[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.5.2008

KOM(2008) 329 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

På vej mod en EU-strategi for e-justice

SEC(2008)1947SEC(2008)1944

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

På vej mod en EU-strategi for e-justice

1. INDLEDNING

Siden Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse er det europæiske retsområde blevet en ubestridelig realitet, der er baseret på en række retsakter, som tager sigte på at sikre gensidig anerkendelse af retsafgørelser, at øge samarbejdet mellem de nationale retsmyndigheder og at være et supplement til borgernes frie bevægelighed i et EU-område uden grænser.

Samtidig gøres der overalt i EU stadig større brug af retsvæsenet, hvilket øger arbejdsbyrden for retsmyndighederne og nødvendiggør en løbende tilpasning af arbejdsmetoderne under ofte vanskelige budgetmæssige forhold.

En indførelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i justitsforvaltningen kunne medvirke til at løse dette problem, idet man herved kunne forbedre den måde, retsvæsenet fungerer på, og bidrage til en rationalisering af procedurerne og en nedbringelse af omkostningerne.

Det nye udtryk "e-justice" dækker således over et indledende forsøg på at imødekomme det tredobbelte behov for en bedre adgang til domstolene, et øget samarbejde mellem retsmyndighederne og en generel forbedring af retsvæsenets effektivitet. En indførelse af ikt i justitsforvaltningen er imidlertid ikke blot ønskelig og uundgåelig, men den skaber også visse forventninger, ligesom den giver anledning til visse spørgsmål.

Formålet med nærværende meddelelse er at foreslå en samlet strategi, der både omfatter EU-dimensionen og de bestræbelser, der udfoldes på nationalt plan, samtidig med at den som en merværdi giver mulighed for stordriftsfordele.

Kommissionen er af den opfattelse, at det i forbindelse med e-justice vil være hensigtsmæssigt:

- at prioritere operative projekter

- at foretrække decentrale strukturer uden at tilsidesætte behovet for en koordinering på EU-plan

- fortrinsvis at henholde sig til de bestående retlige rammer og gøre brug af it-redskaber, der kan forbedre de vedtagne retsakters effektivitet.

Som svar på gentagne opfordringer fra Det Europæiske Råd[1] og Europa-Parlamentet foreslås der i nærværende meddelelse en strategi for e-justice, der har til formål at øge borgernes tillid til det europæiske retsområde, som er en væsentlig legitimitetskilde i en union, hvor retsstatsprincippet er en af de helt grundlæggende værdier.

2. HVAD ER E-JUSTICE?

E-justice kan defineres som anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi til at forbedre borgernes adgang til retsvæsenet og til at øge effektiviteten af domstolenes arbejde, det være sig enhver form for aktivitet, der har til formål at bilægge en tvist eller at straffe en ulovlig adfærd.

Indførelsen af e-justice er et centralt led i moderniseringen af retsvæsenet, og Kommissionen har altid tilskyndet til anvendelsen af ikt i det retslige samarbejde.

Siden 2003 har Kommissionen udviklet web-portalen Det Europæiske Retlige Netværk for Civil- og Handelssager[2], ligesom den har støttet udarbejdelsen af et strafferetligt og et civilretligt atlas, som gør det muligt at identificere de kompetente domstole de forskellige steder i EU. Kommissionen har ligeledes altid tilskyndet til at gøre brug af videokonferencer og elektronisk transmission af dokumenter mellem retsmyndighederne, og den deltager aktivt i projektet vedrørende sammenkobling af strafferegistre.

E-justice vil dække et specifikt område inden for den mere generelle e-forvaltning (e-Government). E-forvaltning er betegnelsen for anvendelsen af ikt på alle administrative procedurer. Projekterne vedrørende sikre infrastrukturer og sikring af dokumenters ægthed har allerede givet solide erfaringer, og disse bør udnyttes. Kommissionen har til hensigt i forbindelse med programmet IDABC[3] at udvikle en EU-ramme for driftskompatibilitet. Arbejdet i EU med projekterne e-Signature og e-Identity[4] er særdeles relevant på det retslige område, hvor verificeringen af dokumenters ægthed er af afgørende betydning.

Det potentielle område for e-justice er meget stort og må udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling og de fremskridt, der opnås med hensyn til det europæiske retsområde. Alligevel bør der hurtigt indledes konkrete projekter. For at undgå, at et for stort aktionsområde vil få en uheldig indvirkning på effektiviteten og skade troværdigheden med hensyn til EU's tiltag, bør der foretages en afgrænsning af den kommende indsats.

Visse projekter vedrører ikke specielt retsvæsenet og kan derfor mere passende henføres under e-forvaltning. Nogle aktiviteter, som til tider vedrører retsmyndighederne, er således snarere af administrativ karakter, (f.eks. matrikelregistre eller virksomhedsregistret "European Business Register")[5]. Omvendt kan visse aktiviteter såsom voldgift eller mere generelt ordningerne for alternativ konfliktløsning berøres af området for e-justice, selv om de varetages af myndigheder uden for retsvæsenet.

Kommissionen finder, at det væsentligste mål med e-justice må være at øge retsvæsenets effektivitet overalt i EU til fordel for borgerne. De prioriterede projekter bør derfor først og fremmest have en positiv indvirkning på effektiviteten i retsvæsenets arbejde og lette borgernes adgang til domstolene. De bør desuden bidrage til gennemførelsen af de bestående EU-retsakter på det retslige område og om muligt kunne omfatte alle medlemsstaterne eller et stort flertal af disse.

3. SYNERGIVIRKNINGER NATIONALT OG PÅ EU-PLAN

3.1. Styrkelse af udvekslingen af god praksis på nationalt plan

Udviklingen af e-justice afhænger først og fremmest af medlemsstaternes vilje hertil. Den nylige undersøgelse, som det tyske akademi har foretaget af e-justice[6], viser, at der i stadig større grad anvendes ikt i justitsforvaltningerne i EU. Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (European Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) har for nylig offentliggjort en rapport herom[7], hvor det samme konstateres.

På nationalt plan findes der adskillige projekter, som tager sigte på at give de retsundergivne bedre oplysninger: oplysninger om retssystemerne, onlineadgang til lovgivning og retspraksis, udvikling af elektroniske systemer for kommunikation mellem en sags parter og domstolene, i visse tilfælde indførelse af fuldstændig elektroniske procedurer. Der gøres i stadig stigende grad brug af elektroniske hjælpemidler til registrering af udtalelser på retsmøder.

På EU-plan er flere faglige organisationer ved at udvikle meget interessante projekter for udveksling af oplysninger eller sammenkobling af net, f.eks. webstedet for the Association of the Councils of State[8], den fælles portal med højesteretternes retspraksis[9] og det europæiske testamentsregister[10].

Kommissionen finder, at sådanne projekter bør støttes, og at de gode erfaringer, der opnås, bør udbredes og udnyttes. I så henseende frembyder oprettelsen af Retsforummet[11] interessante perspektiver. Der vil herunder blive oprettet en arbejdsgruppe "e-justice", som skal være et sted, hvor der kan udveksles oplysninger om god praksis mellem de nationale retsvæsener og mellem de jurister, der beskæftiger sig med retsvæsenet.

3.2. Mere koordinering på EU-plan og anvendelse af e-justice til udbygning af det europæiske retsområde

For tiden arbejdes der med mange projekter vedrørende e-justice. Ud over de allerede nævnte bør også nævnes alle de projekter vedrørende juridisk dokumentation, som gennemføres dels af EU[12], dels af institutioner eller private[13].

Samtidig med, at Kommissionen støtter disse projekter, finder den det væsentligt at gøre EU-indsatsen på det retslige område mere gennemsigtig, tilgængelig og effektiv og at lægge vægt på de projekter, der har en konkret nytteværdi for det europæiske retsområde. Selv om der har været en betydelig udvikling i lovgivningen på det retslige område, har virkningerne heraf ofte været begrænsede på grund af gennemførelsesvanskeligheder (især på det strafferetlige område), og fordi retsvæsenets aktører ofte ikke er bekendt hermed. En af de største udfordringer i forbindelse med udviklingen af et europæisk retsvæsen er derfor i dag at tilvejebringe redskaber, som gør det muligt at forbedre de vedtagne retsakters effektivitet i praksis. e-justice åbner mange muligheder i så henseende.

Det er grunden til, at Europa-Kommissionen ønsker at bidrage til en styrkelse og udvikling af e-justice-redskaber på EU-plan i snævert samarbejde med medlemsstaterne og de forskellige involverede partnere, først og fremmest Eurojust og det civile og det strafferetlige netværk. Samtidig med at den vil støtte medlemsstaternes bestræbelser, har den til hensigt selv at udvikle et vist antal it-redskaber. De vil gøre det muligt at forbedre driftskompatibiliteten mellem systemerne[14], at lette borgernes adgang til retsvæsenet og forbedre kommunikationen mellem retsmyndighederne samt at opnå væsentlige stordriftsfordele på EU-plan.

4. DE PRIORITEREDE OPGAVER (2008-2013)

EU's indsats vedrørende e-justice bør på trods af de sproglige, kulturelle og retlige barrierer, som retssystemernes mangfoldighed indebærer, give borgerne mulighed for at få adgang til oplysninger, f.eks. hvis de har været offer for en forbrydelse. Den bør også styrke de ordninger, der fremmer samarbejdet mellem retsmyndighederne.

4.1. En EU-portal for e-justice, som skal lette borgernes og virksomhedernes adgang til retsvæsenet i EU

Oprettelsen af en e-justice-portal for borgerne og virksomhederne skal gøre EU-indsatsen mere synlig og forbedre adgangen til retsvæsenet i EU. Den skal efterhånden blive borgernes indgangspunkt til det europæiske retsområde, samtidig med at den skal indgå som led i en generel politik for kommunikation via internettet[15].

Den skal have mindst tre funktioner.

a) Adgang til oplysninger.

Portalen skal på unionsborgernes eget sprog give dem en række oplysninger om retssystemerne og procedurerne ved domstolene. Det manglende kendskab til de gældende regler i andre medlemsstater er nemlig en af de vigtigste af de faktorer, som hindrer borgerne i at gøre deres ret gældende i et andet EU-land.

Portalen skal navnlig indeholde følgende:

- oplysninger fra EU og fra medlemsstaterne om ofres rettigheder i forbindelse med straffesager og om deres ret til erstatning

- de grundlæggende rettigheder, som borgerne har i de enkelte medlemsstater (anklagedes rettigheder i straffesager)

- de grundlæggende principper, der gælder for borgernes adgang til at anlægge sag ved en domstol i en anden medlemsstat eller for deres ret til at forsvare sig, hvis de indstævnes for en sådan domstol.

Portalen skal også give visse praktiske oplysninger, bl.a. om de kompetente myndigheder, om hvordan disse kan kontaktes, om forpligtelsen til eller muligheden for at lade sig repræsentere af en advokat og om procedurerne for ansøgning om fri proces eller anden retlig bistand.

Nogle af disse oplysninger findes allerede på webstedet for Det Retlige Netværk for Civil- og Handelssager. De vil blive integreret i portalen og suppleret med oplysninger vedrørende det strafferetlige område og om ofres rettigheder.

b) Forbindelsesled

Portalen skal være en platform med forbindelser til bestående websteder (Eur-lex, Pre-lex, SCADPlus, Eurovoc og IATE) og til de europæiske retsinstanser samt til forskellige net på det retslige område og til de redskaber, disse har udviklet.

Desuden skal brugerne via portalen kunne finde frem til visse registre, som er sammenkoblede på EU-plan, ved hjælp af links til de organer, der administrerer disse projekter[16].

c) Direkte adgang til visse EU-procedurer

På længere sigt vil der kunne indføres fuldstændig elektroniske EU-procedurer. Der findes allerede retsgrundlag herfor, f.eks. forordningen om "småkravsproceduren"[17] eller forordningen om "betalingspåkravsproceduren"[18].

Muligheden for via portalen at kunne foretage visse handlinger (f.eks. betaling af retsgebyrer) bør også undersøges, og det samme gælder på længere sigt borgernes mulighed for online at anmode om en udskrift af deres straffeattest på det sprog, de måtte ønske.

[pic]

4.2. E-justice til opnåelse af et mere effektivt retsligt samarbejde

I forbindelse med gennemførelsen af retsakter til fremme af det retslige samarbejde i EU bør der udvikles it-redskaber. Ved udviklingen heraf vil Kommissionen støtte sig på de to bestående retlige netværk og Eurojust. Indførelsen af sådanne redskaber bør ledsages af tilstrækkelige oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger. I den forbindelse vil Kommissionen tage kontakt med de nationale og europæiske uddannelsesstrukturer og navnlig med Det Europæiske Net for Retlig Uddannelse med henblik på at styrke uddannelsen af jurister i de udviklede e-justice-redskaber.

4.2.1. Yderligere sammenkobling af strafferegistre

Sammenkoblingen af strafferegistre er det område, på hvilket arbejdet med e-justice har gjort de største fremskridt. Her ses det, hvordan et projekt, der indledes af nogle få medlemsstater, efterhånden kan udvikle sig til at få en virkelig europæisk dimension.

Kommissionen arbejder på at give alle medlemsstater mulighed for hurtigt at kunne tilkoble sig dette net. Med henblik herpå har den forelagt flere lovgivningsforslag[19], der tager sigte på at afklare de lovgivningsmæssige rammer og på at give mulighed for en elektronisk sammenkobling. I afventning af, at rammeafgørelsen om udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre kan træde i kraft, vil den iværksætte to gennemførlighedsundersøgelser med henblik på at tilrettelægge projektets videre udvikling og at udvide udvekslingen af oplysninger til også at omfatte statsborgere fra tredjelande, der er blevet idømt straf.

Dette projekt anskueliggør på to måder fordelene ved en indsats på EU-plan:

- Udvekslingerne af oplysninger kan kun fungere, hvis der sikres homogenitet og gensidig forståelse af de udvekslede oplysninger. Med henblik herpå er der udført et omfattende arbejde i forbindelse med pilotprojektet[20], og der er draget fordel heraf i Kommissionens nyligt forelagte forslag.

- I 2009 vil Kommissionen stille et programmel til rådighed for medlemsstaterne, som skulle give mulighed for hurtigt at lade alle strafferegistre deltage i udvekslingerne[21]. Dette referencesystem vil sammen med brugen af s-TESTA, der anvendes til udvekslingen af oplysninger, gøre det muligt at opnå stordriftsfordele, da det undgås, at hver medlemsstat skal foretage sit eget udviklingsarbejde, og den tekniske gennemførelse af projektet forenkles.

For Kommissionen har dette arbejde første prioritet under e-justice, da det vedrører alle medlemsstaterne, medfører en konkret forbedring af det retslige samarbejde og styrker den gensidige tillid. Det er imidlertid vigtigt, at denne udveksling af oplysninger også udvides til at omfatte mere end det retslige samarbejde, og at der integreres andre formål (f.eks. adgangen til at kunne få visse stillinger).

4.2.2. Udvikling af et sikkert net til udveksling af oplysninger mellem retsmyndigheder

Retsmyndighederne bør i al fortrolighed kunne udveksle fortrolige oplysninger. Flere EU-retsakter forudser dette på det strafferetlige område[22], og det er nu vigtigt at komme videre på grundlag af det allerede gennemførte arbejde, navnlig det af Eurojust udviklede projekt EPOC III. En sådan ordning kunne integrere visse funktioner fra det civilretlige atlas og det europæiske kompendium[23], så retsmyndighederne kunne få et komplet redskab til opnåelse af gensidig retshjælp. På længere sigt kunne den også suppleres med indførelsen af et virtuelt mødested for udveksling af oplysninger med et integreret system for automatisk oversættelse, så et og samme dossier kunne stilles til rådighed for flere nationale retsmyndigheder. Ved dette projekt vil der også blive taget hensyn til arbejdet vedrørende sikker udveksling af oplysninger og sikkerheden i forbindelse med personoplysninger[24].

4.2.3. Anvendelse af videokonferencer

Flere af de af EU vedtagne retsakter forudser anvendelse af videokonferencer i forbindelse med retssager[25]. Af kulturelle, sproglige og tekniske grunde gøres der imidlertid kun begrænset brug af disse muligheder[26]. En nylig undersøgelse[27], som Rådet har foretaget, viser, at lovgivningen i de fleste medlemsstater åbner mulighed for videokonference, men at en grænseoverskridende anvendelse heraf, selv om den er tilladt, fortsat er sjælden. Interessen i en øget anvendelse heraf er imidlertid åbenbar: tids- og udgiftsbesparelser, mindre transport, fleksibilitet ...

Der bør derfor sættes ind på at tilskynde retsmyndighederne til at anvende denne nye teknologi i forbindelse med grænseoverskridende retssager på både det civilretlige og det strafferetlige område.

Kommissionen støtter de nationale bestræbelser og overvåger, at den teknik, der vælges, åbner mulighed for europæisk driftskompatibilitet. Kommissionen vil i forbindelse med de retlige netværk for civil- og handelssager og for straffesager online stille en håndbog til rådighed for brugerne med en generel del og en national del, der redegør for de retlige og tekniske betingelser for brugen. De to retlige atlas vil give mulighed for at identificere de domstole, der er udstyret med det nødvendige materiel.

4.2.4. Hjælp til oversættelse

Flersprogetheden er en væsentlig udfordring i forbindelse med udviklingen af et virkeligt europæisk retsområde. Domstolsbehandlingen foregår næsten udelukkende på det nationale sprog, og anvendelsen af et fremmedsprog er kun sjældent tilladt. Kommissionen påtænker derfor en række målrettede aktioner vedrørende oversættelse og tolkning inden for retsvæsenet.

- Udvikling af automatiserede oversættelsesredskaber

En automatiseret oversættelse giver mulighed for hurtigt at få et overfladisk kendskab til indholdet af et dokument, der er affattet på et andet sprog. På det retslige område indebærer dette klare fordele. Det er således muligt i et omfattende dossier hurtigt at finde de dokumenter, der kan være af betydning for en anden sag, og hvoraf der så skal foretages en autoriseret oversættelse. Det vil ligeledes i løbet af få minutter være muligt at få et grundlæggende kendskab til indholdet af en udenlandsk retsafgørelse eller af et væsentligt processkrift.

Redskaber af denne type findes allerede og er til rådighed, men bør forbedres og specialiseres på det retslige område. Omkostningerne og de retlige betingelser i forbindelse med at stille sådanne redskaber til rådighed for jurister og for offentligheden bør undersøges.

- En database for oversættere og tolke ved domstolene

Det er ikke altid nemt at finde en oversætter eller en tolk, når der i en retssag er behov herfor, navnlig ikke for visse mindre udbredte sprog. Oprettelsen af en EU-database over oversættere og tolke, der kan arbejde for domstolene, kunne lette identificeringen af de til rådighed værende personer ved at udvide søgningen til hele EU. Desuden kunne man herved generelt forbedre kvaliteten af oversættelserne ved domstolene, idet det ville være muligt at finde oversættere/tolke, der er særligt kvalificerede på det retlige område. Der bør gennemføres supplerende undersøgelser og om muligt et pilotprojekt, hvor muligheden for at anvende en retstolk i en anden medlemsstat kombineret med brugen af videokonference tages i betragtning.

- Onlineformularer til anmodning om automatiserede oversættelser

De fleste af EU's instrumenter ledsages af standardformularer, der kan lette den gensidige forståelse. Med henblik på at forbedre det retslige samarbejdes effektivitet bør det være muligt at få en automatisk oversættelse af disse formularer, dvs. ikke blot af selve formularen, men også af indholdet. Kommissionen vil samarbejde med de retlige netværk for civil- og handelssager og for straffesager og med Eurojust med henblik på at systematisere brugen af dynamiske formularer, hvor der anvendes forud fastlagte tekstsegmenter og fagudtryk, så ansøgninger eller oplysninger hurtigt kan transmitteres på alle EU's sprog.

[pic]

5. PÅ VEJ MOD EN EU-AKTIONSPLAN FOR E-JUSTICE

Et forslag til en handlingsplan og en tidsplan for de forskellige projekter er anført i bilaget til denne meddelelse.

Af hensyn til effektiviteten bør der fastlægges en klar kompetencefordeling mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige aktører i det retslige samarbejde. Finansieringen af foranstaltningerne vedrørende e-justice bør finde sted inden for rammerne af de bestående finansieringsprogrammer Civilret[28] og Strafferet[29].

Kommissionen vil tage sig af den overordnede koordinering og i den forbindelse fremme udvekslingen af god praksis. I overensstemmelse med de gældende procedurer vil der kunne ydes finansiel støtte til projekter, som foreslås af medlemsstaterne eller af fagorganisationer på området. På det strafferetlige område vil det i et vist omfang være muligt at yde finansiel støtte til nationale projekter, som har til formål at fremme anvendelsen af ikt. Begge de nævnte retsgrundlag åbner mulighed for finansiering af grænseoverskridende projekter vedrørende e-justice, som gennemføres af medlemsstaterne eller de berørte organer.

Kommissionen vil arbejde på at udforme og indføre portalen e-justice, som den vil vedligeholde i nært samarbejde med medlemsstaterne. De skal sørge for ajourføringen af de oplysninger om deres retssystemer, som portalen indeholder. Kommissionen vil også koordinere oplysningerne om de forskellige bestående websteder vedrørende e-justice og sørge for passende links hertil. På grundlag af resultaterne af gennemførlighedsundersøgelserne vil Kommissionen udvikle de it-redskaber, der er nødvendige for de europæiske onlineprocedurer. Finansieringen af portalen skal foregå over fællesskabsbudgettet inden for rammerne af de bestående programmer.

Kommissionen har til hensigt at videreføre arbejdet med sammenkoblingen af strafferegistrene ved at støtte medlemsstaternes moderniseringsbestræbelser, ved at udvikle et referencesystem, der giver alle mulighed for at deltage i udvekslingerne, og ved at gennemføre de undersøgelser, den udvikling og det lovgivningsarbejde, der er behov for til videreudvikling af systemet og til oprettelse af et sådant register over dømte statsborgere fra tredjelande, som man i flere år har undersøgt mulighederne for at oprette[30]. I den forbindelse vil der stadig blive gjort brug af finansieringsprogrammet Strafferet[31].

Kommissionen vil naturligvis fortsat være den direkte ansvarlige for Det Retlige Netværk for Civil- og Handelssager og fortsat støtte Det Retlige Netværk for Straffesager. Den vil i et snævert samarbejde med disse civilretlige og strafferetlige netværk og Eurojust forsøge at udvikle de redskaber, der er nødvendige for et mere effektivt retsligt samarbejde, navnlig redskaber til automatiseret oversættelse og et system for sikker udveksling af oplysninger.

I forbindelse med midtvejsevalueringen af finansieringsprogrammerne bør der tages hensyn til udviklingen af e-justice, og der bør eventuelt foretages en nyvurdering af finansieringsbehovet[32]. På mellemlang sigt kunne det eventuelt overvejes at opstille et enkelt program, som omfatter både civilret og strafferet.

Bilag

Bilag 1:

Emneområde | Projekter | Planlagte foranstaltninger | Periode |

Portal e-justice |

Udvikling af websider om e-justice | - gennemførlighedsundersøgelse og udvikling af portalen - fastlæggelse af metoder til vedligeholdelse af webstedet - indsættelse af oplysninger på alle EU's sprog | 2008-2011 |

Sammenkobling af strafferegistre |

Sammenkobling af de nationale strafferegistre | - støtte til pilotprojektet - Kommissionens udvikling af et referencesystem - gennemførlighedsundersøgelse vedrørende de tekniske aspekter ved gennemførelsen af rammeafgørelsen - styrkelse af systemet med henblik på at sikre kvaliteten af de udvekslede data og at muliggøre udveksling af oplysninger til administrative formål | 2008-2011 |

Oprettelse af en EU-fortegnelse over dømte statsborgere fra tredjelande | - gennemførlighedsundersøgelse - forelæggelse af et forslag til en retsakt | 2009-2010 |

Sammenkobling af nationale databaser | (udelukkende projekter på området for e-justice) |

Sammenkobling af insolvensregistre | Overvågning af medlemsstaternes arbejde hermed | 2009 |

Elektronisk udveksling mellem retsmyndigheder |

Elektronisk underskrift | - status over det hidtidige arbejde - undersøgelse af brugen af elektronisk underskrift i forbindelse med retsvæsenet | 2009-2011 |

Sikkert net | gennemførlighedsundersøgelse | 2010-2012 |

Platform for virtuel udveksling af oplysninger | gennemførlighedsundersøgelse | 2012-2013 |

Hjælp til oversættelse |

Gradvis udarbejdelse af et mangesproget juridisk vokabular | - pilotprojekt | 2009-2013 |

Finansiering af oversættelsesprogrammer på det juridiske område med alle EU's sprogpar | - status over bestående muligheder - teknisk og juridisk gennemførlighedsundersøgelse - pilotprojekt | 2009-2013 |

Oprettelse af en database over juridiske oversættere og tolke | gennemførlighedsundersøgelse pilotprojekt udbredelse via webstederne for EU's retlige netværk | 2009 |

Indførelse af dynamiske formularer i forbindelse med EU's retsakter | - gennemførlighedsundersøgelser - udvikling af onlineformularer | 2008-2011 |

Oversættelse af formularerne i det strafferetlige netværk og omdannelse til dynamiske formularer | udbredelse via portalen e-justice eller netværkenes websteder | 2009-2011 |

Udarbejdelse af dynamiske formularer for civilretlige procedurer | 2010-2012 |

herunder for onlinebetaling (europæisk betalingspåkrav) | gennemførlighedsundersøgelse vedrørende platformens sikkerhed og forvaltning af betalinger | 2010 |

Videokonferencer |

Udarbejdelse af praktiske oplysninger og håndbog for brugerne | - medlemsstaternes og Kommissionens udarbejdelse af håndbøger med støtte fra netværkene - anbringelse på netværkenes websteder | 2008-2009 |

Uddannelse i den tekniske og organisatoriske brug, givet af fagfolk | ingen | 2008-2010 |

Udveksling af god praksis | I forbindelse med e-justice-forummet | afholdelse af årlige møder omkring emneområdet e-justice | 2008-2013 |

Uddannelse af jurister i det retslige samarbejde | * anvendelse af videokonferencer * spørgsmål vedrørende oversættelse og tolkning, herunder uddannelse i juridisk terminologi | samarbejde med Det Europæiske Net for Retlig Uddannelse og med medlemsstaterne | 2008-2013 |

[1] Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 21. og 22. juni 2007 og den 14. december 2007.

[2] http://ec.europa.eu/civiljustice/.

[3] http://ec.europa.eu/idabc/ Preliminary Study on mutual recognition of e-Signatures for e-Government applications (2007) og eID Interoperability for PEGS (2007).

[4] Standardisation aspects of e-Signature – (2007)http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/docs/esignatures/e_signatures_standardisation.pdf.

[5] KOM(2007) 807, § 4.2; www.ebr.org; www.briteprojet.net.

[6] Dok. 9573/07 JURINFO 17.

[7] "Utilisation des technologies de l'information et de la communication dans les États européens", arbejdsgruppen for evaluering (CEPEJ), Europarådet (CEPEJ(2007)22Prov.

[8] http://www.juradmin.eu/.

[9] http://www.network-presidents.eu/.

[10] Se www.cnue.be.

[11] KOM(2008) 38.

[12] EUR-Lex - http://eur-lex.europa.eu; N-Lex http://eur-lex.europa.eu/n-lex og databasen JURE.

[13] www.caselex.com.

[14] Kommissionen vil forelægge en handlingsplan for driftskompatibilitet mellem e-Signature og e-Identity.

[15] SEK(2007) 1742.

[16] Handelsregistre – EBR og matrikelregistre – EULIS. Den planlagte adgang til de sammenkoblede insolvensregistre vil kunne ske direkte via portalen eller indirekte, alt efter hvilke løsninger der vælges.

[17] Forordning (EF) nr. 861/2007, EUT L 199 af 31.7.2007.

[18] Forordning (EF) nr. 1896/2006, EUT L 399 af 30.12.2006.

[19] Forslag til rammeafgørelse om udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre, KOM(2005) 690 endelig. Forslag til ECRIS-afgørelse.

[20] I april 2008 deltog 13 medlemsstater i dette projekt.

[21] Til illustration af den praktiske interesse i sammenkoblingen kan det nævnes, at der i den første måned med elektronisk sammenkobling blev udvekslet flere oplysninger mellem Frankrig og Tyskland end i de 10 foregående år.

[22] Rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002. Fælles aktion af 29. juni 1998 (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4).

[23] Kompendiet giver mulighed for udarbejdelse af standardiserede og ensartede anmodninger om retshjælp.

[24] http://cordis.europa.eu/ist/trust-security/index.html.

[25] Konvention af 29. maj 2000 (artikel 10). Rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 (artikel 10 og 17). Direktiv 2004/80/EF (artikel 9). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 (artikel 9).

[26] Dok. 14602/07, JURINFO 60.

[27] Dok. 6355/08 JURINFO 11.

[28] Afgørelse nr. 1149/2007/EF, EUT L 257 af 3.10.2007.

[29] Afgørelse nr. 2007/126/RIA, EUT L 58 af 24.2.2007.

[30] KOM(2006) 359 endelig.

[31] I 2008 er der i budgettet afsat 15 mio. EUR til strafferegisteret.

[32] I 2008 andrager de bevillinger, der potentielt vil være til rådighed, næsten 26 mio. EUR for de to programmer.