4.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/90

—

bifalder, at Kommissionen med fornyet engagement fremlægger nye forslag til gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Udvalget støtter kraftigt princippet om, at diskrimination på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering ikke hører hjemme i et oplyst samfund, der respekterer de grundlæggende rettigheder;

—

ser integration af ikke-forskelsbehandling i andre politikker og den enkeltes trivsel som afgørende prioriteter til støtte for et Europa, der bliver stadig mere mangfoldigt som følge af udvidelsen af EU, indvandring, sociale forandringer som f.eks. demografisk aldring og nye familiemønstre;

—

fremhæver på ny, at det kun er muligt at integrere princippet om ligebehandling i alle andre politikker gennem seriøs inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da disse myndigheder som de vigtigste udbydere af tjenesteydelser (navnlig på sundheds- og uddannelsesområdet, samt hvad angår sociale tjenesteydelser), spiller en central rolle med hensyn til indsamling og formidling af oplysninger om sårbare persongruppers nye behov;

—

understreger vigtigheden af, at der i hver enkelt regional forvaltning oprettes en instans for lige rettigheder og muligheder, som skal overvåge den praktiske gennemførelse af princippet om lige muligheder i forbindelse med alle regionale foranstaltninger, som delvist er finansieret af EU.

Ordfører

:

Claudette Abela Baldacchino (MT/PSE), Viceborgmester, Qrendi Local Council

1.

bifalder, at Kommissionen med fornyet engagement fremlægger nye forslag til gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Udvalget støtter kraftigt princippet om, at diskrimination på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering ikke hører hjemme i et oplyst samfund, der respekterer de grundlæggende rettigheder;

2.

ser integration af ikke-forskelsbehandling i andre politikker og den enkeltes trivsel som afgørende prioriteter til støtte for et Europa, der bliver stadig mere mangfoldigt som følge af udvidelsen af EU, indvandring, sociale forandringer som f.eks. demografisk aldring og nye familiemønstre;

3.

minder om, at selv om der igennem de seneste ti år er blevet gjort store fremskridt med at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, handicap og race, er det nødvendigt at udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling, så den kommer til at omfatte alle de grunde, der nævnes i EF-traktatens artikel 13;

4.

støtter Kommissionens fornyede engagement med hensyn til ligebehandling af alle uanset religion eller tro, race, handicap, alder eller seksuel orientering og understreger, at dette skal baseres på anerkendelse og respekt for fælles grundlæggende europæiske værdier;

5.

påpeger, at det er nødvendigt at overveje, om integration af ikke-forskelsbehandling i andre politikker kan opnås gennem lovgivning, som muliggør en rimelig og samlet tilpasning af politikker og procedurer;

6.

gør opmærksom på, at oplysning og uddannelse, især uddannelse i forskellighed, er vigtige strategiske foranstaltninger for at forbedre sociale relationer og styrke den sociale samhørighed;

7.

anerkender, at det er af central betydning, at medierne fremmer en objektiv debat og rapporterer om forskellighed, og understreger, at medierne har et ansvar for at fremme social samhørighed ved at fremhæve forskellighedens positive aspekter.

8.

fremhæver på ny, at det kun er muligt at integrere princippet om ligebehandling i alle andre politikker gennem seriøs inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da disse myndigheder som de vigtigste udbydere af tjenesteydelser (navnlig på sundheds- og uddannelsesområdet, samt hvad angår sociale tjenesteydelser), spiller en central rolle med hensyn til indsamling og formidling af oplysninger om sårbare persongruppers nye behov;

9.

understreger vigtigheden af, at der i hver enkelt regional forvaltning oprettes en instans for lige rettigheder og muligheder, som skal overvåge den praktiske gennemførelse af princippet om lige muligheder i forbindelse med alle regionale foranstaltninger, som delvist er finansieret af EU.

10.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder har gode forudsætninger for at gennemføre direktivforslagets værdier og strukturer, fordi de er tæt på borgerne og har ansvaret for de fleste af de sociale og økonomiske aspekter i borgernes dagligliv;

11.

mener, at integration af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling i samfundet som helhed kun kan opnås ved at samarbejde med civilsamfundet og gennem integrationspolitikker på alle regeringsniveauer;

12.

bemærker, at effektive og konkrete tiltag til fremme af ligebehandling skal findes og koordineres på alle niveauer i den offentlige forvaltning, og anerkender, at dialog gennem mægling er et effektivt redskab, som sætter borgere og institutioner i stand til at opbygge nye sociale relationer, som gør ligebehandling til en reel mulighed.

13.

fremhæver lokal og regional decentralisering og subsidiaritet som en afgørende forudsætning for større deltagelse blandt og mere effektiv inddragelse af borgerne, navnlig dem, som risikerer forskelsbehandling i forbindelse med udvikling og gennemførelse af politikker eller programmer;

14.

minder om, at proportionalitetsprincippet skal overholdes i forbindelse med retsmidler og håndhævelsesbestemmelser, f.eks. for så vidt angår grænser for sanktioner og bevisbyrde;

15.

gør opmærksom på, at direktivets rækkevidde i forhold til forskelsbehandling på grund af alder ikke er klart afgrænset. En række offentlige ydelser og rettigheder, er aldersbetingede. Alder bliver således ofte brugt som objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning, dels i forhold til administration. Sådanne lovmæssige og administrative bestemmelser kan med direktivets nuværende ordlyd blive potentiel EF-stridige og ulovlige;

16.

understreger behovet for at nedbringe de administrative byrder og tage højde for direktivforslagets betydning for økonomiske aktører, f.eks. SMV'erne og forbrugerne;

17.

bemærker, at direktivforslaget ikke sætter spørgsmålstegn ved nationale kompetencer, når det gælder en definition af forholdet mellem kirke og stat eller tilsvarende institutioner og organisationer, undervisningens indhold og tilrettelæggelsen af undervisningssystemer, eller med hensyn til at lovgive om anerkendelse af ægteskabelig eller familiemæssig stand, reproduktive rettigheder, adoption og lignende.

18.

anerkender behovet for at overveje, om der er brug for en stærkere EU-antidiskriminationslovgivning med henblik på at sikre ligebehandling og beskyttelse for alle, der lever og/eller arbejder i Europa;

19.

noterer sig målsætningen om i praksis at skabe fuld ligestilling for sårbare grupper på uddannelsesområdet, i forbindelse med social beskyttelse, sociale ydelser og adgang til varer og tjenester;

20.

opfordrer til håndhævelse af lovbestemmelser, som forbyder fysisk eller seksuelt misbrug og udnyttelse, hvor sådan håndhævelse mangler;

21.

peger på behovet for solide retsprocedurer til beskyttelse af minoritetsgrupper mod vold og overgreb som følge af deres sårbarhed;

22.

pointerer, at retsbeskyttelse er af fundamental betydning, men gentager, at ordninger, der er bragt i stand ved mægling, er at foretrække, eftersom mæglingsprocessen har en oplysende og myndiggørende funktion over for borgerne og giver institutioner og tjenesteudbydere mulighed for at foretage ændringer og forbedringer;

23.

opfordrer Kommissionen og alle andre ansvarlige myndigheder til ikke blot at forbedre og fremme indførelse af mægling, navnlig social og kulturel mægling på lokalt og regionalt niveau, men også at fremme tværkulturelle kompetencer for tjenesteudbydere og deres ansatte, især i den offentlige sektor;

24.

påpeger, at menneskesmugling og kommerciel udnyttelse af kvinder og børn stadig er udbredt i mange medlemslande, og at denne moderne form for slaveri underminerer fælles europæiske værdier og grundlæggende menneskerettigheder;

25.

påpeger atter behovet for effektive foranstaltninger til at modvirke denne forkastelige praksis og opfordrer til, at den nuværende lovgivning styrkes og håndhæves mere effektivt. Udvalget plæderer desuden for, at der mobiliseres passende ydelser og fremgangsmåder til at oplyse indvandrere, særligt kvinder og børn, om eventuelle ulovlige migrationsmuligheder og udnyttelse. Der opfordres endvidere til tættere netværkssamarbejde gennem fælles metoder, og strategier på lokalt og regionalt plan og det anbefales, at der ydes social assistance til ofrene, hovedsageligt via uafhængige organisationer og foreninger;

26.

påpeger, at forbuddet mod forskelsbehandling i henhold til direktivforslagets artikel 3 også skal gælde for alle personer i den private sektor. Da der her kan opstå fortolkningsproblemer, bør begrebet »den private sektor« defineres. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at ejendomsretten og den dermed forbundne privatretsautonomi er forfatningsretligt beskyttet på medlemsstatsniveau og på EU-niveau;

27.

understreger, at der ved vurderingen af, om en foranstaltning medfører en uforholdsmæssig stor byrde, også bør tages hensyn til et handicaps sværhedsgrad samt til de handicappedes forskellige behov uanset handicappets art (fysiske, mentale, sansemæssige eller indlæringsmæssige vanskeligheder).

28.

minder om, at det er nødvendigt at kombinere antidiskriminationslovgivningen med politiske redskaber, som tager kampen op mod forskelsbehandling, stereotyper og nedsættende tale, således at komplekse og mange forskellige former for forskelsbehandling tackles så effektivt som muligt;

29.

understreger, at direktivforslaget bør lægge vægt på, at princippet om ligebehandling integreres i andre politikker for at sikre, at alle former for forskelsbehandling tages med i overvejelserne i forbindelse med bevidstgørelse, udformning af de offentlige politikker og analyser af deres konsekvenser;

30.

understreger, at ligestillingsspørgsmål skal tackles i alle planer, politikker og programmer, og fremhæver relevansen af redskaber til integration af ligebehandling i andre politikker, navnlig høringer og direkte inddragelse af alle interessenter og underrepræsenterede grupper i samfundet;

31.

skønner, at en social dialog, både på EU-niveau og med NGO'erne og andre repræsentative organisationer, er uundværlig, når der skal skabes forandring, eftersom forskellige sociale virkeligheder og løsninger identificeres gennem vidensdeling, fælles kompetencer og udveksling af bedste praksis;

32.

er af den opfattelse, at et samarbejde med Europarådets udvalg for social samhørighed kan medvirke til at sikre effektiv integration af princippet om ligebehandling i andre politikker, og anerkender det arbejde, som udføres i den arbejdsgruppe om tværkulturelle færdigheder i forbindelse med sociale tjenester, som Kommissionen og Europarådet har oprettet;

33.

bekræfter på ny, at de lokale og regionale myndigheder tillægger integration i samfundet stor betydning, og understreger, at særforanstaltninger kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at sikre fair og rimelig adgang til personer eller grupper, der risikerer social udelukkelse fra varer eller tjenester;

34.

opfordrer på det kraftigste til, at der sker en effektiv mobilisering af de instrumenter, der er til rådighed under strukturfondene, så der kan ydes støtte til foranstaltninger til fremme af social integration og øget adgang til arbejdsmarkedet, varer og tjenester samt til deltagelse i samfundet som helhed;

35.

går ind for oplysningskampagner, som har til formål at informere de forskellige aktører om deres rettigheder og forpligtelser og tage kampen op med forskelsbehandling og chikane;

36.

noterer sig og ser positivt på, at der i mange medlemsstater findes tjenester, som alle børn har adgang til, og som har til formål at oplyse og vejlede børn om deres rettigheder, og opfordrer alle medlemsstater til at indføre denne type tjenester for børn, men understreger samtidig behovet for, at børnene ikke mindst lærer om sammenhængen mellem rettigheder og pligter;

37.

mener, at der er brug for mere information om sårbare gruppers problemer og behov, navnlig om uledsagede mindreårige indvandrere, menneskesmugling, børns rettigheder, lavtlønnede, lavindkomsthusholdninger samt forskelsbehandling på grund af religion/tro og seksuel orientering;

38.

finder det vigtigt at indsamle data om ligestillingsspørgsmål med henblik på en holistisk forklaring på den aktuelle situation, hvad angår forskelsbehandling, og støtter udarbejdelsen af fælles kriterier for dataindsamling og –analyse med henblik på pålidelige og sammenlignelige statistikker og data, uden at dette medfører nyt, unødvendigt bureaukrati.

39.

går ind for individuelle løsninger på hver enkelt form for forskelsbehandling, eftersom de forskellige former for forskelsbehandling er indbyrdes meget forskellige;

40.

påpeger, at nogle borgere i visse medlemsstater slås med flere forskellige diskriminerende hindringer, som f.eks. mangel på fyldestgørende sundhedspleje, pensionsordninger og fratrædelsesordninger, samt manglende adgang til en lang række praktiske og økonomiske varer og tjenester på grund af reelle vanskeligheder med at anvende moderne teknologi som f.eks. internettet;

41.

tilskynder offentlige og private tjenesteudbydere til at sikre brugervenlige faciliteter, der respekterer den menneskelige værdighed og er tilpasset den enkeltes forudsætninger gennem passende information om de teknologiske aspekter;

42.

minder om, at direktivforslaget også bør forbedre beskyttelsen af kvinder uden for arbejdsmarkedet, idet sexchikane, seksuelt misbrug og seksuel vold udgør en stadig trussel mod kvinders værdighed og sikkerhed;

43.

påpeger, at kvinder som følge af kønsstereotyper og strukturelle og kulturelle barrierer i det formelle uddannelsessystem, medierne og det politiske liv stadig har højere risiko for at ende i fattigdom og social udstødelse på grund af lønforskelle og ugunstige sociale ydelser og pensionsrettigheder;

44.

kræver lovgivning og politikker mod homofobi (navnlig hadske udtalelser og hadforbrydelser), hindringer for adgangen til en bolig, direkte forskelsbehandling i forbindelse med sundhedsydelser samt mobning og chikane i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og inden for erhvervsuddannelse;

45.

understreger behovet for at forbedre lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transseksuelles sociale integration og deltagelse i samfundet som helhed;

46.

endvidere er det nødvendigt at sørge for, at tilpasninger i rimeligt omfang for handicappede og vanskeligt stillede personer udvides til også at omfatte øget deltagelse i og bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhedsydelser, bolig, transport, butikker, fritidsaktiviteter såvel som adgang til varer og tjenester på en måde, der er hensigtsmæssig og nødvendig for at sikre reel ligebehandling og for at undgå bureaukrati og misbrug af klageprocedurer;

47.

noterer sig, at personer med psykiske problemer har større risiko for at blive socialt udstødt og udsat for fordomme. Derfor opfordres medlemslandene til at være særlig opmærksomme på disse grupper og gøre en større indsats for at hjælpe personer med psykiske problemer. Navnlig bør børn med psykiske problemer tilbydes en støtte, der modsvarer deres behov;

48.

fastholder, at individer og grupper, der udsættes for forskelsbehandling, bør vises passende opmærksomhed gennem den nødvendige bistand til at overvinde deres vanskeligheder med at få adgang til og gennemføre skolegang, erhvervsuddannelse samt deltagelse i fritids- og kulturaktiviteter, som er grundlæggende elementer i et socialt liv.

49.

mener, at EU-lovgivningen i højere grad bør tage højde for forskelsbehandling af flere grunde, først og fremmest ved at definere dette fænomen entydigt, med henblik på at beskytte og tilgodese behovene hos grupper og enkeltpersoner, som risikerer forskelsbehandling af flere grunde (indvandrere, navnlig kvinder og børn, romabørn, uledsagede mindreårige, asylansøgere, handicappede, personer med psykiske problemer, og ældre fra etniske minoriteter osv.);

50.

opfordrer inden for rammerne af de lokale og regionale myndigheders politik til at støtte og fremme specialiserede ligestillingscentre og -observatorier, der har kompetence til at beskæftige sig med alle former for forskelsbehandling og beskytte rettighederne for personer, som har flere af disse kendetegn og er en del af flere af disse grupper, og som dermed kan blive udsat for forskelsbehandling af flere grunde, til at yde hjælp til ofrene, gennemføre undersøgelser, udgive rapporter om forskelsbehandling af flere grunde og udføre alle funktioner på de områder, som direktivforslaget dækker.

51.

påpeger, at forskelsbehandling kan føre til, at den enkelte ikke får brugt sit potentiale fuldt ud og dermed risikerer at havne i lavindkomstjob, hvilket igen gør det vanskeligere at få adgang til varer og tjenester som uddannelse og bolig, hvorefter resultatet bliver fattigdom og social udstødelse;

52.

insisterer på, at barrierer for sikring af betalt beskæftigelse er en af hovedfaktorerne bag forskelsbehandling og social udstødelse, og at job præget af manglende stabilitet samt lavindkomstjob ofte varetages af socialt udsatte mennesker som f.eks. unge og ældre lønmodtagere, indvandrere og handicappede;

53.

støtter frivillige chartre og andre incitamenter, som opmuntrer virksomhederne til at anvende metoder, der fremmer ikke-forskelsbehandling og lige muligheder, f.eks. brugen af mangfoldighedsledelse i virksomhederne, da dette ikke kun kommer arbejdsgiverne, men også de ansatte og kunderne til gode;

54.

selv om principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling er et vigtigt spørgsmål fra alle menneskers perspektiv, peger udvalget specielt på, at børn og romaer befinder sig i en særligt udsat situation i Europa.

55.

gentager behovet for i langt højere grad at give romaerne del i arbejdsmarkedet og efteruddannelse samt at anerkende deres bidrag hertil og påpeger nødvendigheden af delt ansvar for at forbedre deres adgang til varer og tjenester som bolig og sundhed, mindske risikoen for fattigdom og for at blive udsat for vold og mishandling samt beskytte romabørn imod sygdom, børneprostitution, seksuelt misbrug og børnehandel;

56.

anerkender, at det er vigtigt at anvende særforanstaltninger for at reducere eller afskaffe forskelsbehandling af romaer og fremme ligebehandlingen af dem samt fremskynde deres sociale integration;

57.

opfordrer til effektiv brug af Den Europæiske Socialfond med henblik på udvikling af konstruktive kampagner og oplysningskampagner vedrørende betydningen af romaernes bidrag til samfundet. Ligeledes efterlyses der yderligere jobskabelsesordninger, bekæmpelse af analfabetisme, erhvervsuddannelse, stipendiater til studerende på de højere uddannelsestrin, særlige målrettede ydelser, der modsvarer romaernes behov (f.eks. sundhedsydelser til kvinder), og andre ydelser, som er nødvendige for social integration af romabørn, såsom velorganiserede pasningsordninger og beskyttelse samt erhvervsuddannelse (navnlig sprogkundskaber);

58.

anbefaler Kommissionen at styrke indsatsen mod kønsdiskrimination på områderne: uddannelse, sundhed, sociale ydelser og social beskyttelse. Regionsudvalget anmoder om, at alle former for forskelsbehandling omgærdes af den samme beskyttelse, og at Kommissionen udarbejder en tidsplan for, hvornår dette skal være en realitet.

59.

ser stereotyper i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i medieverdenen som en væsentlig barriere for ligebehandling og social integration og slår til lyd for, at de fjernes. Det er vigtigt at sikre, at børn i en tidlig alder lærer at have respekt for og kunne fungere sammen med elever fra andre etniske eller religiøse minoriteter og elever med handicaps;

60.

mener, at direktivforslagets henstillinger bør suppleres af praktisk uddannelse og konferencer med de relevante aktører for at informere disse om det fulde potentiale ved at medtænke ligebehandling på andre politikområder med henblik på at opnå ligestilling;

61.

understreger, hvor vigtigt det er at uddanne fagfolk fra forskellige sektorer (læger, lærere, mediefolk osv.) og personale hos offentlige myndigheder på alle niveauer samt fra servicesektoren i tværkulturelle færdigheder og social og kulturel formidling, således at man kan fjerne enhver diskriminerende, krænkende eller ufølsom adfærd, sætte spørgsmålstegn ved stereotyper og gøre fagfolkene opmærksomme på de særlige behov hos forskellige slags personer med forskellige behov;

62.

er bekymret for mandlige og kvindelige indvandrere, som har større risiko for at ende i fattigdom og social udstødelse, når de bliver udnyttet på deres arbejdsplads, og mener, at uddannelse (navnlig bedre sprogkundskaber) og erhvervsuddannelse til etniske minoriteter vil anspore mandlige og kvindelige indvandrere til at finde et bedre arbejde;

63.

er særlig bekymret for indvandrerkvinder, da de risikerer at blive udsat for fysisk eller seksuelt misbrug i forbindelse med beskæftigelse, ægteskab eller prostitution. De bør informeres om de faktiske forhold og farer i potentielle værtslande, så de bedre kan undgå at blive ofre for menneskehandel. De må desuden sikres bedre beskyttelse og integration, så de til fulde kan nyde godt af deres menneskerettigheder;

64.

foreslår oprettelse af en særlig fond for uledsagede mindreårige indvandrere, som kan hjælpe de regioner, hvis opgave det er at beskytte disse børn, med at give dem samme muligheder som andre børn på deres alder og integrere dem i værtslandet, for derigennem at forhindre den dobbelte forskelsbehandling, som de kan blive udsat for som mindreårige og indvandrere;

65.

påpeger, at asylsøgning er et socialt problem med økonomiske og andre konsekvenser, og at det bør behandles som sådant, først og fremmest ved fremme af social integration af asylansøgere, navnlig mindreårige og unge, gennem delt ansvar og ligebehandling i adgangen til varer og tjenester;

66.

støtter gennemførelsen af aktive uddannelsesordninger for at fremme ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle og bidrage til opfyldelsen af Lissabon-målene gennem løbende fornyelse af kvalifikationer og en positiv indstilling over for livslang læring;

67.

bemærker, at grupper med andre behov kræver skræddersyede foranstaltninger, f.eks. erhvervsuddannelse til romaer, indvandrere og ældre arbejdsløse, for at sikre deres integration på arbejdsmarkedet, it-uddannelse for ældre, så deres magt som forbrugere og købekraft forbedres, bekæmpelse af analfabetisme blandt kvinder og børn i landdistrikterne og blandt fattige kvinder og børn, rådgivning for handicappede, lavindkomstmodtagere og børn af lavindkomstmodtagere osv.;

68.

understreger, at der er et behov for at udvikle oplysningskampagner, som henleder alles opmærksomhed på direktivforslagets henstillinger, oplyser interessenterne om deres rettigheder og pligter og forklarer konkrete tiltag og procedurer, som skal hjælpe ofrene;

69.

fremhæver den centrale rolle, som spilles af ligestillingsorganer og organisationer, der varetager interesserne for personer, som risikerer diskrimination og forskelsbehandling, idet disse videreformidler information, navnlig gennem offentliggørelse af kulturelt følsomt og målgruppespecifikt materiale, oplysningskampagner på internettet og konferencer, og understreger, at information skal være klart målrettet mod bestemte grupper;

70.

minder om, at gennemførelsen af det foreslåede direktiv kræver tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer (hovedsageligt gennem PROGRESS-fondene), hvis alle former for forskelsbehandling skal dækkes;

71.

vil opfordre alle lokale og regionale myndigheder til at fremme ikke-forskelsbehandling på lokalt og regionalt niveau ved at slå til lyd for respekt for menneskerettighederne og opbygge tillid gennem en konstruktiv dialog, der myndiggør borgerne og gør samfundet mere demokratisk, idet polarisering begrænses til et minimum og social samhørighed styrkes. Regionsudvalget bør desuden slå til lyd for forskellighedens værdi, lovprise dens dynamiske natur som en kilde til innovation og kreativitet, fremgang og velfærd for alle i overensstemmelse med grundlæggende værdier som menneskerettigheder, retssamfundet og demokrati.