7.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 254/18


FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 22/2008

fastlagt af Rådet den 23. juni 2008

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/…/EF af … om lufthavnsafgifter

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 254 E/02)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lufthavnenes hovedopgave og forretningsvirksomhed består i at betjene fly fra ankomst til afgang samt passagerer og fragt, så luftfartsselskaberne kan levere lufttransporttjenester. Til dette formål stiller lufthavnene en række faciliteter og tjenesteydelser til rådighed i forbindelse med flydriften samt passager- og fragtekspedition, og omkostningerne herved får de generelt dækket gennem lufthavnsafgifter. Lufthavnsdriftsorganer, der leverer faciliteter og tjenesteydelser, for hvilke der opkræves lufthavnsafgifter, bør bestræbe sig på at operere på et omkostningseffektivt grundlag.

(2)

Det er nødvendigt at fastlægge en fælles ramme for regulering af de centrale aspekter af lufthavnsafgifter og den måde, hvorpå afgifterne fastsættes, da der i mangel af en sådan ramme er risiko for, at grundlæggende krav i forholdet mellem lufthavnsdriftsorganerne og lufthavnsbrugerne ikke opfyldes. En sådan ramme bør ikke berøre en medlemsstats mulighed for at fastlægge, i hvor stort omfang der kan tages hensyn til indtægter fra en lufthavns kommercielle aktiviteter ved fastlæggelsen af lufthavnsafgifterne.

(3)

Dette direktiv bør gælde for lufthavne i Fællesskabet over en vis minimumsstørrelse, da forvaltningen og finansieringen af små lufthavne ikke kræver, at der anvendes en fællesskabsramme og for den lufthavn i hver medlemsstat, der har flest passagerbevægelser.

(4)

Med henblik på at fremme territorial samhørighed bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende et fælles afgiftssystem, der skal dække et lufthavnsnet. Økonomiske overførsler mellem lufthavne i sådanne net bør være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

(5)

Af hensyn til fordelingen af trafikken bør medlemsstaterne kunne tillade, at et lufthavnsdriftsorgan for lufthavne, der trafikmæssigt dækker samme by eller bygruppe, anvender samme lufthavnsafgiftsniveau. Økonomiske overførsler mellem disse lufthavne bør være i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning.

(6)

Incitamenter til oprettelse af nye ruter for bl.a. at fremme udviklingen af ugunstigt stillede områder og fjernområder bør kun indrømmes i overensstemmelse med fællesskabsretten.

(7)

Opkrævning af afgifter i forbindelse med luftfarts- og groundhandlingydelser er allerede blevet behandlet i henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (4) og Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til groundhandlingmarkedet i Fællesskabets lufthavne (5). Opkrævning af afgifter i forbindelse med ydelse af bistand til handicappede og bevægelseshæmmede personer er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (6).

(8)

Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO-Rådet) vedtog i 2004 nogle principper for lufthavnsafgifter, der bl.a. omfatter principperne om, at afgifterne bør være omkostningsrelaterede og ikke-diskriminerende, og at der bør være en uafhængig mekanisme til den økonomiske regulering af lufthavne.

(9)

ICAO-Rådet har udtalt, at lufthavnsafgifter er gebyrer, der er beregnet på og specielt anvendes til dækning af omkostningerne i forbindelse med faciliteter og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for civil luftfart, mens skatter er gebyrer, der er beregnet på at forøge de nationale eller lokale offentlige indtægter, som generelt ikke anvendes på civil luftfart i deres helhed eller på en omkostningsspecifik basis.

(10)

Lufthavnsafgifter bør ikke medføre forskelsbehandling. Der bør iværksættes en obligatorisk procedure for regelmæssigt samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne, og begge parter bør have mulighed for at klage til en uafhængig tilsynsinstans, hvis en afgørelse om lufthavnsafgifter eller ændring af afgiftssystemet anfægtes af lufthavnsbrugerne.

(11)

For at sikre upartiske afgørelser og en korrekt og effektiv anvendelse af dette direktiv bør der oprettes en uafhængig tilsynsinstans i hver medlemsstat. Instansen bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre sine opgaver.

(12)

Det er af afgørende betydning for lufthavnsbrugerne, at de jævnligt modtager oplysninger fra lufthavnsdriftsorganet om, hvordan og på hvilket grundlag lufthavnsafgifterne beregnes. En sådan åbenhed vil give luftfartsselskaberne indsigt i, hvilke omkostninger lufthavnen har, og hvor produktive lufthavnens investeringer er. For at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at vurdere behovet for fremtidige investeringer korrekt bør der stilles krav om, at lufthavnsbrugerne i god tid underretter lufthavnsdriftsorganet om alle deres driftsprognoser, udviklingsplaner samt særlige behov og forslag.

(13)

Lufthavnsdriftsorganerne bør underrette lufthavnsbrugerne om større infrastrukturplaner, da disse har en væsentlig indflydelse på lufthavnsafgiftssystemer eller -niveauet. Disse oplysninger bør fremlægges for at gøre det muligt at overvåge infrastrukturomkostningerne og sikre, at der stilles passende og omkostningseffektive faciliteter til rådighed i den pågældende lufthavn.

(14)

Lufthavnsdriftsorganer bør have mulighed for at anvende lufthavnsafgifter, der svarer til den infrastruktur og/eller det serviceniveau, der tilbydes, eftersom de pågældende luftfartsselskaber har en legitim interesse i at kræve ydelser fra lufthavnsdriftsorganet, der svarer til pris-/kvalitetsforholdet. Imidlertid bør alle luftfartsselskaber, der ønsker det, have adgang til infrastruktur og ydelser på ikke-diskriminerende vilkår og i differentieret udstrækning. Hvis efterspørgslen er større end udbuddet, bør der gives adgang på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der opstilles af lufthavnsdriftsorganet. Enhver differentiering i lufthavnsafgifterne bør være gennemskuelig, objektiv og baseret på tydelige kriterier.

(15)

Lufthavnsbrugerne og lufthavnsdriftsorganet kan indgå en aftale om et serviceniveau for kvaliteten af de tjenesteydelser, der stilles til rådighed til gengæld for lufthavnsafgifterne. Som led i det regelmæssige samråd kan der forhandles om kvaliteten af de tjenesteydelser, der stilles til rådighed til gengæld for lufthavnsafgifterne.

(16)

Dette direktiv bør ikke berøre traktaten, særlig artikel 81-89.

(17)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastlægge fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der ikke kan opnås en ensartet løsning i hele Fællesskabet, hvis lufthavnsafgiftssystemerne fastlægges på nationalt plan; målet kan således på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.   Dette direktiv fastlægger fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne.

2.   Dette direktiv gælder for alle lufthavne, som er beliggende på et område, der er omfattet af traktaten, og som er åbne for erhvervsmæssig trafik, hvor den årlige trafik overstiger 5 mio. passagerbevægelser, og for den lufthavn i hver medlemsstat, der har flest passagerbevægelser.

3.   Medlemsstaterne offentliggør en liste over de lufthavne i deres område, der er omfattet af dette direktiv. Denne liste udarbejdes på grundlag af oplysninger fra Kommissionen (Eurostat) og ajourføres årligt.

4.   Dette direktiv gælder ikke for de afgifter, der opkræves som betaling for overflyvningstjenester samt tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1794/2006, og heller ikke for de afgifter, der opkræves som betaling for de groundhandlingydelser, der er opført i bilaget til direktiv 96/67/EF, eller for afgifter, der opkræves til finansiering af assistance til handicappede og bevægelseshæmmede passagerer som omhandlet i forordning (EF) nr. 1107/2006.

5.   Dette direktiv berører ikke den enkelte medlemsstats ret til at anvende yderligere reguleringsforanstaltninger, der ikke er uforenelige med dette direktiv, eller andre relevante fællesskabsbestemmelser over for lufthavnsdriftsorganer, der er beliggende på medlemsstatens område. Dette kan omfatte økonomiske kontrolforanstaltninger såsom godkendelse af afgiftssystemer og/eller afgiftsniveauet, herunder incitamentbaserede metoder for pålæggelse af afgifter eller bestemmelser om prislofter.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

»lufthavn«: et område, der er specielt indrettet til landing, start og manøvrering af luftfartøjer, herunder også eventuelle tilknyttede anlæg, der er nødvendige af hensyn til flytrafikken og service af luftfartøjer, bl.a. nødvendige anlæg til betjening af den erhvervsmæssige lufttrafik

2)

»lufthavnsdriftsorgan«: organ, som eventuelt i tilknytning til andre aktiviteter, i henhold til nationale love, bestemmelser eller kontrakter har fået til opgave at administrere og forvalte lufthavnsinfrastrukturen eller lufthavnsnetinfrastrukturen og at koordinere og kontrollere de aktiviteter, der udføres af de forskellige virksomheder, der opererer i de pågældende lufthavne eller lufthavnsnet

3)

»lufthavnsbruger«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for flybefordring af passagerer, post og/eller fragt til eller fra den pågældende lufthavn

4)

»lufthavnsafgift«: en afgift, som lufthavnsbrugerne betaler til lufthavnsdriftsorganet for brug af de faciliteter og tjenesteydelser, der udelukkende stilles til rådighed af lufthavnsdriftsorganet, og som er knyttet til landing, start, afmærkning af flyvepladsen, parkering af fly samt passager- og fragtekspedition

5)

»lufthavnsnet«: en gruppe lufthavne, der er behørigt udpeget som sådan af medlemsstaten og drives af samme lufthavnsdriftsorgan.

Artikel 3

Ikke-diskrimination

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsafgifterne ikke medfører forskelsbehandling af lufthavnsbrugere, i overensstemmelse med fællesskabsretten. Dette udgør ikke nogen hindring for, at lufthavnsafgifterne kan gradueres i almenhedens og samfundets interesse, herunder af miljøhensyn. Kriterierne for en sådan graduering skal være relevante, objektive og gennemsigtige.

Artikel 4

Lufthavnsnet

1.   Medlemsstaterne kan tillade, at lufthavnsdriftsorganet for et lufthavnsnet indfører et fælles og gennemsigtigt lufthavnsafgiftssystem, der skal dække lufthavnsnettet.

2.   Medlemsstaterne kan tillade, at lufthavnsdriftsorganet for lufthavne, der trafikmæssigt dækker samme by eller bygruppe, anvender samme lufthavnsafgiftsniveau for alle de berørte lufthavne, forudsat at hver enkelt lufthavn fuldt ud opfylder kravene om åbenhed i artikel 6.

Artikel 5

Samråd og klageadgang

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en obligatorisk procedure for regelmæssigt samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller disses repræsentanter eller sammenslutninger om, hvordan lufthavnsafgiftssystemet skal fungere, om lufthavnsafgifternes størrelse og eventuelt om kvaliteten af de tjenesteydelser, der stilles til rådighed. Et sådant samråd skal finde sted mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt under det seneste samråd. Når der er indgået en flerårig aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne, skal samråd finde sted i henhold til denne aftale. Medlemsstaterne bevarer retten til at anmode om hyppigere samråd.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at ændringer i en lufthavns afgiftssystem eller i afgiftsniveauet så vidt muligt sker efter aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne. Til dette formål forelægger lufthavnsdriftsorganet ethvert forslag om ændring af lufthavnens afgiftssystem eller afgiftsniveauet for lufthavnsbrugerne, senest fire måneder før ændringen skal træde i kraft, sammen med en begrundelse for de påtænkte ændringer, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der skal begrundes over for lufthavnsbrugerne; i dette tilfælde må perioden ikke være mindre end to måneder. Lufthavnsdriftsorganet holder samråd om de påtænkte ændringer med lufthavnsbrugerne og tager hensyn til disses synspunkter, før der træffes afgørelse om ændringerne. Lufthavnsdriftsorganet skal offentliggøre sin afgørelse eller anbefaling inden for en rimelig frist, før den træder i kraft. Lufthavnsdriftsorganet skal begrunde sin afgørelse, set i forhold til lufthavnsbrugernes synspunkter, hvis driftsorganet og lufthavnsbrugerne ikke er nået til enighed om de foreslåede ændringer.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at begge parter i tilfælde af uenighed om en afgørelse om lufthavnsafgifter, der er truffet af lufthavnsdriftsorganet, kan klage til den uafhængige tilsynsinstans, jf. artikel 10, som derpå undersøger begrundelsen for ændringen af lufthavnsafgiftssystemet eller afgiftsniveauet.

4.   Beslutter lufthavnsdriftsorganet at ændre lufthavnsafgiftssystemet eller -niveauet, og indbringes denne afgørelse for den uafhængige tilsynsinstans, træder ændringen ikke i kraft, før denne instans har undersøgt sagen. Den uafhængige tilsynsinstans kan træffe en foreløbig afgørelse om ikrafttrædelsen af lufthavnsafgiftsændringen.

5.   En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende stk. 3 og 4 i forbindelse med ændringer af lufthavnsafgiftssystemet eller -niveauet eller i de lufthavne, for hvilke den har indført en procedure, hvorefter der foretages økonomisk kontrol. Disse økonomiske kontrolforanstaltninger kan være de samme som dem, der henvises til i artikel 1, stk. 5. Hvis foranstaltningerne omfatter godkendelse af lufthavnsafgiftssystemet eller -niveauet, skal disse foranstaltninger godkendes af den instans, som er blevet udpeget eller oprettet som en uafhængig tilsynsinstans med henblik på dette direktiv.

Artikel 6

Åbenhed

1.   Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet forelægger hver enkelt lufthavnsbruger eller lufthavnsbrugernes repræsentanter eller sammenslutninger oplysninger om, hvilke elementer der tjener som grundlag for fastsættelsen af systemet eller niveauet for samtlige lufthavnsafgifter, der opkræves i hver lufthavn af lufthavnsdriftsorganet, hver gang de i artikel 5, stk. 1, nævnte samråd skal holdes. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:

a)

en opgørelse over de forskellige tjenesteydelser og infrastrukturanlæg, som stilles til rådighed til gengæld for den lufthavnsafgift, der opkræves

b)

den metode, der anvendes til at fastsætte lufthavnsafgifterne

c)

lufthavnens overordnede omkostningsstruktur med hensyn til de faciliteter og ydelser, som lufthavnsafgifterne vedrører

d)

indtægterne fra de forskellige lufthavnsafgifter og den samlede udgift til de tjenesteydelser, der dækkes af disse

e)

prognoser vedrørende lufthavnens situation, for så vidt angår afgifter, trafikudvikling og planlagte investeringer

f)

den faktiske udnyttelse af lufthavnens infrastruktur og udstyr over en given periode.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsbrugerne forud for hvert samråd, jf. artikel 5, stk. 1, forelægger oplysninger til lufthavnsdriftsorganet om navnlig følgende aspekter:

a)

trafikprognoser

b)

prognoser over sammensætningen og den forventede udnyttelse af deres luftfartøjsflåde

c)

deres udviklingsplaner i den pågældende lufthavn

d)

deres behov i den pågældende lufthavn.

3.   Med forbehold af national lovgivning anses de oplysninger, der forelægges i medfør af denne artikel, som fortrolige eller økonomisk følsomme og behandles i overensstemmelse hermed. I forbindelse med børsnoterede lufthavnsdriftsorganer overholdes navnlig de børsretlige bestemmelser.

Artikel 7

Ny infrastruktur

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet hører lufthavnsbrugerne, før planer om ny infrastruktur lægges fast.

Artikel 8

Kvalitetsnormer

1.   For at opnå en smidig og effektiv lufthavnsdrift træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet og de repræsentanter eller sammenslutninger, der repræsenterer lufthavnsbrugerne, at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en serviceniveauaftale om kvaliteten af de tjenester, der ydes i lufthavnen. Disse forhandlinger om servicekvaliteten kan finde sted som led i de samråd, der henvises til i artikel 5, stk. 1.

2.   I alle serviceniveauaftaler fastsættes, hvilket serviceniveau luftfartsdriftsorganet skal stille til rådighed under hensyntagen til det faktiske lufthavnsafgiftssystem eller -niveauet og det serviceniveau, som lufthavnsbrugerne er berettiget til til gengæld for lufthavnsafgifterne.

Artikel 9

Skræddersyede tjenesteydelser

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at variere kvaliteten og omfanget af bestemte lufthavnsydelser, terminaler eller terminaldele, med det formål at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser eller en terminal eller terminaldel til særlige formål. Lufthavnsafgiftssystemet og/eller -niveauet kan differentieres på grundlag af kvaliteten og omfanget af sådanne ydelser samt omkostningerne ved dem eller enhver anden objektiv begrundelse. Lufthavnsdriftsorganet kan frit fastsætte sådanne differentierede lufthavnsafgifter.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at alle lufthavnsbrugere, der ønsker at benytte sig af skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele, får mulighed for det.

Hvis der er flere lufthavnsbrugere, der ønsker adgang til de skræddersyede tjenesteydelser og/eller en særlig terminal eller terminaldel, end der er kapacitet til, gives der adgang på grundlag af relevante, objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. Disse kriterier kan fastsættes af lufthavnsdriftsorganet, og medlemsstaterne kan kræve, at disse kriterier godkendes af den uafhængige tilsynsinstans.

Artikel 10

Uafhængig tilsynsinstans

1.   Medlemsstaterne udpeger eller opretter en uafhængig instans som national uafhængig tilsynsinstans, der skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at efterkomme dette direktiv, anvendes korrekt, samt mindst varetage de opgaver, det pålægges i henhold til artikel 5. Denne instans kan være den samme som den, medlemsstaten pålægger at varetage gennemførelsen af de yderligere reguleringsforanstaltninger, der henvises til i artikel 1, stk. 5, herunder godkendelse af afgiftssystemet og/eller lufthavnsafgiftsniveauet, forudsat at instansen opfylder kravene i nærværende artikels stk. 2.

2.   Medlemsstaterne garanterer, at tilsynsinstansen er uafhængig, ved at sikre, at den er retligt adskilt fra og funktionelt uafhængig af lufthavnsdriftsorganerne og luftfartsselskaberne. Medlemsstater, som bevarer ejerskab til lufthavne, lufthavnsdriftsorganer eller luftfartsselskaber eller kontrol over lufthavnsdriftsorganer eller luftfartsselskaber, sikrer også, at de funktioner, der er knyttet til ejerskabet eller kontrollen, ikke overdrages til den uafhængige tilsynsinstans. Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tilsynsinstanser udøver deres beføjelser på en upartisk og gennemskuelig måde.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på den uafhængige tilsynsinstans samt dens opgaver og ansvarsområder og anfører, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at stk. 2 overholdes.

4.   Medlemsstaterne kan indføre en finansieringsmekanisme for den uafhængige tilsynsinstans, som kan omfatte opkrævning af en afgift på lufthavnsbrugere og lufthavnsdriftsorganer.

5.   Med forbehold af artikel 5, stk. 5, sikrer medlemsstaterne, at der for den uafhængige tilsynsinstans med hensyn til en sådan uenighed, som der henvises til i artikel 5, stk. 3, træffes de nødvendige foranstaltninger vedrørende lufthavnsafgiftssystemet eller afgiftsniveauet, herunder kvaliteten af tjenesteydelserne, for at:

a)

indføre en procedure for løsning af uenighed mellem lufthavnsdriftsmyndigheden og lufthavnsbrugerne

b)

fastsætte, på hvilke betingelser en uenighed kan forelægges den uafhængige tilsynsinstans. Instansen kan navnlig afvise klager, der ikke er behørigt begrundet eller tilstrækkelig dokumenteret

c)

fastsætte de kriterier, som uenighed vil blive vurderet ud fra med henblik på løsning.

Disse procedurer, betingelser og kriterier skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive.

6.   Når den uafhængige tilsynsinstans undersøger begrundelsen for ændringen af lufthavnsafgiftssystemet eller afgiftsniveauet, jf. artikel 5, skal denne have adgang til de oplysninger fra de berørte parter, den har brug for, og den skal høre de berørte parter for at kunne træffe afgørelse i sagen. Den træffer afgørelse snarest muligt og under alle omstændigheder inden seks måneder efter modtagelsen af klagen. Den uafhængige tilsynsinstans' afgørelser er bindende, uden at det berører en eventuel parlamentarisk eller judiciel kontrol i medlemsstaterne.

7.   Den uafhængige tilsynsinstans offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.

Artikel 11

Rapport og revision

1.   Senest … (7), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, med en vurdering af fremskridt med hensyn til at opfylde dets mål, og hvis det er relevant, passende forslag.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om anvendelsen af dette direktiv, navnlig om indsamling af oplysninger til den rapport, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 12

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest … (8). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 10 af 15.1.2008, s. 35.

(2)  EUT C 305 af 15.12.2007, s. 11.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 15. januar 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 23. juni 2008 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 341 af 7.12.2006, s. 3.

(5)  EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36.

(6)  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1.

(7)  4 år efter dette direktivs ikrafttræden.

(8)  36 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Kommissionen sendte Rådet ovennævnte forslag den 29. januar 2007. Forslaget er baseret på EF-traktatens artikel 80, stk. 2.

2.

Den 29.-30. november 2007 nåede TTE-Rådet frem til en generel indstilling til forslaget.

3.

Den 15. januar 2008 holdt Europa-Parlamentet (ordfører Ulrich Stockmann (PSE-DE)) afstemning om forslaget ved førstebehandlingen. Europa-Parlamentets udtalelse indeholder 45 ændringer.

4.

Den 7. april 2008 nåede TTE-Rådet til politisk enighed om forslaget, idet det accepterede en række af Parlamentets 45 førstebehandlingsændringer (dok. 8017/08). Den heraf følgende fælles holdning forventes vedtaget af Rådet den 23. juni 2008.

II.   FORMÅL

Formålet med det foreslåede direktiv er at fastlægge fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne. Det sigter mod en præcisering af forholdet mellem lufthavnsoperatører og lufthavnsbrugere, idet det lægger op til åbenhed, samråd med brugerne og anvendelse af princippet om ikke-diskrimination ved beregningen af de afgifter, der opkræves af brugerne. Desuden tilsigter det oprettelse af stærke, uafhængige nationale myndigheder i medlemsstaterne, der kan mægle og bilægge tvister, så de hurtigt kan løses.

III.   ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelt

På plenarmødet den 15. januar 2008 vedtog Europa-Parlamentet (EP) 45 ændringer til Kommissionens forslag. Rådets fælles holdning afspejler ændringerne i forhold til Kommissionens forslag (jf. nedenfor under punkt 2, litra a)), idet der er indarbejdet et betydeligt antal ændringer,

enten ordret (EP's ændring 8, 10, 11 og 45) eller

i princippet ved hjælp af en tilsvarende affattelse (EP's ændring 1, 2, 3, 15, 23, 28 og 29).

Et betydeligt antal ændringer er imidlertid ikke afspejlet i den fælles holdning, fordi Rådet enten finder, at

1)

de er overflødige, da de allerede er omfattet af andre instrumenter, der er vedtaget efter EP's udtalelse, eller

2)

der er taget hensyn til dem andetsteds i teksten, fordi Kommissionens oprindelige forslag er blevet omformuleret i den fælles holdning.

2.   Specifikke spørgsmål

a)   De vigtigste ændringer i forhold til Kommissionens forslag

Med udgangspunkt i Kommissionens forslag har Rådet foretaget adskillige ændringer, som kan sammenfattes således:

—   Direktivforslagets anvendelsesområde, artikel 1

Kommissionen foreslog oprindelig at medtage alle lufthavne med en årlig trafik på mere end 1 mio. passagerer. Rådet er blevet enigt om at hæve denne grænse til 5 mio. og om at medtage den største lufthavn i hver medlemsstat. Dette er anvendelsesområde er også mere i overensstemmelse med EP's udtalelse.

—   Graduering af afgifterne af miljøhensyn og af andre grunde i almenhedens interesse, artikel 3

Rådet er blevet enigt om at tilføje denne mulighed i artiklen om ikke-diskrimination. Denne tilføjelse afspejler medlemsstaternes ønske om at få mulighed for at fremme blandt andet anvendelsen af mere miljøvenlige fly ved graduering af lufthavnsafgifterne.

—   Omkostningsrelaterede afgifter, betragtning 8

Denne betragtning er et afbalanceret kompromis mellem medlemsstaternes ønske om, at lufthavnsafgifterne bør hænge nøje sammen med omkostningerne i forbindelse med levering af lufthavnsydelser (i overensstemmelse med ICAO's principielle anbefalinger om lufthavnsafgifter), og en passende grad af fleksibilitet for andre medlemsstater, inkl. dem, der mener, at dette kan få konsekvenser for den måde, lufthavnsnettene fungerer på, da nogle medlemsstater har brug for fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de kommercielle indtægter inden for lufthavnsnettet.

—   Lufthavnsnet og lufthavnssystem, artikel 2, stk. 5, og artikel 4

Rådet er enigt om, at det er nødvendigt at tilføje en definition af lufthavnsnet i direktivet. Desuden mener det, at der bør tilføjes en tekst, der sikrer, at lufthavne, der betjener den samme by eller bygruppe, kan have et fælles afgiftssystem.

—   Økonomiske kontrolforanstaltninger, artikel 5, stk. 5

Rådet finder, at der bør tilføjes en bestemmelse om økonomiske kontrolforanstaltninger, ifølge hvilken medlemsstater, der anvender økonomiske kontrolsystemer, ikke er forpligtet til at anvende den procedure for bilæggelse af tvister, som direktivet foreskriver. Dette skyldes, at økonomisk kontrol giver en beskyttelse svarende til den, der er fastsat i direktivet.

—   Frist for gennemførelse af direktivet, artikel 12

Rådet har forlænget den periode, der kræves til gennemførelse af direktivet i national ret, til 36 måneder, således at alle medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til at træffe de fornødne foranstaltninger til gennemførelsen.

b)   Europa-Parlamentets ændringer

Rådet har desuden angivet en række ændringer, selv om det ikke har indsat dem i sin fælles holdning. Disse spørgsmål kan sammenfattes således:

—   Sikkerhedsafgifter

Ændring 4, 13 og 37-41

Den fælles holdning omfatter ikke ændringerne om sikkerhedsfinansiering, da EP's betænkeligheder på dette område allerede er imødekommet med ikrafttrædelsen af den nye forordning om sikkerhed inden for civil luftfart (forordning nr. 300/2008). Disse betænkeligheder vil også blive imødekommet i Kommissionens kommende politikinitiativ.

—   Forfinansiering

Ændring 31 og 32

Den fælles holdning anerkender betydningen af nye infrastrukturprojekter og sikrer muligheden for, at de kan finansieres, samtidig med af lufthavnsbrugernes interesser beskyttes. Dette forfinansieringsprincip nævnes allerede i ICAO-tekster, men Rådet finder det mere hensigtsmæssigt ikke at indsætte det i den fælles holdning, da medlemsstaterne følger forskellige fremgangsmåder, og fleksibiliteten skal bibeholdes. Kommissionen har ikke accepteret disse ændringer.

—   En- eller tostrenget system

Ændring 6 og 22

Rådet mener, at der bør lægges op til etablering af en fælles ramme til regulering af de grundlæggende træk i forbindelse med lufthavnsafgifter og den måde, de fastsættes på, men det mener også, at medlemsstaterne frit bør kunne tillade et en- eller tostrenget system eller en kombination af de to systemer, og at de ikke skal være forpligtet til at vedtage lovgivning, der gør ét af disse systemer obligatorisk, eller til at give lufthavnene ret til at vælge, hvilket system de vil anvende. Dette er grundene til, at den fælles holdning ikke indeholder en udtrykkelig bestemmelse om dette spørgsmål.

—   Dækning af alle lufthavne i et net

Ændring 9 og 14

Disse ændringer er ikke blevet accepteret i den fælles holdning af hensyn til sammenhængen i hele tilgangen til net, nemlig ikke-diskriminering af net mellem medlemsstater og eliminering af unødigt bureaukrati i små lufthavne samt den omstændighed, at der ikke er noget praktisk behov, da Rådet ikke mener, der er risiko for krydssubsidiering.

—   Andre ændringer

En række ændringer er ikke medtaget i den fælles holdning af tre grunde:

Rådet finder ikke, at de er i overensstemmelse med den filosofi og den tilgang, der er fulgt i direktivudkastet

Rådet finder, at de ikke er udformet tilstrækkelig klart, og at de kunne føre til juridisk usikkerhed, fordi de kan fortolkes på mere end én måde

Rådet finder, at de i praksis ville være vanskelige for medlemsstaterne at gennemføre, hvilket navnlig gælder ændringer, der fastsætter tidsfrister, som medlemsstaterne enten finder for korte eller for lange.

Der er tale om følgende ændringer:

principperne om konkurrence og statsstøtte (del af 7, 16, 24, 25 og 26)

ikke-diskrimination (34, 35 og 36)

betingelserne for en indgriben fra det uafhængige tilsynsorgans side og uddelegering af beføjelser (19, 21, 42 og 43)

serviceniveau og kvaliteten af tjenesteydelser (5, 27 og 33)

henvisning til faktorer, der er bestemmende for afgiftsniveauet (12)

samråd (17)

tidsplanen for forelæggelse af ændringer til afgiftssystemet (18)

klageadgang (20)

gennemsigtighed (30)

frist for afgørelser truffet af det uafhængige tilsynsorgan (44).

IV.   KONKLUSION

Rådet finder, at den fælles holdning er afbalanceret, og at den respekterer sigtet med og målsætningerne bag Kommissionens forslag. Den tager også hensyn til resultaterne af Europa-Parlamentets førstebehandling.

Rådet noterer sig de uformelle forhandlinger, der allerede har fundet sted mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og regner med, at den kompromistekst, der er fremkommet, vil gøre det muligt hurtigt at vedtage direktivet i den nærmeste fremtid.