9.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/46

—

bifalder Kommissionens initiativ til et europæisk år for kreativitet og innovation (2009). Gennemførelsen af Lissabon-målene, der skal gøre Europa til det mest innovative vidensamfund, bygger på Europas kreative potentiale;

—

understreger, at kultur, kreativitet og innovation er den væsentligste kilde til vækst, investeringer og nye arbejdspladser i de europæiske byer, regioner og lokalområder;

—

fremhæver specielt betydningen af såvel den tidlige indlæring inden skolestart samt grundskoleuddannelsen for udviklingen af grundlæggende kompetencer, dvs. viden, færdigheder og holdninger, der sætter mennesker i stand til at leve og arbejde i de moderne europæiske samfund samt tilegne sig ny viden;

—

understreger, at initiativet repræsenterer en fremragende mulighed for at knytte an til året for den interkulturelle dialog. Sammenhæng mellem temaerne for flere »europæiske år« støtter målet om, at disse aktiviteter skal resultere i resultater på mellemlangt og langt sigt;

—

noterer sig, at der ikke er afsat særskilte budgetmidler til gennemførelse af det europæiske år for kreativitet og innovation. Hvis kreativitet ses som en ressource til udvikling af de europæiske samfund, er det ikke passende kun at tale om uddannelse og kultur i denne sammenhæng. Det er en tværfaglig tankegang, der skaber nye, kreative løsninger.

Ordfører

:

Gerd Harms (DE/PSE), Befuldmægtiget repræsentant for delstaten Brandenburg vedrørende føderale og europæiske anliggender, statssekretær i statskancelliet

1.

bifalder Kommissionens initiativ til et europæisk år for kreativitet og innovation (2009). Kreativitet, der i Kommissionens forslag med rette defineres meget generelt som evnen til at finde nye løsninger på de mange forskellige områder, hvor mennesker er aktive, er en afgørende forudsætning for teknisk, kulturel og samfundsmæssig innovation. Gennemførelsen af Lissabon-målene, der skal gøre Europa til det mest innovative vidensamfund, bygger på Europas kreative potentiale;

2.

støtter Kommissionens analyse af de grundlæggende betingelser for udvikling af kreativitet og innovation. Udvalget fremhæver i den forbindelse betydningen af såvel den tidlige indlæring inden skolestart samt grundskoleuddannelsen for udviklingen af grundlæggende kompetencer, der defineres som viden, færdigheder og holdninger, der sætter mennesker i stand til at leve og arbejde samt tilegne sig ny viden i de moderne europæiske samfund;

3.

støtter Kommissionens opfattelse af, at undervisningen er vigtig for udviklingen af kreativiteten, og mener, at kreativitet ikke kun skal spille en rolle i førskoleundervisningen og i løbet af de første skoleår. Musiske fag bør prioriteres over hele skoleforløbet. Kreativitet må ikke reduceres til udelukkende at vedrøre de såkaldte »kreative fag«. Evnen til kreativ problemløsning og innovativ tænkning må indgå i alle formelle uddannelsesprocesser. Regionsudvalget fremhæver i den forbindelse særligt betydningen af flersprogethed;

4.

understreger samtidig, at det ud over støtten til eksperter på topniveau er nødvendigt at sikre en god almen og erhvervsmæssig uddannelse for regionernes borgere som grundlag for såvel individuel som samfundsmæssig velstand og regionernes innovationsevne;

5.

understreger, at kultur, kreativitet og innovation er den væsentligste kilde til vækst, investeringer og nye arbejdspladser i de europæiske byer, regioner og lokalområder. Udvikling af en regions kreative potentiale og evne til innovation er forudsætningen for succes i den europæiske og globale konkurrence. De regionale og lokale myndigheder har som regel et ansvar for tilrettelæggelsen af livslang læring, en aktiv arbejdsmarkedspolitik, udvikling af regionale innovationsstrategier og støtte til innovative og kreative erhvervsgrene;

6.

understreger på ny, at kommuner og regioner spiller en betydningsfuld rolle for udviklingen af innovative miljøer. I den forbindelse kan man nævne lokal innovationspolitik, teknologicentre, iværksættercentre, forskerparker og venturekapital;

7.

gør opmærksom på, at dette ikke kun gælder for de kreative erhverv og de videnskabeligt baserede moderne industrier. Tværtimod kræver de sociale og økonomiske udfordringer i moderne samfund, at der på alle niveauer søges efter kreative løsninger på sociale, miljømæssige og økonomiske problemer;

8.

bifalder i særlig grad, at Kommissionen i sit lovgivningsforslag udtrykkeligt nævner de regionale og lokale myndigheders rolle, idet det understreges, at

9.

deler denne opfattelse og arbejder for, at de lokale og regionale myndigheder deltager bredt i det europæiske år for kreativitet og innovation.

10.

støtter de mål, der er sat for det europæiske år for kreativitet og innovation (artikel 2). Det generelle udgangspunkt for disse mål gør det muligt at se udviklingen og anvendelsen af Europas kreative potentiale i et bredt perspektiv og ikke udelukkende ud fra kunstneriske og musiske synspunkter. I året for kreativitet og innovation ser Regionsudvalget nødvendigheden af at støtte og fremhæve særligt tværgående aktiviteter mellem centre for livslang læring, kulturens institutioner og aktører samt erhvervslivet, videnskaben og civilsamfundet. Det er også nødvendigt at fremme kreativ læring forstået som indlæring baseret på vidensøgning og vidensopbygning og ikke kun på imitation og udenadslære.

11.

understreger, at initiativet repræsenterer en fremragende mulighed for at knytte an til året for den interkulturelle dialog. Sammenhæng mellem temaerne for flere europæiske år støtter målet om, at disse aktiviteter skal resultere i resultater på mellemlangt og langt sigt. Aktiviteterne inden for rammerne af året for den interkulturelle dialog sigter mod et mere åbent, mere tolerant og mere fleksibelt europæisk samfund og er nært knyttet til kreativitet og innovation. Netop dialogen og mødet med andre kulturelle udtryksformer og strømninger kan stimulere kreativitet og en ny tilgang til egne udfordringer;

12.

noterer sig, at Kommissionen i sit forslag i høj grad kommer ind på de krav, som Europa-Parlamentet og Rådet har formuleret til nøglekompetencerne for livslang læring. Regionsudvalget henviser til sin udtalelse (1) om denne beslutning, der fremhæver de matematisk-naturvidenskabelige kompetencers særlige betydning. Samtidig fremhævede Regionsudvalget vigtigheden af at fremme kvinders deltagelse på disse områder gennem instrumenterne til livslang læring. De europæiske samfund vil i fremtiden være endnu mere afhængige af, at unge, særligt unge kvinder, vælger teknisk-videnskabelige samt ingeniøruddannelser og karriereforløb;

13.

konstaterer, at samarbejde mellem arbejdsliv, samfund og de videregående uddannelser er en vigtig forudsætning for innovation og vækst på lokalt og regionalt plan. Der er brug for en infrastruktur, som er inklusiv og ikke-diskriminerende, og som opmuntrer til aktivt medborgerskab og et fælles ansvar for den sociale samhørighed og en bæredygtig udvikling;

14.

er fortaler for bedre uddannelse og erhvervsuddannelse, som styrker Europas vigtigste kapital: dets unge. Der skal i uddannelsen lægges særlig vægt på teknologistudier for at fremme europæisk forskning, udvikling og innovation, men erhvervelse af en passende humanistisk dannelse og værdier skal også vies opmærksomhed. Det er især vigtigt, at uddannelsessystemet giver undervisningen i europæisk kultur og historie den fornødne plads;

15.

har gentagne gange fremhævet den særlige betydning, som tilfalder forskningsstøtte, uddannelse af unge videnskabsfolk, fremme af videnskabsfolks mobilitet og støtte til videnskabeligt samarbejde på europæisk niveau. Udviklingen af et forskningsvenligt klima, støtte til patenter og en effektiv beskyttelse af disse fremmer innovative processer i samfund og erhvervsliv;

16.

understreger nødvendigheden af standarder og ejendomsrettigheder til beskyttelse af intellektuel ejendom samt udviklingen af et europæisk charter for forvaltning af intellektuel ejendomsret;

17.

fremhæver i den forbindelse den væsentlige betydning af strukturfondene, herunder særligt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, når videnskabelige resultater skal omsættes til innovative produkter og procedurer;

18.

beklager, at initiativet først fremlægges nu. På grund af det korte tidsrum, som står til rådighed, bringes årets resultater i fare. Det er derfor særlig vigtigt, at Kommissionen nu gør sig store anstrengelser for at inddrage det størst mulige antal partnere i processen;

19.

fremhæver de audiovisuelle mediers særlige rolle i udviklingen af kreative miljøer. Sammenhængen mellem udvikling af talenter, fremragende uddannelsesinstitutioner og mediesektoren skaber succesrige økonomiske klynger i mange europæiske regioner. Inden for rammerne af året for kreativitet og innovation bør der i høj grad fokuseres på disse udviklingstendenser;

20.

beklager, at Kommissionens forslag ikke inddrager de mange muligheder i de europæiske mobilitetsprogrammer. Mobilitet i uddannelserne og erfaringsudveksling mellem Europas regioner kan i særlig grad bidrage til at frigøre unges kreative og innovative potentiale;

21.

beklager fortsat, at forslaget ikke indeholder tiltag til en evaluering af initiativets resultater, og at forslaget ikke skitserer forudsætningerne for, at målene kan nås;

22.

mener, at året for kreativitet og innovation kun kan blive en succes, hvis Kommissionen tager denne opgave seriøst og udnytter mulighederne i alle generaldirektorater. Derudover er der behov for stor støtte fra medlemsstater samt byer, regioner og lokale myndigheder. Regionsudvalget kræver derfor, at andre politiske områder, ud over det uddannelsespolitiske, inddrages aktivt i planlægningen af året;

23.

gør opmærksom på, at fremme af kreativitet og innovation udgør en fast bestanddel af mange regionale og lokale udviklingsstrategier. Ved gennemførelsen af det europæiske år for kreativitet og innovation bør der ikke gives indtryk af, at disse ressourcer udelukkende skal findes gennem Kommissionens initiativer. Netop i dette år skal vellykkede tiltag i kommuner, regioner og medlemsstater fremhæves, og udbredelsen af bedste praksis støttes. Alle Kommissionens initiativer skal tage hensyn til subsidiaritetsprincippet;

24.

henviser til det store erfaringsgrundlag, som de lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundets organisationer ligger inde med. Denne erfaring kommer eksempelvis til udtryk i forbindelse med kommunal- og regionalpolitiske tiltag og i løbet af de »Åbent hus«-arrangementer, som Regionsudvalget afholder. Disse erfaringer er et udtryk for den mangfoldige støtte til og udvikling af kreativitet og innovation, som er kendetegnende for vore europæiske kommuner og regioner;

25.

noterer sig, at der ikke er afsat særskilte budgetmidler til årets gennemførelse. Kommissionens forslag henviser i forbindelse med spørgsmålet om aktiviteternes finansiering udtrykkeligt kun til programmerne »Livslang læring 2007-2013« samt »Kultur 2007-2013«. Emnerne kreativitet og innovation rækker imidlertid langt ud over disse programmer. Særligt det videnskabelige område, samarbejdet mellem erhvervsliv og forskning, spørgsmål vedrørende den europæiske mobilitet, udvikling af landdistrikter samt socialpolitik bør foruden en række andre spørgsmål nævnes. Hvis kreativitet ses som en ressource til udvikling af de europæiske samfund, er det ikke passende kun at tale om uddannelse og kultur i denne sammenhæng. Det er en tværfaglig tankegang, der skaber nye, kreative løsninger;

26.

gør opmærksom på, at Kommissionen i sit forslag taler om »en nyfokusering af kommunikationsaktiviteter på det europæiske års temaer«. Denne nyfokusering beskrives ikke nærmere under foranstaltningerne. Regionsudvalget anser det for nødvendigt at koordinere disse tiltag mellem EU-niveauet, det nationale niveau, det regionale niveau og det lokale niveau;

27.

tilbyder Kommissionen sin støtte til og samarbejde om gennemførelsen af det europæiske år for kreativitet og innovation. Byer, regioner og lokale myndigheder er de naturlige partnere i forbindelse med disse aktiviteter og repræsenterer de steder, hvor der skabes et utal af kreative løsninger. Regionsudvalget forventer, at Kommissionen i fuldt omfang inddrager udvalget i aktiviteterne og informerer udførligt om alle tiltag på et tidligt tidspunkt i processen.