P6_TC1-COD(2007)0013

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/…/EF om lufthavnsafgifter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ‖,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

(1)

Lufthavnenes hovedopgave og forretningsvirksomhed består i at betjene fly fra ankomst til afgang, så luftfartsselskaberne kan levere deres lufttransporttjenester. Til dette formål stiller lufthavnene en række faciliteter og tjenesteydelser til rådighed i forbindelse med flydriften samt passager- og fragtekspedition, og omkostningerne herved får de generelt dækket gennem lufthavnsafgifter. Faciliteter og tjenesteydelser, for hvilke der opkræves afgifter, bør stilles til rådighed på et omkostningseffektivt grundlag.

(2)

Det er nødvendigt at fastlægge en fælles ramme for regulering af de centrale aspekter af lufthavnsafgifter og den måde, hvorpå afgifterne fastsættes ‖, da der i mangel af en sådan ramme er risiko for, at grundlæggende krav i forholdet mellem lufthavnsdriftsorganerne og lufthavnsbrugerne ikke opfyldes.

(3)	Dette direktiv bør gælde for lufthavne over en vis minimumsstørrelse på Fællesskabets område ‖, da forvaltningen og finansieringen af små lufthavne ikke kræver, at der anvendes en fællesskabsramme.

(4)	Opkrævning af afgifter i forbindelse med luftfarts- og groundhandlingydelser er allerede blevet behandlet i henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 (4) ‖ og Rådets direktiv 96/67/EF (5) ‖.

(5)

Lufthavnsafgifter bør ikke medføre forskelsbehandling. Der bør iværksættes en obligatorisk procedure for regelmæssigt samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne, og begge parter bør have mulighed for at klage til en uafhængig tilsynsmyndighed, hvis en afgørelse om lufthavnsafgifter eller ændring af afgiftssystemet anfægtes af lufthavnsbrugerne.

(6)

Der bør udpeges eller oprettes én uafhængig tilsynsmyndighed i hver medlemsstat, så det sikres, at myndighedens afgørelser er upartiske, og at dette direktiv anvendes korrekt og effektivt. Myndigheden bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre sine opgaver for at sikre, at lufthavnene stiller deres faciliteter og tjenesteydelser til rådighed på et omkostningseffektivt grundlag .

(7)

Det er af afgørende betydning for lufthavnsbrugerne, at de jævnligt modtager oplysninger fra lufthavnsdriftsorganet om, hvordan og på hvilket grundlag lufthavnsafgifterne beregnes. En sådan åbenhed vil give luftfartsselskaberne indsigt i, hvilke omkostninger lufthavnen har, og hvor produktive lufthavnens investeringer er. For at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at vurdere behovet for fremtidige investeringer korrekt bør der stilles krav om, at lufthavnsbrugerne i god tid underretter lufthavnsdriftsorganet om alle deres driftsprognoser, udviklingsplaner samt særlige behov og ønsker.

(8)

Lufthavnene bør underrette lufthavnsbrugerne om større infrastrukturplaner, da disse kan have en væsentlig indflydelse på lufthavnsafgifternes størrelse. Disse oplysninger bør fremlægges for at gøre det muligt at overvåge infrastrukturomkostningerne og sikre, at der stilles passende og omkostningseffektive faciliteter til rådighed i den pågældende lufthavn.

(9)

Som følge af fremvæksten af lavprisluftfartsselskaber, bør lufthavne, der beflyves af sådanne selskaber have mulighed for at anvende afgifter, der svarer til den infrastruktur og/eller det serviceniveau, der tilbydes, eftersom de pågældende luftfartsselskaber har en legitim interesse i at kræve ydelser fra lufthavnen, der svarer til pris-/kvalitetsforholdet. Imidlertid bør alle luftfartsselskaber, der ønsker det, have adgang til tilpassede infrastrukturer og tjenesteydelser på ikke-diskriminerende vilkår. Hvis efterspørgslen er større end udbuddet, bør der gives adgang på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der opstilles af lufthavnsdriftsorganet. Enhver differentiering og/eller forhøjelse i afgifterne bør være gennemsigtig, objektiv og baseret på klare kriterier. Differentiering kan overvejes som en tilskyndelse til åbning af nye ruter og dermed bidrage til udviklingen i regioner, der lider under geografiske og naturbetingede vanskeligheder, herunder regionerne i den yderste periferi.

(10)

Da metoderne til fastlæggelse og opkrævning af de beløb, der skal betales til dækning af sikkerhedsomkostninger, varierer i Fællesskabet, er det nødvendigt at harmonisere grundlaget for opkrævning af sikkerhedsomkostninger i de lufthavne i Fællesskabet, hvor sikkerhedsomkostningerne afspejles i lufthavnsafgifterne. I disse lufthavne bør afgiften afhænge af de faktiske omkostninger ved sikkerhedsforanstaltningerne, med korrekt forvaltning af eventuel offentlig finansiering og statsstøtte, der ydes til dækning af sikkerhedsomkostningerne, og tjenester i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger bør ydes til kostpris og må derfor ikke give fortjeneste. Indtægter fra lufthavnsafgifter til dækning af sikkerhedsomkostninger bør udelukkende anvendes til gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger.

(11)	Lufthavnsbrugerne bør have krav på et nærmere bestemt serviceniveau ▌til gengæld for de afgifter, de betaler. For at sikre dette, bør lufthavnsdriftsorganet og den eller de sammenslutninger, der repræsenterer lufthavnsbrugerne, med jævne mellemrum indgå en aftale om serviceniveauet.

(12)	Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens bestemmelser, navnlig artikel 81-89 ‖.

(13)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der ikke kan opnås en ensartet løsning i hele Fællesskabet, hvis lufthavnsafgiftssystemerne fastlægges på nationalt plan, og de kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

1.    Dette direktiv fastlægger fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne. Dette berører ikke lufthavnsdriftsorganers frihed til at vælge single till- eller dual till-systemet eller et kombineret system.

2.   Dette direktiv gælder for alle lufthavne, som er beliggende på et område, der er omfattet af traktaten, og som er åbne for erhvervsmæssig trafik, hvor den årlige trafik overstiger 5 millioner. passagerbevægelser , eller som årligt tegner sig for over 15 % af passagerbevægelserne i den medlemsstat, hvor de befinder sig .

Medlemsstaterne kan på grundlag af en undersøgelse udført af den nationale konkurrencemyndighed besluttet at anvende dette direktiv på andre lufthavne, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Dette direktiv gælder også for lufthavnsnet og alle lufthavne, der er dele af lufthavnsnet, på alle områder, der er omfattet af traktaten.

Medlemsstaterne offentliggør en liste over de lufthavne på deres område, der er omfattet af dette direktiv. Denne liste udarbejdes på grundlag af oplysninger fra Eurostat og ajourføres årligt.

Dette direktiv gælder ikke for de afgifter, der opkræves som betaling for overflyvningstjenester samt tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med ‖ forordning (EF) nr. 1794/2006 ‖ , ‖ for de afgifter, der opkræves som betaling for de groundhandlingydelser, der er opført i bilaget til ‖ direktiv 96/67/EF ‖ , eller for afgifter, der opkræves til finansiering af assistance til handicappede og bevægelseshæmmede passagerer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (6) .

Dette direktiv indskrænker ikke den enkelte medlemsstats ret til at anvende yderligere reguleringsforanstaltninger, der ikke er uforenelige med dette direktiv eller andre relevante fællesskabsbestemmelser, over for lufthavnsdriftsorganer, der er etableret på medlemsstatens område. Dette omfatter navnlig godkendelse af afgiftssystemer og/eller afgiftsniveauet på grundlag af konkurrenceretten.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)	»lufthavn«: et område, der er specielt indrettet til landing, start og manøvrering af luftfartøjer, herunder også eventuelle anlæg, der er tilknyttet af hensyn til trafikken og servicering af luftfartøjer, samt nødvendige anlæg til betjening af den erhvervsmæssige lufttrafik

b)

»lufthavnsdriftsorgan«: organ, som eventuelt i tilknytning til andre aktiviteter, i henhold til nationale love eller bestemmelser har fået til opgave at administrere og forvalte lufthavnsinfrastrukturen eller lufthavnsnetinfrastrukturen og at koordinere og kontrollere de aktiviteter, der udføres af de forskellige virksomheder, der opererer i de pågældende lufthavne eller lufthavnsnet

c)	»lufthavnbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der ad luftvejen transporterer passagerer, post og/eller fragt til eller fra den pågældende lufthavn

d)

»lufthavnsafgift«: en afgift, som lufthavnsbrugerne og/eller flypassagererne betaler til lufthavnsdriftsorganet for brug af de faciliteter og tjenesteydelser, der udelukkende stilles til rådighed af lufthavnsdriftsorganet, og som er knyttet til landing, start, afmærkning af flyvepladsen, parkering af fly samt passager- og fragtekspedition

e)

»sikkerhedsafgift«: en afgift, der specifikt har til formål helt eller delvist at dække omkostningerne ved minimumssikkerhedsforanstaltninger , der skal beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (7)

f)	»lufthavnsnet«: en række lufthavne i en medlemsstat, der drives af et lufthavnsdriftsorgan, der er udpeget af den kompetente nationale myndighed.

Artikel 3

Ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsafgifterne ikke medfører forskelsbehandling af lufthavnsbrugere eller luftfartspassagerer.

Denne bestemmelse udelukker ikke, at afgifter justeres af objektive, gennemsigtige grunde af almen interesse.

Artikel 4

Lufthavnsnet

For at sikre adgang til lufthavnene i et lufthavnsnet til en pris, der står i forhold til antallet af flypassagerer, kan medlemsstaterne tillade lufthavnsnettenes driftsorganer at indføre et ensartet og gennemsigtigt lufthavnsafgiftssystem for alle lufthavne, der er del af lufthavnsnettet. Der kan kun gives tilladelse på betingelse af, at konkurrencen mellem de enkelte medlemsstaters lufthavne ikke forvrides, f.eks. hvad angår turisme. I tilfælde af uenighed kan klageren henvende sig til Kommissionen på grundlag af Fællesskabets relevante konkurrenceregler.

Artikel 5

Samråd og klageadgang

1.    Medlemsstaterne sikrer, at der i hver enkelt lufthavn , som er omfattet af dette direktiv, indføres en obligatorisk procedure for ▌samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller disses repræsentanter om, hvordan lufthavnsafgiftssystemet skal fungere, og om afgifternes størrelse , herunder om kvaliteten af de tjenester, som lufthavnsdriftsorganet skal yde for lufthavnsafgiften. Medlemsstaterne sikrer, at et sådant samråd finder sted, inden lufthavnsdriftsorganer eller lufthavnsbrugere gennemfører væsentlige ændringer af lufthavnsafgifternes struktur eller størrelse. Når der er en flerårig aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller repræsentanter for lufthavnsbrugerne, finder samrådet sted i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.

2.    Medlemsstaterne sikrer, at ændringer i en lufthavns afgiftssystem eller i afgiftsniveauet så vidt muligt sker efter aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne. Til dette formål forelægger lufthavnsdriftsorganet ethvert forslag om ændring af lufthavnens afgiftssystem eller afgiftsniveauet for lufthavnsbrugerne, senest seks måneder før ændringen skal træde i kraft, sammen med en begrundelse for de påtænkte ændringer. Hvis en lufthavnsbruger anmoder om det, skal lufthavnsdriftsorganet drøfte de påtænkte ændringer med lufthavnsbrugerne og tage hensyn til disses synspunkter, før der træffes endelig afgørelse om ændringerne. Lufthavnsdriftsorganet skal offentliggøre sin endelige afgørelse i god tid inden dens ikrafttræden . Lufthavnsdriftsorganet skal begrunde sin afgørelse, set i forhold til lufthavnsbrugernes synspunkter, hvis driftsorganet og lufthavnsbrugerne ikke er nået til enighed om de foreslåede ændringer.

3.    Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet eller lufthavnsbrugerne, hvis disse repræsenterer mindst to af hinanden uafhængige luftfartsselskaber eller mindst 10 % af de årlige flyoperationer eller af den årlige passagervolumen i den pågældende lufthavn, i tilfælde af definitiv uenighed om en afgørelse om lufthavnsafgifter kan klage til den uafhængige tilsynsmyndighed, som derpå undersøger begrundelsen for ændringen af lufthavnsafgiftssystemet eller lufthavnsafgifternes størrelse.

Den uafhængige tilsynsmyndighed, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 12 :

a)	fastsætter en procedure for afgørelser i tilfælde af uenighed mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller disses repræsentanter om ændringer af lufthavnsafgifternes størrelse eller struktur, herunder ændringer forbundet med tjenesternes kvalitet

b)	fastsætter betingelserne for, hvornår en uenighed kan forelægges for den til afgørelse

c)	fastsætter kriterierne for vurdering i tilfælde af uenighed.

Disse betingelser og kriterier skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og i overensstemmelse med principperne i Fællesskabets konkurrencelovgivning og dette direktiv.

Behandlingen af ændringer af ordningen for lufthavnsafgifter eller af lufthavnsafgifterne har ikke opsættende virkning.

4.     Lufthavnsbrugeren skal forelægge umiddelbart overbevisende dokumentation for, at den pågældende lufthavn har truffet foranstaltninger, der er i strid med Fællesskabets konkurrencelovgivning.

5.     Dette berører ikke eksisterende tvistbilæggelsesordninger eller lovbestemt prøvelsesadgang .

Artikel 6

Åbenhed

1.   Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet én gang om året forelægger hver enkelt lufthavnsbruger eller lufthavnsbrugernes repræsentanter eller sammenslutninger oplysninger om, hvilke elementer der tjener som grundlag for fastsættelsen af samtlige lufthavnsafgifter, der opkræves i lufthavnen. Disse oplysninger skal som et minimum omfatte følgende:

a)	en klar opgørelse over de forskellige tjenesteydelser og infrastrukturanlæg, som lufthavnen stiller til rådighed til gengæld for den afgift, der opkræves

b)	den metodologi , der anvendes til at fastsætte afgifterne med angivelse af anvendelsen af single till, dual till eller en blanding af disse to metoder

c)	lufthavnens overordnede omkostningsstruktur , der er forbundet med de faciliteter og ydelser, som lufthavnsafgifterne skal dække, for så vidt som dette er relevant for beregningen af lufthavnsafgifterne og skal angives i årsberetningerne

d)	indtægter og omkostninger for hver kategori af lufthavnsafgifter, der opkræves i lufthavnen

e)	lufthavnenes indtægter fra statsstøtte, subsidier og anden finansiel støtte i forbindelse med indtægter fra afgifter

f)	statslig og regional støtte ydet til lufthavnen og omfanget af ressourcer hidrørende fra offentlig finansiering i forbindelse med forpligtelser til offentlig tjeneste

g)	det samlede antal ansatte inden for de tjenesteydelser, for hvilke der opkræves afgifter

h)	prognoser vedrørende lufthavnens situation, for så vidt angår ▌trafikudvikling og større planlagte investeringer

i)	den faktiske udnyttelse af lufthavnens infrastruktur og udstyr over en given periode

j)	alle foreslåede større investeringers forventede udbytte i form af virkning på lufthavnens kapacitet og tjenesteydelsernes kvalitet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsbrugerne forud for planlagte ændringer af lufthavnsafgifternes niveau eller af lufthavnsafgiftssystemet eller forud for indførelsen af nye afgifter forelægger lufthavnsdriftsorganet oplysninger om navnlig følgende aspekter:

a)	trafikprognoser

b)	prognoser over sammensætningen og den forventede udnyttelse af deres luftfartøjsflåde

c)	deres udviklingsplaner i den pågældende lufthavn

d)	deres behov i den pågældende lufthavn.

3.    De oplysninger, der forelægges i medfør af stk. 1 og 2, skal anses for fortrolige og behandles i overensstemmelse hermed. De skal være underlagt national lovgivning om fortrolige data. I forbindelse med børsnoterede lufthavne overholdes navnlig de børsretlige bestemmelser.

4.     Inden for rammerne af de relevante regler om fortrolighed skal den uafhængige tilsynsmyndighed have adgang til alle de oplysninger, som den har brug for i forbindelse med sine aktiviteter.

Artikel 7

Ny infrastruktur

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet hører lufthavnsbrugerne, før planer om ny infrastruktur lægges fast. Højst fem år før investeringen bliver operationel, kan lufthavnsdriftsorganet gøre sine interesser gældende gennem præfinansiering, når lufthavnsafgifterne fastsættes.

Lufthavnsdriftsorganet kan præfinansiere nye infrastrukturprojekter gennem en forhøjelse af lufthavnsafgifterne, på den betingelse at :

a)	lufthavnsbrugerne får gennemsigtige oplysninger om omfanget af og perioden for forhøjelsen af afgifterne

b)	alle ekstraindtægter udelukkende anvendes til etablering af den aftalte infrastruktur

c)	alle officielle tilladelser foreligger.

Artikel 8

Kvalitetsnormer

1.    For at opnå en smidig og effektiv lufthavnsdrift sørger medlemsstaterne for, at lufthavnsdriftsorganet og den eller de sammenslutninger, der repræsenterer lufthavnsbrugerne, indleder forhandlinger med henblik på at indgå serviceniveauaftaler, jf. bestemmelserne om differentierede afgifter fastlagt i artikel 9, om kvaliteten af de tjenester, der ydes i lufthavnsterminalen eller -terminalerne, og om hvor nøjagtige de oplysninger, som lufthavnsbrugerne skal forelægge om deres planlagte aktiviteter, jf. artikel 6, stk. 2, skal være, og i hvor god tid de skal foreligge, for at lufthavnsdriftsorganet kan opfylde sine forpligtelser. Der skal indgås en sådan aftale mindst én gang hvert andet år, og aftalen skal anmeldes til den uafhængige tilsynsmyndighed i hver enkelt medlemsstat.

2.    Medlemsstaterne sikrer, at begge parter har mulighed for at anmode den uafhængige tilsynsmyndighed om at gribe ind, hvis de ikke kan nå til enighed om en serviceniveauaftale.

Artikel 9

Afgiftsdifferentiering

1.    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at variere kvaliteten og omfanget af bestemte lufthavnsydelser, terminaler eller terminaldele, med det formål at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele. Lufthavnsafgifterne kan differentieres på grundlag af kvaliteten og omfanget af sådanne ydelser , men kan også differentieres på grundlag af miljøpræstationer, støjforurening eller andet af offentlig interesse, forudsat at det fastsættes på grundlag af relevante, objektive og gennemsigtige kriterier .

Medlemsstaterne sikrer desuden, at lufthavnene opkræver den samme afgift for den samme tjenesteydelse. Lufthavnsdriftsorganet kan give lufthavnsbrugere rabatter på afgifter baseret på kvaliteten af en anvendt tjenesteydelse, forudsat at den pågældende rabat er tilgængelig for alle lufthavnsbrugere på offentliggjorte, gennemsigtige og objektive betingelser. Det kan give en rabat til brugere, der åbner nye ruter, forudsat at rabatten gives offentligt og ikke-diskriminerende og er tilgængelig for alle lufthavnsbrugere på samme måde i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrencelovgivning.

2.    Medlemsstaterne sikrer, at alle lufthavnsbrugere, der ønsker at benytte sig af skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele har adgang til sådanne tjenesteydelser, terminaler eller terminaldele.

‖ Ønsker flere brugere adgang til de skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele, end der er kapacitet til, gives der adgang på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

Artikel 10

Sikkerhedsafgifter

Sikkerhedsafgifter må udelukkende anvendes til dækning af sikkerhedsomkostninger og må ikke overstige disse omkostninger. Sikkerhedsafgifter må ikke indebære nogen økonomisk fortjeneste . Sikkerhedsomkostninger bestemmes i overensstemmelse med principper om økonomisk og driftsmæssig effektivitet og regnskabs- og evalueringsprincipper, som er almindeligt anerkendte i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne fordeles retfærdigt mellem de forskellige brugergrupper i hver enkelt lufthavn. Medlemsstaterne sikrer dog, at der tages særligt hensyn til:

—	omkostningerne ved finansiering af de faciliteter og anlæg, der udelukkende tjener sikkerhedsformål, herunder en rimelig afskrivning af disse faciliteter og anlæg

—

udgifterne til sikkerhedspersonale og sikkerhedsforanstaltninger , dog ikke omkostninger til kortsigtede øgede sikkerhedsforanstaltninger; sådanne foranstaltninger, der indføres i henhold til national lovgivning på baggrund af en særlig risikovurdering og medfører ekstraudgifter, er ikke omfattet af bestemmelserne i dette direktiv

—	de tilskud og subsidier, der ydes af myndighederne til sikkerhedsformål.

Indtægter af sikkerhedsafgifter opkrævet i en bestemt lufthavn må kun anvendes til dækning af lufthavnssikkerhedsudgifter det sted, hvor afgifterne blev opkrævet. Hvis der er tale om lufthavnsnet, må indtægter fra sikkerhedsafgifter kun anvendes til dækning af sikkerhedsudgifter, der opstår i lufthavne, som er en del af nettet.

Artikel 11

Strengere sikkerhedsforanstaltninger

Omkostninger ved sikkerhedsforanstaltninger, som er strengere end de minimumssikkerhedsforanstaltninger, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2320/2002, dækkes af medlemsstaterne.

Artikel 12

Uafhængig tilsynsmyndighed

1.    Medlemsstaterne udpeger eller opretter et uafhængigt organ som national uafhængig tilsynsmyndighed, der skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at efterkomme dette direktiv, anvendes korrekt, samt sikre gennemførelse af de opgaver, det pålægges i henhold til artikel 5 og artikel 8. Dette organ kan være det samme som det, medlemsstaten pålægger at varetage gennemførelsen af de yderligere nationale foranstaltninger, der henvises til artikel 1, stk. 2, herunder godkendelse af afgiftssystemet og/eller afgiftsniveauet, forudsat at organet opfylder kravene i denne artikels stk. 3.

2.     Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed kan under sit tilsyn uddelegere gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv eller dele heraf til regionale uafhængige tilsynsmyndigheder, forudsat at gennemførelsen finder sted i overensstemmelse med de samme standarder. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed bærer fortsat ansvaret for sikring af korrekt anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv. Bestemmelserne i stk. 3 finder også anvendelse på regionale uafhængige tilsynsmyndigheder.

3.    Medlemsstaterne garanterer, at tilsynsmyndigheden er uafhængig, ved at sikre, at den er retligt adskilt fra og funktionelt uafhængigt af lufthavnsdriftsorganerne og lufthavnsbrugerne. Medlemsstater, som bevarer ejerskab til eller kontrol over lufthavne, lufthavnsdriftsorganer eller luftfartsselskaber, sikrer også, at der er en fuldstændig og effektiv strukturel adskillelse mellem myndighedsopgaverne og de aktiviteter, der er knyttet til ejerskabet eller kontrollen. Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tilsynsmyndigheder udøver deres beføjelser på en upartisk og gennemsigtig måde.

4.    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på den uafhængige tilsynsmyndighed samt dens opgaver og ansvarsområder og anfører, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at stk. 3 overholdes.

5.    Når den uafhængige tilsynsmyndighed undersøger begrundelsen for ændringer af lufthavnsafgifternes struktur eller størrelse i henhold til artikel 5, skal den kunne anmode parterne om de fornødne oplysninger, og den skal høre de pågældende parter og alle andre berørte parter, før den træffer afgørelse. Den skal træffe afgørelse i sagen hurtigst muligt og senest tre måneder efter modtagelse af en klage, og den skal offentliggøre afgørelsen og begrundelsen for den. Den uafhængige tilsynsmyndigheds afgørelser er bindende.

6.    Den uafhængige tilsynsmyndighed offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.

Artikel 13

Rapport og revision

1.    Senest … (8), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv med en vurdering om fremskridtet med hensyn til at opfylde dets mål , og i givet fald passende forslag.

2.    Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om anvendelsen af dette direktiv, navnlig om indsamling af oplysninger til den rapport, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 14

Gennemførelse

1.    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest … (9). De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

2.    Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden og adressater

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)   EUT C 10 af 15.1.2008, s. 35.

(2)   EUT C 305 af 15.12.2007, s. 11.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 15.1.2008.

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 341 af 7.12.2006, s. 3).

(5)  Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(6)  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1.

(7)  EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1.Ændret ved forordning (EF) nr. 849/2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 3.

(8)   Fire år efter dette direktivs ikrafttræden.

(9)  18 måneder efter offentliggørelsen af dette direktiv.