Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område«

Rådet besluttede den 12. november 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 61, litra c), og 67, stk. 5, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område«

EØSU's præsidium henviste den 8. juli 2008 det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug.

I betragtning af spørgsmålets hastende karakter besluttede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 449. plenarforsamling den 3.-4. december 2008 (mødet den 3. december) at udpege MARÍA CANDELAS SÁNCHEZ MIGUEL til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 124 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod.

1.1 EØSU glæder sig over forslaget om ændring af beslutning 2001/470/EF om oprettelse af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område ikke kun fordi det opfylder dette forslags revisionsmandat, men også fordi det er udformet på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i perioden, om hvordan netværket fungerer, og forsøger at skabe endnu bedre resultater med hensyn til målsætningen om oplysning af de europæiske borgere.

1.2 Det er værd at bemærke den forbedrede koordination mellem de myndigheder, der udgør det europæiske retlige netværk, og de nationale kontaktpunkter, som spiller en nøglerolle for netværkets gennemførelse og funktion. Ligeledes bør forenklingen af oplysningerne gennem anvendelse af hensigtsmæssige teknologier fremhæves. Alt dette bidrager til de juridiske erhvervs og borgernes viden om deres muligheder for at løse grænseoverskridende konflikter på det civil- og handelsretlige område.

1.3 Det forhold, at ikke kun de judicielle myndigheder, men også de juridiske erhverv deltager, vil gøre det nemmere at finde ud af, hvilke retsinstrumenter der bedst vil kunne beskytte de europæiske borgeres rettigheder og forpligtelser i deres forskellige, såvel faglige som civile aktiviteter. Således vil harmoniseringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU blive mere effektiv. EØSU går ind for størst mulig åbenhed og adgang til netværket for alle berørte parter for at øge gennemsigtigheden og styrke den europæiske integrationsproces.

2.1 Efter Rådets møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 gik Kommissionen i gang med at harmonisere og indføre retlige instrumenter, som skulle gøre det muligt at opbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der kunne sikre fri bevægelighed for personer inden for EU. Blandt de vigtigste instrumenter er forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (1), som blandt andre foranstaltninger omfatter en forenkling af fuldbyrdelsesproceduren, tilpasninger af de sikrende retsmidler til fuldbyrdelse af afgørelser, samt anerkendelse af et sikrende retsmiddel med gyldighed i hele Europa.

2.2 Ligeledes fremlagde Kommissionen sin beslutning 2001/470/EF (2) om oprettelse af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, hvis hovedmål var at oprette et europæisk instrument for retligt samarbejde, som skulle informere aktørerne inden for retsvæsenet, institutionerne, myndighederne og borgerne generelt om de gældende regler i de forskellige EU-lande og om hvilke procedurer, der er til rådighed for afgørelse af grænseoverskridende tvister, som opstår i et retligt forhold.

2.3 Netværket skulle også fremme borgernes domstolsadgang, især som tidligere nævnt i tvister på tværs af grænserne, hvor der ikke altid er ækvivalens, hverken for så vidt angår indhold eller med hensyn til procedure, og derfor blev der rettet en særlig opmærksomhed mod kontaktpunkterne, hvis formål er at lette adgangen for alle berørte parter, såvel jurister som borgere. I begyndelsen af 2008 havde netværket ifølge Kommissionen 102 kontaktpunkter, 140 centrale myndigheder, 12 retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner, og 181 andre judicielle myndigheder, der er aktive inden for retligt samarbejde.

2.4 Det skal tilføjes, at allerede i direktiv 2008/52/EF (3) om visse aspekter af mægling i forbindelse med en retssag på det civil- og handelsretlige område omtaltes netværket som et nødvendigt redskab for en effektiv mægling i grænseoverskridende retstvister.

3.1 Således som det fastslås i artikel 19 i Rådets beslutning 2001/470/EF, skal Kommissionen hvert femte år fremlægge en rapport om netværkets resultater i perioden, som udarbejdes på grundlag af oplysninger fra medlemslandenes kontaktpunkter. Alt afhængig af disse oplysninger kan der fremlægges forslag til ændringer. Dette er hensigten med den ændrede beslutning. Med andre ord skal målene nås på basis af retsgrundlaget i traktatens artikel 61, litra c), og i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

3.2 Det er indtil videre lykkedes for netværket at styrke samarbejdet og informationen mellem dommere og andre jurister inden for EU. Efter EØSU's mening burde kontaktpunkterne udgøre egentlige informationskontorer, som oplyser om nationale regler og procedurer, der finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende tvister. Det ville være ønskeligt, om borgerne havde adgang til netværkets oplysninger.

3.3 Som helhed sigter reformen på at finjustere netværket, der er en mekanisme, som vil gøre det muligt at forbedre de planlagte mål, navnlig med hensyn tildelingen af materielle og personalemæssige ressourcer.

EØSU tager positivt imod reformforslaget, ikke kun på grund af foranstaltningerne til forbedring af netværkets funktion, men også på grund af den terminologiske præcision, som gør, at man kan anvende netværket med større juridisk præcision.

3.4.1 Vedrører ikke den danske udgave. O.a.: På en række andre sprog end dansk står der således i artikel 2, stk. 1, c), i den oprindelige beslutning vedrørende det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager "samarbejdet på det civile og handelsmæssige område. Dette ændres med det nye forslag til "samarbejdet på det civil- og handelsretlige område, hvilket EØSU hilser velkommen. I den danske oversættelse stod der imidlertid også i den oprindelige beslutning »samarbejdet på det civil- og handelsretlige område«.

3.4.2 Endvidere sker der en afklaring af, hvorledes koordinationen mellem de forskellige kontaktpunkter skal foregå, når der findes flere end ét kontaktpunkt i hvert medlemsland. Det angives således, at der skal udpeges et hovedkontaktpunkt.

3.4.3 Dette hovedkontaktpunkt bistås af en dommer, som ikke blot bliver automatisk medlem af netværket, men som også fungerer som forbindelse til de lokale judicielle myndigheder.

3.5 I tråd med denne reforms hovedformål ændres artikel 5 i den forstand, at der sker en udvidelse af samarbejdet omkring oplysninger inden for netværket og mellem de judicielle myndigheder, således at retsanvendelsen lettes i hvert enkelt tilfælde, også selv om der er tale om en anden medlemsstats ret eller et internationalt juridisk instrument. Efter EØSU's opfattelse ville det være endnu et aktiv ved netværket, hvis det kunne være en kilde til oplysning af offentligheden om det eksisterende retlige samarbejde og de forskellige retssystemer. Denne udvidelse ville have til formål at bibringe borgerne et bedre kendskab til de rettigheder, de erhverver i deres civile og handelsmæssige forbindelser inden for EU, og garantere dem disse rettigheder.

3.6 Det er vigtigt at fremhæve den ændring, som sker i informationsproceduren i den nye udformning af artikel 8, som anerkender det elektroniske dataregister, der skal administreres af Kommissionen. EØSU vil blot gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at tilføre tekniske og økonomiske midler, så registeret hurtigst muligt kan komme til at fungere effektivt.

4.1 EØSU er enigt i indholdet af den foreslåede reform og i metoden til gennemførelse af den. Endvidere må netværket for samarbejde mellem medlemslandenes retsmyndigheder og juridiske erhverv anses for at være en succes.

4.2 Til trods for at netværket efter EØSU's opfattelse har en lang række positive kendetegn, skal det ikke desto mindre fremhæves, at Danmarks stilling som observatør i netværket efterlader en del af det fælles europæiske område uden retlig koordination, selv om landet deler den samme fællesskabslovgivning. På trods heraf giver den nye artikel 11a mulighed for, at observatører kan deltage i netværket. Også de nye medlemslande og tredjelande, som måtte være part i den nye Lugano-konvention (4), vil kunne deltage i visse af netværkets møder.

4.3 Et punkt, som EØSU mener burde være mere fleksibelt, er den korte svarfrist på anmodningerne om retligt samarbejde. Selv om udvalget anerkender, at systemet for øjeblikket fungerer effektivt, må man regne med, at bedre oplysninger og flere deltagende lande vil umuliggøre opfyldelsen af denne frist. Man må ikke glemme, at forskellige forhold af organisatorisk såvel som teknisk art gør sig gældende i de forskellige lande og regioner. Vi må vente og se resultatet af den nye reform, særligt for så vidt angår de tekniske midler, der stilles til rådighed for kontaktpunkterne og netværket og især for driften af registret.

Bruxelles, den 3. december 2008

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Martin WESTLAKE

Generalsekretær for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg