Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Omstruktureringen og udviklingen af sektoren for husholdningsapparater (hvidevarer i Europa) og følgerne for beskæftigelsen, klimaændringerne og forbrugerne

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2008 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Omstruktureringen og udviklingen af sektoren for husholdningsapparater (hvidevarer i Europa) og følgerne for beskæftigelsen, klimaændringerne og forbrugerne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer, som udpegede Anna Maria DARMANIN til ordfører og Enrico GIBELLIERI til medordfører. Den Rådgivende Kommission vedtog sin udtalelse den 10. september 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 448. plenarforsamling den 22.–23. oktober 2008, mødet den 22. oktober, følgende udtalelse med 86 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1.1. EØSU mener, at styrken for den europæiske industri for husholdningsapparater (1) ligger i dens evne til at fremstille bæredygtige produkter af høj kvalitet. Denne styrke skal underbygges og udvides gennem en passende EU-politik, der tager udgangspunkt i en vedvarende indsats og forbedring inden for teknologisk innovation og vedvarende uddannelsesaktiviteter, for at forbedre de ansattes kvalifikationer. En sådan politik bør fremme udviklingen af energieffektivt husholdningsudstyr med øget genbrugskapacitet. Den samlede miljøeffekt, baseret på en livscyklusanalyse, bør være så ringe som muligt.

1.2. EØSU er overbevist om, at EU-lovgivningen kan have direkte indflydelse på sektorens konkurrenceevne, navnlig gennem forslaget om udvidelse af direktivet om miljøvenligt design og forslaget om revision af forordningen om miljømærkeordningen, som fører til øget energieffektivitet og en begrænsning af CO2-udledningen. Det vil ligeledes mindske truslen om og tendensen til udflytning af industrien uden for Europa, tab af arbejdspladser, og risikoen for at lægge en bremse på forbrugernes interesser.

1.3. Markedsovervågning er af afgørende betydning for at kunne sikre europæisk industri, arbejdstagerne i industrien, forbrugernes interesser og miljøet. Markedsovervågning bør gennemføres ved at gøre brug af følgende foranstaltninger:

1.4. EØSU mener, at tilpasningen af mærkningssystemet er af afgørende betydning. Mærket bør ajourføres så snart mere teknisk effektive apparater højner standarden. Det bør være et dynamisk system, hvor nye produkter på markedet med bedre specifikationer får et nyt mærke i stedet for at slække på kravene til tidligere klassificerede apparater. Denne revision skal hænge sammen med den teknologiske udvikling, men bør knyttes til en tidsfrist på fem år som nedfældet i handlingsplanen om energieffektivitet. Det er afgørende, at interessenterne alle er involverede i denne revisionsproces. Endvidere bør Kommissionen fremme håndhævelsen af lovgivningen og gøre mærket til et mere bindende værktøj for fabrikanter, importører og detailhandlende.

1.4.1. Det ville være gavnligt for bæredygtigheden, om EU også fik andre lande til at vedtage de høje normer, som EU selv påtager sig at indføre på det indre marked, da dette ville medføre potentielle, globale energibesparelser.

1.5. Den europæiske industri for husholdningsudstyr kunne blive væsentligt stimuleret, hvis der blev indført incitamentsordninger i medlemsstaterne til fremme af udskiftning af apparater til mere moderne og energieffektive modeller, som allerede fremstilles, men som endnu ikke er slået tilstrækkeligt igennem på markedet. Denne støtte må ikke være diskriminerende og bør gennemtænkes på en måde, så også mindre velbeslåede mennesker får adgang til de nødvendige finansielle instrumenter. Man skal lære af de gode erfaringer, der allerede er gjort i og uden for Europa.

1.6. Det vil også være en god idé at yde assistance til forbrugerne i form af vedligeholdelse og reservedele til husholdningsapparater, ligesom det bør sikres, at der finder en fortsat ajourføring og opgradering af arbejdstagernes kvalifikationer sted, så der kan ydes en effektiv og troværdig service. Dette kunne være med til at bevare eller øge beskæftigelsen.

1.7. EØSU mener, at EU-politikken bør lette industriens overgang til mere innovative produkter og dertil knyttede tjenester, som er strategisk relevante som følge af deres påvirkning af CO2-udledningen og energiforbruget, som f.eks. solfangere, solceller, varmepumper, brintceller, mikrofremstillingsenheder og effektive klimaanlæg. Det kunne føre til jobskabelse og større valgmuligheder for forbrugeren.

1.8. EØSU gentager, at der kun kan opnås de bedste positive resultater med gennemførelsen af henstillingen om effektiv omstrukturering af industrien for husholdningsapparater i Europa, så den bliver mere bæredygtig, gennem en reel sektorbestemt social dialog på EU-plan.

2.1. Sektorens mest presserende problem for øjeblikket er, at fremstillingen af husholdningsapparater flyttes til ikke blot central- og østeuropæiske lande, men også Rusland, Tyrkiet og Kina. Udflytning sker derfor ikke blot inden for EU's medlemsstater, men hele segmenter af husholdningsapparater flyttes fra Europa til Kina.

2.2. Virksomhederne er ved at få øjnene op for Rusland, hvor der etableres nye fabrikker, der fremstiller vaskemaskiner og køleskabe, og hvor eksisterende virksomheder fra hvidevaresektoren er blevet overtaget. Man er i gang med at opføre mellem femten og tyve hvidevarefabrikker i Rusland. Dette er vigtigt for at sikre, at europæiske fabrikanter kan trænge ind på dette nye marked, som rummer et stort potentiale. Imidlertid bør man være opmærksom på, at disse fabrikker i fremtiden ikke blot kan betjene deres nationale marked, men også eksportere deres produktion til Europa, hvis det ikke lykkes os at tackle nøglespørgsmålene på det europæiske marked.

2.2.1. Der består også muligheder for eksport for de europæiske fabrikanter i regioner som Asien, Nordafrika og Mellemøsten, hvor der allerede er en stigende tendens til EU-eksport af husholdningsapparater. EU-fabrikanter kan udnytte de nuværende vilkår såsom den voksende mellemklasse i disse regioner, EU-varers gode omdømme osv. til at komme ind på disse potentielle markeder.

2.3. Den stadig større indtrængen af billige og tvivlsomme varer skærper krisen i den europæiske hvidevareindustri. Ringe kvalitet tillige med forskellige afgiftssystemer, lave lønninger og relativt lave transportudgifter benyttes til at gå til angreb på de etablerede producenter i Europa.

2.4. Det er klart, at Europa ikke kan konkurrere med f.eks. de kinesiske månedslønninger. Et køleskab eller en fryser, der er fremstillet i Kina, er uovertruffen billigt, og det samme gælder for enkelte komponenter som f.eks. motorer og kompressorer. Der kan ikke opnås konkurrencefordele, hvis europæiske produkter udelukkende sælges på prisen og ikke på de kvalitative fordele. Den europæiske hårde hvidevareindustris styrke er at kunne fremstille produkter af høj kvalitet. Andre konkurrencemæssige fordele vedrører design, produktgaranti, service, kompatible reservedele og reparationer. Denne styrke kan underbygges og udvides med en sammenhængende EU-politik.

2.5. Europæiske fabrikker fremstiller køleskabe og frysere i energiklasserne A++, A+ og B. Størstedelen af de varer, der fremstilles i dag, hører til i A+ og A-energiklasserne. A++ apparater udgør mindre end 4 %.

2.6. Forbrugerne køber fortsat ikke særligt mange energieffektive køleskabe. Ifølge CECED (Den Europæiske Forening af Fabrikanter af Elektriske Husholdningsapparater) findes der stadig omkring 188 millioner køleskabe og frysere, der er mere end 10 år gamle, i de europæiske husholdninger. Ældre udstyr (fra 1990) forbruger ca. 660 kWh/år, A+ apparater ca. 255 kWh/år og A++ apparater ca. 182 kWh/år. Til de nuværende priser og vilkår (3) skal et A++ apparat kunne fungere i ca. 12 år før købet kan betale sig for forbrugerne.

2.7. Ud over ældre apparater er de europæiske producenter endnu mere bekymrede over den potentielt usikre, energiineffektive og upålidelige import. Bekymringen gælder især for import til direkte levering, der hurtigt sælges på hele EU-markedet.

2.7.1. Som følge heraf tegner husholdningerne sig for 25 % af det samlede energiforbrug i EU, hvor forbruget af elektricitet til husholdningsapparater udgør den største stigning i de seneste år som følge af indførelsen af nye anvendelsesområder og produkter.

2.8. Anvendelse af bedre kvalitetsmaterialer til magnetkernen og en optimering af designet under hensyntagen til de nye materialers karakteristika ville kunne øge effektiviteten (med op til 15 %) af el-motorer i husholdningsapparater, hvilket i høj grad ville nedsætte husholdningernes el-forbrug.

2.9. Endnu en udvikling, der støttes af Kommissionen, er fremstillingen af husholdningsapparater, der kan vedligeholdes og genbruges. Det bør understreges, at europæiske producenter har gjort en stor indsats på dette område og har reduceret større apparaters el- og vandforbrug meget. Der er imidlertid opstået ikke bare miljømæssige, men også omkostningsmæssige problemer i forbindelse med en lang række råstoffer. Det drejer sig om stål, plast, nikkel, krom, kobber osv. Priserne på disse råstoffer og oliebaserede biprodukter stiger. De, der kan reducere et produkts materialeindhold, opnår større konkurrencefordele. De muligheder, som nanoteknologien og livscyklusanalysemetoder indebærer for at forbedre og vurdere det rette materialevalg, er langt fra undersøgt til bunds med det sigte at opnå en sådan konkurrencefordel.

2.9.1. En aktuel bekymring er det forhold, at ikke alle materialer til genbrug i henhold til bestemmelserne om affald af elektrisk og elektronisk udstyr returneres til fabrikanterne, hvorfor fabrikanterne betaler for udgifterne til genbrug, men uden at de i praksis modtager varerne.

2.10. Hensigten med Kommissionens finansiering af forskningspolitik bør være fremme af en sådan forskning, videreudvikling af mindre komponenter som motorer, radiatorer, kompressorer osv. Set ud fra det perspektiv indebærer udviklingen af husholdningsapparater, at de bør kunne genbruges og at de fremstilles af så få materialer som muligt. Rammedirektivet om miljøvenligt design fra maj 2005, der indeholder krav om miljørigtigt design af energidrevne apparater, er et vigtigt udgangspunkt. Kommissionen behøver ikke genopfinde nye politiske instrumenter, men bør snarere bygge videre på dem, der allerede findes. Dette gælder også for det eksisterende energimærke. På baggrund af den truende energikrise og manglende råstoffer burde Kommissionen supplere dette mærke med bindende regler for markedsføring af produkter. Det bør kun være de producenter, der fremstiller produkter af høj kvalitet, der fremover bør have lov til at sælge husholdningsprodukter i det indre marked. Det ville være den logiske følge af en lovgivning, der forlanger, at virksomhederne fremstiller bæredygtige husholdningsapparater af høj kvalitet.

2.11. Det vil også være rimeligt, at det i direktivet forlanges af producenterne og de detailhandlere, der fremstiller og sælger husholdningsapparater, at de ligger inde med reservedele, så de i givet fald kan foretage reparationer og tilbyde kunderne den service. De europæiske forbrugere forventer en sådan service, og hvis de europæiske producenter og detailhandlere stiller den til rådighed, vil de adskille sig fra lavpris-producenterne, som fremstiller produkter, der ikke kan repareres, men blot smides ud og erstattes af nye. Dette er ikke i overensstemmelse med en bæredygtig udviklingsstrategi.

2.11.1. I den forbindelse ser EØSU frem til yderligere debat om iværksættelsen af Kommissionens »handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik« (4).

2.12. Sektoren for husholdningsapparater i Europa beskæftiger immervæk 200 000 mennesker. Sektoren har i mange år oplevet nedgang. Der er i løbet af de sidste 20 år forsvundet ca. 57 000 arbejdspladser i Vesteuropa. Industrien til fremstilling af husholdningsapparater kollapsede i Central- og Østeuropa efter afslutningen på det gamle politiske system, og der er siden da kun blevet skabt omkring 20 000 nye arbejdspladser.

2.13. De sektorer inden for fremstillingen af husholdningsapparater, der er hårdest ramt af udflytninger til lande uden for Europa (Rusland, Kina, Tyrkiet), er de sektorer, der fremstiller klimaanlæg og mindre husholdningsapparater. De europæiske producenter af køleskabe og frysere beskæftiger stadig omkring 23 000 mennesker.

2.14. Omstruktureringen i den europæiske sektor for husholdningsapparater vil fortsætte i de kommende år. Dens omfang vil ikke alene afhænge af den markedsmæssige og teknologiske udvikling, men også af politiske beslutninger og lovgivningsforanstaltninger.

3.1.1. Man skal kunne sikre, at industrien ikke går tabt til lande uden for EU. Der er en klar tendens til, at industrien flytter sig geografisk og derfor bør vi imødegå den forventede og reelle trussel om at miste industrien til lande uden for EU.

3.1.2. Man skal kunne præge den strukturelle ændring i Europa, så man sikrer, at de vesteuropæiske lande ikke går glip af deres videnskabelige og tekniske produktion, knowhow og de dertil hørende arbejdspladser, samtidig med, at de central- og østeuropæiske landes voksende industri til fremstilling af husholdningsapparater kan rustes til fremtiden.

3.1.3. Man skal finde frem til en økonomisk ansvarlig reaktion på den asiatiske imports stormløb på Europa. Asiatiske varer er ikke så værdifulde som de europæiske, og kvaliteten er ikke lige så høj eller lever ikke op til standarderne for det indre marked.

3.1.4. Man skal sikre, at landvindingerne inden for bæredygtige apparater også medfører, at der i det indre marked opstår øget efterspørgsel efter sådanne varer, og at der fortsat investeres i forskning og udvikling af apparater, der i mindre grad medvirker til klimaændringer og bæredygtighed.

3.2.1. Sektoren er højindustriel for så vidt angår landvindingerne inden for energieffektivitet, forskning og udvikling. Frivillige aftaler har været effektive og er overholdt af erhvervslivet.

3.2.2. Desværre er det et nedslående forhold, at industrien har behov for en stramning af den europæiske politik, så det sikres, at industriens bestræbelser rent faktisk bærer frugt. Sidste år besluttede industrien ikke at forny de frivillige aftaler, som hidtil har været så vellykkede.

3.2.3. Markedsovervågning på nuværende tidspunkt er altafgørende. Strammere kontrol bør overvejes for at sikre, at alt hvad der markedsføres er på et niveau og af en kvalitet, der er lovende, især med hensyn til effekten på klimaændringer.

3.2.4. Mere støtte fra medlemsstaterne er nødvendig for at sikre, at de højeffektive produkter, der bringes på markedet, nu også bliver købt af forbrugerne. A++ opfattes stadig som et produkt, der er for dyrt og hvor afkastet af investeringen ikke er rentabelt; det resulterer i et marked, som stadigvæk primært vælger A+ -apparater. Incitamenterne er forskellige, men der findes allerede nogle tilfælde i medlemsstaterne og uden for EU, der kan nævnes som eksempler på god praksis (5).

3.2.5. Støtten fra medlemsstaterne og fair konkurrence bør være i samklang med det teknologiske innovationstempo i denne sektor på medlemsstats- og EU-niveau.

3.2.6. Detailhandleren er en vigtigt led i forsyningskæden. De europæiske detailhandlere bør være mere bevidste om de forskellige konsekvenser af import af de varer, der indføres og sælges i det indre marked. Desuden ville branchens bestræbelser være nyttesløse, hvis detailsektoren fortsætter med at importere og sælge underlødige, usikre og ikke-bæredygtige varer. Her mener EØSU, at der stadigvæk er spillerum for uddannelse inden for detailsektoren omkring bevidstgørelse i spørgsmål vedrørende industrien for husholdningsapparater i det indre marked og disse apparaters bæredygtighed.

3.3.1. Arbejdspladser går tabt, når industrien flytter ud. Det resulterer i en række faglærte personer, som der ikke længere er brug for, medmindre de flytter med. Industriens omstrukturering er afgørende for at kunne sikre, at arbejdspladser ikke går tabt og at industrien forbliver attraktiv for topmedarbejdere.

3.3.2. En sektor, som bør vies behørig opmærksomhed, er servicesektoren med særligt henblik på sektoren for reparation af apparater. Reparationssektoren bør trives ved at påse, at apparater af høj kvalitet nu også kan repareres og at der i praksis er adgang til reservedele, så reparationer er mulige.

3.3.3. Samtidig bør en fælles EU- og medlemsstatspolitik fremme sektorens overgang til fremstilling af innovative produkter, der skaber nye jobmuligheder. Denne proces bør understøttes af en velstruktureret social dialog mellem arbejdsmarkedsparterne på europæisk, nationalt og virksomhedsniveau. Arbejdsmarkedsforhold af europæisk kvalitet bør også sikres på nye produktionssteder beliggende i de nye EU-medlemsstater.

3.3.4. En reel, løbende, sektorbestemt social dialog på europæisk plan tillige med markedsovervågning og håndhævelse af normer i hele Europa er et af hovedelementerne, som kan sikre, at der går færre arbejdspladser tabt.

3.4.1. Forbrugerne skal have sikkerhed for, at de køber ydedygtige kvalitetsprodukter, som også er energieffektive, og derfor bør forbrugerne gives adgang til enkel, sandfærdig og reel kvalitetsinformation.

3.4.2. Mærkningsordningen skal gøres mere dynamisk, med et system, der udvikler sig og ajourføres i takt med innovationen i sektoren. Mærkerne bør indeholde nøjagtige oplysninger om normer for apparaterne, og derfor bør afprøvningen være strengere og mere nøjagtig.

3.4.3. Markedsovervågning er særdeles vigtig i alle medlemsstaterne, så det sikres, at apparatet leverer hvad det lover og at forbrugerne får det, de har betalt for.

3.4.4. Man bør være opmærksom på eventuelle negative virkninger, som indkøb af nye husholdningsapparater kan få for miljøet, hvis forbrugerne beholder de gamle apparater sideløbende med de nye, da dette vil give bagslag.

3.4.5. Uafhængig forbrugsafprøvning er det bedste middel til at fremme effektive husholdningsapparater. En sådan afprøvning vil sikre, at et apparat helt igennem lever op til kvalitets- og normkravene og at det på passende vis opfylder produktets grundlæggende funktion.

3.5.1. EØSU erkender, at også denne sektor kan yde et særligt bidrag til miljøbevarelse, nedbringelse af CO2-emissioner og reduktion af klimaændringer. EØSU skal her gentage, hvad det skrev i initiativudtalelsen om miljøvenlig produktion (6), hvor det fremhæver, at der består mulighed for at udvikle et grønt marked i det indre marked og hvor det bl.a. nævner de særlige forhold omkring mærkning og et produkts livscyklus.

3.5.2. Der bør nedfældes en frist på omkring fem år for alle varer, der ikke opfylder den »gode standard«, så de kan nå op på den ønskede standard. F.eks. bør køleskabe, der ikke er på højde med en bestemt tærskelværdi efter fristens udløb, efter vor mening ikke længere findes på det europæiske marked. Dette ligger på linje med Kommissionens handlingsplan om energieffektivitet af 24. oktober 2006 (»Produkter, som ikke opfylder de vedtagne mindstekrav, må ikke markedsføres«). Forslagene ligger også på linje med direktivet om miljøvenligt design og forordningen om miljømærkning.

3.5.3. Endvidere er det vigtigt, at lovgivningen om miljøvenligt design gennemføres snarest muligt for alle relevante større apparater og at lovgivningen om miljømærkning revideres, så der hurtigt kan udvikles supereffektive produkter: det er det lovgivningsscenario, som vil få virksomhederne til at fremstille bæredygtige kvalitetshusholdningsapparater.

3.5.4. Med hensyn til den eksisterende EU-energipolitik og under hensyntagen til, at mærkningsmekanismen ikke i sig selv er nok til at opfylde EU's energimål, opfordrer EØSU Kommissionen til at overveje nye retsmidler for at nå disse mål.

Bruxelles, den 22. oktober 2008.

Mario SEPI

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Husholdningsapparater omfatter køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kedler, varmeapparater og alt elektronisk udstyr, der bruges i huset.

(2) Den nye lovramme, også kaldet »Ayral-pakken«, er den sidste pakke som led i tiltagene til bedre lovgivning, der omhandler markedsovervågning, fremstilling af varer og godkendelse; den blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 23. juni 2008, http://ec.europa.eu/enterprise/regulation/internal_market_package/index_en.htm

(5) Italien. 20 % af prisen på A+ og A++ -køleskabe/frysere kan fratrækkes den personlige indkomstskat, dog højst 200 euro.

Spanien. Rabatordning. I 2008 kan kunder, der køber energieffektive produkter, opnå en støtte på 50-125 euro, alt efter hvilken type apparat de køber.

Brasilien. Brasilien planlægger at lancere et program for støtte til køb af 10 millioner køleskabe til borgere med lave indkomster. Køberne skal aflevere deres gamle køleskab, der i de fleste tilfælde er mere energiforbrugende, for at kunne låne penge til at købe et nyt og mere økonomisk.