(1)

Det nuværende regelsæt for elektronisk kommunikation udgøres af fem direktiver: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet) (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (8) (samlet benævnt »rammedirektivet og særdirektiverne«); Kommissionen skal jævnligt vurdere, hvordan disse direktiver fungerer, bl.a. for at afgøre, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling giver grund til ændringer.

(2)

I 2007 blev der gennemført en revision af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester))  (9) med det formål at sikre optimale konkurrencevilkår og retssikkerhed for informationsteknologier og medieindustrier og -tjenester i Den Europæiske Union samt respekt for den kulturelle og sproglige mangfoldighed. I den forbindelse udgør et fair og balanceret regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester et væsentligt fundament for hele den audiovisuelle sektor i EU.

(3)

I den forbindelse fremlagde Kommissionen sine første konklusioner i en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 29. juni 2006 om revurderingen af EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester. På grundlag af disse første konklusioner er der gennemført en offentlig høring, hvoraf det er fremgået, at det vigtigste problem at tage op er den omstændighed, at der stadig ikke er skabt et indre marked for elektronisk kommunikation. Det konstateres navnlig, at uensartet lovgivning og uoverensstemmelser mellem de nationale tilsynsmyndigheders aktiviteter sætter ikke blot sektorens konkurrenceevne på spil, men også de væsentlige fordele, som konkurrence på tværs af grænserne medfører for forbrugerne.

(4)

EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør derfor revideres, så vi kan få et fuldt fungerende indre marked for elektronisk kommunikation på plads ved at styrke fællesskabsordningen for regulering af operatører med en stærk markedsposition på de centrale markeder. ▐ Reformen omfatter også opstilling af en effektiv og samordnet strategi for frekvensforvaltning, der skal skabe et europæisk samarbejdsområde for information, samt skærpelse af bestemmelserne for brugere med handikap for at opnå et informationssamfund, der er åbent for alle.

(5)

Et hovedmål for EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er at skabe et bæredygtigt »økosystem« for elektronisk kommunikation, der er baseret på udbud og efterspørgsel, hvor udbuddet skabes gennem infrastruktur- og tjenestemarkeder med reel konkurrence, og efterspørgslen skabes gennem udvikling af informationssamfundet.

(6)

Et andet mål for EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er gradvis at mindske mængden af forhåndsregulerende sektorspecifikke bestemmelser, efterhånden som konkurrencen på markederne for elektronisk kommunikation udvikler sig og, i sidste instans, at lade den elektroniske kommunikation blive styret udelukkende gennem konkurrencelovgivningen. Da markederne for elektronisk kommunikation har udvist stærk konkurrencedynamik de seneste år, er det meget vigtigt, at forhåndsregulerede forpligtelser kun benyttes, hvor der ikke er effektiv og bæredygtig konkurrence. Det bør senest tre år efter gennemførelsen af dette direktiv undersøges, om forhåndsregulering fortsat er nødvendig.

(7)

For at sikre en forholdsmæssig og passende tilgang til de varierende konkurrencevilkår, bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne definere markeder på subnational basis og ophæve forpligtelser på markeder eller i geografiske områder, hvor der er en effektiv infrastrukturkonkurrence. Dette bør gælde selv om geografiske områder ikke er defineret som særskilte markeder.

(8)

Med henblik på at opfylde målene i Lissabondagsordenen er det nødvendigt at sikre passende incitamenter til investeringer i nye højhastighedsnet, der støtter innovationen i forbindelse med indholdsrige internettjenester og styrker Den Europæiske Unions internationale konkurrencedygtighed. Sådanne net har et enormt potentiale til at give forbrugerne og erhvervslivet i hele Den Europæiske Union fordele. Det er derfor afgørende at fremme bæredygtige investeringer i udviklingen af disse net, idet man fastholder konkurrencen og øger forbrugernes valgmuligheder gennem forudsigelighed og sammenhæng i reguleringen.

(9)

Kommissionen anerkendte i sin meddelelse »Bredbånd til hele EU« af 20. marts 2006 (10), at der i Den Europæiske Union er regionale uligheder med hensyn til adgangen til højhastighedsbredbåndstjenester. Trods den generelle stigning i antallet af bredbåndsforbindelser har bredbåndsadgang kun vundet begrænset udbredelse i en række regioner på grund af de høje omkostninger som følge af lav befolkningstæthed og en isoleret beliggenhed. De forretningsmæssige incitamenter til at investere i bredbånd i disse områder viser sig ofte utilstrækkelige. Teknologisk innovation nedbringer dog løbende installationsomkostningerne. For at sikre investeringer i nye teknologier i underudviklede regioner, bør reguleringen af elektronisk kommunikation være i overensstemmelse med andre politiske foranstaltninger, herunder statsstøttepolitikken, strukturfondene og de bredere industripolitiske målsætninger.

(10)

Investering i forskning og udvikling er af afgørende betydning for udviklingen af den næste generation af optiske fibernet og for en fleksibel og effektiv radioadgang, hvilket øger konkurrence og innovation i applikationer og tjenester til gavn for forbrugerne. Udfordringen består i at levere den næste generation af omfattende og samlede net- og tjenesteinfrastrukturer til elektronisk kommunikation, informationsteknologi og medier.

(11)

Den offentlige politik bør være med til at få markederne for elektronisk kommunikation til at fungere mere effektivt, idet der sigtes mod både udbuds- og efterspørgselssiden for at sætte gang i et positivt kredsløb, hvor udvikling af bedre indhold og tjenester følger af udbredelse af infrastrukturer og omvendt. Offentlig indgriben bør være rimelig, bør hverken forvride konkurrencen eller hindre private investeringer, bør øge incitamenterne til investering og bør formindske hindringer for adgang. I den henseende kan de offentlige myndigheder støtte lanceringen af fremtidssikret højkapacitetsinfrastruktur. I den forbindelse bør offentlig støtte tildeles gennem åbne, gennemskuelige og konkurrencedygtige procedurer, den bør ikke på forhånd være til fordel for en given teknologi, og den bør give lige adgang til infrastrukturer.

(12)

EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør ligeledes fremme forbrugerbeskyttelsen inden for sektoren elektronisk kommunikation, idet der skal sikres nøjagtig og omfattende information under anvendelse af alle midler med henblik herpå, ved at sikre gennemskuelighed, for så vidt angår afgifter og gebyrer, og ved at sikre høj standard i forbindelse af leveringen af tjenester. De bør også sikre fuld anerkendelse af forbrugerorganisationernes rolle i forbindelse med offentlige høringer og sikre, at de kompetente myndigheder får de nødvendige beføjelser til at hindre eventuel manipulation og til at gribe ind med den nødvendige effektivitet for at stoppe alle tilfælde af bedrageri.

(13)

Kommissionen bør for at sikre transparens og proportionalitet gennem effektive høringer tage hensyn til synspunkterne hos de nationale tilsynsmyndigheder og i erhvervslivet, når den vedtager foranstaltninger i henhold til dette direktiv. Kommissionen bør udsende detaljerede høringsdokumenter, som gør rede for de forskellige foranstaltninger, der påtænkes, og de berørte aktører bør have en rimelig frist til at svare. Efter høringen og efter at have taget stilling til svarene bør Kommissionen begrunde sin afgørelse i en erklæring, der bør omfatte en beskrivelse af, hvorledes der er taget hensyn til synspunkterne hos dem, der har svaret.

(14)

For at gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at opfylde de mål, der er opstillet i rammedirektivet og særdirektiverne, særlig om gennemgående interoperabilitet, bør anvendelsesområdet for rammedirektivet udvides til at omfatte radio- og teleterminaludstyr som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (11), såvel som forbrugerudstyr til digital-tv.

(15)

Uden at det berører direktiv 1999/5/EF, er det nødvendigt at fastlægge anvendelsen af visse aspekter af terminaludstyr vedrørende adgang for handicappede slutbrugere for at sikre interoperabilitet mellem terminaludstyr og elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(16)

Visse definitioner bør tydeliggøres eller ændres, så de afspejler den markedsmæssige og teknologiske udvikling, og så tvetydigheder, der er konstateret ved gennemførelsen af regelsættet, fjernes.

(17)

De nationale tilsynsmyndigheders og Kommissionens aktiviteter i forbindelse med EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bidrager til opfyldelsen af bredere offentlige politikmålsætninger på områderne kultur, beskæftigelse, miljø, social og regional samhørighed og by- og landsplanlægning.

(18)

Der vil stadig være forskel på de nationale markeder for elektronisk kommunikation i EU. Det er derfor afgørende vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Telekommunikation (»BERT«) har den nødvendige kompetence og viden til at opbygge et konkurrenceorienteret økosystem på markederne for elektronisk kommunikation og kommunikationstjenester i EU, samtidig med at man accepterer de nationale og regionale forskelle og overholder subsidiaritetsprincippet.

(19)

De nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed bør styrkes, så de kan anvende regelsættet med større gennemslagskraft, og så deres autoritet og forudsigeligheden i deres afgørelser øges. Til dette formål bør det udtrykkeligt fastsættes i national ret, at den nationale tilsynsmyndighed i udførelsen af sine opgaver er beskyttet mod indblanding udefra og politisk pres, der kan forhindre en uafhængig vurdering af de sager, den skal behandle. En sådan påvirkning udefra gør en instans, der medvirker i den nationale lovgivningsproces, uegnet til at fungere som tilsynsmyndighed under regelsættet. Derfor bør der på forhånd opstilles regler for, på hvilket grundlag ledelsen for en national tilsynsmyndighed kan afskediges, så enhver rimelig tvivl om tilsynsmyndighedens uafhængighed og upåvirkelighed over for eksterne faktorer fjernes. Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder har deres eget budget, der bl.a. sætter dem i stand til at ansætte tilstrækkeligt, kvalificeret personale. Af hensyn til åbenhed i forvaltningen bør budgettet hvert år offentliggøres.

(20)

Der har været store forskelle i den måde, hvorpå klageinstanserne har benyttet foreløbige forholdsregler til at suspendere de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser. For at skabe større ensartethed bør der indføres en fælles fremgangsmåde i overensstemmelse med Fællesskabets retspraksis. I betragtning af den betydning klagesager har for hvordan regelsættet som helhed fungerer, bør der indføres en ordning for indsamling af oplysninger om klagesager og beslutninger om suspension af de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser i alle medlemsstater samt for rapportering af disse oplysninger til Kommissionen.

(21)

For at de nationale tilsynsmyndigheder kan udføre deres opgaver effektivt, bør de oplysninger, som de skal indsamle, omfatte regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er knyttet til engrosmarkeder, hvor en operatør har en stærk markedsposition, og som derfor reguleres af den nationale tilsynsmyndighed; endvidere bør oplysningerne omfatte data, der sætter den nationale tilsynsmyndighed i stand til at vurdere de mulige følger af planlagte opgraderinger eller ændringer i nettopologien for udviklingen i konkurrencen eller for engrosprodukter, der stilles til rådighed for andre parter.

(22)

Den nationale høring, der skal iværksættes i henhold til rammedirektivets artikel 6, bør gennemføres før den fællesskabshøring, der er omhandlet i samme direktivs artikel 7, således at interesseparternes synspunkter kan afspejles i fællesskabshøringen. Derved undgår man også at skulle gennemføre endnu en fællesskabshøring i tilfælde, hvor den nationale høring fører til ændring af den planlagte foranstaltning.

(23)

De nationale tilsynsmyndigheders skønsbeføjelser må forliges med udviklingen af en ensartet reguleringspraksis og en konsekvent anvendelse af regelsættet, for at tilsynsmyndighederne kan medvirke effektivt til at udvikle og komplettere det indre marked. Tilsynsmyndighederne bør derfor støtte Kommissionens og markedsmyndighedens aktiviteter vedrørende det indre marked, og BERT bør være det eneste forum for samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder i udførelsen af deres opgaver i henhold til regelsættet.

(24)

Den fællesskabsordning, der gør det muligt for Kommissionen at kræve, at en national tilsynsmyndighed trækker planlagte foranstaltninger vedrørende markedsafgrænsning og udpegning af operatører med en stærk markedsposition tilbage, har bidraget væsentligt til en ensartet fremgangsmåde for udpegning af forhold, hvor der kan anvendes forhåndsregulering, og af de operatører, der skal være omfattet af en sådan regulering. Der er imidlertid ikke nogen tilsvarende ordning for de afhjælpende foranstaltninger. Kommissionens overvågning af markedet og særlig erfaringerne med proceduren i rammedirektivets artikel 7 har vist, at manglende ensartethed i de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af afhjælpende foranstaltninger under lignende markedsforhold underminerer det indre marked for elektronisk kommunikation, skaber ulige konkurrencevilkår for operatører i forskellige medlemsstater og forhindrer, at forbrugerne kan nyde godt af konkurrence og udbud af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at kræve, at en tilsynsmyndighed trækker et udkast til afhjælpende foranstaltninger tilbage. For at sikre, at regelsættet anvendes ensartet i hele Fællesskabet, bør Kommissionen rådføre sig med BERT , før den træffer sin afgørelse.

(25)

Det er vigtigt, at regelsættet gennemføres rettidigt. Når Kommissionen har truffet afgørelse om, at en national tilsynsmyndighed skal trække en planlagt foranstaltning tilbage, bør tilsynsmyndigheden forelægge en revideret foranstaltning for Kommissionen. Der bør fastsættes en frist for meddelelse af den reviderede foranstaltning til Kommissionen i henhold til rammedirektivets artikel 7, så markedsdeltagerne kan vide, hvor længe markedsanalysen varer, og så retssikkerheden øges.

(26)

For at undgå et retligt tomrum i en sektor, der er kendetegnet af en rivende udvikling, bør Kommissionen ligeledes, hvis vedtagelse af et revideret udkast til foranstaltninger stadig ville skabe hindringer for det indre marked eller være uforenelige med fællesskabsretten, efter at have hørt BERT kunne kræve, at den pågældende nationale tilsynsmyndighed indfører en bestemt afhjælpende foranstaltning inden for en fastsat frist.

(27)

I betragtning af de korte tidsfrister, der gælder ifølge ordningen for fællesskabshøring, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til forenkling af procedurerne for udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder, f.eks. hvor der er tale om stabile markeder eller mindre ændringer i tidligere anmeldte foranstaltninger, eller for at tillade en undtagelse fra kravet om anmeldelse for at strømline procedurerne i visse tilfælde.

(28)

I overensstemmelse med målene for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om handicappedes rettigheder bør regelsættet sikre, at alle brugere, herunder handicappede slutbrugere, ældre og brugere med særlige sociale behov, har nem adgang til tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris. Ifølge erklæring nr. 22, der er knyttet som bilag til slutakten til Amsterdam-traktaten, skal Fællesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 95 i traktaten tage hensyn til handicappedes behov.

(29)

Radiofrekvenser bør betragtes som en knap offentlig ressource, der både har stor offentlig værdi og stor markedsværdi. Det er i offentlighedens interesse, at frekvensressourcerne forvaltes så effektivt og virkningsfuldt som muligt set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv under hensyntagen til målene om kulturel forskellighed og mediepluralisme , og at hindringer for en effektiv udnyttelse gradvist fjernes.

(30)

Selv om frekvensforvaltningen forbliver under medlemsstaternes kompetence, kan alene samordning og i givet fald harmonisering på fællesskabsplan sikre, at frekvensbrugerne får fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked, og at EU's interesser forsvares effektivt på verdensplan.

(31)

Bestemmelserne om frekvensforvaltning i dette direktiv bør være forenelige med arbejdet i internationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med radiofrekvensforvaltning, såsom Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), for at sikre en effektiv forvaltning og harmonisering af frekvensanvendelsen i hele Fællesskabet og globalt.

(32)

Med henblik på at bidrage til opfyldelse af de mål, der er anført i artikel 8a i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) bør der afholdes et frekvenstopmøde i 2010 arrangeret af medlemsstaterne og med deltagelse af Europa-Parlamentet, Kommissionen og alle interessenter. Topmødet bør navnlig bidrage til at sikre større konsistens i EU's frekvenspolitik generelt, at skabe retningslinjer for overgangen fra analogt til digitalt jordbaseret fjernsyn og at frigøre frekvenser til nye elektroniske kommunikationstjenester, når overgangen til digital radio og tv har fundet sted.

(33)

Overgangen fra analogt til digitalt jordbaseret fjernsyn bør, som følge af den digitale teknologis forøgede transmissionseffektivitet, frigøre en mængde frekvenser — den såkaldte »digitale dividende« — i EU. Medlemsstaterne bør frigive deres digitale dividende så hurtigt som muligt, således at borgerne kan drage fordel af indførelsen af nye, innovative og konkurrencedygtige tjenester. Med henblik herpå bør alle nationale hindringer for effektiv tildeling eller gentildeling af den digitale dividende fjernes, og der bør tilstræbes en mere sammenhængende og integreret indfaldsvinkel for tildeling af den digitale dividende i Fællesskabet.

(34)

Radiofrekvenser bør forvaltes således, at skadelig interferens undgås. Det grundlæggende begreb skadelig interferens bør derfor defineres tydeligt under henvisning til eksisterende internationalt vedtagne frekvensplaner , så regulerende indgreb begrænses til, hvad der er nødvendigt for at forhindre en sådan interferens.

(35)

Den nuværende frekvensforvaltning og måden af fordele frekvenser på er generelt baseret på administrative beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for den teknologiske og økonomiske udvikling, særlig den hurtige udvikling inden for trådløs teknologi og den stigende efterspørgsel efter båndbredde. De urimelige forskelle mellem de nationale politikker medfører øgede omkostninger og tabte markedsmuligheder for frekvensbrugerne og forsinker innovationen, til skade for det indre marked, forbrugerne og økonomien som helhed. Desuden kan vilkårene for adgang til og brug af radiofrekvenser variere, alt efter hvilken type operatør der er tale om, til trods for at de elektroniske ydelser, der leveres af disse operatører i stigende grad overlapper hinanden; dette medfører spændinger mellem rettighedshaverne, skævheder i priserne på adgang til frekvenser og en mulig forvridning af det indre marked.

(36)

Landegrænserne får stadig mindre betydning for, hvordan frekvensressourcerne udnyttes bedst. En opsplittet forvaltning af adgang til frekvensrettigheder virker begrænsende for investeringer og innovation og forhindrer operatører og udstyrsfabrikanter i at høste stordriftsfordele; derved hæmmes udviklingen af et indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der anvender radiofrekvenser.

(37)

Fleksibilitet i frekvensforvaltningen og adgangen til frekvenser bør øges gennem teknologi- og tjenesteneutrale tilladelser, der lader frekvensbrugerne vælge de bedste teknologier og tjenester til udnyttelse af ▐ frekvensbånd , der er tilgængelige for elektroniske kommunikationstjenester, jf. de nationale planer over frekvenstildeling og ITU's radioreglement (║ »principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet«). Administrative beslutninger om brug af bestemte teknologier og tjenester bør altid finde anvendelse, når samfundsinteresser står på spil .

(38)

Begrænsninger i princippet om teknologineutralitet ▐ bør være passende og begrundet ud fra hensynet til at undgå skadelig interferens, f.eks. ved at stille krav om udstrålingsmasker og effektniveau, eller til at beskytte folkesundheden ved at begrænse befolkningens udsættelse for elektromagnetisk stråling, eller til at sikre en passende fælles brug af frekvenser, særlig hvor brugen kun er betinget af generelle tilladelser, eller ▐ for at respektere et almennyttigt mål i overensstemmelse med fællesskabsretten .

(39)

Frekvensbrugerne bør også kunne vælge frit, hvilke tjenester de vil tilbyde via frekvenserne, idet der dog skal tages hensyn til overgangsforanstaltninger i forbindelse med tidligere erhvervede rettigheder og bestemmelserne i de nationale frekvensplaner og ITU's radioreglement . Det bør være muligt at fravige princippet om tjenesteneutralitet, hvor der skal tilbydes en bestemt tjeneste for at tage hensyn til nationale politiske betragtninger eller opfylde klart afgrænsede almennyttige målsætninger som sikkerhed for menneskeliv, fremme af social, regional eller territorial samhørighed, ▐ effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og effektiv frekvensforvaltning . Disse mål bør omfatte fremme af nationale audiovisuelle politikker og mediepolitikker, kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme således som fastlagt i national lovgivning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Medmindre det er nødvendigt for at beskytte menneskeliv eller for at sikre, at disse mål nås , bør undtagelser ikke give en bestemt tjeneste eksklusiv brugsret, men i stedet give den pågældende tjeneste forrang, så andre tjenester eller teknologier så vidt muligt også kan anvende samme frekvensbånd. For at indehaveren af tilladelsen frit kan vælge den mest effektive måde til at formidle indholdet af tjenester, der leveres via radiofrekvenser, bør indholdet ikke reguleres i tilladelsen til brug af radiofrekvenser.

(40)

Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastlægge omfanget og arten af enhver undtagelse vedrørende fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed , nationale audiovisuelle politikker og mediepolitikker og mediepluralisme i overensstemmelse med national lovgivning.

(41)

Da tildeling af frekvenser til bestemte teknologier eller tjenester udgør en fravigelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet og begrænser friheden til at vælge, hvilken tjeneste der udbydes, og hvilken teknologi der anvendes, bør planer om en sådan tildeling være omgivet af åbenhed og forelægges for offentligheden til høring.

(42)

Af fleksibilitets- og effektivitetshensyn bør de nationale tilsynsmyndigheder inden for de bånd, der udpeges på et harmoniseret grundlag, også tillade frekvensbrugerne frit at overdrage eller udleje deres brugsrettigheder til tredjemand; det muliggør en markedsbaseret værdiansættelse af frekvenser. De nationale tilsynsmyndigheder bør, i betragtning af deres beføjelser til at sikre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, tage skridt til at sikre, at handel med frekvenser ikke medfører konkurrenceforvridning og uudnyttede frekvenser.

▐

(43)

Af hensyn til det indre marked kan det også være nødvendigt på fællesskabsplan at harmonisere udpegningen af omsættelige frekvensbånd, betingelserne for omsættelighed og overgang til omsættelige rettigheder inden for bestemte frekvensbånd, et minimumssæt af omsættelige rettigheder, krav for at sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med handel med frekvenser foreligger på centralt plan, og at oplysningerne er tilgængelige og pålidelige, samt krav for at værne om konkurrencen og forhindre hamstring af frekvenser. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af en sådan harmonisering. Disse gennemførelsesforanstaltninger bør tage behørigt hensyn til, om de individuelle rettigheder er tildelt på et forretningsmæssigt grundlag eller ej.

(44)

Indførelsen af teknologi- og tjenesteneutralitet samt handel i forbindelse med eksisterende brugsrettigheder til frekvenser kan gøre det nødvendigt at anvende overgangsbestemmelser, herunder foranstaltninger for at sikre loyal konkurrence, da den nye ordning kan medføre, at visse frekvensbrugere får ret til at konkurrere med frekvensbrugere, der har erhvervet deres rettigheder under tungere vilkår. Hvor der for at opfylde almennyttige målsætninger er tildelt rettigheder under fravigelse af de generelle regler eller ud fra andre kriterier end objektive, transparente, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende kriterier, bør situationen for indehaverne af sådanne rettigheder omvendt ikke forbedres på deres nye konkurrenters bekostning, ud over hvad der er nødvendigt for at nå de pågældende almennyttige målsætninger. Frekvenser, der er ikke længere er nødvendige for opfyldelsen af almennyttige målsætninger, bør inddrages og tildeles på ny i overensstemmelse med tilladelsesdirektivet.

(45)

For at styrke det indre marked og støtte udviklingen af grænseoverskridende tjenester, bør Kommissionen kunne høre BERT vedrørende nummerering. For at gøre det muligt for medlemsstaternes borgere, herunder rejsende og handicappede, at få forbindelse til bestemte tjenester ved hjælp af samme, letgenkendelige numre og til ensartede priser i alle medlemsstater, bør Kommissionens beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger desuden, om nødvendigt, omfatte de gældende takstprincipper eller -ordninger såvel som indførelsen af et fælles EU- opkaldsnummer, der sikrer brugervenlig adgang til disse tjenester .

(46)

Tilladelser til virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som giver virksomhederne adgang til offentlig eller privat ejendom, er en væsentlig faktor i etableringen af elektroniske net og nye netelementer. Unødvendig kompleksitet og forsinkelse i procedurerne for tildeling af rettigheder til at installere faciliteter kan derfor udgøre en betydelig hindring for udviklingen af konkurrence. Derfor bør tildelingen af rettigheder til at installere faciliteter til godkendte virksomheder forenkles. De nationale tilsynsmyndigheder bør være i stand til at koordinere erhvervelsen af rettigheder til at installere faciliteter og stille relevante oplysninger til rådighed på deres websteder.

(47)

Det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes beføjelser over for indehavere af rettigheder til at installere faciliteter for at sikre, at nye net etableres eller udbygges på en fair, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde og uafhængigt af enhver forpligtelse for en operatør med en stærk markedsposition til at give adgang til sit elektroniske kommunikationsnet. De nationale tilsynsmyndigheder bør, sag for sag, kunne stille krav om delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter som f.eks. kabelkanaler, master og antenner, adgang til bygninger samt en bedre koordinering af anlægsarbejder En bedre fælles udnyttelse af faciliteter kan styrke konkurrencen væsentligt og nedsætte de samlede økonomiske og miljømæssige omkostninger for virksomheder ved etablering af elektronisk kommunikationsinfrastruktur , især nye fiberbaserede accesnet. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne pålægge operatører med en stærk markedsposition at afgive et standardtilbud på adgang til deres kabelkanaler på en fair og ikke-diskriminerende måde.

(48)

Pålidelig og sikker formidling af oplysninger via elektroniske kommunikationsnet spiller en stadig mere central rolle i økonomien og samfundet som helhed. Systemernes kompleksitet, tekniske uheld og menneskelige fejl, ulykker og angreb kan alle have følger for den fysiske infrastruktur, der bruges til at formidle vigtige tjenester til borgerne i EU, herunder e-forvaltningstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor sikre, at de offentlige kommunikationsnets integritet og sikkerhed opretholdes. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed  (12) (ENISA) bør medvirke til at øge sikkerhedsniveauet inden for elektronisk kommunikation ved blandt andet at yde ekspertise og rådgivning samt fremme udveksling af bedste praksis. Både ENISA og de nationale tilsynsmyndigheder bør have de nødvendige midler til at varetage deres opgaver, herunder beføjelser til at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere sikkerhedsniveauet i net og tjenester, såvel som omfattende og pålidelige oplysninger om faktiske sikkerhedshændelser, der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester. En vellykket anvendelse af tilstrækkelige sikkerhedsforholdsregler er ikke en engangsforanstaltning, men en løbende proces af gennemførelse, revision og ajourføring; derfor bør udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forpligtes til at træffe forholdsregler for at beskytte deres nets og tjenesters integritet og sikkerhed i overensstemmelse med de vurderede risici, idet de anvender de mest avancerede tekniske midler.

(49)

Hvor der er behov for at fastlægge et fælles sæt sikkerhedskrav, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at opnå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på det indre marked. ENISA bør bidrage til at harmonisere relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger ved at yde ekspertrådgivning. De nationale tilsynsmyndigheder bør have beføjelse til at udstede bindende instrukser vedrørende de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til rammedirektivet. For at kunne varetage deres opgaver bør de have beføjelse til at efterforske tilfælde af manglende overholdelse og pålægge sanktioner i sådanne tilfælde.

(50)

Erfaringen med gennemførelsen af regelsættet tyder på, at det marked, hvortil en stærk markedsposition overføres, ikke er kilden til problemet, men derimod dets offer. Hvis en virksomhed har en stærk markedsposition på et marked, bør de nationale tilsynsmyndigheder derfor gribe ind ved kilden og ikke på tilstødende markeder, hvor virkningerne slår igennem.

(51)

I tilfælde af markeder, der er udpeget som transnationale, bør markedsanalyseproceduren forenkles og gøre mere effektiv ved, at Kommissionen får mulighed for, under hensyntagen til BERT's udtalelse, at udpege en eller flere virksomheder med en stærk markedsposition og pålægge en eller flere særlige forpligtelser, således at reguleringsspørgsmål af tværnational art kan behandles direkte på fællesskabsplan.

(52)

For at give markedsdeltagerne vished om retsgrundlaget er det nødvendigt at sætte en frist for markedsanalyserne. Det er vigtigt, at der gennemføres en markedsanalyse med jævne mellemrum og inden for en rimelig tidsramme. Tidsrammen bør afhænge af, om markedet tidligere har været genstand for en markedsanalyse og er blevet anmeldt i overensstemmelse med reglerne. Hvis en national tilsynsmyndighed ikke analyserer et marked inden for den fastsatte frist, kan det påvirke det indre marked negativt, og almindelige overtrædelsesprocedurer vil muligvis ikke medføre den ønskede virkning i rette tid. Kommissionen bør derfor kunne bede BERT bistå den pågældende nationale tilsynsmyndighed i dens opgaver og navnlig forelægge en udtalelse, der omfatter et udkast til foranstaltninger, en analyse af det pågældende marked og passende forpligtelser, som Kommissionen så kan pålægge.

(53)

På grund af den høje grad af teknologisk innovation og stærkt dynamiske markeder i sektoren for elektronisk kommunikation er det nødvendigt, at der hurtigt kan vedtages lovgivning på en koordineret og harmoniseret måde på fællesskabsplan, da erfaringen viser, at afvigelser mellem de nationale tilsynsmyndigheder i gennemførelsen af regelsættet kan skabe hindringer for udviklingen af det indre marked. Derfor bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger på områder som regulering af nye tjenester, nummer-, navne- og adresseanliggender, forbrugerspørgsmål, herunder elektroniske kommunikationstjenesters og udstyrs tilgængelighed for handicappede, og lovpligtig regnskabsaflæggelse.

(54)

En vigtig opgave for BERT er at afgive udtalelse i forbindelse med tvister mellem parter i forskellige medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor tage hensyn til BERT's udtalelse i sådanne sager.

(55)

Erfaringerne med gennemførelsen af regelsættet tyder på, at de gældende bestemmelser om, der giver de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge bøder, ikke har skabt et tilstrækkeligt incitament til at overholde reglerne. Tilstrækkelige håndhævelsesbeføjelser kan medvirke til en rettidig gennemførelse af regelsættet og dermed øge retssikkerheden, der er en vigtig drivkraft bag investering. Hele regelsættet er præget af mangel på effektive beføjelser i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Ved indførelsen af en ny bestemmelse i rammedirektivet om sanktioner over for brud på forpligtelser i henhold til rammedirektivet og særdirektiverne bør det derfor sikres, at der anvendes ensartede og sammenhængende principper for håndhævelse og sanktioner i hele regelsættet.

(56)

Der bør tilskyndes til både investeringer og konkurrence, således at forbrugernes valgmuligheder beskyttes.

(57)

Det gældende regelsæt omfatter en række bestemmelser, der skulle lette overgangen fra de gamle rammebestemmelser fra 1998 til det nye regelsæt fra 2002. Denne overgang er nu gennemført i alle medlemsstater, så de nævnte bestemmelser er overflødige og bør derfor ophæves.

(58)

Bilag I til rammedirektivet indeholdt en liste over de markeder, der skulle være omfattet af henstillingen om produkt- og tjenestemarkeder, hvor det kan være berettiget at indføre forhåndsregulering. Dette bilag bør udgå, da dets formål som grundlag for udarbejdelse af den første udgave af henstillingen (13), er opfyldt.

(59)

Bilag II til rammedirektivet indeholdt en liste over de kriterier, der skulle anvendes af de nationale tilsynsmyndigheder ved vurdering af kollektivt dominerende stilling i overensstemmelse med direktivets artikel 14, stk. 2, andet afsnit. Bilaget kan ║ være vildledende for nationale tilsynsmyndigheder, der gennemfører en markedsanalyse. Desuden afhænger begrebet kollektivt dominerende stilling også af Domstolens retspraksis. Bilag II bør derfor ændres.

(60)

Formålet med krav om funktionel adskillelse, hvorved en vertikalt integreret operatør forpligtes til at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenheder, er at sikre, at der leveres fuldt ligeværdige accesprodukter til alle operatører i detailleddet, herunder den vertikalt integrerede operatørs egne afdelinger. Funktionel adskillelse kan måske styrke konkurrencen på en række relevante markeder ved at reducere incitamentet til forskelsbehandling væsentligt og ved at gøre det lettere at kontrollere og håndhæve overholdelsen af krav om ikke-diskrimination. ▐ For at undgå forvridning af konkurrencen på det indre marked bør planer om funktionel adskillelse godkendes på forhånd af Kommissionen.

(61)

Gennemførelsen af funktionel adskillelse bør ikke hindre, at der kan eksistere passende koordineringsmekanismer, der sikrer, at moderselskabets økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder tilgodeses.

(62)

Den fortsatte integration af det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester nødvendiggør en bedre koordinering af brugen af forhåndsregulering i EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(63)

Hvis en vertikalt integreret virksomhed vælger at afhænde sit accesnet eller en væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer, eller oprette en særskilt forretningsenhed til at stå for accesprodukter, bør den nationale tilsynsmyndighed vurdere konsekvenserne af den planlagte transaktion for alle eksisterende forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede operatør, for at sikre, at eventuelle nye ordninger er i overensstemmelse med direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet). Den pågældende tilsynsmyndighed bør gennemføre en ny analyse af de markeder, hvor den udskilte forretningsenhed driver virksomhed, og indføre, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser i overensstemmelse hermed. Til dette formål bør den nationale tilsynsmyndighed kunne anmode virksomheden om oplysninger.

(64)

Det kan under visse omstændigheder være hensigtsmæssigt, at en national tilsynsmyndighed indfører forpligtelser for operatører, der ikke har en stærk markedsposition, for at nå mål som gennemgående konnektivitet og interoperabilitet mellem tjenester eller for at fremme effektivitet, bæredygtig konkurrence og sikre maksimal fordel for slutbrugerne , men det er nødvendigt at sikre, at sådanne forpligtelser pålægges i overensstemmelse med regelsættet og navnlig dets anmeldelsesprocedurer.

(65)

Kommissionen har beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at tilpasse de vilkår for adgang til digital-tv- og —radiotjenester, der er opstillet i bilag I, til den markedsmæssige og teknologiske udvikling. Det samme gælder den minimumsliste over vilkår i bilag II, der skal offentliggøres for at opfylde kravet om åbenhed.

(66)

Kommissionen bør fremsende et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse af de harmoniseringsforanstaltninger til gennemførelse af Fællesskabets politik for elektronisk kommunikation, som rækker ud over tekniske gennemførelsesforanstaltninger.

(67)

Hvis markedsdeltagerne får lettere adgang til radiofrekvensressourcer, vil det bidrage til at fjerne hindringerne for markedsadgang, Desuden medvirker teknologiske fremskridt til at nedsætte risikoen for skadelig interferens i visse frekvensbånd, og dermed begrænses behovet for at tildele individuelle brugsrettigheder. Vilkårene for brug af frekvenser til udbud af elektroniske kommunikationstjenester bør derfor normalt fastlægges i generelle tilladelser, medmindre det i betragtning af frekvensernes anvendelse er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder for at beskytte mod skadelig interferens eller opfylde en særlig almennyttig målsætning. Beslutninger om behovet for at tildele individuelle rettigheder bør træffes i åbenhed og være afpasset efter formålet.

(68)

Indførelsen af kravet om teknologi- og tjenesteneutralitet i afgørelser om tildeling og allokering af frekvenser bør sammen med den udvidede mulighed for at overdrage rettigheder mellem virksomheder øge friheden og midlerne til at levere elektroniske kommunikationstjenester og audiovisuelle medietjenester til offentligheden, og derved også gøre det lettere at opfylde almennyttige målsætninger. Imidlertid kan visse almennyttige forpligtelser, der pålægges radio-/tv-selskaber vedrørende levering af audiovisuelle medietjenester, kræve anvendelse af særlige kriterier for tildeling af frekvenser , hvis det er vigtigt for at opfylde en særlig almennyttig målsætning, der er fastlagt i national lovgivning. De procedurer, der er forbundet med at forfølge almennyttige målsætninger, bør under alle omstændigheder være transparente, objektive, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende.

(69)

Enhver fritagelse eller delvis fritagelse fra forpligtelsen til at betale ▐ afgifter eller gebyrer, der er fastsat for brug af radiofrekvenser , bør være objektiv og transparent og være baseret på andre forpligtelser af almen interesse i den nationale lovgivning .

(70)

Da individuelle brugsrettigheder begrænser den frie adgang til radiofrekvenser, bør gyldigheden af sådanne rettigheder, der ikke er omsættelige, være tidsbegrænset. Hvor brugsrettighederne giver mulighed for at forlænge gyldighedsperioden, bør medlemsstaterne først gennemføre en ny vurdering, herunder en offentlig høring, hvor udviklingen på markedet, i dækningen og på det teknologiske område tages i betragtning. I betragtning af knapheden på frekvenser bør individuelle rettigheder, der tildeles virksomheder, jævnligt tages op til fornyet overvejelse. Når medlemsstaterne gennemfører denne nyvurdering, bør de afveje rettighedshavernes interesser mod nødvendigheden af at fremme indførelsen af handel med frekvenser og en mere fleksibel udnyttelse af frekvensressourcerne ved at indføre generelle tilladelser, hvor det er muligt.

(71)

De nationale tilsynsmyndigheder bør have beføjelse til at sikre en effektiv udnyttelse af frekvens- og nummerressourcerne og i tilfælde, hvor frekvenser og numre forbliver uudnyttede, tage skridt til at forhindre konkurrenceforvridende hamstring, der kan bremse ny tilgang til markedet.

(72)

Tiltag for at fjerne retlige og administrative hindringer for en generel tilladelse eller brugsret til frekvenser eller numre, der har betydning på europæisk plan, bør tilgodese udviklingen af teknologi og tjenester og bidrage til øget konkurrence. De tekniske vilkår for adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser samordnes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)  (14), men af hensyn til målene for det indre marked kan det også være nødvendigt at samordne eller harmonisere de udvælgelsesprocedurer og vilkår, der gælder for rettigheder og tilladelser inden for visse frekvensbånd, for brugsrettigheder til numre og for generelle tilladelser. Dette gælder især for elektroniske kommunikationstjenester, der i sagens natur kan være grænseoverskridende og brede sig over hele det indre marked, såsom satellittjenester, hvis udvikling hæmmes af uoverensstemmelser i frekvenstildelingen mellem medlemsstaterne og mellem EU og tredjelande under hensyntagen til beslutninger truffet af ITU og CEPT . Kommissionen bør derfor være i stand til, med bistand fra Kommunikationsudvalget og under nøje iagttagelse af BERT's udtalelse, at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger for at nå sådanne mål. Således bør Kommissionen kunne kræve, at medlemsstaterne stiller brugsrettigheder til frekvenser og/eller numre til rådighed over hele deres område og om nødvendigt tilbagekalder eksisterende nationale brugsrettigheder. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne ikke gennem nationale procedurer tildele nye brugsrettigheder inden for de pågældende frekvensbånd eller nummerserier.

(73)

Den teknologiske og markedsmæssige udvikling har gjort det muligt at indføre elektroniske kommunikationstjenester, der strækker sig over de geografiske grænser mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16 i tilladelsesdirektivet har Kommissionen vurderet, hvordan de nationale tilladelsessystemer fungerer, og hvordan udbuddet af grænseoverskridende tjenester i Fællesskabet udvikler sig. Bestemmelserne i artikel 8 i tilladelsesdirektivet om harmoniseret tildeling af radiofrekvenser har vist sig ikke at opfylde målet om at tilgodese behovene hos virksomheder, der vil udbyde tjenester på tværs af grænserne i Fællesskabet, og bør derfor ændres.

(74)

Udstedelse af tilladelser og tilsyn med overholdelsen af brugsvilkårene bør fortsat være de enkelte medlemsstaters ansvar, men medlemsstaterne bør afholde sig fra at opstille yderligere vilkår, kriterier eller procedurer, som kan begrænse, ændre eller forsinke en korrekt gennemførelse af en harmoniseret eller koordineret udvælgelses- eller tilladelsesprocedure. Sådanne koordinerings- og harmoniseringsforanstaltninger kan, hvor det er berettiget for at lette gennemførelsen, indeholde midlertidige undtagelser eller, for så vidt angår frekvenser, midlertidige ordninger for fælles brug af frekvenser, der fritager en medlemsstat fra at anvende disse foranstaltninger, forudsat at dette ikke medfører urimelige forskelle i konkurrence- eller retsvilkårene mellem medlemsstaterne.

(75)

De nationale tilsynsmyndigheder bør være i stand til effektivt at overvåge og sikre, at vilkårene for den generelle tilladelse eller brugsrettighederne overholdes, og bør bl.a. have beføjelser til at pålægge effektive økonomiske og/eller administrative sanktioner i tilfælde af brud på disse vilkår.

(76)

De vilkår, der kan knyttes til tilladelser, bør omfatte særlig betingelser vedrørende tilgængelighed for handicappede og offentlige myndigheders og alarmtjenesters behov for at kommunikere indbyrdes og med offentligheden før, under og efter en større katastrofe. I betragtning af hvor vigtig en rolle teknisk innovation spiller, bør medlemsstaterne også kunne udstede tilladelser til brug af radiofrekvenser til forsøgsformål, med særlige begrænsninger og betingelser, der er begrundet i, at rettighederne kun gælder et forsøg.

(77)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger (15) har vist sig som et virkningsfuldt redskab i den indledende fase af åbningen af markedet. Ifølge rammedirektivet skal Kommissionen overvåge overgangen fra rammebestemmelserne fra 1998 til regelsættet fra 2002 og, når tiden er inde, stille forslag om ophævelse af forordningen. I henhold til 2002-regelsættet har de nationale tilsynsmyndigheder pligt til at analysere markedet for engrossalg af ubundtet adgang til trådbaserede net og delkredsløb med henblik på levering af bredbånds- og taletjenester, som afgrænset i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Da alle medlemsstater har analyseret dette marked mindst én gang, og der er indført passende forpligtelser på grundlag af 2002-regelsættet, er forordning (EF) nr. 2887/2000 blevet overflødig og bør derfor ophæves.

(78)

De foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af rammedirektivet, adgangsdirektivet og tilladelsesdirektivet, bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (16).

(79)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anmeldte udkast til foranstaltninger i henhold til artikel 7 i rammedirektivet, harmonisering i frekvens- og nummeranliggender samt i spørgsmål vedrørende net- og tjenestesikkerhed, udpegning af transnationale markeder, gennemførelse af standarder og harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i regelsættet. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til tilpasning af bilag I og II til adgangsdirektivet til den markedsmæssige og teknologiske udvikling samt til harmonisering af regler, procedurer og vilkår for udstedelse af tilladelser til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i disse direktiver ved at supplere dem med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. I betragtning af at anvendelsen af forskriftsproceduren med kontrol inden for de normale frister i visse undtagelsestilfælde vil kunne forhindre rettidig vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen handle hurtigt for at sikre rettidig vedtagelse af disse foranstaltninger —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Dette direktiv fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og tjenester samt visse aspekter af terminaludstyr for at lette adgangen for handicappede brugere og tilskynde til, at mindre gunstigt stillede brugere benytter elektronisk kommunikation . Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at rammebestemmelserne anvendes ensartet i hele EF.«

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

Artikel 3, stk. 3 affattes således:

»3.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder udøver deres beføjelser uafhængigt , i åbenhed og rettidigt . De nationale tilsynsmyndigheder må hverken søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med den daglige udførelse af de opgaver, de er pålagt i henhold til den nationale lovgivning, der gennemfører fællesskabslovgivningen. Kun klageinstanser, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 4, og nationale domstole har beføjelse til at suspendere eller omstøde afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder.

Medlemsstaterne sikrer, at lederen af en national tilsynsmyndighed eller dennes stedfortræder kun kan afskediges, hvis vedkommende ikke længere opfylder de betingelser for at udøve sit hverv, der på forhånd er fastlagt i den nationale lovgivning, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse. Afgørelsen om at afskedige lederen af en national tilsynsmyndighed skal indeholde en begrundelse, og den skal offentliggøres på tidspunktet for afskedigelsen.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, de pålægges, og at de deres eget årlige budget. Budgetterne offentliggøres.

3a.     Medlemsstaterne sikrer, at Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Telekommunikations (»BERT«) mål med hensyn til at fremme en bedre koordinering og sammenhæng på tilsynsområdet støttes aktivt af de nationale tilsynsmyndigheder.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, de pålægges, således at de aktivt kan deltage i og bidrage til BERT. De nationale tilsynsmyndigheder skal have særskilte årsbudgetter, og budgetterne skal offentliggøres.

3b.     Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til de fælles udtalelser fra BERT, når de vedtager deres egne beslutninger for deres hjemmemarkeder. «

4)

Artikel 4 ændres således:

5)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, giver de nationale tilsynsmyndigheder alle de oplysninger, herunder økonomiske, som disse myndigheder har behov for, for at kunne påse, at bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne samt afgørelser truffet i henhold hertil overholdes. ▐ Virksomhederne afgiver oplysningerne, så snart de anmodes herom, og under overholdelse af de frister og i den detaljeringsgrad, som den nationale tilsynsmyndighed kræver. De af den nationale tilsynsmyndighed krævede oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver. Den nationale tilsynsmyndighed skal begrunde sin anmodning om oplysninger og overholde fællesskabsretten og national lovgivning om forretningshemmeligheder .«

6)

Artikel 6 og 7 affattes således:

»Artikel 6

Høring og åbenhed i forvaltningen

Medlemsstaterne sikrer med undtagelse af spørgsmål, der er omfattet af artikel 7, stk. 10, 20 eller 21, og medmindre andet gælder ifølge de gennemførelsesbestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 9c, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de i medfør af dette direktiv eller af særdirektiverne agter at træffe foranstaltninger ▐, eller når de agter at indføre begrænsninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3 og 4, med væsentlige virkninger for det relevante marked, giver de interesserede parter lejlighed til inden for en rimelig frist at fremsætte bemærkninger til udkastet til foranstaltninger.

De nationale tilsynsmyndigheder offentliggør deres nationale høringsprocedurer.

Medlemsstaterne sikrer, at der etableres et enkelt informationssted, hvor der er adgang til alle igangværende høringer.

Resultaterne af høringsproceduren skal gøres offentligt tilgængelige af de pågældende nationale tilsynsmyndigheder, medmindre de er fortrolige i henhold til fællesskabsretten og den nationale lovgivning om fortrolig behandling af forretningsoplysninger. I tilfælde af uberettiget formidling af fortrolige oplysninger sikrer de nationale tilsynsmyndigheder, at der efter anmodning fra de berørte virksomheder hurtigst muligt træffes passende foranstaltninger.

Artikel 7

Konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation

1.   De nationale tilsynsmyndigheder tager under udførelsen af deres opgaver i medfør af dette direktiv og særdirektiverne størst muligt hensyn til målene i artikel 8, herunder i det omfang de vedrører det indre markeds funktion.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder bidrager til udviklingen af det indre marked ved at arbejde sammen med Kommissionen og BERT på transparent vis for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og særdirektiverne i alle medlemsstaterne. De arbejder navnlig sammen med Kommissionen og BERT om at finde ud af, hvilke typer af instrumenter og midler der er de bedst egnede til at håndtere bestemte typer af situationer på markedet.

3.   Når den høring, der er omhandlet i artikel 6, er afsluttet, og medmindre andet gælder ifølge gennemførelsesbestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 7b, skal en national tilsynsmyndighed, der agter at træffe en foranstaltning, som:

under iagttagelse af artikel 5, stk. 3, samtidig stille udkastet til foranstaltning samt begrundelsen herfor til rådighed for Kommissionen, BERT og de nationale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og underrette Kommissionen , BERT og de andre nationale tilsynsmyndigheder herom. De nationale tilsynsmyndigheder , BERT og Kommissionen kan kun fremsætte bemærkninger til den pågældende nationale tilsynsmyndighed inden for en måned. Fristen på én måned kan ikke forlænges.

4.   Hvis den i stk. 3 omhandlede foranstaltning sigter på:

▐

og vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, samt hvis Kommissionen har meddelt den nationale tilsynsmyndighed, at den betragter udkastet til foranstaltning som en hindring for det indre marked eller nærer alvorlig tvivl om dets forenelighed med fællesskabsretten og mere specifikt med målene i artikel 8, kan foranstaltningen først vedtages efter en yderligere frist på to måneder. Denne frist kan ikke forlænges.

5.   Inden for den tomånedersfrist, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen træffe en afgørelse med krav om, at den nationale tilsynsmyndighed trækker udkastet tilbage. Før Kommissionen træffer en afgørelse, tager den nøje hensyn til den udtalelse, som BERT forelægger i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af … [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (BERT)] (18). Afgørelsen skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra Kommissionen om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages, sammen med konkrete forslag til ændring af udkastet til foranstaltning.

6.   Inden for tre måneder efter, at Kommissionen i henhold til stk. 5 har truffet en afgørelse med krav om, at den nationale tilsynsmyndighed trækker et udkast til foranstaltninger tilbage, skal den nationale tilsynsmyndighed ændre udkastet eller trække det tilbage. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ændrer udkastet, skal den gennemføre en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 6, og stille det ændrede udkast til rådighed for Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3.

7.   Den pågældende nationale tilsynsmyndighed tager nøje hensyn til bemærkningerne fra andre nationale tilsynsmyndigheder , BERT og Kommissionen, og kan, når bortses fra de i stk. 4 omhandlede tilfælde, vedtage det således ændrede udkast til foranstaltning og skal i så fald fremsende det til Kommissionen. Andre nationale organer, der varetager opgaver i henhold til dette direktiv eller særdirektiverne, tager også nøje hensyn til Kommissionens bemærkninger.

▐

8.   Hvor en national tilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder mener, at der er et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte brugernes interesser, kan den som en fravigelse af proceduren i stk. 3 og 4 med det samme vedtage forholdsmæssige foranstaltninger af midlertidig karakter. Den fremsender straks de vedtagne foranstaltninger til Kommissionen og de andre nationale tilsynsmyndigheder og BERT med en udførlig begrundelse. En beslutning truffet af den nationale tilsynsmyndighed om at gøre sådanne foranstaltninger permanente eller forlænge deres gyldighedsperiode er omfattet af stk. 3 og 4.

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 7a

Procedure for ensartet anvendelse af afhjælpende foranstaltninger

1.     Hvis en national tilsynsmyndighed agter at træffe en foranstaltning med henblik på at indføre, ændre eller ophæve en forpligtelse pålagt en operatør i medfør af artikel 16 sammenholdt med artikel 5 og 9 til 13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), har Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder i de øvrige medlemsstater en måned fra datoen for anmeldelsen af den foreslåede foranstaltning til at fremsætte bemærkninger til den pågældende nationale tilsynsmyndighed.

2.     Hvis den foreslåede foranstaltning vedrører indførsel, ændring eller ophævelse af en forpligtelse, der ikke er fastlagt i artikel 13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), kan Kommissionen inden for samme tidsrum underrette den pågældende nationale tilsynsmyndighed og BERT om årsagerne til, at den mener, at den foreslåede foranstaltning skaber hindringer for det indre marked, eller at den er alvorligt i tvivl om foranstaltningens forenelighed med fællesskabsretten. I tilfælde heraf vedtages den foreslåede foranstaltning ikke før yderligere to måneder efter Kommissionens underretning.

Udebliver en sådan underretning, kan den pågældende nationale tilsynsmyndighed vedtage den foreslåede foranstaltning under størst muligt hensyn til eventuelle bemærkninger fremsat af Kommissionen eller andre nationale tilsynsmyndigheder.

3.     Inden for den periode på to måneder, der henvises til i stk. 2, arbejder Kommissionen, BERT og den pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning i lyset af målene i artikel 8 og under behørigt hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet reguleringspraksis.

Inden for den samme periode på to måneder fremsætter BERT efter vedtagelse med absolut flertal en udtalelse, der bekræfter hensigtsmæssigheden og effektiviteten af den foreslåede foranstaltning eller angiver, at den foreslåede foranstaltning bør ændres, og fremsætter samtidig konkrete forslag i den henseende. Denne udtalelse skal være begrundet og skal offentliggøres.

Hvis BERT har bekræftet, at den foreslåede foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv, kan den berørte nationale tilsynsmyndighed vedtage den under størst muligt hensyntagen til Kommissionens og BERTS bemærkninger. Den nationale tilsynsmyndighed skal offentliggøre, hvorledes den har taget hensyn til disse bemærkninger.

Hvis BERT har tilkendegivet, at den foreslåede foranstaltning bør ændres, kan Kommissionen under størst muligt hensyntagen til BERTS udtalelse vedtage en beslutning, der pålægger den pågældende nationale tilsynsmyndighed at ændre den foreslåede foranstaltning og indeholder en begrundelse herfor og konkrete forslag med henblik herpå.

4.     Hvis den foreslåede foranstaltning vedrører indførsel, ændring eller ophævelse af en forpligtelse, der er fastlagt i artikel 13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), må den foreslåede foranstaltning ikke vedtages før yderligere to måneder efter udløbet af den periode, der henvises til i stk. 1.

Inden for den periode på to måneder, der er nævnt i første afsnit, arbejder Kommissionen, BERT og den pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen med det formål at fastlægge om den foreslåede foranstaltning er i overensstemmelse med artikel 13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og, navnlig, om det er den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning. I den forbindelse tages der behørigt hensyn til markedsdeltagernes synspunkter og til behovet for at sikre udviklingen af en ensartet reguleringspraksis. På begrundet anmodning af BERT eller Kommissionen forlænges perioden på to måneder med op til yderligere to måneder.

Inden for den maksimumperiode, der er fastsat i andet afsnit vedtager BERT med absolut flertal en beslutning, der bekræfter, at den foreslåede foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv, eller tilkendegiver, at den foreslåede foranstaltning ikke bør vedtages. Denne udtalelse skal være begrundet og skal offentliggøres.

Kun såfremt Kommissionen og BERT har bekræftet den foreslåede foranstaltnings hensigtsmæssighed og effektivitet, kan den pågældende nationale tilsynsmyndighed vedtage den foreslåede foranstaltning under størst muligt hensyn til eventuelle anbefalinger fra Kommissionen og BERT. Den nationale tilsynsmyndighed skal offentliggøre, hvorledes den har taget hensyn til disse anbefalinger.

5.     Inden for tre måneder fra Kommissionens vedtagelse, jf. stk. 3, fjerde afsnit, af en begrundet beslutning i denne artikel, der pålægger den pågældende nationale tilsynsmyndighed at ændre den foreslåede foranstaltning, ændrer den nationale tilsynsmyndighed den foreslåede foranstaltning eller trækker den tilbage. Hvis den foreslåede foranstaltning skal ændres, afholder den nationale tilsynsmyndighed en offentlig høring i henhold til hørings- og transparensproceduren i artikel 6, og anmelder på ny den ændrede foreslåede foranstaltning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7.

6.     Den nationale tilsynsmyndighed kan trække den foreslåede foranstaltning tilbage på et hvilket som helst trin i proceduren.

Artikel 7b

Gennemførelsesbestemmelser

▐ Kommissionen kan under størst mulig hensyntagen til BERT's udtalelse fastlægge anbefalinger og/eller retningslinjer til artikel 7 om, hvilken form og hvilket indhold de oplysninger, der skal stilles til rådighed i henhold til artikel 7, stk. 3, skal have, hvor detaljerede oplysningerne skal være, under hvilke omstændigheder det ikke er nødvendigt at stille oplysninger til rådighed, samt om hvordan tidsfristerne fastsættes.

ޮ

8)

Artikel 8 ændres således:

9)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8a

Frekvenspolitikudvalget

1.     Der oprettes hermed et frekvenspolitikudvalg (Frekvenspolitikudvalget) for at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i stk. 1, 3 og 5.

Frekvenspolitikudvalget rådgiver Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i spørgsmål vedrørende radiofrekvenser.

Frekvenspolitikudvalget sammensættes af repræsentanter på højt plan fra de kompetente nationale myndigheder for radiofrekvenser i hver enkelt medlemsstat. Hver medlemsstat har én stemme, mens Kommissionen ikke har stemmeret.

2.     Efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, eller på eget initiativ, vedtager Frekvenspolitikudvalget udtalelser med absolut flertal.

3.     RSPC forelægger en årlig aktivitetsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 8b

Strategisk planlægning og koordinering af radiofrekvenspolitikkerne i Den Europæiske Union

1.     Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen om den strategiske planlægning, koordinering og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i Den Europæiske Union. De tager bl.a. i forbindelse med EU's politikker hensyn til økonomiske, sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og tekniske aspekter samt til aspekter som offentlighedens interesser og ytringsfrihed samt til interesserne hos brugerne af radiofrekvenserne med henblik på at optimere anvendelsen af radiofrekvenserne og undgå skadelig interferens.

2.     Politiske aktiviteter i Den Europæiske Union vedrørende radiofrekvenser berører ikke:

3.     Medlemsstaterne sikrer koordineringen af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Den Europæiske Union og, om nødvendigt, harmoniserede betingelser med hensyn til den tilgængelighed og effektive udnyttelse af radiofrekvenserne, der er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion på EU-politiske områder som elektronisk kommunikation, transport og forskning og udvikling.

4.     Kommissionen kan under behørig hensyntagen til Frekvenspolitikudvalgets udtalelse forelægge forslag til retsakt om indledning af et handlingsprogram for radiofrekvenser med henblik på strategisk planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvenserne i Den Europæiske Union eller andre lovgivningsmæssige foranstaltninger med sigte på at optimere anvendelsen af frekvenserne og undgå skadelig interferens.

5.     Medlemsstaterne sikrer effektiv koordinering af Den Europæiske Unions interesser i internationale organisationer med ansvar for spørgsmål vedrørende radiofrekvenser. Når det er nødvendigt af hensyn til sådan effektiv koordinering, kan Kommissionen under skyldig hensyntagen til udtalelsen fra Frekvenspolitikudvalget foreslå Europa-Parlamentet og Rådet fælles politiske målsætninger og herunder, om nødvendigt, et forhandlingsmandat. «

10)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Forvaltning af radiofrekvenser til elektroniske kommunikationstjenester

1.    Under behørig hensyntagen til det forhold, at radiofrekvenser er et offentligt gode, som har en vigtig social, kulturel og økonomisk værdi, sikrer medlemsstaterne , at radiofrekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester forvaltes effektivt på deres område i overensstemmelse med artikel 8 og 8b . De sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheders allokering og tildeling af sådanne radiofrekvenser bygger på objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier. I den forbindelse handler de i overensstemmelse med internationale aftaler, og de kan tage hensyn til almene interesser.

2.   Medlemsstaterne fremmer harmoniseringen af frekvensanvendelsen i Fællesskabet på en måde, der tilgodeser behovet for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse, og sikrer forbrugerne fordele, f.eks. stordriftsfordele og tjenesternes interoperabilitet. I denne forbindelse handler de i overensstemmelse med artikel 8b og 9c i dette direktiv og med beslutning nr. 676/2002/EF (frekvenspolitikbeslutningen).

3.   Medmindre andet følger af andet afsnit eller de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 9c, sikrer medlemsstaterne, at alle typer teknologier , der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, kan anvendes i de frekvensbånd, der er til rådighed for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med ITU's radioreglement .

Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende begrænsninger for ▐ typer af teknologier, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester , hvor dette er nødvendigt for at:

4.   Medmindre andet følger af andet afsnit ▐, sikrer medlemsstaterne, at alle typer elektroniske kommunikationstjenester kan udbydes i de frekvensbånd, der er til rådighed for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med deres nationale frekvenstildelinger og med ITU's radioreglement . Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssige og ikke-diskriminerende begrænsninger for, hvilke typer elektroniske kommunikationstjenester der kan udbydes.

Foranstaltninger, der kræver , at en elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt frekvensbånd for elektroniske kommunikationstjenester , skal være begrundet ud fra hensynet til at sikre, at en almennyttig målsætning opfyldes som fastlagt i national lovgivning og i overensstemmelse med fællesskabsretten, herunder sikkerhed for menneskeliv, fremme af social, regional eller territorial samhørighed, effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og ▐ fremme af kultur- og mediepolitiske målsætninger, som kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme.

En foranstaltning, der hindrer , at en hvilken som helst anden elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt frekvensbånd, skal være begrundet ud fra hensynet til at beskytte livskritiske tjenester.

5.   Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af, om de begrænsninger og foranstaltninger , der er indført i medfør af stk. 3 og 4, fortsat er nødvendige , og de offentliggør resultaterne af disse vurderinger .

6.   Stk. 3 og 4 gælder for allokering og tildeling af radiofrekvenser fra den … (19)

11)

Som artikel 9a, 9b og 9c indsættes:

»Artikel 9a

Revision af begrænsninger i eksisterende rettigheder

1.   I en periode på fem år fra den … (20)«kan medlemsstaterne sikre , at indehavere af brugsrettigheder til frekvenser, der er indrømmet før denne dato, og som er gyldige i en periode på ikke under fem år efter denne dato kan forelægge den kompetente nationale myndighed en ansøgning om en nyvurdering af de begrænsninger i deres rettigheder, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 3 og 4.

Før den kompetente nationale myndighed træffer sin afgørelse, underretter den rettighedshaveren om sin vurdering af begrænsningerne, idet den anfører, hvad rettigheden omfatter efter nyvurderingen, og giver rettighedshaveren mulighed for at trække sin ansøgning tilbage inden for en rimelig frist.

Hvis rettighedshaveren trækker sin ansøgning tilbage, forbliver rettigheden uændret, indtil den udløber, eller indtil femårsperiodens udløb, alt efter hvilken dato der ligger først.

2.   2 Hvis rettighedshaveren, jf. stk. 1, er udbyder af radio- eller tv-indholdstjenester, og brugsretten til radiofrekvenser er indrømmet, for at rettighedshaveren kan opfylde en særlig almennyttig målsætning, herunder levering af transmissionstjenester, skal retten til at anvende den del af radiofrekvenserne, der er nødvendige for at opfylde dette mål, forblive uændret . Den del af radiofrekvenserne, der ▐ bliver unødvendige for at opfylde målet, indgår i en ny tildelingsprocedure i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3 og 4 i dette direktiv samt artikel 7, stk. 2, i tilladelsesdirektivet.

3.   Efter den femårsperiode, der er nævnt i stk. 1, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at artikel 9, stk. 3 og 4, anvendes på enhver anden tildeling og allokering af frekvenser, der var gældende på datoen for dette direktivs ikrafttræden.

4.   Når medlemsstaterne anvender denne artikel, træffer de passende foranstaltninger for at sikre en loyal konkurrence.

Artikel 9b

Overdragelse af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder ▐ kan overdrage eller udleje individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til andre virksomheder inden for de frekvensbånd, hvor dette er muligt i henhold til de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 9c , forudsat at denne overdragelse eller udleje er i overensstemmelse med de nationale procedurer og de nationale planer for frekvenstildeling .

Medlemsstaterne kan også i overensstemmelse med de nationale procedurer fastsætte, at virksomheder kan overdrage eller udleje individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til andre virksomheder inden for andre frekvensbånd.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds planer om at overdrage brugsrettigheder til radiofrekvenser samt den faktiske overdragelse meddeles til den kompetente nationale myndighed for tildeling af individuelle rettigheder til at anvende radiofrekvenser og offentliggøres. Når radiofrekvensanvendelsen er blevet harmoniseret ved anvendelse af artikel 9c og frekvenspolitikbeslutningen eller andre fællesskabsforanstaltninger, skal en sådan overdragelse være i overensstemmelse med den harmoniserede brug.

Artikel 9c

Harmonisering af frekvensforvaltningen

For at bidrage til udviklingen af det indre marked og føre principperne i artikel 8b, 9, 9a og 9b ud i livet kan Kommissionen vedtage passende tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at:

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. ▐

12)

Artikel 10 ændres således:

13)

I artikel 11, stk. 1, erstattes ordlyden »handle på grundlag af transparente og offentligt tilgængelige procedurer, som anvendes uden diskrimination og uden forsinkelse, og« af følgende:

»handle på grundlag af enkle, transparente og offentligt tilgængelige procedurer, som anvendes uden diskrimination og uden forsinkelse, og under alle omstændigheder træffe afgørelse inden for fire måneder, efter at ansøgningen er modtaget, og«

14)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Samhusning og delt brug af netdele og dertil hørende faciliteter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet

1.   Hvis en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, i henhold til national lovgivning har tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, eller kan påberåbe sig en procedure for ekspropriation af ejendom eller brugsret til sådanne formål, skal de nationale tilsynsmyndigheder under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet kunne stille krav om delt brug af sådanne faciliteter eller sådan ejendom, herunder adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller og skabe samt alle andre netelementer, der ikke er aktive .

2.   Af hensyn til miljø, folkesundhed eller den offentlige sikkerhed eller til mål for by- og landsplanlægningen kan medlemsstaterne kræve, at indehavere af de rettigheder, der er nævnt i stk. 1, deles om faciliteter eller ejendom (herunder ved fysisk samhusning) eller træffer foranstaltninger til at lette koordineringen af offentlige arbejder, dog først efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter har haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter. Sådanne ordninger for delt brug eller koordinering kan også omfatte bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller ejendom.

3.     Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelser til efter en passende offentlig høringsperiode, under hvilken alle berørte parter skal have mulighed for at tilkendegive deres holdning, at kræve, at indehaverne af de i stk. 1 anførte rettigheder deler faciliteter eller ejendom, herunder fysisk samhusning for dermed at tilskynde til effektive investeringer i infrastruktur og fremme af innovation. Sådan deling eller sådanne koordinationsarrangementer kan omfatte regler for fordeling af omkostningerne til deling af faciliteter eller ejendomme og skal sikre, at der foretages en passende risikodeling mellem de berørte virksomheder.

4.     Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af oplysninger fra indehaverne af de i stk. 1 anførte rettigheder udarbejder en detaljeret oversigt over arten af, adgangen til og den geografiske beliggenhed af de i stk. 1 anførte faciliteter, og at de stiller den til rådighed for interesserede parter.

5.     Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder indfører hensigtsmæssige koordinationsprocedurer, for så vidt angår de i stk. 2 anførte offentlige arbejder, og forså vidt angår andre hensigtsmæssige offentlige faciliteter eller ejendom. Sådanne procedurer kan omfatte procedurer til at sikre, at de berørte parter orienteres om relevante offentlige faciliteter eller ejendomme og om igangværende og planlagte offentlige arbejder, at de orienteres i god tid om sådanne arbejder, og at fælles brug lettes i størst mulig grad.

6.   Foranstaltninger, som en national tilsynsmyndighed træffer i overensstemmelse med denne artikel , skal være objektive, transparente , ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede.«

15)

Som kapitel IIIa indsættes:

»Kapitel IIIa

SIKKERHED OG INTEGRITET I NET OG TJENESTER

Artikel 13a

Sikkerhed og integritet

1.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte sikkerheden i deres net og tjenester. Under hensyn til teknologiens stade skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i forhold til risikoen. Der skal navnlig træffes foranstaltninger for at forhindre og minimere virkningen af sikkerhedshændelser for brugerne og for andre net, med hvilke det berørte net er sammenkoblet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet træffer passende foranstaltninger for at sikre deres nets integritet og dermed kontinuitet i leveringen af de tjenester, der udbydes via disse net. De kompetente nationale myndigheder hører udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester, inden de vedtager specifikke foranstaltninger vedrørende de elektroniske kommunikationsnets sikkerhed og integritet.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, underretter den kompetente nationale myndighed om ▐ brud på sikkerheden eller tab af integritet , der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester.

Om nødvendigt underretter den pågældende kompetente nationale myndighed de kompetente nationale myndigheder i andre medlemsstater og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (»ENISA«) . Hvor det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden offentliggøres, kan den kompetente nationale myndighed informere offentligheden.

En gang om året forelægger den kompetente nationale myndighed en sammenfattende rapport for Kommissionen om de indberetninger, den har modtaget, og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette stykke.

4.   Kommissionen kan, idet den tager nøje hensyn til ENISA's udtalelse, ▐ vedtage passende tekniske gennemførelsesbestemmelser for at harmonisere de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, herunder bestemmelser om, under hvilke forhold og efter hvilke procedurer der skal foretages indberetninger, og om hvordan indberetningerne skal udformes. Vedtagelsen af sådanne tekniske gennemførelsesbestemmelser må ikke hindre medlemsstaterne i at vedtage supplerende krav med sigte på at opfylde målsætningerne i stk. 1 og 2.

Tekniske gennemførelsesbestemmelser vedrørende indberetninger skal være i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF .

Disse gennemførelsesbestemmelser, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke væsentlige bestemmelser, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. ║

Artikel 13b

Gennemførelse og håndhævelse

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale myndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bindende instrukser med henblik på gennemførelsen af artikel 13a. De bindende instrukser skal være forholdsmæssige og økonomisk og teknisk bæredygtige og gennemføres inden for en rimelig tidsfrist.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale myndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale myndigheder har de nødvendige beføjelser til at undersøge tilfælde af manglende opfyldelse af kravene samt virkningerne for nettenes sikkerhed og integritet .

4.   Disse bestemmelser berører ikke artikel 3 i dette direktiv.«

16)

Artikel 14, stk. 3,affattes således: ▐

» »Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, og hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrker virksomhedens markedsposition, kan afhjælpende foranstaltninger med sigte på at forebygge en sådan overførsel anvendes på det forbundne marked i henhold til artikel 9, 10, 11 og 13 i direktiv 2002/19/EF(adgangsdirektivet). Hvis disse viser sig at være utilstrækkelige, kan der anvendes afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet).« «

17)

Artikel 15 ændres således:

18)

Artikel 16 ændres således:

19)

Artikel 17 ændres således:

20)

Artikel 18 ændres således:

21)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Harmoniseringsprocedurer

1.   Hvis Kommissionen finder, at afvigelser i de nationale tilsynsmyndigheders udførelse af de opgaver, de er pålagt i henhold til dette direktiv og særdirektiverne, skaber hindringer på det indre marked, kan den under nøje iagttagelse af BERTs udtalelse, hvor en sådan foreligger, vedtage ▐ en beslutning om harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne for at fremme opfyldelsen af målene i artikel 8, uden at dette dog berører artikel 9 i dette direktiv og artikel 6 og 8 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).

▐

2.   Den beslutning, der er nævnt i stk. 1, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. ▐

3.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 1, kan omfatte fastlæggelse af en harmoniseret eller koordineret fremgangsmåde i følgende spørgsmål:

22)

Artikel 20, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis der opstår en tvist mellem tjenesteudbydere i forbindelse med eksisterende forpligtelser, der er pålagt i henhold til dette direktiv eller særdirektiverne, hvor en af parterne er en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat, skal den pågældende nationale tilsynsmyndighed med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 efter anmodning fra en af parterne træffe en bindende afgørelse for at bilægge tvisten hurtigst muligt og under alle omstændigheder, bortset fra helt ekstraordinære tilfælde, inden fire måneder. Den pågældende medlemsstat kræver, at alle parter samarbejder fuldt og helt med den nationale tilsynsmyndighed.«

23)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater

1.   Opstår der uenighed mellem parter i forskellige medlemsstater på et område, der er omfattet af dette direktiv eller særdirektiverne, og har tilsynsmyndigheder fra mere end én medlemsstat kompetence i sagen, finder bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2.   Alle parter kan forelægge tvisten for de berørte nationale tilsynsmyndigheder. De kompetente nationale tilsynsmyndigheder koordinerer deres indsats i BERT for at finde en løsning på tvisten,så vidt muligt gennem vedtagelse af en fælles beslutning, i overensstemmelse med målene i artikel 8. Alle forpligtelser, der pålægges en virksomhed af en national tilsynsmyndighed ved bilæggelse af en tvist, skal overholde bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne.

Enhver national tilsynsmyndighed, der har kompetence i en sådan tvist, kan bede BERT udstede en henstilling i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. …/2008 [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (BERT)] om, hvilken foranstaltning der skal træffes i overensstemmelse med rammedirektivet og/eller særdirektiverne for at bilægge tvisten.

Når en sådan anmodning forelægges for BERT , skal alle nationale tilsynsmyndigheder med kompetence i et aspekt af tvisten afvente BERT's henstilling i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. …/2008 [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (BERT)], før de tager skridt til at bilægge tvisten, idet de dog om nødvendigt kan træffe hasteforanstaltninger.

Enhver forpligtelse, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en virksomhed som led i bilæggelse af en tvist, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne og tage nøje hensyn til den henstilling, BERT har udstedt i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. …/2008 [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (BERT)].

3.   Medlemsstaterne kan i deres bestemmelser åbne mulighed for, at kompetente nationale tilsynsmyndigheder sammen kan afslå at bilægge en tvist, hvor der findes andre mulige mekanismer, f.eks. mægling, som bedre kan bidrage til en hurtig bilæggelse af tvisten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

De underretter hurtigst muligt parterne herom. Er tvisten efter fire måneder endnu ikke bilagt eller indbragt for en domstol af den part, hvis rettigheder er blevet krænket , koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder, hvis en af parterne anmoder om det, deres indsats for at bilægge tvisten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, så vidt muligt med vedtagelse af en fælles beslutning, idet de tager nøje hensyn til den henstilling, BERT måtte have udstedt i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. …/2008 [om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (BERT)].

4.   Proceduren i stk. 2 hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en domstol.«

24)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 21a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv og særdirektiverne, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være passende, effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … (22) Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.«

25)

Artikel 22 ændres således:

26)

Artikel 27 udgår.

27)

Bilag I udgår og bilag II ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv .

1)

Artikel 2 ændres således:

2)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret og, hvis andre virksomheder, der har en tilsvarende tilladelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), anmoder derom, også pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller levere radio- eller tv-indholds- eller informationssamfundstjenester , så det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele Fællesskabet, og at der er interoperabilitet. Udbydere skal tilbyde andre virksomheder adgang og samtrafik på vilkår og betingelser, der er i overensstemmelse med de forpligtelser, som pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 5-8. Vilkårene og betingelserne for samtrafik må imidlertid ikke medføre uberettigede hindringer for interoperabilitet .«

3)

Artikel 5 ændres således:

4)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   På baggrund af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling kan Kommissionen vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på ændring af bilag I. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3. ▐

Under udformningen af foranstaltningerne kan Kommissionen lade sig bistå af Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder for Telekommunikation (»BERT«). «

5)

Artikel 7 udgår.

6)

Artikel 8 ændres således:

7)

Artikel 9 ændres således :

8)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netfaciliteter

1.     De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 8 pålægge udbydere forpligtelser til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter, bl.a. i tilfælde, hvor den nationale tilsynsmyndighed er af den opfattelse, at nægtelse af adgang eller urimelige vilkår og betingelser med tilsvarende virkning vil kunne hindre, at der skabes et holdbart konkurrencebaseret marked i detailleddet, eller være i modstrid med slutbrugernes interesser.

Udbyderne skal bl.a. pålægges pligt til at

De nationale tilsynsmyndigheder kan i tilknytning til de nævnte forpligtelser stille krav om redelighed, rimelighed og rettidighed.

2.     Når de nationale myndigheder overvejer, om de skal pålægge forpligtelserne i stk. 1 og især, når de vurderer, om sådanne forpligtelser er i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) skal de navnlig tage hensyn til nedenstående faktorer:

3.   Når det pålægges en udbyder at tilbyde adgang i medfør af denne artikel, kan de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsætte tekniske eller driftsmæssige betingelser, som skal opfyldes af den, der udbyder og/eller er berettiget til sådan adgang, når det er nødvendigt for at sikre normal drift af nettet. Forpligtelser til at overholde særlige tekniske standarder eller specifikationer skal være i overensstemmelse med de standarder og specifikationer, der er fastlagt i henhold til artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).«

9)

Artikel 13 ændres således:

10)

Som artikel 13a og artikel 13b indsættes:

»Artikel 13a

Funktionel adskillelse

1.   En national tilsynsmyndighed kan i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, navnlig stk. 3, andet afsnit, som en ekstraordinær foranstaltning pålægge vertikalt integrerede virksomheder at placere aktiviteter i forbindelse med engrossalg af faste accesprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.

Denne forretningsenhed skal levere accesprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder andre afdelinger af moderselskabet, på samme betingelser, herunder hvad angår tidsfrister, priser og serviceniveau, og via samme systemer og processer.

2.   Når en national tilsynsmyndighed agter at pålægge et krav om funktionel adskillelse, forelægger den et forslag for Kommissionen, der omfatter:

3.    De nationale tilsynsmyndigheder inkluderer i deres forslag et udkast til de foreslåede foranstaltninger , der skal omfatte følgende elementer:

4.   Når Kommissionen har truffet afgørelse om udkastet til foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige markeder i forbindelse med accesnettet. På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse om at opretholde, indføre, ændre eller ophæve forpligtelser.

5.   En virksomhed, der er pålagt funktionel adskillelse, kan pålægges en hvilken som helst af de forpligtelser, der er nævnt i artikel 9-13 på ethvert specifikt marked, hvor den i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af artikel 8, stk. 3.

Artikel 13b

Frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder

1.   En virksomhed, der i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som værende i besiddelse af en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder, skal underrette den nationale tilsynsmyndighed på forhånd, hvis den vil overdrage sit accesnet eller en væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt forretningsenhed med henblik på at give alle detailudbydere, herunder virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ligeværdige accesprodukter.

2.   Den nationale tilsynsmyndighed vurderer, hvilke følger den planlagte transaktion har for de gældende forpligtelser i henhold til direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Til det formål gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige markeder i forbindelse med accesnettet.

På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse om at opretholde, indføre, ændre eller ophæve forpligtelser.

3.   Den juridisk og/eller driftsmæssigt særskilte forretningsenhed kan pålægges en hvilken som helst af de forpligtelser, der er nævnt i artikel 9 — 13 på ethvert specifikt marked, hvor den i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af artikel 8, stk. 3.«

11)

Artikel 14, stk. 3, affattes således: ║

»3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

▐

12)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv .

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»2.   I dette direktiv forstås endvidere ved:

»generel tilladelse«: retlige rammer, der er fastsat af medlemsstaten, og som sikrer ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, samt opstiller sektorspecifikke forpligtelser, der, i medfør af dette direktiv, kan gælde alle eller specifikke typer elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.«

2)

║ Artikel 3, stk. 2, ændres således:

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Brugsret til radiofrekvenser og numre

1.   Medlemsstaterne letter anvendelsen af radiofrekvenser gennem generelle tilladelser. Medlemsstaterne kan tildele individuelle rettigheder for at:

2.    Medlemsstaterne tildeler individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser og numre, ▐ efter anmodning ▐ til enhver virksomhed, der udbyder eller bruger net eller tjenester i henhold til den generelle tilladelse, jf. dog artikel 6, 6a, 7 og artikel 11, stk. 1, litra c), i dette direktiv, og andre regler til sikring af en effektiv anvendelse af disse ressourcer i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Medmindre andet gælder ifølge særlige kriterier og procedurer vedtaget af medlemsstaterne ▐ for tildeling af brugsret til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-indholdstjenester med henblik på at forfølge almennyttige målsætninger under overholdelse af fællesskabsretten, tildeles sådanne brugsrettigheder gennem åbne, ikke-diskriminerende og transparente procedurer, og, for så vidt angår radiofrekvenser, i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Procedurerne kan undtagelsesvis være lukkede , hvor det kan påvises, at det er afgørende, at en udbyder af radio- eller tv-indholdstjenester tildeles individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, for at udbyderen kan opfylde en særlig forpligtelse, der ║på forhånd er fastlagt og retfærdiggjort af medlemsstaten, og som er nødvendig for at opfylde en almennyttig målsætning i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Når medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder angiver de, om rettighedshaveren kan overdrage disse rettigheder, og på hvilke betingelser. For så vidt angår radiofrekvenser, skal sådanne bestemmelser være i overensstemmelse med artikel 9 og 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Hvis medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder med en begrænset gyldighedsperiode, skal denne ▐ være rimelig for den pågældende tjeneste i betragtning af det forfulgte mål , under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at tillade en passende periode til amortisering af investeringen .

Tildeles der individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser ▐ for ti år eller mere, ▐ som ikke kan overdrages eller udlejes mellem virksomheder i henhold til artikel 9b i direktiv 2002/21/EF ( rammedirektivet ) , sikrer den kompetente nationale myndighed midlerne til at kontrollere, at kriterierne for at tildele individuel brugsret stadig overholdes i hele licensens gyldighedsperiode. Hvis disse kriterier ikke længere gælder, ændres den individuelle brugsret, efter forudgående varsel og efter en rimelig tidsfrist , til en generel tilladelse til brug af radiofrekvenser, eller den overgår til at kunne overdrages eller udlejes frit mellem virksomheder.

3.   Afgørelser om tildeling af brugsret træffes, meddeles og offentliggøres hurtigst muligt, efter at den nationale tilsynsmyndighed har modtaget den fuldstændige ansøgning, og inden tre uger for så vidt angår nummerrettigheder, der er tildelt til særlige formål i henhold til den nationale nummerplan, og inden seks uger for så vidt angår radiofrekvenser, der er tildelt til elektroniske kommunikationstjenester i henhold til den nationale frekvensplan. Den sidstnævnte frist berører ikke gældende internationale aftaler om brug af radiofrekvenser eller satellitbanepositioner.

4.   Hvis det efter høring af de interesserede parter i henhold til artikel 6 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er besluttet, at brugsret til numre af usædvanlig økonomisk værdi tildeles efter konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan medlemsstaterne forlænge maksimumperioden på tre uger med op til yderligere tre uger.

Artikel 7 finder anvendelse på konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer for radiofrekvenser.

5.   Medlemsstaterne må ikke begrænse det antal brugsrettigheder, der skal tildeles, undtagen hvor dette er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af radiofrekvenser, jf. artikel 7.

6.   De kompetente nationale myndigheder sikrer, at frekvensressourcerne udnyttes effektivt og virkningsfuldt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2 , i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). De sikrer også, at konkurrencen ikke forvrides som følge af overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser. ▐«

4)

Artikel 6 ændres således:

5)

Som artikel 6a ▐ indsættes:

»Artikel 6a

Harmoniseringsforanstaltninger

1.    Uden at det berører artikel 5, stk. 1 og 2, i dette direktiv og artikel 8b og 9 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) kan Kommissionen ▐ vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der består i at:

▐

Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14a, stk. 3. ▐

2.   De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, kan, hvor det er hensigtsmæssigt, give medlemsstaterne mulighed for at fremsætte en begrundet anmodning om en delvis og/eller midlertidig undtagelse fra foranstaltningerne.

Kommissionen vurderer, om anmodningen er berettiget, idet den tager hensyn til den særlige situation i medlemsstaten; på denne baggrund kan Kommissionen indrømme en delvis og/eller midlertidig undtagelse, forudsat at dette ikke i urimelig grad udsætter gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, eller skaber urimelige forskelle mellem konkurrence- eller retsvilkårene i medlemsstaterne.

ޮ

6)

Artikel 7 ændres således:

7)

Artikel 10 ændres således:

8)

║Artikel 11, stk. 1, ændres således:

9)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Ændring af rettigheder og forpligtelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til at installere faciliteter kun kan ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde, idet der, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de særlige betingelser, der gælder for brugsrettigheder til radiofrekvenser, som kan overdrages. Der skal på passende vis orienteres om, at sådanne ændringer er planlagt, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer; denne frist må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger.

2.   Medlemsstater må ikke begrænse eller tilbagekalde tilladelser til at installere faciliteter eller brugsrettigheder til radiofrekvenser inden udløbet af den periode, for hvilken de er tildelt, undtagen i begrundede tilfælde og i givet fald i overensstemmelse med nationale bestemmelser om kompensation for tilbagekaldelse af tilladelser.«

10)

Som artikel 14a indsættes:

»Artikel 14a

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Kommunikationsudvalget.

2.     Som en undtagelse fra stk. 1, bistås Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af foranstaltninger efter artikel 6a, stk. 1, litra a), c) og d), af radiofrekvensudvalget, oprettet i henhold til artikel 3, stk. 1, i beslutning nr. 676/2002/EF .

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

ޮ

11)

Artikel 15, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer, afgifter og afgørelser i forbindelse med generelle tilladelser, brugsret og tilladelser til at installere faciliteter offentliggøres og ajourføres på passende vis, så alle berørte parter har let adgang til disse oplysninger.«

12)

Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne bringer de tilladelser, som allerede er gældende den 31. december 2009, i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og bilag I i dette direktiv senest den [31. december 2010], jf. dog artikel 9a i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

2.   Når anvendelsen af stk. 1 medfører en indskrænkning af rettigheder eller en udvidelse af forpligtelser, der er gældende i henhold til allerede eksisterende tilladelser, kan medlemsstaterne forlænge gyldigheden af disse rettigheder og forpligtelser til den [30. september 2011], såfremt dette ikke påvirker andre virksomheders rettigheder i henhold til fællesskabsretten. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne forlængelser og begrunder dem.«

13)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

14)

Der tilføjes et nyt bilag II, der affattes som anført i bilaget til nærværende direktiv.