[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 23.1.2008

KOM(2008) 11 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

OM DEN FØRSTE VURDERING AF DE NATIONALE ENERGIEFFEKTIVITETSHANDLINGSPLANER, JF. DIREKTIV 2006/32/EF OM ENERGIEFFEKTIVITET I SLUTANVENDELSERNE OG OM ENERGITJENESTER SAMARBEJDE OM FORBEDRING AF ENERGIEFFEKTIVITETEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. ENERGIEFFEKTIVITETS- OG ENERGITJENESTEDIREKTIVET I EU'S INTEGREREDE KLIMA- OG ENERGIPOLITIK 3

2. DIREKTIVET OM ENERGITJENESTER OG GENNEMFØRELSEN AF DET FREM TIL NU 5

3. NATIONALE ENERGIEFFEKTIVITETSHANDLINGSPLANER – EN FØRSTE VURDERING 5

4. DAGSORDEN FOR DEN FÆLLES VEJ FREM 12

5. KONKLUSIONER 13

ANNEX 1: Calculation of CO2 benefits from the achievement of the saving targets set by Energy Services Directive 14

ANNEX 2: New Commission initiatives 15

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONENTIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

OM DEN FØRSTE VURDERING AF DE NATIONALE ENERGIEFFEKTIVITETSHANDLINGSPLANER, JF. DIREKTIV 2006/32/EF OM ENERGIEFFEKTIVITET I SLUTANVENDELSERNE OG OM ENERGITJENESTER SAMARBEJDE OM FORBEDRING AF ENERGIEFFEKTIVITETEN

1. ENERGIEFFEKTIVITETS- OG ENERGITJENESTEDIREKTIVET I EU'S INTEGREREDE KLIMA- OG ENERGIPOLITIK

Det Europæiske Råd identificerede i sine konklusioner fra marts 2007[1] energieffektivitet som en væsentlig del af den samlede strategi vedrørende klimaforandringer og energi og understregede behovet for at stile mod at reducere EU's energiforbrug med 20 %[2] frem til 2020. Det Europæiske Råd tilføjede, at der skulle gøres god brug af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner[3] til dette formål. Dette påpegede Europa-Parlamentet også allerede i 2005[4].

Energibesparelser og energieffektiviseringer bliver af stadig større betydning i forsøgene på at opnå en bæredygtig og sikker energiforsyning og i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne. Medlemsstaternes engagement kommer praktisk til udtryk i de nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Planerne er et vigtigt middel til at udveksle information om bedste praksis blandt de mange aktører inden for energieffektivitet på alle niveauer og til at udvikle synergier mellem de valgte strategier og foranstaltninger.

Allerede opnåede effektiviseringer har bidraget til at mindske energiintensiteten[5] i EU's økonomi. Til trods for dette er Europas samlede energiforbrug dog stadigt stigende, hvilket medfører øgede CO2-emissioner og større afhængighed af importeret fossilt brændstof.

Med denne meddelelse opfylder Kommissionen den forpligtelse, den i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester[6] har til at vurdere de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og udarbejde en rapport med sine konklusioner. På nuværende tidspunkt kan den kun delvis opfylde sin forpligtelse, fordi det ikke er alle medlemsstaterne, der har indsendt deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner[7], og kun nogle få indsendte dem i så god tid, at der kunne foretages en fyldestgørende vurdering. Der vil derfor blive udarbejdet en mere detaljeret rapport om de enkelte nationale energieffektivitetshandlingsplaner, efterhånden som de sendes til Kommissionen.

Med denne rapport, der er baseret på de 17 nationale energieffektivitetshandlingsplaner, som var modtaget pr. 1. december 2007[8], giver Kommissionen en første vurdering af medlemsstaternes strategier, idet der fokuseres på de foranstaltninger, som ser ud til at være eksempler på god praksis, med særlig vægt på den offentlige sektors rolle som forbillede, og de oplysninger, som medlemsstaterne ifølge direktivet skulle gøre rede for i deres første nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Disse strategier og initiativer bør gøres mere slagkraftige. Kommissionen vil gøre sit til at lette gensidig støtte til gennemførelsen og tage en række nye initiativer, som styrker EU-rammerne for energieffektivitet i de forskellige slutanvendelsessektorer.

Det kan ikke understreges nok, hvor stor en betydning det har for EU's integrerede klima- og energipolitik at have effektive strategier for at forbedre energieffektiviteten. Det tekniske og økonomiske potentiale for omkostningseffektive energieffektiviseringer er veldokumenteret og almindeligt anerkendt, og det samme gælder de forhindringer, som skal overvindes[9]. Hvis strategier og initiativer gennemføres effektivt for at overvinde disse hindringer, kan energieffektiviseringer i høj grad medvirke til at nå EU's mål. Hvis det fx lykkes at reducere energiforbruget blandt de endelige brugere, som er målgruppen i direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, vil CO2-emissionerne i 2020 kunne være nedbragt med 393 mio. tons sammenholdt med et status quo-scenario (se bilag 1 for yderligere oplysninger). Dette svarer til næsten 10 % af EU's 1990-emissioner[10]. Som følge af den betydeligt mindre energiefterspørgsel vil behovet for import af fossile brændstoffer samtidig falde, udgifterne til energiimport vil falde tilsvarende, og det vil forbrugernes udgifter også.

Der ser ud til fortsat at være solid opbakning til en stærk strategisk fokusering på energieffektiviteten. EU's 2020-forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet skulle fremme den politiske stabilitet på alle niveauer og anspore investorer, forbrugere og andre aktører i de forskellige energiforsynings- og -forbrugssektorer. Det indre energimarked skulle give bedre markedsadgang og valgfrihed til forbrugerne samt nye markeder i de kommende år[11]. Rammerne for globale markeder for energieffektive produkter og tjenesteydelser og for teknologisk samarbejde vil blive udviklet, efterhånden som handel og investeringer ekspanderer globalt og der udarbejdes en global aftale om klimaændringer.

Vægten skal nu lægges på effektiv gennemførelse af strategier og foranstaltninger, herunder udvikling af bedste praksis og synergier.

2. DIREKTIVET OM ENERGITJENESTER OG GENNEMFØRELSEN AF DET FREM TIL NU

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne vedtage et vejledende energisparemål i slutanvendelserne[12] på 9 %, som skal nås ultimo 2016, og indføre institutionelle og retlige rammer og foranstaltninger for at fjerne hindringerne for energieffektivitet i slutanvendelserne. Det skal fungere som katalysator for fornyede og mere ambitiøse energieffektiviseringsinitiativer på alle niveauer i EU, det være sig lokalt, regionalt, nationalt eller på EU-plan. Det skal skabe de betingelser, der er nødvendige for at udvikle og fremme et marked for energitjenester og levering af energieffektivitet til slutbrugerne.

Hver medlemsstat skal udarbejde en national energieffektivitetshandlingsplan og sende den til Kommissionen senest den 30. juni 2007. I de nationale energieffektivitetshandlingsplaner skal der opstilles en national strategi, som viser vejen frem, og de skal ikke betragtes som en bureaukratisk øvelse. Den efterfølgende gennemførelse, overvågning og evaluering af strategien og de dertil hørende foranstaltninger, suppleret med benchmarking og gensidig kontrol på EU-plan, skal hjælpe medlemsstaterne med at lære af andres succeser og fejltagelser og gøre det lettere at udbrede viden om bedste praksis i hele EU.

Med henblik på den første nationale energieffektivitetshandlingsplan skulle hver medlemsstat have vedtaget et samlet nationalt vejledende energisparemål på mindst 9 %, som skal nås senest ved udgangen af 2016 og et mellemliggende nationalt vejledende energisparemål for 2010[13]. De skulle i deres første nationale energieffektivitetshandlingsplaner også redegøre for, hvordan de agter at nå disse energisparemål og beskrive strategien og foranstaltningerne til at nå målene. De skulle især redegøre for, hvordan de agter at efterleve bestemmelserne om, at den offentlige sektor skal fungere som rollemodel, og bestemmelsen om information og rådgivning til slutkunderne om energieffektivitet i slutanvendelserne[14].

Medlemsstaternes indsendelse af den første nationale energieffektivitetshandlingsplan

Ved indsendelsesfristens udløb havde Kommissionen kun modtaget nationale energieffektivitetshandlingsplaner fra to medlemsstater, nemlig Finland og Det Forenede Kongerige. Siden da har yderligere 15 medlemsstater indsendt deres planer – Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Danmark, Estland, Tyskland, Irland, Italien, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien og Spanien. Overtrædelsesprocedurerne for at have undladt at indsende den første nationale energieffektivitetshandlingsplan til Kommissionen blev indledt den 17. oktober for de øvrige medlemsstater. Belgien og Slovakiet indsendte deres planer i slutningen af december 2007, hvilket var for sent til, at de kunne medtages i vurderingen.

3. NATIONALE ENERGIEFFEKTIVITETSHANDLINGSPLANER – EN FØRSTE VURDERING

Den første vurdering er på ingen måde udtømmende og er ikke baseret på videnskabelige evalueringsmetoder. Den giver et første overblik over medlemsstaternes forskellige strategier og foranstaltninger og over eksempler på god praksis, som fortjener at blive taget nærmere i øjesyn. Kommissionen har koncentreret sig om at gennemgå den del af strategierne, der vedrører den offentlige sektors rolle som forbillede og informationsaspektet. Om en bestemt foranstaltning er egnet, eller hvordan en bestemt mekanisme er udformet, afhænger bl.a. af den sammenhæng, de gennemføres i, det gældende lovgrundlag og de lovgivningsmæssige bestemmelser og politiske, organisatoriske og sociokulturelle spørgsmål.

Ambitionsniveau

Den første gennemgang af de 17 nationale energieffektivitetshandlingsplaner fra ovennævnte medlemsstater[15] viser, at fem medlemsstater har vedtaget et sparemål, der er mere vidtgående end det vejledende mål på 9 % - Cypern (10 %), Litauen (11 %), Italien (9,6 %), Rumænien (13,5 %) og Spanien (11 % i 2012).

Flere medlemsstater, herunder Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, siger, at de har i sinde at nå højere sparemål. Kommissionen hilser disse hensigtserklæringer velkommen. Der er dog risiko for, at manglen på klare officielle tilsagn kan forstyrre det stærke signal til fordel for energieffektivitet, som sendes til markedsdeltagerne. De vil normalt forvente, at myndighederne følger deres politiske tilsagn op med ambitiøse initiativer for at skabe et favorabelt økonomisk miljø med investeringsbetingelser, som er forudsigelige på længere sigt, for at fremme øgede energieffektiviseringer.

Ifølge flere nationale energieffektivitetshandlingsplaner skal en betydelig del af de samlede besparelser i løbet af niårsperioden komme fra såkaldte eksisterende eller "tidlige foranstaltninger"[16].

Seks nationale energieffektivitetshandlingsplaner[17] dækker ikke hele den niårsperiode, som direktivet kræver[18]. Da der ikke foreligger nogen oversigt over, hvilke foranstaltninger der skal træffes fremover, er det vanskeligt at vurdere sandsynligheden for, at disse strategier fører til, at sparemålene nås i 2016.

Den offentlige sektor som rollemodel

Ifølge direktivet skal den offentlige sektor foregå med et godt eksempel og anspore til, at der iværksættes energieffektiviseringsforanstaltninger overalt i samfundet. Flere medlemsstater har udarbejdet omfattende handlingsplaner på dette område, hvilket viser, at de tager udfordringen op, og dermed er et eksempel til efterfølgelse.

Sammenholdt med status quo-scenariet har Irland fx fastsat et ambitiøst sparemål for den offentlige sektor på 33 % frem til 2020, og Tyskland har forpligtet sig til at reducere CO2-emissionerne med 30 % frem til 2012 for den offentlige sektor i forhold til 1990-niveauet, og dette skal hovedsagelig opnås ved hjælp af energieffektiviseringsforanstaltninger. Det Forenede Kongerige stiler mod, at centraladministrationens bygninger er CO2-neutrale i 2012.

Irland har for at nå sit mål iværksat et omfattende program, der omfatter forskellige foranstaltninger, og vil som rollemodel informere om bedste praksis via sin landsdækkende kampagne "Power of One"[19]. Der vil blive indført mekanismer for at fremme udveksling af bedste praksis og udbredelse af gode ideer blandt offentlige organer på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Tyskland er ved at iværksætte et større opgraderingsprogram for sine forbundsbygninger og har afsat 120 mio. EUR/år til det i en fireårsperiode fra 2008-2012. Desuden gennemføres der et pilotprojekt med kontrakter om energiydelser, som det er meningen skal udbredes i den offentlige sektor.

Blandt en række foranstaltninger i den offentlige sektor vil Danmark forlange, at der gennemføres energisyn. Alle anbefalinger[20], der bliver resultatet heraf, og som har en tilbagebetalingstid på højst fem år, skal gennemføres. På samme måde sørger Malta for, at den offentlige sektor fungerer som forbillede: et af de innovative aspekter i landets strategi er at udpege "grønne ledere" i hvert ministerium. De "grønne ledere" vil kæmpe for initiativer til energieffektivisering og udnyttelse af vedvarende energikilder, hvilket antagelig vil medføre betydelige fremskridt og bedre resultater.

Det Forenede Kongerige bestræber sig også på, at den offentlige sektor skal gå i forreste linje og fungere som forbillede. Fx vil loven om bæredygtige boliger "Code for Sustainable Homes" blive anvendt på alle boligbyggerier, hvilket indebærer, at alle nye boliger, der opføres ved hjælp af offentlige midler, skal overholde lovens niveau 3, dvs. 25 % bedre energimæssig ydeevne i forhold til bygningsloven fra 2006. Østrig planlægger, at landets offentlige bygninger skal fremstå som lysende eksempler med en energimæssig ydeevne, som altid er bedre end lovkravene.

Finland planlægger, at de frivillige aftaler og obligatoriske informations- og kommunikationsforanstaltninger, der for øjeblikket gælder for kommunale bygninger, også skal gælde for statens offentlige bygninger og foranstaltninger.

Spanien vil indføre programmer for at udskifte forældede offentlige gadebelysningssystemer med moderne og mere effektivt materiel og bebuder også energieffektiviseringer i drikkevandsbehandlingen og -forsyningen.

Polen forpligter med sit økonomiske energiforvaltningsprogram den offentlige sektor til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå energibesparelser, der mindst er af samme størrelsesorden som det nationale mål.

Nederlandene stræber efter at blive foregangsland i EU, når det gælder bæredygtige offentlige indkøb. I 2010 skal 100 % af de nationale offentlige indkøb og 50 % af de lokale og regionale myndigheders offentlige indkøb være baseret på bæredygtige kriterier. Det planlægges også at anvende den offentlige købekraft til at tilskynde til udvikling af innovative koncepter, produkter og tjenesteydelser på bolig- og transportområdet.

Med udgangspunkt i de nationale energieffektivitetshandlingsplaner ser det ud til, at nogle medlemsstater har været sene til fuldt ud at udnytte muligheden for at lade den offentlige sektor fungere som forbillede. Flere medlemsstater hævder, at de vil overholde direktivets bestemmelser, men forklarer ikke tydeligt hvordan. Det er klart, at det er vigtigt med præcise informationer som belæg for statens tilsagn om at gennemføre energieffektiviseringer. Tilsagnet vil igen give erhvervslivet et værdifuldt incitament til at investere i energieffektivitet og udvikle kommende markeder for energieffektive produkter og energitjenester.

Fremme af energieffektivitet: Bevidstgørelse, oplysning og uddannelse

Medlemsstaterne kan tilskynde til energibesparelser inden for alle sektorer ved at gøre opmærksom på behovet for, at der træffes foranstaltninger, og de praktiske muligheder, som er til rådighed. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne sørge for, at oplysningerne om energieffektivitetsmekanismer og den finansielle og retlige ramme er gennemsigtige og almindeligt tilgængelige for de relevante markedsaktører, og at fremme energieffektivitet i slutanvendelserne. De skal sørge for, at oplysningerne om bedste praksis på energibesparelsesområdet er almindeligt tilgængelige. Informationsforanstaltningerne skulle kombineret med klare prissignaler, tariffer, der tilskynder til energieffektivitet, og bedre tilbagemelding om det reelle forbrug ved hjælp af bedre fakturering og intelligente målere sætte slutbrugerne i stand til at træffe beslutninger om deres energiforbrug på et mere kvalificeret grundlag og om, hvordan de vil reagere på incitamenterne til energieffektivitet.

Af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner fremgår det, at de fleste medlemsstater vil slå til lyd for energieffektivitet ved hjælp af generelle informationskampagner og/eller målrettede tiltag i forbindelse med diverse incitamenter. Den irske kampagne "Power of One" er et eksempel på en meget omfattende multimediakampagne, der omfatter forskellige energityper og -kilder, omkostningerne for brugerne, økonomien og miljøet som følge af ineffektiv energiudnyttelse, bedste praksis i hjemmet og på arbejde og en bred vifte af kommunikationskanaler – annoncer i pressen, website, vandreudstillinger, postudsendt reklame, pjecer vedlagt el-, gas- og vandregninger, skoleprogrammer, seminarer og sponsorater, tv-programmer og kvalificerings-, godkendelses- og certificeringsordninger.

Tilbagemeldingen til forbrugerne forbedres ved hjælp af intelligente målere, mere udspecificerede energiregninger eller forskellige beregninger. I Det Forenede Kongerige vil man ved hjælp af CO2-fodspor over for forbrugerne tegne et billede af, hvordan deres energiforbrug påvirker miljøet, og foreslå, hvordan de kan reducere deres energiforbrug. Estland planlægger at forbedre oplysningerne i energiregningerne ved at give sammenlignende forbrugsdata til forskellige forbrugergrupper for de vigtigste brændstoffer og energibærere. Dette kan både skabe øget bevidsthed og anspore til handling.

Fremme af energieffektivitet: incitamenter og mekanismer

Økonomiske og skattemæssige incitamenter

Økonomiske og skattemæssige incitamenter spiller en vigtig rolle, når det gælder om at reducere transaktionsomkostningerne og de kalkulerede risici ved indførelse af ny teknologi og nye procedurer. De nationale energieffektivitetshandlingsplaner omfatter en bred vifte af incitamentsprogrammer[21]. Mange er af horisontal art og berører mere end en sektor. Tyskland vil fx udvide sit bygningssaneringsprogram med henblik på at fordoble efterisoleringstakten fra 1,3 til 2,6 % om året frem til 2016. Både i den private sektor og i den offentlige sektor på forbundsplan, regionalt og lokalt plan fremmes en kraftig udvidelse af passive bygninger eller lavenergibygninger. Da bygninger tegner sig for 40 % af det samlede endelige energiforbrug, vil der med effektiv støtte til passive standardbygninger kunne opnås meget store energibesparelser i denne slutanvendelsessektor, som er den største.

Østrig har et tilsvarende bygningsprogram, som henvender sig både til den offentlige og den private sektor Det skulle bidrage til at nå Østrigs mål, som er at reducere landets energiintensitet med 5 % frem til 2010 og 20 % frem til 2020 sammenholdt med status quo-scenariet.

Litauen foreslår at reducere momsen til 9 % i stedet for den sædvanlige sats på 18 % over for leverandører af tjenesteydelser inden for byggeri, renovering og isolering af boliger, hvilket skal finansieres ved hjælp af statslige og kommunale midler og bløde lån fra staten og særlige statsmidler til byggesektoren. Nederlandene vil indføre et energiinvesteringsfradrag, en skattenedsættelse til private virksomheder til køb eller produktion af energieffektive anlæg og bæredygtig energi. I 2007 indførte Italien en ordning med et bruttoskattefradrag på op til 55 % af de beløb, som skatteyderne skal betale for en lang række varer som kondensationskedler, køleskabe i energiklasse A+, elmotorer, belysning og sanering af bygninger med henblik på at gøre dem mere energieffektive.

Frivillige aftaler

I Finland er det almindeligt med frivillige aftaler mellem staten og den offentlige og den private sektor. For øjeblikket er ca. 60 % af det endelige energiforbrug i de otte berørte sektorer omfattet af frivillige aftaler. Det er målet, at 90 % skal være omfattet i 2016. Statsstøttede energisyn bruges til at bestemme potentialet og sætte de mål, der skal nås. Overvågning og evaluering sikrer bottom-up feedback om de opnåede energibesparelser. Nederlandene gør også brug af sådanne frivillige aftaler[22] for at opnå energieffektiviseringer i industrien og i service- og landbrugssektoren. Den danske A-klub, hvor offentlige og private organisationer forpligter sig til energieffektive indkøb, er et eksempel på en mindre kompleks frivillig aftale.

Spanien og Polen planlægger også at indføre frivillige aftaler som et vigtigt instrument til at opnå energibesparelser inden for industrien. I 2008 forventer Rumænien at underskrive frivillige aftaler med industrivirksomheder. Det Forenede Kongerige vil fortsætte med "Climate Change Agreements". I Irland er der ifølge aftalerne pligt til at indføre energiforvaltning.

Markedsbaserede instrumenter

En række medlemsstater anfører, at de vil opfylde størstedelen af deres forpligtelser til at gennemføre besparelser ved at videreføre eller udvide markedsbaserede instrumenter til fremme af energieffektiviteten.

I Det Forenede Kongerige vil energiudbydernes forpligtelser til at gennemføre energieffektivisering i boligsektoren (Energy Efficiency Commitments (EEC)) blive forlænget indtil 2020. Foranstaltningen er blevet omdøbt til "Carbon Emission Reduction Target" og vil have et sparemål, der er næsten dobbelt så stort som "EEC"-foranstaltningen for perioden 2008-2011. Desuden vil der blive iværksat en frivillig kvotehandelsordning, "Carbon Reduction Commitment", som skal omfatte store sektorer med lav energiintensivitet og den private og den offentlige sektor.

I Italien vil ordningen med hvide certifikater gælde indtil 2014[23]. Den italienske ordning har medført, at den lokale energitjenesteindustri har ekspanderet. Polen foreslår også at indføre en ordning med hvide certifikater for at tilskynde til energibesparelser kombineret med, at leverandørerne af elektricitet, varme og brændbare gasarter til slutbrugerne pålægges en forpligtelse.

Danmark forpligter distributionsselskaberne til at opnå en fast mængde energibesparelser hvert år.

Energitjenesteselskaber

Flere medlemsstater (Italien, Spanien, Irland, Østrig, Polen og Tyskland) henviser til, hvor vigtigt det er at fremme energitjenesteselskaber og anvende kontrakter om energiydelser, for at markedet for energieffektivitet og energitjenester kan ekspandere. Nogle af direktivets vigtige mål er, at der skal etableres kommercielle energitjenester og et marked for energieffektivitet.

Fonde og finansieringsmekanismer

Bulgarien har oprettet kreditfaciliteter for erhvervslivet og private husstande.

Rumænien har iværksat et nationalt program for efterisolering af boligblokke, hvor 34 % finansieres over statsbudgettet, 33 % af de lokale myndigheder og 33 % af boligforeningernes vedligeholdelsesmidler. Rumænien vil også udvikle bonusordninger for højeffektive kombinerede kraftvarmeværker.

Det Forenede Kongerige har via sin "Carbon Trust" etableret en række finansieringsmekanismer og revolverende fonde. Trusten yder lån til organisationer, som stiller tilsvarende midler til rådighed og opretter en sikret energieffektivitetsfond. Udbyttet af de opnåede energibesparelser fordeles mellem den revolverende fond og de vigtigste tjenester. Målgrupperne for disse fonde er SMV'er og industrien. For den offentlige sektor findes der en revolverende lånefond (Salix).

Fremme af energieffektivitet: etablering af den fornødne institutionelle infrastruktur

Informationsformidling, oplysning og uddannelse forudsætter en vis institutionel struktur og kapacitet, som ofte omfatter netværk af offentlige og private organisationer, der alle samarbejder om at levere energieffektivitet.

De fleste medlemsstater har energiagenturer. De spiller en vigtig rolle med hensyn til at gennemføre energieffektivitetsstrategier og -programmer. Agenturernes mandat og virkefelt afviger fra hinanden. Fx henvender Elsparefonden i Danmark sig til private husstande og den offentlige sektor ved mest at fokusere på apparater og adfærd gennem kampagner og rabatter. Der er ved at blive oprettet en ny instans, der specielt skal beskæftige sig med energibesparelser i bygninger. Lokale energispareudvalg skal koordinere alle lokale initiativer, herunder distributionsselskabernes initiativer. I Italien handler regionale og lokale energiagenturer på vegne af den nationale regering på informations- og kommunikationsområdet. Dette er en decentraliseret tilgang, som giver mulighed for at være nær på målgrupperne. Da der er mere end 350 lokale eller regionale agenturer i EU, kan denne tilgang anvendes i andre medlemsstater for bedre at udnytte de ressourcer, som agenturerne repræsenterer.

Transport og fysisk planlægning

De fleste medlemsstater står over for store udfordringer på transportområdet, og mange af dem, der har oplevet en hurtigt og kraftigt voksende park af privatbiler, anerkender, at det nu kan blive nødvendigt at træffe radikale foranstaltninger for at vende tendensen. Både Irland og Østrig fremlægger foranstaltninger inden for fysisk planlægning for bl.a. at nedbringe energiforbruget og emissionerne og forbedre transportinfrastrukturens kvalitet og omfang. Irland promoverer som led i sit Transport 21-initiativ en trafikoverflytning til offentlig transport ved kraftige investeringer i offentlige transporttjenester og dertil hørende infrastruktur. Formålet er at forbedre forholdet mellem arealudnyttelse og transport for at øge sektorens energieffektivitet og bæredygtighed. Der iværksættes også en strategi for forvaltning af energiefterspørgslen, herunder speciel rådgivning om energiforbrug og -effektivitet til administratorer af vognparker og værktøjer, som ved køb af bil kan bruges til at vælge mere brændstoføkonomiske biler.

Ved hjælp af initiativer til fremme af energiøkonomisk kørsel forsøger medlemsstaterne at forbedre køretøjernes brændstofeffektivitet og dermed reducere drivhusgasemissionerne, forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af ulykker. Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige forsøger alle at gennemføre en adfærdsændring ved hjælp af initiativer til fremme af energiøkonomisk kørsel.

Erfaringer

Flere af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, Kommissionen har gennemgået, indeholder omfattende strategier og planer, der sandsynligvis vil resultere i besparelser ud over de krævede 9 %. Nogle af de medlemsstater, der er fortalere for en fremadrettet og progressiv strategi, indrømmer, at de endnu ikke ved, hvordan alle de nye foranstaltninger kommer til at se ud. Flertallet ser dog ud til at forholde sig, som de plejer uden at fremlægge fremadrettede og visionære strategier. I første omgang giver de nationale energieffektivitetshandlingsplaner et ret opmuntrende indtryk, men i flere medlemsstater ser der ud til at være betydelig uoverensstemmelse mellem de politiske tilsagn om energieffektivitet og de foranstaltninger, der er truffet eller planlægges truffet ifølge de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, og de midler, som er afsat til formålet.

4. DAGSORDEN FOR DEN FÆLLES VEJ FREM

Gennemførelse, gensidig støtte, inddragelse af interesserede parter

Overvågning af gennemførelsen

I de kommende måneder vil de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, Kommissionen modtager, blive analyseret for at vurdere, om planernes sparemål realistisk vil kunne nås. Kommissionen vil høre medlemsstaterne om resultaterne af gennemgangen af planerne, før vurderingen offentliggøres. I mellemtiden fortsætter overtrædelsesproceduren over for de medlemsstater, som endnu ikke har indsendt deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner, og Kommissionen vil holde et vågent øje med gennemførelsen af direktivet.

Fremme af gennemførelsen

Energitjenestedirektivet udgør en udfordring for medlemsstaterne, men kan samtidig blive meget indbringende. Derfor har Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne gennemfører direktivet i fællesskab som led i 2008-arbejdsprogrammet Intelligent Energi i Europa. Formålet med det fælles fodslag er at lette udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne og sikre en hurtigere indførelse af bedste praksis i hele EU. Formålet er at opbygge kapacitet og overføre viden på disse områder for at høste fordelene af andre medlemsstaters erfaringer og skabe grundlaget for at udarbejde de næste nationale energieffektivitetshandlingsplaner.

Inddragelse af interesserede parter

Kommissionen vil oprette en webbaseret platform for interesserede parter for at samle og præsentere deres input. Industrivirksomhederne og deres paraplyorganisationer, lokale og regionale aktører og ikkestatslige organisationer, der repræsenterer forbruger- og miljøinteresser, har alle en vigtig rolle at spille med hensyn til at gennemføre direktivet. "Energy Efficiency Watch"-projektet[24], som medfinansieres af programmet "Intelligent Energy Europe", og støttes af medlemmer af Europa-Parlamentet, vil også vurdere de nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Resultaterne heraf kan også være værdifulde for medlemsstaterne. Interesserede parter kan ved at levere videnbaseret input yde et værdifuldt bidrag til medlemsstaternes udvikling og valg af foranstaltninger og dermed sikre, at man ikke overser vigtige muligheder for at gennemføre energieffektiviseringsforanstaltninger. Tilsammen vil alle disse tiltag forhåbentlig bidrage til en mere gnidningsløs gennemførelse af direktivet og til at lette gennemførelsen af medlemsstaternes nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Endelig skulle de også bane vejen for arbejdet på at udarbejde de næste nationale energieffektivitetshandlingsplaner, som skal forelægges for Kommissionen senest den 30. juni 2011.

I bilag 2 gives et overblik over Kommissionens øvrige energieffektivitetsrelaterede initiativer.

5. KONKLUSIONER

De nationale energieffektivitetshandlingsplaner giver mulighed for at fokusere på energieffektivitet, hvilket er et spørgsmål, der er strategisk vigtigt for at nå EU's mål. I første omgang giver planerne et ret opmuntrende indtryk. I flere medlemsstater ser der dog også ud til at være betydelig uoverensstemmelse mellem de politiske tilsagn om energieffektivitet og de foranstaltninger, der er truffet eller planlægges truffet ifølge de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, og de midler, som er afsat til formålet.

Af de 17 nationale energieffektivitetshandlingsplaner, Kommissionen har gennemgået, indeholder flere omfattende strategier og planer, der sandsynligvis vil resultere i besparelser ud over de krævede 9 %. Mange ser dog ud til at bevare en status quo-tilgang. Kommissionen ser frem til at modtage yderligere planer og udveksle erfaringer og bedste praksis. Kommissionen vil gøre sit til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre deres planer.

Der er grundlag for at fokusere på energieffektivitet i EU's energipolitik. Når man ser på de globale udfordringer, som klimaforandringer, forsyningssikkerhed og uvikling udgør, er det bydende nødvendigt med omfattende forbedringer af energieffektiviteten.

De globale markeder for energieffektive produkter og tjenester vil blive meget store, og aktørerne på de toneangivende markeder, som EU og dets medlemsstater er ved at opbygge med deres forskellige energipolitiske tiltag, kommer til at stå stærkt. Tilsvarende kan samarbejdet om energieffektivitet blive en force i de internationale relationer. Formålet med Kommissionens initiativ til at oprette en international platform om energieffektivitet er at fremme udvikling af standarder, handel og teknologioverførsel.

Hvilke fremskridt der er sket med hensyn til at nå de strategiske mål, som blev vedtaget i marts 2007, vil blive vurderet ved den anden gennemgang af energistrategien. Gennemgangen skal være til hjælp ved formuleringen af anbefalinger til, hvordan den fremtidige politik skal udformes, og i det videre arbejde for en EU-energipolitik for Europa. Energieffektivitet kommer helt sikkert til at udgøre en del heraf.

ANNEX 1: Calculation of CO 2 benefits from the achievement of the saving targets set by Energy Services Directive

This annex provides an estimate of the CO2 benefits from the achievement of the saving targets set by the Directive with a perspective towards the 2020 objectives. The calculation assumes that all Member States use 9% less of the current final energy consumption in 2016 compared with what they would do under business-as-usual. The reference development used is the PRIMES[25] baseline of 2007. It includes energy and climate policies implemented in the Member States up to the end of 2006. As the fuel mix of the actual savings in 2016 cannot be known in advance, a saving of 9% is assumed for each fuel, i.e. the structure of final energy demand does not change. It is assumed that the transformation sectors develop as in the baseline.

The calculations exclude energy intensive sectors, as the Energy Services Directive does not cover the undertakings in the European Emission Trading Scheme (ETS). Statistics on energy intensive industries also include energy consumption from small installations in energy intensive sectors that do not fall under the ETS. This effect is (partly) compensated for by not deducting the energy consumption from armed forces (which are also excluded from the ESD).

With these assumptions, the CO2 benefits of achieving the 9% savings target in 2016 can be estimated at 275 Mt CO2 for EU-27. Assuming that energy efficiency policies along the lines of ESD will not cease in 2016 but continue for a few more years with roughly one additional percentage point saving per year gives cumulative savings of 13% for 2020. This would lead to CO2 savings of 393 Mt CO2 in 2020. The following table gives an overview of effects.

Effects of end-use energy efficiency improvements through ESD

2016 | 2020 |

Reduction below baseline: Final energy demand (Mtoe) CO2 emissions (Mt CO2) CO2 reduction as % of 1990 emissions * | 86 275 6.8% | 124 393 9.7% |

CO2 reduction below 1990 | 3.6% | 4.6% |

* This number also includes the avoided CO2 emissions increase inherent in the baseline up to 2020 (e.g. 5.1% from 1990 level in 2020).

It is important to note that the CO2 reduction below the 1990 level is a maximum estimate given that a lot of previous action can count towards the savings target in the Directive; for this calculation this point is relevant for the period up to the end of 2006 (the cut-off point for including policies in the baseline). Moreover, the baseline has rising energy prices and the effects of market forces bringing about some energy efficiency improvements. This CO2 reduction is also brought about by the effects of renewables policies in place, which together with market forces are expected to increase the penetration of renewables achieved so far.

ANNEX 2: New Commission initiatives

The implementation of the Energy Efficiency Action Plan adopted in October 2006[26] will continue in 2008. Notable actions already adopted in 2007 were the amended Energy Star Regulation[27], introducing for the first time an obligation to use energy efficiency criteria at least as demanding as the Energy Star efficiency levels in public procurement of office equipment; and a Green Paper on urban mobility[28], including a proposal on financing for market introduction of efficient vehicles. The 3rd internal energy market package reinforces the requirements placed on energy regulators concerning energy efficiency. The Strategic Energy Technology Plan aims at accelerating the development of promising energy technologies and creating the conditions to bring such technologies to market. On 19 December 2007, the Commission adopted a proposal for a Regulation on emission performance standards for new passenger cars[29].

In 2008 and 2009 the Commission intends adopting a number of initiatives of importance to energy efficiency.

A Communication on Sustainable Production and Consumption and Sustainable Industrial Policy will present an integrated strategy to help the EU economy become more environmentally sustainable and competitive. In 2008, the Commission intends to adopt energy performance requirements and/or labelling measures for the following product groups: public street lighting and office lighting equipment, s tand-by and off-mode electricity losses, external power supplies, s imple set top boxes for digital reception. It also intends submitting for vote in the regulatory committee televisions, domestic refrigeration and freezers, washing machines, dishwashers, boilers and water heaters, personal computers, imagining equipment, commercial refrigeration, electric motors, pumps and fans. A measure on domestic lighting (incandescent bulbs) is scheduled for adoption in early 2009.

The Commission Communication entitled "Addressing the challenge of Energy Efficiency through Information and Communication Technologies" showing how ICT can be an enabler in improving energy efficiency in a number of sectors will be issued in early 2008.

Measures addressing vehicles will include a revision of the Directive on car labelling[30], legislative initiatives regarding minimum efficiency requirements for mobile air-conditioning systems, the compulsory fitting of tyre pressure monitoring systems, setting maximum rolling resistance limits for tyres, and the use of gear shift indicators.

A proposal for a recast of the Directive on the Energy Performance of Buildings[31] will aim at strengthening and specifying some of its requirements (e.g. performance certificates and minimum energy performance requirements for new and existing buildings which undergo major renovation) while taking account of feasibility of implementation by the Member States.

A Commission Decision on detailed guidelines for Directive 2004/08/EC on the promotion of cogeneration and a Communication on the implementation of Directive 2004/08/EC on the promotion of cogeneration will be issued.

The Commission will review the Energy Taxation Directive to facilitate more targeted and coherent use of energy taxation by integrating notably energy efficiency considerations and environmental aspects. It will also consider costs and benefits of tax credits as incentives for enterprises to produce more energy-efficient appliances and for consumers to promote the purchase of such appliances and equipment.

To improve energy efficiency in industrial installations , a Reference document on Best Available Techniques regarding Energy Efficiency will be adopted in 2008 under the IPPC Directive[32]. The Commission will also revise its Community eco-management and audit scheme (EMAS). This voluntarily management tool requires reporting on and continuous improvement of environmental performance, including energy consumption in public and private organisations.

The Commission foresees the adoption of a Communication on green public procurement setting targets and the establishment of a process for identifying environmental specifications to be used in tender documents. It will include energy efficiency related criteria.

The Covenant of Mayors will bring together mayors of pioneering EU cities with the aim of exchanging and applying good practices improving energy efficiency significantly in the urban environment, where local action is essential. Many more initiatives promoting energy efficiency and sustainable transport, including changing energy behaviour will be supported by the Intelligent Energy-Europe programme as part of the CIP.

In contrast to action at the local level, the l aunch of the International Platform on Energy Efficiency will focus and contribute to strengthening energy efficiency world-wide, by facilitating closer co-operation between both developed and developing countries on energy efficiency measurement, standards and evaluation, labelling and certification, energy audits, stand-by losses, codes of conduct, and more.

The new initiatives for 2008-2009 are included in the list below.

Commission energy efficiency related actions for 2008 - 2009[33] |

Proposal for a recast of the Directive on the Energy Performance of Buildings[34] Proposal for a revision of the framework Energy Labelling Directive[35]: Eco-design[36] implementing measures (Commission Regulations) setting minimum energy performance requirements for 7 product groups, including a horizontal measure on the standby and off-mode consumption of electrical appliances. Working Plan setting out for the following 3 years the list of product groups which will be considered as priorities for Eco-design implementing measures Review of the Energy Taxation Directive to facilitate more targeted and coherent use of energy taxation by integrating notably energy efficiency considerations and environmental aspects. An examination, in the framework of the debate launched on VAT reduced rates, of the effectiveness of VAT reduced rates in some circumstances. Launch of the International Platform on Energy Efficiency. Launch of the Covenant of Mayors. Commission Decision on detailed guidelines for Directive 2004/08/EC on the promotion of cogeneration Commission Communication on the implementation of Directive 2004/08/EC on the promotion of cogeneration Proposal aiming at the reduction of CO2 emission from light-duty vehicles. Revision of the Directive on car labelling[37] Proposal for a Regulation regarding minimum efficiency requirements for mobile air-conditioning systems, the compulsory fitting of tyre pressure monitoring systems, setting maximum rolling resistance limits for tyres, and the use of gear shift indicators. Commission Communication on Sustainable Production and Consumption and Sustainable Industrial Policy (SCP-SIP) Commission Communication "Addressing the challenge of Energy Efficiency through Information and Communication Technologies Commission Decision establishing the 2008 Intelligent Energy-Europe Work Programme Reference Document on Best Available Techniques regarding energy efficiency for industrial installations under the IPPC Directive[38] Commission Communication on green public procurement Revision of the EMAS Regulation[39] 2nd Strategic Energy Review |

[1] Rådets dokument 7224/07 REV1.

[2] 20 % besparelser i forhold til det forventede energiforbrug i 2020, jf. handlingsplanen for energieffektivitet (KOM(2006) 545).

[3] Direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (artikel 14).

[4] Vidal-Quadras betænkning, INI 2005/2010

[5] Energiintensiteten er det samlede forbrug af primær energi pr. BNP-enhed.

[6] Direktiv 2006/32/EF (artikel 14, stk. 5).

[7] Der var indledt overtrædelsesprocedurer over for 10 medlemsstater i december 2007.

[8] http://ec.europa.eu/energy/demand/legislation/end_use_en.htm#efficiency

[9] Jf. konsekvensanalyse af energieffektivitetshandlingsplan, fx SEC(2006) 1174.

[10] Som forklaret i bilag 1 er dette et maksimumskøn over de mulige virkninger; dette svarer til næsten 10 % af EU's CO2-emissioner i 1990, men det er ikke ensbetydende med en 10 % reduktion i forhold til 1990-niveauet, da status quo-scenariets stigning i CO2-emissionerne først må undgås.

[11] Se den 3. pakke vedrørende det indre energimarked, september 2007 (KOM(2007) 528; KOM(2007) 529, KOM(2007) 530, KOM(2007) 531, KOM(2007) 532).

[12] Handelen med emissioner er ikke omfattet af direktiv 2006/32/EF.

[13] Ifølge direktivets artikel 4, stk. 2, skal de nationale energibesparelser måles fra den 1. januar 2008.

[14] Direktivets artikel 14, stk. 2.

[15] Vurderingen omfatter alle planer, der var Kommissionen i hænde pr. 1. december 2007.

[16] Se punkt 3 i bilag IV til direktiv 2006/32/EF.

[17] Bulgarien 2008-2010, Danmark 2005-2012, Estland 2008-2013, Litauen 2007-2010, Rumænien 2007-2010 og Spanien 2004-2012.

[18] Artikel 4, stk. 2.

[19] http://www.powerofone.ie/

[20] Litra e) i direktivets bilag VI; mindst to af de nævnte foranstaltninger skal gennemføres.

[21] Skattemæssige incitamenter er et vigtigt, men ikke det eneste instrument, der kan bruges til at fremme energieffektivitet, hvilket påpeges i meddelelsen Handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet ((KOM(2006) 545); prissignaler, der afspejler omkostningerne, er også et vigtigt element til at forbedre energieffektiviteten og for den generelle økonomiske effektivitet.

[22] I Nederlandene og Rumænien benævnt "langtidsaftaler".

[23] Det sidste årlige mål sættes for 2009, men den italienske regering tilkendegiver i sin nationale energieffektivitetshandlingsplan at have til hensigt at forlænge ordningen for endnu en periode efter 2009.

[24] http://www.energy-efficiency-watch.org/

[25] European Energy and Transport – Trends to 2030: update 2007 (forthcoming); will be available on Europa at: http://ec.europa.eu/energy/index_en.html

[26] Action Plan for Energy Efficiency: Realising the Potential COM(2006)545 Final

[27] Regulation No 2422/2001 on a Community energy efficiency labelling programme for office equipment

[28] COM (2007) 551

[29] COM (2007) 856

[30] Directive 1999/94/EC

[31] Directive 2002/91/EC of the EP and Council on the Energy Performance of Buildings, OJ L 1, 4.1.2003, p.65

[32] Council Directive 96/61/EC on Integrated Pollution Prevention and Control

[33] The order of the actions does not reflect priority.

[34] Directive 2002/91/EC of the EP and Council on the Energy Performance of Buildings, OJ L 1, 4.1.2003, p.65

[35] Council Directive 92/75/EEC on the indication by labelling and standard product information of the consumption of energy and other resources by household appliances, OJ L 297, 13.10.1992, p.16

[36] Directive 2005/32/EC of the EP and Council establishing a framework for the setting of eco-design requirements for Energy-using products, OJ L191, 22.7.2005, p.29

[37] Directive 1999/94/EC

[38] Council Directive 96/61/EC on Integrated Pollution Prevention and Control

[39] Regulation EC No761/2001 allowing voluntary participation by organisations in a Community eco-management and audit scheme (EMAS)