktisk anvendes inden for de angivne tidsfrister

—

sikre, at der i regionen findes et levedygtigt netværk af små og mellemstore virksomheder, en virksomhedstype, der er i stand til at sikre sammenhængen mellem byområder, bynære områder og landdistrikter og fastholde arbejdspladser, indkomster, befolkningen og skatteressourcerne i landdistrikterne

—

opfordre til geninvestering af kapital og udbytte i lokalområdet med henblik på oprettelse af legater til projekter, erhvervelse af lokale virksomheder og regionale finansielle instrumenter til kapitaludvikling og udvikling af risikovillig kapital — uden negative konsekvenser for det indre marked

—

undgå at trække de skatteindtægter, som virksomhederne skaber, for langt væk fra deres geografiske base (ved at overføre dem til højere forvaltningsniveauer) — uden at skade den omfordeling, der er nødvendig i et solidarisk skattesystem

—

ajourføre de lokale politiske repræsentanters viden om de aktuelle mekanismer for fysisk planlægning, med fokus på forsyningspligtydelser og infrastruktur, der støtter økonomien, med henblik på moderne forvaltning af en bæredygtig erhvervsudvikling.

5.3   Udveksling af bedste praksis og etablering af tværregionale net bør være prioriterede indsatsområder for de regionale og lokale myndigheder, der også bør iværksætte fremsynsprocesser med henblik på demokratisk fastlæggelse af en fælles vision.

6.   Virksomhedernes opgave: at vise ansvar over for den region, de er etableret i

6.1   EØSU anser det for nødvendigt, at virksomhederne — uden nye administrative byrder og procedurer — bidrager til udviklingen af den region, de er en del af og drivkraft for, ved at:

—

rapportere om deres bedste praksis på det sociale område, miljøområdet og det regionale (eller samfundsmæssige) område samt indføre instrumenter, der kan måle virksomhedernes sociale ansvarsniveau

—

opmuntre til udvikling af kvalifikationer i og uden for virksomheden, oprette arbejdspladser og uddanne personalet eller kommende ansatte

—

holde de ansatte behørigt informeret om virksomhedens strategi og projekter, navnlig med hensyn til stillinger og uddannelse

—

samarbejde med det lokale erhvervsliv om at skabe et bæredygtigt vækstpotentiale i området baseret på sunde og tillidsfulde handelsforbindelser mellem virksomhederne

—

om muligt sikre teknologioverførsel til lokale virksomheder, især små og mellemstore, for at skabe fornyelse i regionen gennem teknologiske fremskridt og højt kvalificeret personale

—

engagere sig proaktivt i videnskabs- og teknologiudviklingsaktiviteter i regionen for at tilføre den viden og kompetencer — i samarbejde med forskningsinstitutter og universiteter samt øvrige virksomheder og lokale erhvervsorganisationer

—

opfordre leverandører og underleverandører til at vedtage samme principper for samarbejde med de lokale myndigheder og indføre samme regler for social, miljømæssig og regional forvaltning i deres egne virksomheder

—

etablere forbindelser mellem virksomhederne, navnlig de største, og de berørte parter (de lokale og offentlige myndigheder) for at drøfte og nærme sig en løsning på de problemer og udfordringer på det teknologiske, handelsmæssige og sociale område, som virksomhederne står over for.

7.   Resultater i praksis — gode eksempler

7.1   Adskillige europæiske initiativer og politikker har været lanceret for at imødekomme udfordringen om en socialt ansvarlig regional udvikling i EU og gøre den territoriale dimension i EU-politikkerne mere synlig på en positiv måde. Eksempler på disse initiativer findes på CCMI's websted (http://www.eesc.europa.eu/sections/ccmi/index_en.asp), som også giver oplysninger om en høring, der blev afholdt i Lille den 25. september 2005 som led i forberedelsen af denne udtalelse (jf. rubrikken om denne udtalelse).

Bruxelles, den 3. december 2008

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Martin WESTLAKE

Generalsekretær for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Se pkt. 1.2.

(2)  Se pkt. 1.2.

(3)  Se pkt. 1.2.

(4)  »Den europæiske sociale model står for en idé om et demokratisk, grønt, konkurrencedygtigt, solidarisk og socialt rummeligt velfærdsområde for alle Europas borgere« (EØSU-udtalelse om Social samhørighed: en europæisk social model med et reelt indhold, EUT C 309 af 16.12.2006, s. 119).

(5)  KOM(2008) 616 endelig.

(6)  Listen over medlemsstater, som har vedtaget deres lovgivning om at gennemføre EGTS, er tilgængelig på Regionsudvalgets hjemmeside (under »Aktiviteter/arrangementer«).

(7)  Til identificering og gennemførelse af nye beskæftigelsesmuligheder med støtte fra arbejdsmarkedets parter.

(8)  Jf. EUT L 145 af 4.6.2008, forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008.

(9)  Jf. Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer af 25. maj 2007.

(10)  Jf. EØSU's udtalelse om den territoriale dagsorden, EUT C 168 af 20.7.2007, s. 16-21.

(11)  Jf. EØSU's udtalelse om »Territorial styring af industrielle ændringer: Arbejdsmarkedsparternes rolle og betydningen af rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne«, EUT C 318 af 23.12.2006, s. 12-19.

(12)  Se foregående fodnote.

(13)  Jf. EØSU's udtalelse om »Omstruktureringer og beskæftigelsen — foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle«, KOM(2005) 120 endelig, EUT C 65 af 17.3.2006, s. 58-62.

(14)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for bymiljøet«, KOM(2005) 718 endelig. — SEK(2006) 16, EUT C 318 af 23.12.2006, s. 86-92.

(15)  Jf. Rådets fornyede strategi (dokument 10117/06 af 9.6.2006, pkt. 29 og 30). Se i øvrigt udtalelsens pkt. 1.2.

(16)  Jf. f.eks. de regionale udvalg for social dialog i Polen.

(17)  SWOT: Strengths and Weaknesses, Opportunities and Threats Analysis (analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler).

(18)  Foresight (fremsyn) er en systematisk, participativ proces, hvor der indsamles perspektivanalyser og udarbejdes planer på mellemlang og lang sigt. Jf. Foresight for regional development (perspektivanalyse for regional udvikling).

(19)  EMAS = Eco-Management and Audit Scheme (Fællesskabsordningen for Miljøstyring og Miljørevision).

(20)  Jf. EØSU's udtalelse om Europæiske industridistrikter og de nye vidennet, EUT C 255 af 14.10.2005, s. 1-13.

(21)  Jf. OECD's Territorial Outlook — udg. 2001.

(22)  EØSU's udtalelse om »Territorial styring af industrielle ændringer: Arbejdsmarkedsparternes rolle og betydningen af rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne« (jf. fodnote 11).

(23)  EGTS: EU-samarbejdsinstrument, som giver samarbejdsgrupper mulighed for at gennemføre territoriale projekter, der medfinansieres af EU, eller gennemføre territoriale samarbejdsprojekter på medlemsstaternes initiativ. Forordning (EF) nr. 1082/2006, EUT L 210 af 31.7.2006.

(24)  Euroregioner: struktur for grænseoverskridende samarbejde mellem to eller flere regioner i forskellige EU-medlemsstater og/eller i nabostater med henblik på at forsvare fælles interesser på tværs af grænserne og samarbejde til fælles gavn for grænsebefolkningerne.

(25)  Jf. EØSU's udtalelse om Europæiske industridistrikter og de nye vidennet, EUT C 255 af 14.10.2005.

(26)  Jf. EØSU's udtalelser om »Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: At gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar« (KOM(2006) 136 endelig), EUT C 325 af 30.12.2006, s. 53-60, og om »Grønbog: Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar« (KOM(2001) 366 endelig), EFT C 125 af 27.5.2002, s. 44-55.

(27)  IDABC = Interoperable Delivery of Pan-European e-Government Services to Public Administrations, Business and Citizens (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere), jf. udtalelse CESE 1610/2003.

(28)  EØSU's udtalelse om »Det territoriale aspekt i skattelovgivningerne og dets indvirkning på industrielle ændringer«, EUT C 120 af 16.5.2008, s. 51-57.

(29)  Direktiv 85/337/EØF som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 og af direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003.

(30)  Direktiv 2001/42/EF. Formålet med dette direktiv er at sikre, at bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet identificeres og vurderes — navnlig med hensyn til deres territoriale dimension — mens de forberedes, og inden de vedtages.

APPENDIX I

to the opinion on »Industrial change, territorial development and responsibility of companies«

(CCMI/055)

Report on the hearing held in Lille on 25 September 2008, at the headquarters of the Nord-Pas de Calais Regional Council

Under the French presidency of the European Union, the European Economic and Social Committee's Consultative Commission on Industrial Change (CCMI) and the Nord-Pas de Calais (NPdC) Regional Council organised a hearing on Industrial change, territorial development and responsibility of companies (subject of the opinion for which this is the appendix), which took place in the regional council's hemicycle. The hearing was attended by over 90 key guests from 12 European countries and high-level local and regional bodies, both public and private, together with representatives from three of the European Commission's directorates-general.

With the participation of the regional council president, Daniel Percheron, the CCMI president, Joost van Iersel, the study group president, Martin Siecker, the rapporteur, Antonello Pezzini, and the co-rapporteur, Bernard Gay, promoter of this important initiative, a wide-ranging and animated debate was held on regional and local development, governance, the revitalisation of production, the need for shared views of future trends, sectoral and inter-sectoral prospects for the growth of competitive employment, and mechanisms for active democracy through the development of a participatory culture in an area successfully combining an adequate level of wellbeing with the duties which are an integral part of social responsibility.

In our globalised economy, territorial development and industrial change are closely connected and interdependent. The opinion aims to take a territorial approach to assessing the prospects for socio-economic change, focusing primarily on the development strategies designed by local and regional bodies and on the centres of competence set up by private and public stakeholders. The analysis thus focuses on the regions' capacity to cope with and adapt to irreversible changes through collective responsibility-sharing systems, taking into account the concept of corporate societal responsibility.

NPdC is considered a region with a rich fund of experience in these fields and the CCMI therefore asked it to cooperate in organising a hearing in Lille. The two organisations pooled their resources with a view to taking stock of the experiences of regional development stakeholders and noting their proposals for harmonious regional development.

Listening to the problems, solutions and experiences outlined by the most qualified representatives of the »real world« in the NPdC region (businessmen, presidents of business clubs and hubs of competitiveness, trade unions and representatives of the social economy, universities, the professions and public administration at various levels) and the wide-ranging exchange of ideas which ensued led to the identification of innovative strategies and key priorities which, alongside the generous hospitality of the NPdC regional council and the friendly relations established during the hearing, forged strong contacts with a profound impact on the CCMI's work.

APPENDIX II

to the opinion on »Industrial change, territorial development and responsibility of companies«

(CCMI/055)

Various European initiatives and policies have been launched to address the challenge of socially responsible regional development in the EU and to give increased, positive visibility to the territorial dimension of EU policies:

—

Lille-Kortrijk-Tournai — Eurometropolis (France-Belgium): Eurometropolis is the first significant example of a European Grouping of Territorial Cooperation (EGTC). It was launched on 28 January 2008 and comprises 14 partners — four in France (central government, Nord-Pas de Calais region, Département du Nord and the Urban Community of Lille Métropole) and 10 in Belgium (the federal government, region of Flanders, the French-speaking Community, provinces and joint municipal authorities). Equally important was the establishment in the 1990s of the Transmanche Euroregion, comprising the English county of Kent, the French Nord-Pas de Calais region and Belgium, in a network useful for identifying cooperation projects, thus maximising the capacity to take action in the EU's 2007-2013 programming period.

—

Bilbao Metropoli 30: The process of revitalising the Bilbao metropolitan area was launched in the early 1990s with a public-private partnership involving over 80 public and private bodies, over 30 associated bodies and 17 international networks. It was based on a joint strategic plan and a shared vision of the territorial, economic, social, environmental and cultural development needed to transform the metropolitan area — and by extension the entire Basque Country — into one of the most advanced and competitive areas in Europe.

—

ALSO — Marche region: The ALSO project (Achievement of Lisbon and Gothenburg Strategy Objectives) has been developed by Italy's Marche region, together with numerous partners, including local and regional authorities, development agencies and universities from various EU countries, in the context of the INTERACT programme. Its ultimate aim is to orient territorial cooperation towards achieving the objectives of the Lisbon and Gothenburg Strategies.

—

Metropolis Hamburg — interregional cooperation: Partnership between the city of Hamburg and the regions of Lower Saxony and Schleswig-Holstein, based on voluntary cooperation between three federal states on both sides of the river Elbe.

—

Alps-Mediterranean Euroregion (France — Italy): This Euroregion comprises three Italian regions (Liguria, Piedmont and Valle d'Aosta) and two French regions (Provence-Alpes-Côte d’Azur and Rhône-Alpes). It is aimed at close cooperation on increasing exchanges in common areas of competence, so as to strengthen ties between the respective communities in the political, economic, social and cultural spheres.

—

Ister-Granum: This Euroregion is the first EGTC in central Europe. Recently formed, though based on previous cooperation schemes, the Ister-Granum Euroregion incorporates 47 local authority areas in Hungary and 39 in Slovakia. This new EGTC has about 20 joint projects in the pipeline, specifically in the fields of health systems and medical care, IT and media, tourism, and integrated transport infrastructure, particularly regarding the Danube. It is based in Esztergom, Hungary and provides for the participation of local and regional authorities solely and not of central government.

—

Baltic Euroregion: This partnership between the regions grouped around the Baltic Sea has existed since 1998. For the 2007-2013 programming period, the European Commission has approved EUR 75 million in financing for this Euroregion which henceforth includes parts of Poland, Sweden, Germany, Denmark and Lithuania. The Euroregion's objective is to boost sustainable development and the economic competitiveness of its constituent regions.