31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/6

—

mener, at regionerne og kommunerne spiller en central rolle i det europæiske forskningsrum (ERA), i og med at de kan formidle denne politik ud til borgerne og befinder sig tættere på forskningsrummets aktører;

—

støtter iværksættelsen af den af medlemsstaterne efterlyste EU-lovramme, der har til formål at fremme oprettelsen og iværksættelsen af ekspertiseinfrastrukturer i Europa, som styrker forskningen og som i sidste ende forbedrer Europas konkurrenceevne i forhold til tredjelande;

—

foreslår, for at sikre forskningsinfrastrukturens tværnationale karakter, at der, hvis medlemmerne er regioner eller kommuner, skal være tale om regioner eller kommuner fra tre forskellige medlemsstater, uanset de øvrige medlemmers oprindelsesforhold;

—

understreger, at især EGTS må overvejes som et alternativt retsinstrument til oprettelse af europæiske forskningsinfrastrukturer, og at der derfor bør være en tydeligere og mere eksplicit henvisning hertil i betragtning 5 og 9 i Rådets nye forordning;

—

understreger regionernes og kommunernes betydning som drivfaktor bag fælles forskningsprogrammer, da de befinder sig tæt på og er fortrolige med de særlige lokale forhold, der gør sig gældende på det videnskabelige, teknologiske og erhvervsmæssige område, og dermed også med behovet for samarbejde på strategiske områder;

—

understreger, hvor vigtigt det er at maksimere den regionale og lokale virkning gennem decentraliserede forskningsinfrastrukturer samt nødvendigheden af, at ERI'erne er opmærksomme på den potentielle støtte, som etableringen af et virtuelt netværk af infrastrukturer i Europa kan udgøre for dem.

Ordfører

:

Iñaki Aguirre ARIZMENDI (ES/ALDE), Generalsekretær for eksterne forbindelser, Den Selvstyrende Region Baskerlandet

1.

mener, at regionerne og kommunerne spiller en central rolle i det europæiske forskningsrum (ERA), i og med at de kan formidle denne politik ud til borgerne og befinder sig tættere på forskningsrummets aktører. Udvalget understreger derfor, at regionerne bør spille en strategisk rolle i indsatsen for at styrke og udvide ERA, især i forbindelse med initiativer til oprettelse af solide forskningsinstitutioner i innovative miljøer og til samarbejde inden for forskning;

2.

hilser Kommissionens to initiativer velkommen som et vigtigt bidrag til uddybning og udvidelse af ERA. Faktisk har Regionsudvalget i sin udtalelse »Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum« (1) allerede fremhævet det nødvendige i at gennemføre foranstaltninger, der skal styrke oprettelsen af ERA som et skridt i retning af at gøre Europa til den mest dynamiske økonomi i verden;

3.

understreger, at regionerne og kommunerne bør betragtes som de grundlæggende territoriale og økonomiske forvaltningsenheder, og fremhæver den nøglerolle, som EU's regionale og lokale myndigheder spiller i gennemførelsen af den nye Lissabon-dagsorden til fremme af en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi gennem en innovationsorienteret strategi;

4.

betoner, at der er forskelle mellem de enkelte EU-regioner, hvad angår erhvervsstruktur samt udviklings- og specialiseringsniveau. Udvalget peger derfor på det nødvendige i at tage hensyn til disse særlige forhold, når regionerne tilsluttes etablerede metoder til forbedring af den globale konkurrenceevne. Det er således vigtigt at sikre sig, at visse regioners særlige forhold som f.eks. deres beliggenhed i den yderste periferi, ikke giver anledning til udelukkelse, når disse regioner indgiver anmodning om oprettelse af en ERI. Det vil derfor være nødvendigt at indføre foranstaltninger, der kan sikre regionerne i den yderste periferi adgang til dette virtuelle infrastrukturnetværk.

5.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge deres innovationspolitik samt metoderne og instrumenterne til fremme heraf i koordination og samarbejde med regionerne, således at de opnåede resultater også svarer til de reelle behov på lokalt og regional niveau;

6.

er enigt i de konklusioner, der blev draget i Rådet (konkurrenceevne) (2), om det nødvendige i at forbedre styringen af ERA, ved at Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde med interessegrupper og EU-borgerne udarbejder en langsigtet strategi. Regionsudvalget gentager derfor sit forslag om at involvere samtlige interessenter og navnlig forskerne i styringen af ERA helt fra begyndelsen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og samtidig sikre sammenhæng med uddannelses-, innovations- og samhørighedspolitikken;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre effektiv og fuld inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i styringen af de to initiativer, der er genstand for nærværende udtalelse.

8.

støtter iværksættelsen af den af medlemsstaterne efterlyste EU-lovramme, der har til formål at fremme oprettelsen og iværksættelsen af ekspertiseinfrastrukturer i Europa, som styrker forskningen og som i sidste ende forbedrer Europas konkurrenceevne i forhold til tredjelande;

9.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med definitionen af medlemskabet af de enkelte ERI'er og fastlæggelsen af opgaver at gøre regionerne til fuldgyldige medlemmer på lige fod med medlemsstaterne, mellemstatslige organisationer og tredjelande. Regionerne bør ikke betragtes som repræsentanter for en medlemsstat, men som autonome forvaltningsenheder, da de råder over tilstrækkelig kapacitet og ressourcer samt tilstrækkeligt veludviklede videnskabelige og tekniske systemer til på tilfredsstillende vis at kunne være med til at lede lanceringen og gennemførelsen af omfattende ekspertiseinfrastrukturer;

10.

foreslår, for at sikre forskningsinfrastrukturens tværnationale karakter, at der, hvis medlemmerne er regioner eller kommuner, skal være tale om regioner eller kommuner fra tre forskellige medlemsstater, uanset de øvrige medlemmers oprindelsesforhold;

11.

hilser det velkommen, at ERI'erne kan finansieres både via forskningsrammeprogrammet og over strukturfondene. Regionsudvalget foreslår endvidere en koordineret anvendelse af andre finansieringskilder i medlemsstaterne, herunder både private og offentlige kilder;

12.

foreslår, at der lanceres strategiske koordineringsmekanismer på europæisk plan, som inddrager de mest relevante interessegrupper for at sikre en effektiv iværksættelse af en sammenhængende ERI-politik, som omfatter vigtige temaer som evaluering af initiativerne og løsning af problemer med placeringen af nye ERI'er;

13.

er enigt med Kommissionen i nødvendigheden af at fremme initiativer, hvor aktørerne samarbejder om at lette udvekslingen af information og viden med henblik på at udbrede fordelene til alle dele af de forskellige regioners og kommuners erhvervsstruktur og alle videnskabelige, akademiske og teknologiske kredse. Udvalget bifalder derfor den internetportal om forskningsinfrastrukturer, som Kommissionen for nylig har oprettet i samarbejde med ESF (European Science Foundation);

14.

anerkender de begrænsninger, der ligger i de eksisterende former for oprettelse af europæiske forskningsinfrastrukturer, og det nødvendige i at udvikle en europæisk ramme for at forbedre infrastrukturernes funktion og effektivt fjerne barrierer og hindringer for tværnational forskning;

15.

minder om, at der findes andre instrumenter på internationalt, nationalt og europæisk niveau, som kan supplere ERI'erne. Nogle af disse blev oprettet med et specifikt mål for øje, mens andre, herunder Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde (EGTS), har bredere målsætninger: at lette og sætte skub i det regionale samarbejde for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed på forskellige områder. Regionsudvalget anbefaler derfor, at ERI'erne afstemmes efter dette og andre eksisterende instrumenter med henblik på at opnå den størst mulige synergieffekt;

16.

understreger, at især EGTS må overvejes som et alternativt retsinstrument til oprettelse af europæiske forskningsinfrastrukturer (3), og at der derfor bør være en tydeligere og mere eksplicit henvisning hertil i betragtning 5 og 9 i Rådets nye forordning;

17.

fremhæver den nuværende geografiske fordeling af de europæiske forskningsinfrastrukturer, som hovedsageligt af historiske årsager, er placeret i Vesteuropa, og efterlyser en planlægning, der sikrer en jævn fordeling af infrastrukturerne over hele EU og om muligt også mellem medlemsstaterne. En sådan decentraliseret fordeling af forskningsanlæg vil være til fordel for regionerne og samtidig imødekomme behovet for nye infrastrukturer på europæisk plan. Den vil kunne styrkes gennem et virtuelt netværk, som forbinder alle disse anlæg, og som navnlig vil støtte små og mellemstore forskningsinfrastrukturer, der kan være vigtige for udviklingen af viden inden for områder af strategisk interesse såvel som for den økonomiske og innovative udvikling lokalt og regionalt i det pågældende område;

18.

støtter de konklusioner, der blev draget på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 30. maj 2008, og som opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de europæiske regioners og kommuners evne til at anvende, opbygge og drive moderne forskningsinfrastrukturer. Som mulige foranstaltninger i den forbindelse foreslår Regionsudvalget:

19.

henleder opmærksomheden på regionernes og kommunernes betydning for udvikling af innovative miljøer for ERI'erne, i og med at de regionale politikker i stor udstrækning er afgørende for, om ERI'erne anses for regionale udviklingspoler og kan tiltrække videnskabsfolk. ERI'erne kan skabe store sociale og økonomiske fordele for de byer og regioner, som de er forbundet med,

20.

går ind for, at Kommissionen træffer beslutninger om ERI'er. Regionsudvalget mener, at der er tale om en enklere og kortere procedure, frem for at hver enkelt beslutning om ERI skulle træffes af Rådet. For at sikre fuld gennemsigtighed og legitimitet i beslutningstagningen foreslår udvalget, at Kommissionens evalueringskriterier præciseres, og at der nedsættes en forvaltningskomité, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, herunder eventuelt regionerne, de lokale og regionale myndigheder eller deres sammenslutninger, og hvis synspunkt spiller en afgørende rolle for Kommissionens beslutninger vedrørende ERI'er. Endvidere bør medlemsstaterne etablere passende samordningsmekanismer, som sikrer, at den holdning, som den enkelte medlemsstat repræsenterer i forvaltningskomitéen, afspejler dens regioners eller kommuners synspunkter;

21.

bifalder fjernelsen af administrative, retlige og skattemæssige hindringer for den foreslåede oprettelsesform for ERI, nemlig skattefritagelse og mere fleksible indkøbsprocedurer, hvilket efter Regionsudvalgets mening vil bidrage til at forenkle oprettelsen af de store forskningsinfrastrukturer og samtidig sikre en mere effektiv og resultatorienteret drift heraf.

22.

understreger regionernes og kommunernes betydning som drivfaktor bag fælles forskningsprogrammer, da de befinder sig tæt på og er fortrolige med de særlige lokale forhold, der gør sig gældende på det videnskabelige, teknologiske og erhvervsmæssige område, og dermed også med behovet for samarbejde på strategiske områder. Mange europæiske regioner deltager allerede i og leder med succes koordinerings- og samarbejdsinstrumenter på forskningsområdet, f.eks. ERA-NET. Regionsudvalget understreger, at det ikke kun er medlemsstaterne, men i særlig grad også de regionale myndigheder, der er drivkraften bag samarbejdsaftaler inden for rammerne af det fælles program;

23.

henviser til det nødvendige i at fastlægge koordineringsmekanismer, der kan bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalerne mellem de forskellige lokale og regionale myndigheder, og lade disse mekanismer indgå i forslaget;

24.

erkender, at der er et reelt behov for at nå frem til et program med disse karakteristika, men mener ikke, at gennemførelsen af programmet bør føre til en yderligere belastning af medlemsstaterne og regionerne, hvorfor programmet bør støttes af Kommissionen, ikke kun gennem dens formidlende rolle ved etablering af aftaler, men også gennem finansielle forpligtelser, herunder tilrådighedsstillelse af finansielle midler, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sætte skub i programmet og sikre tilfredsstillende resultater. Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen opretter sin egen fond, der skal understøtte dette initiativ.

25.

foreslår, at EU og medlemsstaterne inden lanceringen af nye programmer bør udforske samtlige muligheder for at opnå synergier mellem de tværnationale politikker og eksisterende samarbejdsinstrumenter og gennem passende mekanismer sikre, at de koordineringsprogrammer, der allerede er oprettet, herunder bl.a. ERA-NET, den åbne koordinationsmetode og de europæiske teknologiplatforme, udnyttes fuldt ud;

26.

anerkender det vigtige i at iværksætte initiativer, som bygger på samordning og samarbejde mellem de aktører, der repræsenter den europæiske forskning, udvikling og innovation med henblik på at opfylde Lissabon-strategiens mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i verden. Udvalget påpeger imidlertid, at en sådan samordning skal tage udgangspunkt i »bottom-up«-princippet og samtidig være i overensstemmelse med princippet om variabel geometri og subsidiaritetsprincippet. I den forbindelse bør regionernes frivillige deltagelse ses som et skridt i retning af at øge den variable geometri;

27.

er enigt med Kommissionen i nødvendigheden af i fællesskab at tage de udfordringer op, som går ud over de nationale grænser. I den forbindelse er det de regionale og lokale myndigheder, som har bedst kendskab til de problemer og svagheder, der skal tages op. Det er netop ved at sammenføre ressourcer, personer og viden, at mulighederne for at løse komplekse videnskabelige og tekniske problemer forbedres;

28.

opfordrer til, at prioriteringen af temaer under det fælles program fastlægges ved fælles overenskomst, under hensyntagen til det store antal regioner med relevante kompetencer og efter at have hørt forskermiljøet og samtlige interessenter inden for de enkelte områder;

29.

håber, at dette program i kraft af sin udformning og inspiration til forandring, indleder en pragmatisk, fleksibel og omfattende udvikling præget af regionale forskningsprioriteter.