18.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 71/1

(1)

Kemisk forurening af overfladevand udgør en trussel for både vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet over for vandorganismer, akkumulering i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og for menneskers sundhed. I første række bør forureningsårsagerne identificeres og emissionerne bekæmpes ved kilden så effektivt som muligt i økonomisk og miljømæssig henseende.

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (3) erklæres det, at miljø og sundhed og livskvalitet er prioriterede indsatsområder i nævnte program, og det fremhæves navnlig, at der er behov for yderligere særlovgivning på det vandpolitiske område.

(3)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4) lægges der en strategi mod forurening af vand, og der kræves yderligere specifikke foranstaltninger til forureningskontrol og fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Dette direktiv fastsætter miljøkvalitetskrav i henhold til bestemmelserne og målene i direktiv 2000/60/EF.

(4)

I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig stk. 1, litra a), bør medlemsstaterne iværksætte de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 16, stk. 1 og stk. 8, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.

(5)

Der er siden 2000 vedtaget en lang række fællesskabsretsakter, som udgør emissionskontrolforanstaltninger for de enkelte prioriterede stoffer som omhandlet i artikel 16 i direktiv 2000/60/EF. Dertil kommer mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger i henhold til anden gældende fællesskabslovgivning. Derfor bør gennemførelse og revision af de gældende instrumenter prioriteres frem for indførelse af nye kontrolforanstaltninger.

(6)

Hvad angår den emissionskontrol af prioriterede stoffer fra punktkilder og diffuse kilder, der er omhandlet i artikel 16 i direktiv 2000/60/EF, synes det mest omkostningseffektivt og rimeligt, hvis medlemsstaterne foruden at gennemføre anden gældende fællesskabslovgivning også om nødvendigt medtager passende kontrolforanstaltninger, jf. artikel 10 i direktiv 2000/60/EF, i det indsatsprogram, de skal udarbejde for hvert vandområdedistrikt i overensstemmelse med artikel 11 i nævnte direktiv.

(7)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF (5) er der opstillet en første liste over 33 stoffer og stofgrupper, som er prioriterede med hensyn til en indsats på fællesskabsplan. Blandt disse stoffer er nogle identificeret som prioriterede farlige stoffer, for hvilke medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at standse eller udfase emissioner, udledninger og tab. Nogle af stofferne var under fornyet gennemgang og bør klassificeres. Kommissionen bør fortsætte gennemgangen af listen over prioriterede stoffer, idet den prioriterer stoffer med henblik på indsats på grundlag af vedtagne kriterier, der påviser risikoen for eller via vandmiljøet, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i artikel 16 i direktiv 2000/60/EF, og fremsætte forslag, hvor dette er hensigtsmæssigt.

(8)

I Fællesskabets interesse og af hensyn til mere effektive regler for beskyttelse af overfladevand bør der for forurenende stoffer, der er klassificeret som prioriterede stoffer, opstilles miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan, mens medlemsstaterne for andre forurenende stoffer om nødvendigt kan fastsætte regler på nationalt plan under iagttagelse af de relevante fællesskabsbestemmelser. Otte forurenende stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 86/280/EØF af 12. juni 1986 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af visse farlige stoffer, der er opført på liste I i bilaget til direktiv 76/464/EØF, (6) og som indgår i den gruppe af stoffer, for hvilke medlemsstaterne, med forbehold af artikel 2 og 4 i direktiv 2000/60/EF, bør træffe foranstaltninger med henblik på at opnå god kemisk tilstand i 2015, blev imidlertid ikke opført på listen over prioriterede stoffer. De fælles krav, der er opstillet for disse forurenende stoffer, har imidlertid vist sig nyttige, og reguleringen heraf bør fortsat ske på fællesskabsplan.

(9)

Bestemmelserne om de aktuelle miljøkvalitetsmål, som er fastsat i Rådets direktiv 82/176/EØF af 22. marts 1982 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider (7), Rådets direktiv 83/513/EØF af 26. september 1983 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium (8), Rådets direktiv 84/156/EØF af 8. marts 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider (9), Rådets direktiv 84/491/EØF af 9. oktober 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af hexachlorcyklohexan (10) og direktiv 86/280/EØF, bliver derfor overflødige og bør ophæves.

(10)

Da vandmiljøet kan udsættes for både kortvarig og langvarig forurening, bør oplysninger om såvel akutte som kroniske virkninger indgå i grundlaget for fastsættelse af miljøkvalitetskravene. For at sikre forsvarlig beskyttelse af vandmiljøet og menneskers sundhed bør der fastsættes miljøkvalitetskrav udtrykt som årsgennemsnit på et niveau, der giver beskyttelse mod langtidseksponering, og højeste tilladte koncentrationer, der giver beskyttelse mod korttidseksponering.

(11)

I overensstemmelse med reglerne i afsnit 1.3.4 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, kan medlemsstaterne, når de overvåger opfyldelsen af miljøkvalitetskravene, herunder de krav, der udtrykkes som højeste tilladte koncentrationer, benytte statistiske metoder, såsom percentil beregning, til at tackle outliers (ekstreme afvigelser fra middelværdier) og fejlvisninger for at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision. For at sikre, at medlemsstaternes overvågning er indbyrdes sammenlignelig, bør der ved anvendelse af udvalgsproceduren fastsættes nærmere bestemmelser om sådanne statistiske metoder.

(12)

Fastsættelsen på fællesskabsplan af værdier for miljøkvalitetskrav bør på indeværende tidspunkt for størsteparten af stofferne begrænses til overfladevand. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv er det imidlertid ikke på fællesskabsplan muligt at sikre beskyttelse mod indirekte virkninger og sekundær forgiftning alene ved miljøkvalitetskrav til overfladevand. Derfor bør der på fællesskabsplan fastlægges miljøkvalitetskrav for biota for disse tre stoffer. For at give medlemsstaterne en vis smidighed i forhold til deres overvågningsstrategi bør de have mulighed for enten at overvåge og anvende disse miljøkvalitetskrav for biota eller at opstille strengere miljøkvalitetskrav for overfladevand, der yder det samme beskyttelsesniveau.

(13)

Endvidere bør medlemsstaterne kunne fastlægge miljøkvalitetskrav for sedimenter og/eller biota på nationalt plan og anvende disse miljøkvalitetskrav i stedet for de miljøkvalitetskrav for vand, der er fastsat i nærværende direktiv. Sådanne miljøkvalitetskrav bør fastsættes efter en gennemsigtig procedure, der omfatter underretninger til Kommissionen og andre medlemsstater for at sikre et beskyttelsesniveau, der svarer til de miljøkvalitetskrav for vand, der er fastlagt på fællesskabsplan. Kommissionen bør sammenfatte disse underretninger i sine rapporter om gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF. Endvidere bør medlemsstater, med forbehold af artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at de aktuelle forureningsniveauer i biota og sedimenter ikke i væsentlig grad stiger, eftersom sedimenter og biota fortsat er vigtige matricer i medlemsstaternes overvågning af visse stoffer med henblik på vurdering af langtidsvirkningerne af menneskeskabte aktiviteter og tendenser.

(14)

Medlemsstaterne skal opfylde Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (11) og forvalte de forekomster af overfladevand, der anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2000/60/EF. Nærværende direktiv bør derfor gennemføres, uden at de bestemmelser, der indebærer strengere krav, tilsidesættes.

(15)

I nærheden af udledninger fra punktkilder er koncentrationen af forurenende stoffer sædvanligvis højere end koncentrationen i det omgivende vand. Derfor bør medlemsstater have mulighed for at gøre brug af blandingszoner, så længe de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af de relevante miljøkvalitetskrav. Udstrækningen af blandingszoner bør begrænses til udledningspunkternes umiddelbare nærhed og være rimelig.

(16)

Det er nødvendigt at kontrollere, at målene om standsning eller udfasning og reduktion i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF overholdes, og at gøre vurderingen af overholdelsen af disse krav gennemsigtig, især med hensyn til, om emissioner, udledninger og tab som følge af menneskelige aktiviteter skal anses for signifikante. Desuden må en tidsplan for standsning eller udfasning og reduktion altid være knyttet til en oversigt. Der bør også være mulighed for at vurdere gennemførelsen af artikel 4, stk. 4-7, i direktiv 2000/60/EF. Der er ligeledes behov for et egnet værktøj til kvantificering af tab af stoffer ad naturlig vej eller som et resultat af naturlige processer, da en fuldstændig standsning eller udfasning af emissionerne fra alle potentielle kilder ikke er mulig i disse tilfælde. For at opfylde disse behov bør hver medlemsstat for hvert vandområdedistrikt eller del af et vandområdedistrikt inden for dens område opstille en oversigt over alle emissioner, udledninger og tab.

(17)

For at undgå dobbeltarbejde under udarbejdelsen af disse oversigter og for at sikre, at oversigterne stemmer overens med andre eksisterende værktøjer inden for beskyttelse af overfladevand, bør medlemsstaterne anvende oplysninger, der er indsamlet i medfør af direktiv 2000/60/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (12).

(18)

Til måling af basisværdierne i oversigten bør medlemsstaterne kunne vælge en egnet etårig referenceperiode, der bedre tilgodeser deres behov. Der bør dog tages hensyn til, at tab fra anvendelse af pesticider kan variere betydeligt fra år til år som følge af forskelle i doseringen, f.eks. på grund af andre vejrforhold. Derfor bør medlemsstaterne for nogle af de stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (13), kunne vælge en treårig referenceperiode.

(19)

For at optimere brugen af oversigten er det hensigtsmæssigt, at der fastsættes en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skal have kontrolleret, at emissioner, udledninger og tab tilnærmer sig målene i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF, jf. dog artikel 4, stk. 4 og 5 i nævnte direktiv.

(20)

Flere medlemsstater er berørt af forurening, der skyldes en forureningskilde uden for deres nationale jurisdiktion. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre det klart, at en medlemsstat ikke anses for at have misligholdt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, hvis en overskridelse af miljøkvalitetskravene skyldes en sådan grænseoverskridende forurening, under forudsætning af at visse betingelser er opfyldt, og at den pågældende medlemsstat på passende vis har udnyttet de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF.

(21)

Kommissionen bør på grundlag af rapporter fra medlemsstaterne undersøge behovet for supplerende specifikke foranstaltninger på fællesskabsplan og eventuelt fremsætte relevante forslag.

(22)

Kriterierne for identificering af stoffer, der er persistente, bioakkumulerende og toksiske eller som anses for tilsvarende problematiske, bl.a. meget persistente og meget bioakkumulerende, jf. direktiv 2000/60/EF, er fastsat i den tekniske vejledning vedrørende risikovurdering til Kommissionens direktiv 93/67/EØF af 20. juli 1993 om fastsættelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljøet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Rådets direktiv 67/548/EØF (14), Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (16). For at sikre sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør kun disse kriterier anvendes på de stoffer, der er under fornyet gennemgang ifølge afgørelse nr. 2455/2001/EF, og bilag X til direktiv 2000/60/EF bør derfor erstattes i overensstemmelse hermed.

(23)

Forpligtelserne ifølge de direktiver, der er opregnet i bilag IX til direktiv 2000/60/EF, er allerede indeholdt i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (17) og i direktiv 2000/60/EF, og der kan garanteres mindst samme beskyttelsesniveau, hvis miljøkvalitetskravene fastholdes eller revurderes. For at sikre en ensartet tilgang til kemisk forurening af overfladevand og for at forenkle og tydeliggøre gældende fællesskabsret på området bør direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF ophæves med virkning fra den 22. december 2012, jf. direktiv 2000/60/EF.

(24)

Der er taget hensyn til de i direktiv 2000/60/EF omhandlede henstillinger, særlig henstillingerne fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø.

(25)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (18) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(26)

Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en god kemisk tilstand for overfladevand ved at fastlægge miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af opretholdelse af samme beskyttelsesniveau for overfladevand i hele Fællesskabet bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)

Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (19).

(28)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre punkt 3 i bilag I, del B. Da der er tale om en generel foranstaltning, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF —

a)

anvender for kviksølv og kviksølvforbindelser et miljøkvalitetskrav på 20 μg/kg og/eller for hexachlorbenzen et miljøkvalitetskrav på 10 μg/kg og/eller for hexachlorbutadien et miljøkvalitetskrav på 55 μg/kg, idet disse miljøkvalitetskrav gælder for bløddele (vådvægt), idet der vælges den mest velegnede indikator blandt fisk, bløddyr, krebsdyr og anden biota

b)

fastsætter og anvender andre miljøkvalitetskrav end de i litra a) omhandlede for sedimenter og/eller biota for nærmere specificerede stoffer. Disse miljøkvalitetskrav skal give mindst samme beskyttelsesniveau som de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for vand i bilag I, del A

c)

fastsætter overvågningsfrekvensen for biota og/eller sedimenter for så vidt angår de stoffer, der er omhandlet i litra a) og b). Der skal dog foretages overvågning mindst en gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval, og

d)

underretter via det udvalg, der er nævnt i artikel 21 i direktiv 2000/60/EF, Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke stoffer miljøkvalitetskravene er fastsat for i overensstemmelse med litra b), årsagerne til, at denne fremgangsmåde benyttes, og grundlaget herfor, de alternative miljøkvalitetskrav, der er fastsat, herunder de data og den metode de bygger på, hvilke kategorier af overfladevand de finder anvendelse på, samt den planlagte overvågningsfrekvens og begrundelsen herfor.

a)

begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed

b)

afpasset efter koncentrationerne af forurenende stoffer ved udledningspunktet og efter de betingelser for udledning af forurenende stoffer, der er fastsat i de forudgående reguleringer, såsom godkendelser og/eller tilladelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra g), i direktiv 2000/60/EF og enhver anden relevant fællesskabsforskrift, i overensstemmelse med anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker og artikel 10 i direktiv 2000/60/EF, navnlig efter at disse forudgående reguleringer er blevet revideret.

a)

at overskridelsen skyldtes en forureningskilde uden for dens nationale jurisdiktion, og

b)

at den på grund af denne grænseoverskridende forurening ikke havde mulighed for at træffe effektive foranstaltninger til at opfylde de pågældende miljøkvalitetskrav, og

c)

at den havde benyttet de koordineringsmekanismer, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/60/EF og om nødvendigt benyttet sig af bestemmelserne i artikel 4, stk. 4, 5 og 6, i samme direktiv for de forekomster af vand, der er ramt af grænseoverskridende forurening.