26.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 52/1

(1)

Kviksølvudslip er anerkendt som en global trussel, der kræver en indsats på regionalt, nationalt og globalt plan.

(2)

I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, »Fællesskabsstrategi for kviksølv«, er det nødvendigt at mindske risikoen for, at mennesker og miljø udsættes for kviksølv.

(3)

Foranstaltninger truffet på fællesskabsplan skal ses som et led i de globale bestræbelser på at mindske risikoen for kviksølvudsættelse, navnlig inden for rammerne af kviksølvprogrammet under De Forenede Nationers Miljøprogram.

(4)

Eksport af metallisk kviksølv fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at nedbringe det globale udbud af kviksølv.

(5)

Eksportforbuddet vil resultere i betydelige mængder af overskydende kviksølv i Fællesskabet, som bør forhindres i at blive genindført på markedet. Der bør derfor sikres en forsvarlig oplagring af dette kviksølv i Fællesskabet.

(6)

For at give mulighed for sikker oplagring af metallisk kviksølv, der betragtes som affald, er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 5, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (3) for visse typer deponeringsanlæg, og at erklære, at kriteriet i afsnit 2.4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (4) ikke er anvendelige for midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål.

(7)

Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (5) bør finde anvendelse på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål.

(8)

Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (6). For at give mulighed for passende bortskaffelse af metallisk kviksølv i Fællesskabet tilskyndes de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder dog til ikke at gøre indsigelse mod overførsler af metallisk kviksølv, der anses for affald, på grundlag af artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1013/2006. Ifølge artikel 11, stk. 3, i nævnte forordning (EF) finder bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, litra a), nemlig ikke anvendelse, hvis der er tale om farligt affald, der fremstilles i så begrænsede årlige mængder i en afsendelsesmedlemsstat, at oprettelse af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg i vedkommende medlemsstat ville være uøkonomisk.

(9)

For at sikre en oplagring, der er sundheds- og miljømæssigt sikker, bør den sikkerhedsvurdering, der kræves for underjordisk oplagring i henhold til beslutning 2003/33/EF, suppleres med specifikke krav, og den bør ligeledes gøres gældende for oplagring over jorden. Ingen endelig bortskaffelsesoperation bør være tilladt, før de særlige krav og acceptkriterierne er vedtaget. Oplagringsforholdene i en saltmine eller i dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, der er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, bør navnlig opfylde principperne om beskyttelse af grundvandet mod kviksølv, forebyggelse af emission af kviksølvdampe, uigennemtrængelighed for omgivende gas og væsker og — i tilfælde af permanent oplagring — fast indkapsling af affaldet efter minernes deformationsproces. Disse kriterier bør indføjes i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning.

(10)

Betingelserne for oplagring over jorden bør især opfylde principperne om oplagringens reversibilitet, beskyttelse af kviksølv mod meteorisk vand, uigennemtrængelighed til jord og forebyggelse af emission af kviksølvdampe. Disse kriterier bør optages i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning. Oplagring af metallisk kviksølv over jorden bør betragtes som en midlertidig løsning.

(11)

Medlemsstaterne bør indgive oplysninger om de godkendelser, de udsteder til oplagringsanlæg, samt om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning, for at der i rette tid kan foretages en vurdering heraf. Importører, eksportører og erhvervsdrivende bør indgive oplysninger om transport og anvendelse af metallisk kviksølv.

(12)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, der skal pålægges fysiske og juridiske personer. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(13)

Der bør tilrettelægges en informationsudveksling med henblik på at vurdere det potentielle behov for supplerende foranstaltninger i forbindelse med eksport, import og oplagring af kviksølv samt kviksølvforbindelser og produkter, der indeholder kviksølv, jf. dog traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 81.

(14)

Der forskes i sikker oplagring af kviksølv, herunder i forskellige teknikker til stabilisering eller andre fremgangsmåder til at immobilisere kviksølv. Kommissionen bør prioritere at følge denne forskning og forelægge en rapport hurtigst muligt. Disse oplysninger er vigtige, da de vil udgøre et sundt grundlag for en revision af denne forordning med henblik på at opfylde dens målsætning.

(15)

Kommissionen bør tage disse oplysninger i betragtning, når den forelægger en vurderingsrapport med henblik på at afgøre, om der er behov for at ændre denne forordning.

(16)

Kommissionen bør ligeledes følge udviklingen på internationalt plan hvad angår kviksølvudbuddet og -efterspørgslen, navnlig multilaterale forhandlinger, og rapportere herom med henblik på at kunne vurdere, om den overordnede tilgang er hensigtsmæssig.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne forordning hvad angår midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i visse anlæg, der er nævnt i forordningen, bør vedtages i overensstemmelse med direktiv 1999/31/EF under hensyntagen til den direkte forbindelse mellem forordningen og dette direktiv.

(18)

Målet for denne forordning, nemlig at mindske udsættelsen for kviksølv gennem et eksportforbud og en forpligtelse til oplagring, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne og kan derfor i betragtning af virkningerne på varebevægelserne og det indre markeds funktion såvel som kviksølvforureningens grænseoverskridende natur bedre kan nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

midlertidigt i over et år eller permanent (henholdsvis bortskaffelsesoperation D 15 eller D 12, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i saltminer, som er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, eller i dybe underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et tilsvarende sikkerheds- og indeslutningsniveau som saltminer, eller

b)

midlertidigt (bortskaffelsesoperation D 15, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv. I så fald finder kriterierne i punkt 2.4 i bilaget til beslutning 2003/33/EF ikke anvendelse.

a)

mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af det metalliske kviksølv, der ankommer til Fællesskabet

b)

mængder, oprindelsesland og bestemmelsesland for metallisk kviksølv, der betragtes som affald, og som er genstand for grænseoverskridende handel inden for Fællesskabet.