9.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/76

—

anmoder KommJissionen om at udarbejde et rammeprogram, som letter samarbejdet og sammenkoblingen mellem alle de involverede forvaltninger og om at fastlægge retningslinjer for oprettelse og sammenkobling af klynger, også på tværs af grænserne. Samarbejde mellem klynger er et lovende middel til at styrke EU's innovationsevne og tiltrække sig investorers og innovatørers opmærksomhed på verdensplan; derfor bør klyngeorganisationers grænseoverskridende samarbejde ikke kun finde sted i Europa, men i hele verden for at nå målet om »world level clusters«, klynger på globalt plan;

—

mener, at der bør være en samlet strategisk ramme, som integrerer de forskellige parters synspunkter, dvs. offentlige forvaltninger, universiteter, forskningscentre og virksomheder, og som muliggør koordinering af de tre processer, der består i at:

—

foreslår i denne forbindelse, at der som et første skridt hen imod udviklingen af denne strategiske ramme nedsættes en ekspertgruppe på højt niveau, som skal undersøge spørgsmålet og forelægge retningslinier for integration og harmonisering af kriterierne for Rådet og Kommissionen.

Ordfører

:

Antonio Gonzalez Terol (ES/PPE), Generaldirektør for Europæiske Anliggender, Madrid-regionen

1.

opfordrer det næste formandsland, Frankrig, til at fortsætte med at støtte rapporter, undersøgelser og politiske debatter om klynger og udforske nye initiativer, der kan indgå i den strategi for klyngepolitik, som Kommissionen er ved at forberede;

2.

definerer en klynge som en geografisk koncentration af specialiserede virksomheder inden for en erhvervssektor, som er gensidigt forbundne med specifikke leverandører og med andre virksomheder i indbyrdes relaterede erhvervssektorer, der konkurrerer, men også samarbejder. Denne sektor omfatter et stort antal brancher, en krydsbefrugtning af fagområder og virksomheder. Klyngerne har nået deres højeste udviklingstrin, når de er i stand til at udnytte potentialet i den gensidige afhængighed til at satse på supplerende erhvervsaktiviteter og dermed skabe synergier, der fremkalder en samlet sektorvækst, som alle deltagerne i klyngen får gavn af. Der tales således om »co-ompetition« (cooperation+competition) som en erhvervsstrategi, der er en mellemting mellem samarbejde og konkurrence. Den er karakteristisk for klynger og skaber en maksimal konkurrenceevne. Mellem medlemmerne af en klynge skal der herske gensidig tillid, og de skal have samme mål og prioriteter for at kunne opnå total koordination i flere forskellige sammenhænge på forskellige niveauer;

3.

erkender, at EU står svagt, hvad angår omsætning af idéer til nye produkter og tjenester, og at det er nødvendigt at vedtage nye offentlige politikker, som letter netværksdannelse mellem de forskellige sociale aktører, der er involveret i produktion, overførsel og anvendelse af viden. Det er nødvendigt at udvikle nye kontaktkanaler mellem offentlige myndigheder, universiteter, forskningscentre og virksomheder;

4.

mener, at det er nødvendigt at investere i forskning og udvikling, men at det ikke hidtil er sket i tilstrækkeligt omfang. Hvis man vil styrke innovationen i EU, må man samle kræfterne og dirigere investeringen i forskning hen imod strategiske områder;

5.

understreger, at en geografisk koncentration af virksomheder ikke i sig selv er nogen garanti for udvikling af klynger eller af netøkonomi, synergi og forbedring af konkurrenceevnen. En vis kritisk masse eller en tilstrækkelig produktionsmængde skal nås, før man kan tale om klynger. Der må også lægges vægt på kvalitative aspekter og på de ydre omstændigheder, især gensidig tillid og et solidt forhold mellem virksomhederne, hvis det skal lykkes at gennemføre fælles tiltag, der er bæredygtige;

6.

finder de statistiske data utilstrækkelige til at måle disse to aspekter (kritisk masse og kvalitet) og foreslår, at det europæiske observationscenter for klynger udarbejder en undersøgelse af, hvornår de nødvendige betingelser for at tage hensyn til disse aspekter og dermed for klyngedannelse er til stede; tilbyder sin hjælp på grundlag af sine erfaringer og sin nærhed til regionerne;

7.

er enig i, at klynger er vigtige drivkræfter og bannerførere for innovation, bidrager til konkurrenceevnen og til en bæredygtig udvikling af industri og tjenesteydelser og styrker regionernes økonomiske udvikling ved at skabe værdier og arbejdspladser; dermed bidrager de også til territorial samhørighed, der er blevet medtaget i Lissabon-traktaten som et af EU's mål;

8.

mener, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at offentlige myndigheder og private foretagender deltager i stimuleringen af klynger og hjælper dem med at holde sig i fortroppen af de sektorer, de tilhører;

9.

mener desuden, at den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at løse de problemer, som klyngeinitiativer står over for, ved at

10.

mener desuden, at det bør være den offentlige sektors rolle at skabe de nødvendige betingelser for udvikling af klynger, f.eks. ved at

Regionsudvalget understreger dog, at der er to vigtige fejltagelser, som de offentlige myndigheder skal undgå:

11.

bekræfter, at det er nødvendigt for klyngernes konkurrenceevne på verdensmarkedet, at de opbygger et stærkt netværk mellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder og konstant befinder sig i en innovationsproces, så de på ethvert tidspunkt kan drage fordel af nye synergier. Kun derved kan klyngens overlevelse sikres. Man må på forhånd gøre sig det klart, at høj ekspertise er et af klyngernes karakteristika, men at ikke alle klynger kan opnå det samme udviklingsniveau eller den samme internationale dimension. Ekspertisen på dette område skabes skridt for skridt over længere tid, via tildeling af specifikke finansielle ressourcer, god forvaltning og markedsorienterede strukturreformer, som sikrer den nødvendige mobilitet blandt de relevante faktorer (risikovillig kapital og forskere);

12.

mener, at oprettelse af »global value chains« (GVC) via klynger — på baggrund af den aktuelle globalisering af markederne — er afgørende for en bedre koordinering mellem virksomheder og for en forøgelse af den samlede konkurrenceevne. Innovation er et grundtræk i alle klynger, men det skal understreges, at klynger ikke kun udvikles i teknologiintensive sektorer, men også findes i sektorer på et teknologisk mellemniveau eller lavt niveau;

13.

påpeger, at klynger er særlig interessante for SMV'er, som deri finder et miljø, der fremmer deres kontakt med universiteter og store virksomheder, og som desuden giver dem adgang til internationale handelsnetværk;

14.

gør dog opmærksom på, at nogle lande og regioner af og til fokuserer for meget på SMV'erne og glemmer, at den lave tilstedeværelse af store virksomheder kan begrænse klyngernes økonomiske effekt.

15.

vurderer, at de relevante faktorers frie bevægelighed og de udviklede økonomiers høje omkostningsniveau taler til fordel for en virksomhedsudflytning, som skal imødegås ved at orientere produktionssystemerne i retning af aktiviteter, der giver større merværdi, især aktiviteter, der kræver mere forskning, udvikling og innovation;

16.

mener, at Lissabon-dagsordenen var et svar på globaliseringens nye udfordringer med dens mål om at udnytte EU's egne menneskelige ressourcer, skabe sammenhæng i innovationspolitikkerne, fastlægge en innovationsfremmende rammelovgivning, fremme innovative virksomheders etablering og vækst og forbedre grænsefladerne inden for innovationssystemet; opfyldelsen af disse målsætninger vil bane vejen for et samfund, der er åbent over for innovation og viden og dermed i stand til at konkurrere — om ikke på omkostninger så på merværdi;

17.

understreger, at regionerne for at forbedre deres konkurrenceevne bør styrke kapitalintensive sektorer med højt specialiseret arbejdskraft og med en markant innovativ karakter;

18.

minder om, at der i EU er et stort underskud i den private sektors investering i forskning og udvikling; mener derfor, at det ikke vil nytte noget at øge de offentlige udgifter til forskning og udvikling, medmindre virksomhederne selv forfølger disse mål og stiller sig i spidsen for de nødvendige initiativer. Det er dog vigtigt, at de offentlige udgifter til forskning og udvikling på nationalt niveau har et omfang, der sikrer slagkraft. Kun på denne måde kan disse midler gennem forskning og innovation nå ud på markedet. De offentlige investeringer i forskning og udvikling bør fungere som løftestang for den private sektors forskning, udvikling og innovation, så der sker en drastisk stigning i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteternes andel af de europæiske regioners BNP. Dette kræver en kombination af 4 hovedindsatsområder:

19.

glæder sig over den udvikling, Europa-Kommissionen har sat i gang gennem utallige programmer og net, som har bragt udformningen og definitionen af klynger et stort skridt videre og åbner mulighed for erfaringsudveksling;

20.

sætter ikke spørgsmålstegn ved Kommissionens støtte til udvikling af nye og bedre klynger på nationalt eller regionalt niveau, men mener, at der er et vist behov for information om identificering og udvikling af god praksis og for centre, der anviser instrumenter, som kan anvendes og konsulteres systematisk. Det bør være let for aktørerne at få adgang til disse værktøjer; bemærker i den forbindelse, at det har iværksat en studie om »Klynger og klyngepolitik — Vejledning for politiske beslutningstagere på regionalt og lokalt plan«;

21.

anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at udarbejde et rammeprogram, som letter samarbejdet og sammenkoblingen mellem alle de involverede forvaltninger; det skal fastlægge retningslinjer for oprettelse og sammenkobling af klynger og for grænseoverskridende samarbejde mellem klynger. Samarbejdet mellem klynger betragtes som et lovende middel til at styrke EU's innovationsevne og tiltrække sig investorers og innovatørers opmærksomhed på verdensplan; klyngeorganisationernes grænseoverskridende samarbejde bør på denne baggrund ikke begrænses til Europa, men foregå på verdensplan med det endemål at oprette »world level clusters«, dvs. klynger på globalt plan;

22.

mener, at samarbejde mellem klynger er af stor interesse for små og mellemstore virksomheder, da det letter den vitale adgang til information samt udveksling af teknisk knowhow; det giver desuden mulighed for at deles om forskningsinfrastrukturer og produktionsmidler;

23.

konstaterer den skævhed, der ligger i, at mange klynger er ivrige efter at udvikle deres egne virksomheder i deres egen region eller land, selvom der er enorme muligheder for at udveksle oplysninger og god praksis med andre klynger i nabolande;

24.

anmoder indtrængende Kommissionen om at fjerne alle barrierer for handel og investering i EU; gennemførelsen af det indre marked er afgørende for markedsåbning og konkurrence;

25.

påpeger, at de nuværende handelsbarrierer sammen med de forskellige lovgivninger, socialsikringssystemer, forvaltningssystemer og skatte- og afgiftssystemer kan være stærkt medvirkende til at indsnævre det tværnationale samarbejde. Desuden bidrager sprogbarrierer til at fastholde forvaltningen af klyngerne og gennemførelsen af deres mål inden for deres eget land og begrænse deres internationale forbindelser.

26.

anbefaler Kommissionen at undlade at opsplitte EU's indsats til fremme af klynger i så mange områder og mener, at fremme af klynger og støtte til samarbejde mellem klynger skal samles i ét enkelt indsatsområde;

27.

mener på baggrund af den stadig større rolle, Kommissionen giver de regionale myndigheder i forbindelse med fremme, koordinering og udnyttelse af klyngeinitiativerne, at Kommissionen bør give regionerne garanti for, at de forsknings- og innovationsinitiativer, den selv administrerer direkte (især 7. rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation), bliver mere synlige. Man bør være særlig opmærksom på at sikre en rimelig interaktion med de selvstændige kontorer, Kommissionen har oprettet inden for forskning og innovation, samt med det fælles teknologiinitiativ (JTI — Joint Technology Initiative);

28.

slår til lyd for integration og harmonisering af støttekriterier for klynger på EU-plan som et afgørende supplement til de samarbejdspolitikker, der findes på alle niveauer, således at der anlægges et helhedssyn på indsatsen i stedet for de delmål, der styrer de forskellige EU-initiativer for klynger, som i dag findes på mange områder (forskning og udvikling, tværregionalt samarbejde, overvågning af konkurrenter på teknologiområdet, støtte til finansiering af projekter osv.);

29.

understreger, at alle foranstaltninger, som fremmes på grundlag af dette helhedssyn, bør koncentreres om mål som vækst og konkurrenceevne og om prioriterede indsatsområder, der bør række videre end blot og bar erfarings- og informationsudveksling og også omfatte fællesprojekter og fælles tiltag, udveksling af personale og målgrupper mellem projekter, udvikling af EU-net og -institutioner osv.

På denne baggrund foreslår Regionsvalget: