[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.10.2008

KOM(2008) 671 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT OM DET STRUKTURPOLITISKE FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENT (ISPA) 2007 [SEK(2008) 2681]

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Nye ISPA-projekter 5

2. Nye forpligtelser 5

3. Projekter finansieret i perioden 2005-2007 5

4. Betalinger 6

5. Oversigtstabeller 7

6. Former for og levering af teknisk bistand 8

7. Teknisk bistand på modtagerlandets initiativ 8

8. Gennemførelse 10

9. Projektovervågning 10

10. Finansiel forvaltning og kontrol – herunder EDIS 11

11. Risikovurdering 12

12. Den Europæiske Revisionsrets konklusioner 12

13. Medfinansieringspartnere – EIB, EBRD og KfW 12

14. Offentlige indkøb 13

15. Konkurrencepolitikken 13

16. Miljøpolitik 13

17. Transportpolitik 14

18. Pr-kampagner 15

Indledning

Efter Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i juni 2004, hvor Kroatien fik status som kandidatland , har dette land haft adgang til ISPA siden 1. januar 2005. Kroatien fulgte dermed de foregående ISPA-modtagerlande, som modtog ISPA-bistand fra det tidspunkt, hvor instrumentet blev indført i 2000. Den 1. januar 2007 blev Bulgarien og Rumænien medlemmer af Den Europæiske Union og ophørte med at være modtagere af førtiltrædelsesfinansiering, herunder ISPA. Derfor dækker denne rapport ISPA-aktiviteter i Kroatien, der er den eneste tilbageblevne modtager af ISPA-finansiering. Rapportering om gennemførelsen af ISPA-/Samhørigheds-fondsprojekter i Rumænien og Bulgarien vil indgå i den årlige rapport fra Samhørighedsfonden.

ISPA ophørte med at eksistere ved udgangen af 2006, og derfor godkendes ingen nye projekter. Så denne og kommende årlige ISPA-rapporter vil udelukkende vedrøre gennemførelsen af de ISPA-projekter i Kroatien, der allerede er blevet godkendt.

2007 indeholdt en række udfordringer for Kroatien. Hovedformålet var at indlede udbudsproceduren i forbindelse med de forskellige kontrakter, så udbetalingen af midler kunne begynde. Der skete fremskridt på dette område, og en række udbud blev bekendtgjort inden årets udgang. Eftersom de forskellige udbud først blev offentliggjort ved årets udgang, var fremskridtet i retning af udbetaling af midler meget begrænset.

Der blev i 2007 gjort en stor indsats i forbindelse med omdannelsen af gennemførelsesagenturet Central Finance and Contracting Unit (CFCU – et organ under finansministeriet) til Central Finance and Contracting Agency (CFCA – et regeringsagentur). Denne omdannelse var nødvendig for at skaffe andre og mere attraktive incitamenter for personalet, holde på personalet og tilskynde til ansættelse af yderligere kvalificeret personale. Begge disse tiltag blev iværksat som svar på henstillinger fra Kommissionens revisorer i 2006.

ISPA-budgettet

I overensstemmelse med Kommissionens aktivitetsbaserede regnskabssystem stammede midlerne til ISPA-instrumentet fra to budgetposter: funktionsbudgetposten B13.01.04.02 og driftsbudgetposten B13.05.01.01. Den første post omfatter bevillinger til administrationsomkostninger til teknisk bistand (TB), især til styrkelse af Kommissionens delegationer, og ophørte i 2006, den anden omfatter de betalingsbevillinger, der blev stillet til rådighed til effektiv gennemførelse og drift af ISPA for førtiltrædelseslandene Kroatien, Bulgarien og Rumænien.

Budgetpost B13.05.01.01 på 265 714 000 EUR i 2007 (for Bulgarien, Rumænien og Kroatien) dækker alle udgifter til medfinansiering af infrastrukturprojekter (foranstaltninger). Da både Rumænien og Bulgarien blev medlemsstater den 1. januar 2007, vedrører de nedenfor anførte betalinger fra budgetpost B13.05.01.01 kun Kroatien.

Tabel 1 : ISPA-budgettet for 2007 – i EUR

Budgetpost | Gennemførte betalinger |

Funktionsbudgetpost B13.01.04.02 | 0 |

Driftsbudgetpost B13.05.01.01 (kun Kroatien) | 124 629 |

I alt | 124 629 |

Projektfinansiering

NYE ISPA-PROJEKTER

Der blev ikke godkendt nogen nye ISPA-projekter i 2007.

NYE FORPLIGTELSER

Der blev ikke indgået nye forpligtelser i 2007 hverken i forbindelse med projekter inden for miljøsektoren eller inden for transportsektoren.

PROJEKTER FINANSIERET I PERIODEN 2005-2007

Mellem 2005 og 2007 godkendte Kommissionen i alt 6 projekter på grundlag af forslag fra Kroatien. Af disse projekter vedrører 3 miljøsektoren, 2 transportsektoren og 1 er en horisontal TB-foranstaltning (til de lovbestemte overvågningsudvalg og ISPA-gennemførelsesagenturerne). De samlede støtteberettigede investeringsomkostninger for disse projekter beløber sig til 123 052 mio. EUR, hvoraf i alt 59 mio. EUR eller 47,9 % tildeles som ISPA-tilskud. Der blev tildelt yderligere 1 mio. EUR til dækning af omkostninger i forbindelse med Kommissionens administration af ISPA-programmet, og dermed var alle 60 mio. EUR af ISPA-midlerne til Kroatien tildelt frem til programmets slutning. Ved udgangen af 2007 havde Kommissionen indgået forpligtelser for 100 % af de ISPA-midler, som var sat til side til Kroatien til dækning af perioden 2005 til 2007, og der var blevet foretaget en jævn fordeling af forpligtelsesbevillingerne mellem miljøsektoren og transportsektoren.

Tabel 2 : Projekter godkendt i Kroatien i perioden 2005-2007 – i EUR

Transport | 2 | 76 502 738 | 29 271 310 | 38,26 | 29 271 310 |

Horisontal TB | 1 | 262 335 | 262 335 | 100 | 262 335 |

Miljø | 3 043 266 | 0 | 3 043 266 |

Transport | 2 975 344 | 0 | 2 975 344 |

TB | 52 467 | 124 629 | 177 096 |

I alt | 6 071 077 | 124 629 | 6 195 706 |

OVERSIGTSTABELLER

Tabel 4 nedenfor giver et overblik over ISPA-interventioner for 2007 og for perioden 2005-2007.

Tabel 4 : Projekter godkendt i Kroatien i perioden 2005-2007 – i EUR

Undersektor | Antal projekter | Støtteberettigede omkostninger | ISPA-bidrag | 2007 | 2005 – 2007 |

Vand og kloakering | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Vand og spildevand, herunder rensning | 1 | 36 000 000 | 22 500 000 | 0 | 0 | 22 500 000 | 2 250 000 |

Spildevands-rensningsanlæg | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Fast affald | 1 | 8 823 601 | 6 000 049 | 0 | 0 | 6 000 049 | 600 005 |

Luftkvalitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Horisontal | 1 | 1 464 100 | 966 306 | 0 | 0 | 966 306 | 193 261 |

Sektor i alt | 3 | 46 287 701 | 29 466 355 | 0 | 0 | 29 466 355 | 3 043 266 |

Transport |

Vejtransport | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Jernbanetransport | 1 | 75 761 000 | 28 789 180 | 0 | 0 | 28 789 180 | 2 878 918 |

Vej og jernbane | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Transport ad indre vandveje | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Lufthavne | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Horisontal | 1 | 741 738 | 482 130 | 0 | 0 | 482 130 | 96 426 |

Sektor i alt | 2 | 76 502 738 | 29 271 310 | 0 | 0 | 29 271 310 | 2 975 344 |

Horisontal |

TB | 1 | 262 335 | 262 335 | 0 | 124 629 | 262 335 | 177 096 |

Sektor i alt | 1 | 1 464 100 | 966 306 | 0 | 0 | 966 306 | 193 261 |

Transport |

Sektor i alt | 1 | 741 738 | 482 130 | 0 | 0 | 482 130 | 96 426 |

Horisontal TB |

Sektor i alt | 1 | 262 335 | 262 335 | 0 | 124 629 | 262 335 | 177 096 |

I ALT | 3 |2 468 173 |1 710 771 |0 |124 629 |1 710 771 |466 783 | |

Forvaltning og gennemførelse

GENNEMFØRELSE

De første to ISPA-projekter i Kroatien blev godkendt i december 2005, og yderligere 4 blev godkendt i juli og september 2006. I slutningen af 2007 var den fysiske gennemførelse kun blevet påbegyndt for et af disse projekter (2005HR16PPT001). Dette til trods skete der et vist fremskridt i forbindelse med de første 2 projekter, der blev godkendt i 2005, og der blev bekendtgjort 3 udbud vedrørende arbejder ved årets udgang. Endvidere blev udbud for yderligere 5 tjenesteydelseskontrakter og 4 rammekontrakter bekendtgjort. Ved årets udgang var de 4 rammekontrakter blevet undertegnet, og arbejdet var gået i gang. Det skal også bemærkes, at alle udbud (2 om arbejder og 1 om tjenesteydelser) i forbindelse med et infrastrukturprojekt (2005HR16PPT001) var blevet bekendtgjort ved udgangen af 2007.

Der er en række grunde til, at projektgennemførelsen går trægt i Kroatien. Først og fremmest har gennemførelsesagenturet været præget af mangel på erfarent personale og dårlig ledelse. Dernæst blev agenturet omstruktureret i løbet af året, og den nye struktur er stadig ikke fuldt bemandet. Visse problemer skyldes slutmodtagernes manglende erfaring i at forberede og håndtere internationale udbud, mangel på erfarent personale og erfaring med ISPA-procedurer. En anden faktor, der har påvirket tempoet for projektgennemførelsen, har været de overdrevent bureaukratiske procedurer, som kroaterne har indført for at forvalte og overvåge projektgennemførelsesprocessen. Kommissionen har ved en række lejligheder foreslået, at disse procedurer forenkles. I skrivende stund er ingen projekter i fare for ikke at opfylde n+2-reglen[1].

PROJEKTOVERVÅGNING

Generel overvågning og evaluering af, hvordan gennemførelsen skrider frem, og hvor effektiv den er, følges op af regelmæssige møder i Kommissionens delegations kontorer, gennemførelsesorganernes overvågningsrapporter, besøg fra Kommissionens tjenestegrene og formel overvågning gennem møder i ISPA-overvågningsudvalget to gange om året i Kroatien.

Ud over at udøve Kommissionens beføjelser i forbindelse med godkendelse af udbud og kontrakter kan Kommissionens delegation bedre sikre fremskridt på stedet og være forbindelsesled til nationale myndigheder og slutmodtagere i tilfælde af eventuelle problemer.

Der blev afholdt to møder i ISPA-overvågningsudvalget i Kroatien i 2007, henholdsvis i juni og december. De hovedpunkter, der kom frem på møderne, var behovet for at sætte skub i udbuds- og kontraktprocesserne og sikre, at TB-kontrakterne til forberedelse af kommende projekter blev indgået så hurtigt som muligt for at undgå senere problemer med at absorbere IPA-midler. Endvidere fremhævede Kommissionen behovet for så hurtigt som muligt at anvende de ISPA-finansierede TB-foranstaltninger i form af teknisk og administrativ bistand til gennemførelsesagenturer og relevante fagministerier.

Skønt det konstateredes, at den fysiske gennemførelse af projekterne gik trægt, bemærkede udvalget, at der var blevet offentliggjort en række udbud ved årets udgang, og at der på det grundlag kunne forventes at finde væsentlig øgede betalinger sted i 2008.

FINANSIEL FORVALTNING OG KONTROL – HERUNDER EDIS

Hovedkravene til både finansiel forvaltning og kontrol og behandling af uregelmæssigheder er underlagt bestemmelserne i ISPA-forordningen og bilag III til finansieringsaftalerne, som fastsat i ordningen om forudgående kontrol udført af Kommissionen. Disse krav ligger tæt op ad dem, der anvendes på Samhørighedsfonden og Strukturfondene. Hovedpunkterne vedrører indførelsen af interne finansielle kontrolsystemer og -procedurer, der kan sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende udbudsprocedurer, en korrekt anmeldelse af udgifter, en tilstrækkelig intern revisionskapacitet, et tilstrækkeligt revisionsspor og en passende behandling af uregelmæssigheder.

På grund af det langsomme tempo, hvori ISPA-projekter gennemføres, blev det besluttet, at der ikke ville blive foretaget nogen ISPA-revisioner i 2007 i Kroatien. Generaldirektoratet for Regionalpolitiks kontrol- og revisionskontor foretog en rådgivende revision af National Fund and Implementing Agency (CFCU) i april 2007 som en opfølgning på det foregående ISPA DIS- (Decentralised Implementation System) akkrediteringsbesøg. De overordnede konklusioner af besøget vedrørte for ISPA's vedkommende den store personaleudskiftning i CFCU, hvordan man holder på personalet, samt den utilstrækkelige kontrol af dokumenter i CFCU forud for forelæggelsen for Kommissionens delegation til godkendelse.

DIS

I forbindelse med kravet om DIS-akkreditering af ISPA-gennemførelsesagenturet i Kroatien følger CFCU (nu omdannet til CFCA) bestemmelserne i artikel 164 i finansforordningen. Kroatien opnåede DIS-akkreditering af Kommissionen den 13. februar 2006.

EDIS

Indtil de kroatiske gennemførelsesagenturer er blevet tilsluttet EDIS (Extended Decentralised Implementation System – der kun kræver efterfølgende kontrol), vil personalet i Kommissionens delegation i Kroatien fortsat udføre forudgående kontrol og spille en vigtig rolle i forbindelse med overvågning af den daglige ledelse, gennemførelse og overvågning af ISPA-foranstaltninger. I øjeblikket er det målet, at Kroatien bliver tilsluttet EDIS i slutningen af 2009. Forberedelserne til tilslutningen til EDIS afhænger i vidt omfang af, hvorvidt den eksisterende DIS-struktur kommer til at fungere bedre.

RISIKOVURDERING

Den revisionsstrategi, der var planlagt for 2007 og følgende år, byggede på resultaterne af en analyse af, hvor langt ISPA-gennemførelsen var kommet, og de dermed forbundne målsætninger i Direktoratet for Revision under Generaldirektoratet for Regionalpolitik. I revisionsstrategien opstilles de målsætninger, der er fastlagt på topledelsesniveau i Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Disse målsætninger er fastlagt på grundlag af omfattende drøftelser med de operationelle direktorater, hvorunder der orienteres om potentielle risici. I revisionsstrategien opstilles dernæst foranstaltninger til at nå målsætningerne under hensyntagen til de indkredsede risici. Generelt minimeres risikoen ved gennemførelsen af denne strategi. Der blev ikke foretaget nogen revisioner i 2007 på grund af, at gennemførelsen skred langsomt frem.

Under systemet med forudgående godkendelse prioriteres det at sikre, at der indføres tilstrækkelige kontrolprocedurer, for så vidt angår projektgennemførelse og betalinger. Forvaltningen af førtiltrædelsesmidler indebærer imidlertid en iboende risiko, fordi midlerne tilføres af en bred vifte af organisationer og systemer. Udgifternes støtteberettigelse fastlægges i overensstemmelse med regler og betingelser, der er fastsat på fællesskabsniveau og nationalt, hvilket kan føre til en kompleks situation og risiko for fejlfortolkning. De kroatiske myndigheder planlægger at indgive en ansøgning om at fravige forudgående kontrol i anden halvdel af 2009 for ISPA-projekter i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning 1266/1999.

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS KONKLUSIONER

Der blev ikke foretaget besøg eller revisioner i Kroatien i 2007.

MEDFINANSIERINGSPARTNERE – EIB, EBRD OG KFW

Som følge af deres ekspertise inden for projektforberedelse og -gennemførelse har Kommissionen bibeholdt regelmæssig kontakt med disse långivende institutter både på horisontalt plan for at koordinere politiske og metodologiske spørgsmål i forbindelse med programmering og gennemførelse og på landeplan. Disse bankers ekspertise inden for strukturering af kombinationer af tilskud og lån, herunder offentlige-private partnerskaber, er yderst nyttig for forbedringen af kvaliteten af de ISPA-støttede projekter. EIB er imidlertid ikke involveret i nogen ISPA-projekter i Kroatien, så EBRD er det eneste internationale finansieringsinstitut, der er aktivt inddraget i et ISPA-projekt i Kroatien. Et miljøprojekt, der blev godkendt i 2005, er samfinansieret med et lån fra EBRD - Karlovac Water and Wastewater Treatment Programme (vandforsyning og spildevandsrensning).

Bidrag til Fællesskabets politikker

OFFENTLIGE INDKØB

Lige fra ISPA's start har opfyldelsen af de lovmæssige krav til forsvarlige, fair og gennemsigtige offentlige indkøb, der indgår i PRAG, vist sig at udgøre en større udfordring. I mange tilfælde har overholdelse af EU's principper for offentlige indkøb ført til forsinkelser i gennemførelsen af ISPA-projekter. Kommissionens tjenestegrene, især Kommissionens delegation i Zagreb, måtte ofte gribe ind, ikke blot for at kontrollere, at procedurerne blev anvendt korrekt, men også for at rette fejl, fungere som forbindelsesled til utilfredse tilbudsgivere og forklare gennemførelsesagenturet, hvordan de pågældende procedurer bør iværksættes. Kvaliteten af udbudsdokumenterne måtte jævnligt forbedres, hvilket bevirkede en meget sen offentliggørelse af udbuddene. Den samlede virkning af disse indgreb førte til yderligere forsinkelser i gennemførelsesprocessen.

Kommissionens forudgående godkendelse i forbindelse med udbuds- og kontraktproceduren for ISPA-projekter er derfor fuldt ud berettiget, indtil betingelserne er til stede for, at gennemførelsesagenturerne tilsluttes EDIS (se ovenfor). Under systemet med forudgående godkendelse og på linje med DIS-beslutningen for overdragelse af forvaltning er det kun CFCA, der spiller rollen som ordregivende myndighed med ansvar for projektgennemførelse, hvorimod Kommissionen godkender hvert trin i udbudsproceduren. Heraf følger, at skønt Kommissionen ikke er en kontraktpartner, har den et delt ansvar for, at udbudsproceduren foregår korrekt (uden Kommissionens godkendelse er kontrakter mellem støttemodtagere og kontrahenter ikke gyldige).

KONKURRENCEPOLITIKKEN

Eftersom ISPA-bistanden først og fremmest er møntet på at dække offentlige udgifter eller lignende i forbindelse med almennyttige projekter, skaber dette ikke i almindelighed problemer i retning af uforenelighed med Fællesskabets konkurrencebestemmelser. Medmindre bestemmelserne om offentlige indkøb overtrædes, og forudsat at der sikres fri adgang til denne infrastruktur for alle aktører, som opfylder de nødvendige tekniske og lovmæssige krav, giver denne bistand ikke bestemte firmaer særlige fordele.

MILJØPOLITIK

Ved at yde direkte støtte til prioriterede miljøprojekter bidrager ISPA også til gennemførelsen af en miljøpolitik og overholdelsen af EU-normerne i Kroatien. Erfaringerne fra projektudvikling og -gennemførelse udbygger den administrative kapacitet og fremskynder sektorreformer i miljøsektoren. Navnlig er den administrative kapacitet ved at blive styrket, hvad angår miljøinvesteringsplanlægning og -prioritering. Der er behov for en fortsat og øget indsats i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning på VVM-området, især for så vidt angår høring af offentligheden. Forhåbentlig vil ISPA på den måde bidrage til fremskridt i retning af miljøbeskyttelse i Kroatien. Miljømyndighedernes vanskeligheder med at opnå tilstrækkelige finansielle midler og personalemæssige ressourcer udgør et problem, og den høje personaleudskiftning betyder, at man ikke når at drage fordel af kompetencer opnået på kurser og erhvervet erfaring.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at for så vidt angår Kroatien, betyder indførelsen af IPA, at antallet af organer og projekter øges, hvorfor det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at gennemføre projekterne, herunder overvåge, føre tilsyn, sørge for tilladelser og aflægge rapport.

TRANSPORTPOLITIK

De transportnet i Kroatien, der blev indgået aftaler om i overensstemmelse med TINA (Transport Infrastructure Needs Assessment) og REBIS (Regional Balkans Infrastructure Study), er etableret inden for rammerne af de paneuropæiske transportkorridorer. En række af dem løber gennem Kroatiens område, herunder korridor VII (Donau), X (Salzburg-Ljubljana-Zagreb-Beograd-Nis-Skopje-Veles-Thessaloniki, herunder forgrening Xa) og korridor V, der har to forgreninger i Kroatien (Vb - Budapest, Zagreb Rijeka og Vc - Budapest, Sarajevo, Ploče). Disse netværk dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af de nationale transportstrategier til ISPA-formål. Derfor udgør det enkelte ISPA-transportprojekt en del af TINA- og REBIS-netværkene, dvs. det drejer sig om bygning eller rehabilitering af et afsnit, knudepunkt eller adgangsforbindelser til disse net. TEN-T-netværkene for Kroatien bygger på anbefalinger fra SEETO (South East Europe Transport Observatory).

Samordning af førtiltrædelsesinstrumenterne

Som fastsat i samordningsforordningen[2] sikrer Kommissionen en nøje samordning af de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, Sapard og ISPA. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning spiller PHARE-forvaltningsudvalget en særlig rolle, hvad angår den generelle samordning af de tre førtiltrædelsesinstrumenter.

Samordning med Phare's blandede tilsynsudvalg

Det blandede tilsynsudvalg er ansvarligt for samordning af overvågningen af det enkelte førtiltrædelsesinstrument og for vurdering af den generelle gennemførelse af EU-finansieret bistand til modtagerlandene. ISPA-udvalget og Kommissionen får i givet fald forelagt anbefalinger af udvalget.

Samordning med Kommissionens delegation

Kommissionens tjenestegrene (generaldirektoraterne for henholdsvis udvidelse, forbindelser udadtil og regionalpolitik) har med mellemrum afholdt møder med Phare- og ISPA-eksperter i delegationen for at drøfte programplanlægning og gennemførelsesproblemer, bl.a. i forbindelse med udbud og kontrakter.

Samordning med IPA-instrumentet

For at sikre en effektiv samordning af aktiviteterne og undgå dobbeltarbejde blev de to møder i ISPA-overvågningsudvalget holdt i Kroatien i 2007 samtidig med møderne i IPA-sektorovervågningsudvalget for regionaludviklingsandelen. Endvidere bør det bemærkes, at 2 af de TB-foranstaltninger, der finansieres gennem ISPA, vedrører forberedelsen af projekter til gennemførelse ved hjælp af IPA-samfinansiering Således bliver der forhåbentlig en glidende overgang fra ISPA- til IPA-instrumenter, og man undgår afbræk i gennemførelsen af foranstaltninger i de respektive sektorer.

PR-KAMPAGNER

Der blev ikke gennemført nogen pr-kampagner for ISPA-projekter i 2007, da der ikke var nogen projekter, der havde nået den fysiske gennemførelsesfase. Der er imidlertid blevet planlagt en undertegnelsesceremoni i forbindelse med undertegnelsen af den første bygge- og anlægskontrakt (vedrørende projektet: rehabilitering af jernbanestrækningen fra Vinkovci til Tovarnik) i 2008. Relevante medier vil blive inviteret til at overvære ceremonien.

[1] N+2-reglen vedrører det krav, at udbuddet vedrørende hovedkontrakten for arbejder og tjenesteydelser i forbindelse med en foranstaltning skal offentliggøres senest 2 år efter undertegnelsen af de tilsvarende finansieringsaftaler. Hvis en foranstaltning udelukkende består af tjenesteydelseskontrakter, vedrører N+2 undertegnelsen af hovedtjenesteydelseskontrakten senest 2 år efter undertegnelsen af den tilsvarende finansieringsaftale.

[2] Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien.