4.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/34


Regionsudvalgets udtalelse »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2008-2009: potentielle kandidatlande«

(2009/C 211/03)

REGIONSUDVALGET

opfordrer Europa-Kommissionen til at medtage flere oplysninger om reformer og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i udvidelsesprocessen. I sine landerapporterne bør der lægges større vægt på decentralisering i henhold til gældende fællesskabsret og de fremskridt, de lokale myndigheder har gjort;

opfordrer Europa-Kommissionen til at støtte programmer for at informere borgerne om EU-medlemskabets udfordringer, fordele og konsekvenser for deres liv;

opfordrer Europa-Kommissionen skal arbejde på hurtigere at fjerne visumkravene til de lande, der på det seneste har gjort fremskridt hen imod opfyldelsen af de kriterier, der er nedfældet i køreplanerne for disse lande;

opfordrer EU-medlemsstaterne til fortsat støtte de potentielle kandidatlandes lokale myndigheder i deres bestræbelser på at skabe en upartisk og ansvarlig offentlig forvaltning;

opfordrer alle de berørte lande til at gøre en ekstra indsats for at overtage europæiske værdier og reformer samt acceptere dialog som en vej til forsoning;

minder om, at kun når de potentielle kandidatlande har gjort fremskridt i overensstemmelse med de fastlagte kriterier, kan der blive tale om kandidatstatus.

Ordfører

:

Gordon Keymer (UK/PPE)

medlem af Tandridge District Council

Basisdokument

»Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2008-2009«

KOM(2008) 674 endelig

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

A.   Generelle anbefalinger

Generelle fremskridt og tidsplan

Regionsudvalget

1.

ser positivt på rapporterne om de potentielle kandidatlande som led i Europa-Kommissionens Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2008-2009;

2.

opfordrer Europa-Kommissionen til at medtage flere oplysninger om reformer og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i udvidelsesprocessen. I sine landerapporterne bør der lægges større vægt på decentralisering i henhold til gældende fællesskabsret og de fremskridt, de lokale myndigheder har gjort;

3.

konstaterer at lokale og regionale myndigheder i de potentielle kandidatlande til en vis grad holdes på afstand af udvidelsesprocessen og drager ikke fuld fordel af den, hvilket nødvendigvis har indflydelse på borgerne. Udvalget opfordrer Europa-Kommissionen til at støtte programmer for at informere borgerne om EU-medlemskabets udfordringer, fordele og konsekvenser for deres liv;

4.

konstaterer en modsigelse mellem fremme af mellemfolkelige kontakter på den ene side og opretholdelsen af en stram visumpolitik på den anden. Europa-Kommissionen skal arbejde på hurtigere at fjerne visumkravene til de lande, der på det seneste har gjort fremskridt hen imod opfyldelsen af de kriterier, der er nedfældet i køreplanerne for disse lande;

5.

opfordrer EU-medlemsstaterne til fortsat støtte de potentielle kandidatlandes lokale myndigheder i deres bestræbelser på at skabe en upartisk og ansvarlig offentlig forvaltning;

6.

tilskynder Europa-Kommissionen til at bistå regeringerne i de pågældende lande med at klare den aktuelle finansielle og økonomiske krise, da den uvægerligt vil have direkte konsekvenser for de lokale myndigheder og de borgere, de tjener;

7.

tilskynder EU-medlemsstaterne til vedvarende at støtte udvidelsesprocessen, da den »tjener EU's strategiske interesser, hvad angår stabilitet, sikkerhed og konfliktforebyggelse« (1);

8.

opfordrer alle de berørte lande til at gøre en ekstra indsats for at overtage europæiske værdier og reformer samt acceptere dialog som en vej til forsoning. Især potentielle kandidatlande skal fortsætte bestræbelserne på at løse bilaterale problemer herunder grænsestridigheder og spørgsmålet om flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden. De lokale og regionale myndigheder er det bedste forvaltningsniveau at gennemføre sådanne ændringer på;

9.

støtter, at der anlægges veje og bringes nyt liv i regionale lufthavne på grund af de potentielle fordele for beskæftigelsen, tilgængeligheden, turismen samt en mere afbalanceret økonomisk udvikling og den forventede genrejsning;

10.

minder om, at kun når de potentielle kandidatlande har gjort fremskridt i overensstemmelse med de fastlagte kriterier, kan der blive tale om kandidatstatus.

B.   Landespecifikke bemærkninger

Albanien

Regionsudvalget

11.

Udvalget ser med tilfredshed på, at alle medlemsstater har afsluttet ratificeringen af associerings- og stabiliseringsaftalen med Albanien;

12.

det er en positiv udvikling, at centralregeringen har overført ansvaret for moms, lokal beskatning, vandforsyning og sanitetsvæsen samt social sikkerhed og social integration til kommunerne. Det er dog et spørgsmål, om kommunerne vil kunne klare disse nye beføjelser;

13.

mener, der er et stort behov for yderligere kapacitetsopbygning hos de lokale myndigheder, sammenslutninger af kommuner og især i ministeriet for offentlig forvaltning i centralregeringen, som er ansvarlig for udformningen af strategier for administrative reformer på lokalt plan;

14.

ser et særligt behov for, at de kommunale finansielle tjenesters kapacitet udbygges, da opkrævningen af lokale skatter og indtægter er meget begrænset. Forhåbentlig vil disse problemer blive taget op i forbindelse med den forestående fiskale decentralisering.

Bosnien-Hercegovina

Regionsudvalget

15.

bifalder undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med EU og tilskynder regeringen i Bosnien-Hercegovina til at fortsætte med at opfylde sine forpligtelser under aftalen i henhold til forslaget til gennemførelseshandlingsplan;

16.

ser med tilfredshed på, at de seneste lokalvalg i Bosnien-Hercegovina levede op til de internationale standarder. Dette kunne dog ikke skjule dybe etnisk betingede splittelser;

17.

ser positivt på de seneste reformer af de lokale myndigheder i begge enheder, hvorved den lokale lovgivning blev bragt i overensstemmelse med det Europæiske Charter om Lokalt Selvstyre og Venedig-kommissionens anbefalinger;

18.

beklager, at enhedernes regeringer ikke taler med hinanden om visse aspekter af et EU-medlemskab, især da dette forhaler reformprocessen og forhindrer en velfungerende informationsstrøm til de lokale myndigheder;

19.

konstaterer, at kommunerne i Bosnien-Hercegovina kommunikerer godt med hinanden på tværs af enhederne og opfordrer Europa-Kommissionen til fortsat at støtte »fælles projekter« specielt i forbindelse med opbygningen af de lokale myndigheders og de kommunale sammenslutningers kapacitet.

Montenegro

Regionsudvalget

20.

stiller sig positivt over for Montenegros anmodning om status som kandidatland og opfordrer medlemsstaterne til at bemyndige Europa-Kommissionen til at indlede vurderingsprocessen;

21.

opfordrer Europa-Kommissionen til at yde støtte til bygningen af en nord/syd-motorvej. Dette store infrastrukturprojekt vil også forbedre kommunernes udvikling væsentligt i hele landet;

22.

i betragtning af den begrænsede administrative kapacitet på lokalt plan bør kapaciteten hos såvel de lokale myndigheder som Montenegros sammenslutning af kommuner øges yderligere. Europa-Kommissionen bør ligeledes støtte programmer for udveksling af knowhow mellem ligeværdige parter.

Serbien

Regionsudvalget

23.

konstaterer med tilfredshed, at centralregeringen stadig hyppigere hører Serbiens permanente konference af byer og kommuner og at der inden for den stående konference er blevet oprettet et departement for EU-integration, der skal udarbejde en handlingsplan for en nærmere inddragelse af de lokale myndigheder i tiltrædelsesprocessen;

24.

opfordrer den serbiske regering til fortsat at arbejde på en decentralisering. En løsning af problemet om kommunernes ejendomsret ville være et skridt i den rigtige retning. På nuværende tidspunkt ejer de lokale myndigheder i Serbien nemlig ingen fast ejendom;

25.

tilskynder Europa-Kommissionen og den serbiske regering til fortsat at støtte den lokale kapacitetsopbygning med yderligere midler og uddannelse for at sikre at de lokale myndigheder kan varetage deres stadig større opgaver og beføjelser;

26.

tilskynder Europa-Kommissionen til fortsat at yde støtte til den lokale kapacitetsopbygning f.eks. gennem »Exchange« programmet under Serbiens permanente konference af byer og kommuner.

Kosovo (under FN's Sikkerhedsråds resolution 1244)

Regionsudvalget

27.

er tilfreds med de bestræbelser, som talrige internationale og lokale organisationer har gjort for sikre Kosovo en bedre fremtid og mener, at den langsommelige decentralisering er en af de væsentligste hindringer for skabelsen af et demokratisk styre i Kosovo;

28.

mener, at Kosovos befolkning har brug for konkrete forbedringer. Den offentlige transport og transportinfrastrukturen skal udvikles yderligere især i områder, som flygtninge og internt fordrevne forventes at vende hjem til;

29.

ser gerne, at der udfoldes større aktivitet for at skabe tillid mellem de forskellige etniske grupper i Kosovo, og at deltagelse i den lokale beslutningsproces stimuleres. Særligt foruroligende er den ringe deltagelse ved de lokale valg.

Bruxelles, den 17. juni 2009

Luc VAN DEN BRANDE

Formand for

Regionsudvalget


(1)  KOM(2008) 674 endelig.