31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 77/115

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Hensyntagen til ældres behov«

(2009/C 77/26)

Europa-Kommissionen besluttede den 18. februar 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Hensyntagen til ældres behov.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. september 2008. Ordfører var Renate Heinisch.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 447. plenarforsamling den 17.-18. september 2008, mødet den 18. september, følgende udtalelse med 106 stemmer for, 32 imod og 20 hverken for eller imod:

1.   Sammenfatning og henstillinger

1.1   Begrundelse

1.1.1

Den demografiske udvikling i Europa er kendetegnet ved, at andelen af ældre stiger voldsomt, mens den samlede befolkning er faldende (1). Rådet har ved flere lejligheder udtalt sig om befolkningsaldringen. Denne proces forløber forskelligt i forskellige regioner. Dermed står Den Europæiske Union over for store samfundsmæssige udfordringer (2). Kommissionen vedtager inden udgangen af 2008 en meddelelse, i hvilken der fremlægges forslag til, hvordan der kan tages hensyn til en aldrende befolknings behov ved hjælp af strukturfondene.

1.1.2

Udtalelsen fremhæver anerkendelse og påskønnelse af ældre og forhindring af diskriminering mod ældre samt sikring af ældres værdighed. Det er nødvendigt at forstå, at ældre mennesker ikke er en homogen gruppe, hvad angår evner, økonomisk sikkerhed eller sundhed og sociale behov, hvorfor politikker og tjenesteydelser bør afspejle, at »en størrelse passer alle« eller alderssegmentering ikke er hensigtsmæssigt.

1.1.3

Udtalelsen behandler derfor det spektrum af aspekter, der berører enkeltpersoner fra de formelt går på pension, til de bliver meget gamle. Dette inkluderer naturligvis — dog uden udtrykkeligt at nævne dette — mænd og kvinder, handicappede ældre og ældre med indvandrerbaggrund.

1.1.4

Udtalelsen undersøger ikke temaområderne »ældre arbejdstagere« og »afhængige ældre med plejebehov«, da der allerede er udarbejdet mange forslag om disse (3). EØSU vil imidlertid påpege, at »livscyklus«-tilgangen er vigtig for et aldrende samfund, hvis man skal forebygge forskelsbehandling og stereotyper, og at det er nødvendigt med integrerede politikker på tværs af generationerne.

1.1.5

Hvis ældre mennesker skal kunne blive ved med at deltage i samfundslivet og leve et menneskeværdigt liv, er det vigtigt, at de har økonomisk sikkerhed og adgang på frivillig basis til meningsfulde aktiviteter, herunder livslang læring, beskæftigelse, frivilligt arbejde og brugen af ny teknologi. Desuden bør transport, energi, bolig og sundhedsydelser være til rådighed, billige og let tilgængelige.

1.2   Henstillinger

1.2.1

For at sikre tålelige livsbetingelser og beskæftigelse for det voksende antal ældre i byer og landdistrikter under de forandrede rammebetingelser anmoder udvalget om følgende foranstaltninger:

—

regelmæssig udarbejdelse af nationale og regionale situationsrapporter;

—

indsamling og formidling af bedste praksis i medlemsstaterne;

—

fremme af en ny opfattelse af ældre, som anerkender ældres livsværk (herunder indvandreres livsværk) og værdighed i politik, erhvervsliv og samfund;

—

regelmæssig afholdelse af mediekampagner, »Aktiv alderdom«;

—

der bør især skrides til handling på områderne forsyningspligtydelser, infrastruktur, levering af varer og tjenesteydelser, finansiering, bolig, sundhedsydelser, forberedelse af døden og deltagelse i samfundet.

Adressater: Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

—

Oprettelse af en supplerende ekspertgruppe, »Alderdom«, i forbindelse med Kommissionens ekspertgruppe for spørgsmål vedrørende demografi (4);

—

Oprettelse af en europæisk alliance, »Aktiv alderdom«, i overensstemmelse med den »europæiske alliance for familier« (5), som bl.a. organiserer workshopper og konferencer;

—

Oprettelse af et europæisk center for alderdomsforskning til bearbejdning, samkøring og udveksling af viden og til afdækning af yderligere forskningsbehov og dertil svarende forskningsstøtte;

—

Etablering af en interdisciplinær prioritet, »Alderdom«, med eget budget i det ottende forskningsrammeprogram;

—

Etablering af en europæisk internetportal med informationer til offentligheden om alle generaldirektoraternes foranstaltninger med relation til ældre;

—

Etablering af lokale, regionale og nationale internetportaler i forlængelse af EU's internetportal;

—

Støtte til en demografifond  (6) i forbindelse med strukturfondene vedrørende finansiel udligning mellem regionerne, som aktivt modvirker den demografiske udvikling (f.eks. aktiv familiepolitik);

—

Inddragelse af nye prioriteter i programmet om livslang læring for uddannelse af eksperter i overgange mellem livsfaserne.

Adressater: EU's rådsformandskab, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen.

1.2.2

For at opnå dette skal der følges en tilgang for bæredygtig forvaltning, som desuden samtidig kan yde et bidrag til gennemførelsen af Lissabonstrategien for økonomisk vækst og beskæftigelse.

2.   Generelle bemærkninger

2.1

Den foreliggende sonderende udtalelse sigter mod det behov for handling på dette område, som eksisterer i de europæiske regioner. I samtlige lande er der behov for en omfordeling af eksisterende midler, og det vil betyde større byrder for borgerne i byer og landdistrikter (7). Desuden stilles der store krav til tilpasninger af kommunale infrastrukturer (8). Særlig innovative og integrerede koncepter er påkrævet, for at kommuner og regioner kan leve op til demografiens krav.

3.   De enkelte områder med behov for handling

For en sikker, sund og aktiv alderdom skal en række grundlæggende forudsætninger være opfyldt. Blandt disse områder er:

3.1   Forsyningspligtydelser

3.1.1

Forsyningspligtydelser er en grundlæggende forudsætning for respekt for menneskets værdighed og omfattende sikring af de grundlæggende rettigheder. De bidrager til den faktiske udøvelse af borgerrettighederne. Forsyningspligtydelser vedrører konkret fysisk planlægning og miljø (9), særligt kommunal infrastruktur. Faldende indbyggertal, specielt i landdistrikter (10), medfører, at væsentlige serviceydelser af økonomiske årsager ikke længere vil være til rådighed eller økonomisk overkommelige, ikke længere vil blive udbudt eller ikke længere vil modsvare de skiftende behov i fremtiden. I den forbindelse handler det om at sikre servicegrundlaget og serviceadgangen for hele befolkningen under særlig hensyntagen til de specifikke behov hos ældre og personer med behov for pleje. Følgende områder er berørt:

—

energiforsyning, særlig elektricitet, gas og opvarmning;

—

vandforsyning og spildevandsafledning, affaldshåndtering og forebyggelse af affald;

—

sikkerhed og renhed i det offentlige rum;

—

offentlige tjenester og forvaltning.

3.1.2   Transportinfrastruktur, vareforsyning og servicestrukturer til det daglige behov

Selvstændighed og mobilitet er væsentlige forudsætninger for livskvalitet og aktivitet i alderdommen (11)  (12). Følgende er påkrævet for at sikre dette:

—

tilgængelighed af og uhindret adgang til forretninger med dagligvarer til rimelige priser samt til relevante faciliteter som posthus, bank, apotek, gravplads, offentlige bygninger og faciliteter, særlig vedrørende kommunens tilbud omkring deltagelse i samfundet, når det handler om myndigheder som kommunekontorer, rådgivningscentre osv.;

—

udbud og tilgængelighed af offentlig transport til rimelige priser;

—

sikring af transportmuligheder, særligt i tyndt befolkede områder;

—

tilgængelighed i det offentlige rum (gangstier, siddemuligheder, gadebelysning, trafiksikkerhed osv.).

3.1.3   Bolig

Det nuværende boligudbud dækker muligvis ikke behovene hos en aldrende befolkning i Europa, der lægger vægt på fortsat at kunne bo i egen bolig. I udformningen af og standarderne for nybyggede boliger bør der tages hensyn til tab af fysiske, sensoriske eller mentale evner og anvendes energibesparende og teknologisk effektive systemer (f.eks. intelligente omgivelser), så det fortsat er muligt at kunne bo i eget hjem. En sådan tilgang vil også være fordelagtig på tværs af generationerne.

De myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for at dække efterspørgslen efter boliger, bør sikre, at der findes tjenester, der kan bistå med at tilpasse nuværende boliger samt fremme nye koncepter inden for boligudformning og livet i nærområdet, herunder passende finansielle og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

3.1.4   Sundhedstjenester

Med stigende alder øges vigtigheden af pålidelige sundhedsydelser, som er tæt på boligen og passer til de ældres behov (13). Sådanne sundhedsydelser er i tyndt befolkede landdistrikter og/eller afsidesliggende regioner alvorligt truet af et fortsat fald i indbyggertallet og af, at de endnu praktiserende læger samtidig bliver stadig ældre. Der er behov for hurtigst muligt at videreudvikle et omfattende, tilstrækkeligt finmasket primært sundhedssystem på det lokale plan. Dertil hører følgende (herunder bevarelse af ældres rettigheder som patienter) (14):

—

medicinsk, særlig geriatrisk pleje og rehabilitering ved læger og tjenesteydere, som er uddannet i gerontologi og geriatri;

—

ambulante plejetjenester samt simpel assistance fra opsøgende tjenester;

—

palliative plejetjenester og psykologhjælp til familier;

—

rådgivning og information om patientrettigheder og støttemuligheder;

—

rådgivnings- og informationstjenester samt faciliteter og incitamenter til forebyggelse (indøvelse af sund ernæring, fysisk bevægelse, undgåelse af fald og sund livsstil forbundet med personlig tilfredsstillelse);

—

tekniske hjælpemidler og støttesystemer, uden at de skal erstatte den personlige kontakt (se afsnittet »Nye teknologier«);

—

fremme eller etablering af formelle og uformelle sociale støttesystemer, herunder kommunekontorer og rådgivningscentre, selvhjælpsgrupper og grupper for plejende pårørende samt nabohjælp.

Der findes gennemprøvede modeller for de sidstnævnte støttemuligheder i en række medlemsstater (15).

3.2   Foranstaltninger ved nødsituationer og en værdig død

3.2.1   Nødsituationer

I tilfælde af nødsituationer som oversvømmelser, længerevarende varmebølger eller katastrofer skal der træffes foranstaltninger, så ældre, som ikke er i stand til at hjælpe sig selv, kan få rettidig hjælp.

3.2.2   Spørgsmål om døden

Udformningen af denne sidste livsfase er omstridt og er genstand for varierende lovgivning i medlemsstaterne (aktiv og passiv dødshjælp). I denne henseende skal der skabes retssikkerhed, således at der også i tilfælde af fremskreden kognitiv svækkelse kan tages hensyn til ældre menneskers ønsker, f.eks. med henblik på brugen af livsforlængende medicin. Livstestamenter er et muligt middel, men det skal sikres, at særligt skrøbelige personer er beskyttede. Palliativ pleje og hospicer spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Alt i alt skal værdighed i sidste ende være den afgørende retningslinje.

I et EU, hvor 25 % af befolkningen i dag er 60 år og derover, er der behov for en ramme, som tilskynder medlemsstaterne til at træffe lovgivningsforanstaltninger, der skaber den retssikkerhed, som er nødvendig, for at den enkelte roligt og velafklaret kan forberede sig på døden.

EØSU tilskynder derfor medlemsstaterne til at drøfte muligheden for at udvikle en juridisk ramme for spørgsmål om døden, der eventuelt kan føre til udvikling af lovgivningsmæssige foranstaltninger i medlemsstaterne.

3.3   Social integration og deltagelse i samfundet

Social integration og deltagelse i samfundet er grundlæggende menneskelige behov, som vedrører mangfoldige aspekter af ældres liv. Blandt de vigtigste aspekter er familie- og venskabsrelationer, deltagelse i erhvervsarbejde, frivilligt arbejde og meningsfuld beskæftigelse samt livslang uddannelse og kulturel og samfundsmæssig deltagelse.

3.3.1   Social integration i familie- og venskabsrelationer

Ældres sociale miljø forandrer sig på dramatisk vis (16). Antallet af ældre, som er alene, er stigende. I nogle storbyer udgør denne andel allerede 50 % af alle husstande. Der er derfor behov for socialpolitiske og/eller organisatoriske foranstaltninger og tekniske innovationer, som:

—

støtter familiære og ikke-familiære netværk gennem relevante foranstaltninger, der gør det muligt for de personer, som plejer ældre familiemedlemmer, at forene arbejds- og familielivet (17);

—

EØSU noterer sig i den forbindelse det arbejde, som udføres af både Kommissionen i forbindelse med den nye sociale dagsorden og af de europæiske arbejdsmarkedsparter med henblik på en sådan mulighed for at forene arbejds- og familielivet;

—

bidrager til aktiviteter på tværs af generationerne (18);

—

generelt fremmer selvstændige initiativer og borgerengagement;

—

byggeri af boliger for flere generationer.

3.3.2   Integration og deltagelse gennem meningsfuld beskæftigelse

Social integration og deltagelse i samfundet kan bestå af både deltagelse i erhvervslivet og frivilligt arbejde. For at muliggøre et så langt socialt aktivt liv som muligt er der behov for handling på begge områder:

3.3.2.1   Deltagelse i erhvervslivet

For at gøre det muligt for de ældre, som måtte ønske dette, at deltage i samfundet gennem et arbejde, efter at de er gået på pension (se målgruppen i punkt 1.1.3), hvad enten dette er af økonomiske grunde eller med henblik på faglig udvikling, kunne man f.eks. overveje følgende foranstaltninger:

—

i henhold til direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (19) bør overgangen fra arbejdsliv til pension gøres mere fleksibel, og der skal ske en passende tilpasning af pensions- og skatteordninger i forbindelse med en beskæftigelsesplan, som omfatter alle voksne generationer (20), og under overholdelse af princippet om ligeløn. Medlemsstaterne bør i princippet kun anvende aldersgrænser i forbindelse med den enkeltes ret til at forlade arbejdsmarkedet og ikke som et forbud mod efterfølgende at arbejde på frivillig basis;

—

udformning af arbejdspladser og arbejdsmiljø, som er tilpasset ældre medarbejdere, herunder mindre fysisk belastning, forbedret sundhed, sikkerhed, arbejdsrytme og -organisation;

—

brug og i givet fald tilpasning af teknik til støtte af arbejdsprocesser;

—

fjernelse af eventuelle hindringer og fremme af nye kontraktformer; med henblik på denne særlige overgangsperiode mellem livet før og efter pensioneringen bør der skabes retssikkerhed, således at der ikke opstår nye usikkerhedsmomenter i leveomstændighederne;

—

udvikling af kulturen i virksomheder hen imod en samlet beskæftigelsesstrategi for den givne virksomhed, som fremmer individuelle færdigheder uafhængigt af alder (21).

3.3.2.2   Frivilligt arbejde og meningsfuld beskæftigelse

For på den ene side at udnytte ældres potentiale og desuden formidle meningsfyldte arbejdsopgaver til dem, som svarer til deres mangfoldige færdigheder, er følgende foranstaltninger påkrævet:

—

opsamling og sikring af erfaring, herunder social adfærd og særlige færdigheder inden for håndværk og kunst;

—

fremme af innovative former for videndeling, herunder støtte til andre generationer (22);

—

muliggørelse af fleksible overgange mellem arbejdsliv og pension eller en kombination af erhvervsarbejde og frivilligt arbejde uden indkomstnedgang og på frivillig basis;

—

støtte til frivilligt arbejde (23) gennem efteruddannelse og involvering i lokale og regionale projekter;

—

åbning af institutioner for at muliggøre øget frivilligt arbejde for ældre uden dermed at erstatte betalte arbejdspladser.

3.4   Uddannelse og deltagelse i samfundet

Uddannelse eller livslang læring og involvering i aktiviteter, som opfylder de ældres behov, er en central forudsætning for ældres deltagelse i samfundet og et aktivt engagement fra de ældres side. Til det formål er en tilpasning af tilbuddene på lokalt, regionalt og overregionalt plan påkrævet:

—

tilbud om livslang efteruddannelse for at bevare ældre arbejdstageres præstationsevne. I denne henseende opfordres også virksomheder til at muliggøre og støtte passende foranstaltninger. Samtidig skal der skabes incitamenter (f.eks. af skattemæssig art);

—

almene efteruddannelsestilbud (24) for hele livsforløbet på alle niveauer (fra elementære uddannelsestilbud til uddannelse på universitetsniveau);

—

kvalitetskontrol og kvalitetssikring af uddannelsestilbud;

—

anerkendelse af eksaminer (25) aflagt i en højere alder samt af færdigheder og kompetencer, som muliggør mobilitet på tværs af landegrænser i hele EU, samt påskønnelse af den viden, som er erhvervet på uformel vis (26);

—

uddannelsestilbud med henblik på pensionsforberedelse;

—

uddannelse af konsulenter til at forberede ældre på overgangen til nye livsfaser (27);

—

læring, som foregår på tværs af generationerne i stedet for at være aldersopdelt (gensidig given og tagen);

—

uddannelsestilbud om engagement på tværs af generationerne (f.eks. (reserve)bedsteforældre);

—

uddannelsestilbud om grundlæggende retlige og finansielle spørgsmål (28) (for beskyttelse af ældres værdier, særlig med henblik på internethandel);

—

uddannelsestilbud om ny informations- og kommunikationsteknologi;

—

tilgængelighed af informationsmuligheder (avis, radio, tv, internet);

—

differentierede tilbud om idrætsaktiviteter for forskellige niveauer og interesser;

—

fritidstilbud og turisme (29) under hensyntagen til specifikke kulturelle behov (30).

3.5   Ældre som forbrugere

Ældre har mangfoldige behov med henblik på forsyning med dagligvarer (se 3.1.2) og varige forbrugsgoder og med henblik på tekniske hjælpemidler og hjælpesystemer (se 3.6) samt tjenesteydelser af enhver art, hvilket skulle kunne skabe nye jobmuligheder for de helt unge.

De enkelte forudsætninger:

—

en almen produktudformning efter princippet »Universal Design« eller »Design for All« (31), herunder letforståelig og letlæselig information om hjælpemidler;

—

forebyggelse af forskelsbehandling på grund af alder og handicap, hvad angår adgangen til tjenesteydelser, især finansielle tjenesteydelser (32);

—

sikring af forbrugerrettigheder, også for ældre;

—

pensionerede indvandreres profil har ændret sig i løbet af årene. Mange vil som pensionister have færre midler til rådighed og har måske behov for sundhedsmæssige eller sociale ydelser, som kun i meget begrænset udstrækning kan sikres af det eksisterende sundheds- og socialsystem. Pensionerede indvandrere ender i tomrummet mellem medlemsstaternes sociale systemer, idet de hverken har krav på sociale ydelser i hjemlandet eller i værtslandet. Der er brug for større forståelse og debat om denne problemstilling i hele EU, hvis der skal ske en ændring, og det europæiske niveau er i den henseende det mest egnede, også set fra borgernes synspunkt.

3.6   Adgang til informations- og kommunikationsteknologi

Brugen af ny teknologi er i stigende omfang en forudsætning for en selvstændig og aktiv alderdom, når det handler om områderne bolig, sundhed, deltagelse i samfundet og uddannelse samt elektronisk adgang til offentlig forvaltning. Det samme gør sig gældende for såvel de tjenesteydelser af almen interesse, der er rettet mod de ældre selv, som for de dermed forbundne regionale og overregionale økonomiske udviklingsaktiviteter (33). Følgende er centralt i denne forbindelse:

—

arbejde på et meget tidligt stadium med udvikling af dels software, der skal sikre maksimal adgang, dels hardware, der skal sikre, at de, der ikke (længere) er fortrolige med betjeningen af en computer, kan få maksimalt udbytte af de muligheder, computeren frembyder;

—

tilgængelighed af informations- og kommunikationsteknologi, herunder »Ambient Assisted Living«-systemer, teknologier for e-Learning, e-Health, e-Care og e-Rehabilitation. Teknologi kan hjælpe, men kan ikke erstatte personlig kontakt (34);

—

forenkling af adgangen til og brugen af passende tekniske apparater og net på baggrund af systemernes voksende kompleksitet og tilpasning til ældres specielle behov (f.eks. synsproblemer, nedsat følesans);

—

hensyntagen til ældre brugeres behov og foranstaltninger til at forstærke deres motivation til at bruge informations- og kommunikationsteknologi;

—

inddragelse af alle berørte parter samt iagttagelse af etiske og juridiske hensyn, særligt ved brug af elektroniske kontrolsystemer i tilfælde af demens;

—

ledsageforanstaltninger såsom integrerede rådgivnings-, installations- og vedligeholdelsestjenester samt sociale tjenester;

—

hensyntagen til forandringer som følge af den samfundsmæssige udvikling og af efterfølgende alderskohorters erfaringer og interesser.

3.7   Finansiel sikring

Det er vigtigt at bevæge medlemsstaterne til at sikre betingelserne for de ældres eksistensgrundlag og værdighed under hele deres otium, uanset om de bidrager til det sociale liv eller ej.

Andelen af ældre, som er truet af aldersfattigdom, vokser på baggrund af de strukturelle forandringer, de aktuelle reformer af pensions- og socialsystemerne og stigende leveomkostninger i kombination med faldende købekraft. Særligt ældre kvinder og ældre arbejdstagere med længerevarende ledighedsperioder lever i fattigdom i nogle medlemsstater.

For at sikre de sociale tryghedssystemers bæredygtighed, skal medlemsstaterne opmuntre dem, der stadig er i arbejde, til at gøre brug af kollektive eller individuelle pensionsordninger, og sikre, at de private aktører, der er aktive på dette område, er solvente. Medlemsstaterne skal desuden sikre alle en minimumindkomst, der gør det muligt for ethvert ældre menneske at leve et værdigt liv også i tilfælde af, at de måtte blive konfronteret med uforudsigelige problemer.

4.   Særlige bemærkninger og henstillinger

For at skabe et velfunderet grundlag for de nødvendige omstrukturerings- og innovationsstrategier anmoder udvalget om foranstaltninger på medlemsstatsplan og EU-plan:

4.1   Foranstaltninger på medlemsstatsplan

4.1.1   Udarbejdelse af nationale og regionale situationsrapporter

Der er i første omgang behov for en præcis analyse af den regionale situation. Kommissionen anmodes om med regelmæssige mellemrum at lade udarbejde passende situationsrapporter for de enkelte medlemsstater, som omfatter oplysninger om de ældres aktivitetspotentiale.

4.1.2   Fremstilling og distribution af informationsmateriale

Udvalget betragter det som væsentligt, at relevant information, viden og erfaring, herunder hidtidige forskningsresultater samt ny viden, stilles til rådighed for råd og nævn, den interesserede offentlighed samt de ældre selv. Navnlig skal forskningsresultater formidles bedre mellem videnskab, politik og brugere (de ældre og deres repræsentanter).

4.1.3   Behandling og sammenkobling af eksisterende erfaringer fra medlemsstaterne

Udvalget anmoder om, at erfaringer, der har stået deres prøve på regionalt plan, samles, sammenlignes og undersøges med henblik på, om de kan kobles sammen med andre områder og overføres til andre regioner. Det er målet at stille en samling af bedste praksis til rådighed (35).

4.1.4   Fremme af en ny opfattelse af ældre

I et aldrende samfund kan mennesker ikke længere betragtes som inaktive, så snart de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I denne henseende er der behov for nytænkning på alle planer (politik, erhvervsliv, samfund). Staterne og regionerne er i særlig høj grad i stand til at iværksætte regelmæssige kampagner til fremme af »Aktiv alderdom«.

4.1.5

Udvalget foreslår en europæisk mediekampagne, som bidrager til en opfattelse af ældre, der anerkender ældres livsværk til gunst for samfundet (herunder ældre med indvandrerbaggrund) og værdighed.

4.2   Foranstaltninger på europæisk plan

4.2.1

Oprettelse af en supplerende ekspertgruppe, »Alderdom«, i forbindelse med Kommissionens ekspertgruppe for spørgsmål vedrørende demografi.

4.2.2

Oprettelse af en europæisk alliance, »Aktiv alderdom«, i overensstemmelse med den europæiske »Alliance for familier« (36) med det mål at give impulser til en aktiv alderdom og fremme samarbejde og gensidig læring i EU. Denne alliance vil egne sig fremragende til at arrangere europæiske konferencer og workshopper.

4.2.3   Oprettelse af et europæisk center for alderdomsforskning

Situations- og erfaringsrapporterne danner grundlag for at vurdere, hvilke relevante indholdsmæssige aspekter og særlige regionale forhold, der endnu ikke har været forskning i (37). Også resultater fra tidligere forskningsrammeprogrammer og statistiske data kræver en syntese og større udbredelse samt at blive indarbejdet i politik og praksis (38). Et europæisk forskningscenter vedrørende alderdom med forbillede i USA's »National Institute on Ageing« vil være særdeles godt egnet til samling, integration og videreføring af de eksisterende statistikker og anden relevant viden.

4.2.4   Etablering af en interdisciplinær prioritet, »Alderdom«, med eget budget i det ottende forskningsrammeprogram

Indførelsen af en interdisciplinær prioritet, »Alderdom«, med eget budget i det ottende forskningsrammeprogram vil sikre, at denne forskningsindsats samles.

4.2.5   Etablering af en fælles europæisk internetportal

En sådan portal skal stille information til rådighed for offentligheden — særligt ældre — om alle de enkelte generaldirektoraters foranstaltninger af relevans for ældre. Informationsmaterialet skal kunne findes ved hjælp af passende links.

4.2.6   Etablering af lokale, regionale og nationale internetportaler i overensstemmelse med EU's internetportal.

4.2.7   Støtte til demografifonden i forbindelse med strukturfondene  (39)

Den europæiske demografifond skal have del i støtte og fremme gode initiativer set i lyset af den særdeles prekære befolkningssituation i visse tilbagegangsregioner, særligt landdistrikter, og regioner med vækstrater, som ligger under gennemsnittet.

4.2.8

Inddragelse af nye prioriteter i programmet om livslang læring for uddannelse af eksperter i overgange mellem livsfaserne

4.3

På grundlag af de foreslåede foranstaltninger kan der udvikles behovsrettede koncepter til handlingsanbefalinger og politikforanstaltninger. EØSU anmoder Kommissionen om at tage hensyn til disse forslag i den kommende meddelelse.

Bruxelles, den 18. september 2008

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Se f.eks. informationsrapport fra Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder CESE 930/99 fin; SEK(2007) 638 Kommissionens arbejdspapir »Europe's Demografic Future: Facts and Figures«.

(2)  KOM(2006) 571 af 12. oktober 2006; SEK(2007) 638; EPC & EC (DG ECFIN): »The impact of ageing on public expenditure«, Special Report no 1/2006.

(3)  Se bl.a. EØSU's udtalelse af 16.12.2005 om »Flere ældre i arbejde — senere udtræden af arbejdsmarkedet«, ordfører: Gérard Dantin (EUT C 157 af 28.6.2005), EØSU's udtalelse af 28.10.2004 om »Modernisering af socialsikringen med henblik på at udvikle en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet — understøttelse af de nationale strategier via den åbne koordinationsmetode«, ordfører: Paolo Braghin (EUT C 120 af 20.5.2005), EØSU's udtalelse af 26.9.2007 om »Patientrettigheder«, ordfører: Lucien Bouis (EUT C 10 af 15.1.2008), EØSU's udtalelse af 24.10.2007 om »Mishandling af ældre«, ordfører: Renate Heinisch (EUT C 44 af 16.2.2008) samt EØSU's udtalelse af 13.3.208 om »Sikring af adgang til langtidspleje for alle borgere og en bæredygtig finansiering af ældreplejen«, ordfører: Waltraud Klasnic (EUT C 204 af 9.8.2008).

(4)  Kommissionens afgørelse 2007/397/EF.

(5)  Se http://ec.europa.eu/employment_social/families/index_de.html

(6)  Se punkt 4.5.2 i EØSU-udtalelse af 13.12.2007 om »Fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed«, ordfører: Olivier Derruine (EUT C 120 af 16.5.2008).

(7)  Se EØSU's udtalelse af 14.3.2007 om »De økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring«, ordfører, Susanna Florio (EUT C 161 af 13.7.2007) samt EØSU's udtalelse af 15.9.2004 om »Forskningsbehovet i forbindelse med ændringer i befolkningssammensætningen — De ældres livskvalitet og teknologiske behov«, ordfører: Renate Heinisch (EUT C 74 af 23.3.2005).

(8)  Se EØSU's udtalelse af 14.2.2008 om »Tjenesteydelser af almen interesse«, ordfører Raymond Hencks (EUT C 162 af 25.6.2008).

(9)  Se EØSU's udtalelse af 18.1.2007 om »Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union«, ordfører: Olivier Derruine (EUT C 93 af 27.4.2007) samt EØSU's udtalelse af 25.4.2007 om »EU's territoriale dagsorden«, ordfører: Luis Miguel Pariza Castaños (EUT C 168 af 20.7.2007).

(10)  F.eks. landdistrikter i Frankrig, Spanien og Portugal, i Østtyskland, visse østeuropæiske regioner og perifere landdistrikter i Sverige og Finland; se »The Spatial Effects of Demographic Trends and Migration«, ESPON project 1.1.4, Final report 2002.

(11)  Se EØSU's udtalelse af 29.5.2008 om »Grønbog: På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer«, ordfører, Bernardo Hernández Bataller, medordfører: Rafael Barbadillo López (EUT C 224 af 30.8.2008) samt AGE's udtalelse — the European Platform of Older People — om denne grønbog (KOM 2007/551); http://ec.europa.eu/transport/clean/green_paper_urban_transport/index_en.htm); Mollenkopf et al. (Eds.) (2005). »Enhancing mobility in later life — Personal coping, environmental resources, and technical support«. Amsterdam: IOS Press.

(12)  Eksempler på supplerende foranstaltninger til bevarelse af selvstændighed findes bl.a. i Frankrig (Hautes Corbières; CG VAL de Marne; France — discours colloque ANDASS), Tyskland (Berlin og Frankfurt/Main), Storbritannien (Newcastle).

(13)  Se f.eks. GD SANCO's publikation »Healthy Ageing: keystone for a sustainable Europe«

(http://ec.europa.eu/health/ph_information/indicators/docs/healthy_ageing_en.pdf).

(14)  Jf. EØSU's udtalelser CESE 1447/2004, CESE 1465/2007, CESE 1256/2007 og CESE 501/2008 i fodnote 3.

(15)  Eksemplet Finland: Preventive work in Jyväskylä — Finland.ppt; eksemplet Frankrig: Poitiers.pdf; Strasbourg.pdf; »Le Guide de l'Aidant Familial«.

(16)  Se EØSU's udtalelse af 15.9.2004 om »Forskningsbehovet i forbindelse med ændringer i befolkningssammensætningen — De ældres livskvalitet og teknologiske behov«, ordfører: Renate Heinisch (EUT C 74 af 23.3.2005). Jf. også EØSU's udtalelse af 16.12.2004 om »Forholdet mellem generationerne«, ordfører: Jean-Michel Bloch-Lainé (EUT C 157 af 28.6.2005), EØSU's udtalelse af 14.3.2007 om »Familien og den demografiske udvikling«, ordfører: Stéphane Buffetaut (EUT C 161 af 13.7.2007), EØSU's udtalelse af 11.7.2007 om »Arbejdsmarkedsparternes rolle, når arbejde, familie og privatliv skal forenes«, ordfører: Peter Clever (EUT C 256 af 27.10.2007) samt EØSU's udtalelse af 13.12.2007 om »Solidaritet mellem generationerne«, ordfører: Luca Jahier (EUT C 120 af 16.5.2008).

(17)  Se f.eks. Flemish Association VVSG's aktiviteter (Flemish association Ageing VVSG-Vergrijzing-GRV-2006.pdf) og Swedish Association of Local Authorities and Regions' aktiviteter (Sweden — care for the elderly in Sweden today.pdf).

(18)  Se f.eks. BMFSFJ's (»Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend«) modelprogram »Volontørtjenester på tværs af generationer«.

(19)  Direktiv 2000/78/EF.

(20)  Eksemplet Finland viser, hvordan positive incitamenter (frem for økonomisk negative incitamenter) og fleksible aldersgrænser (mellem 63 og 68 år) kan muliggøre en udtræden af arbejdsmarkedet, som er tilpasset individuelle behov, eller en længere forbliven på arbejdsmarkedet.

(21)  Se f.eks. Naegele, G. & Walker, A. (2006): »A guide to good practice in age management«. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, Dublin.

(22)  ESF finansierede f.eks. et projekt i Det Forenede Kongerige, som giver forhenværende ledere over 50 år mulighed for at vejlede og støtte yngre kolleger og kandidater i over 200 SMV'er.

(23)  Se EØSU's udtalelse af 13.12.2006 om »De frivillige aktiviteters rolle i det europæiske samfund og deres virkninger«, ordfører: Erika Koller (EUT C 325 af 30.12.2006).

(24)  Jf. EØSU's udtalelse af 13.12.2006 om »Integreret handlingsprogram for livslang læring«, ordfører: Christoforos Koryfidis (EUT C 221 af 8.9.2005), EØSU's udtalelse af 18.5.2006 om »Nøglekompetencer for livslang læring«, ordfører: Mária Herczog (EUT C 195 af 18.8.2006), EØSU's udtalelse af 30.5.2007 om »Livslang læring«, ordfører: José Isaías Rodríguez García Caro (EUT C 175 af 27.7.2007) samt EØSU's udtalelse af 13.3.2008 om »Voksenuddannelse«, ordfører: Renate Heinisch (EUT C 204 af 9.8.2008).

(25)  Denne aktivitet berører ikke direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af faglige kvalifikationer.

(26)  F.eks. med henblik på et praktikophold eller frivilligt arbejde for ældre.

(27)  Her kan projektet »Transition — Uddannelse til overgangsekspert for den tidlige barndoms uddannelsesprocesser« under Socrates-/Grundtvigprogrammet 1.1

(http://www.elternverein-bw.de) tjene som model.

(28)  Se meddelelsen om Formidling af finansiel viden KOM (2007) 808 af 18.12.2007, s. 7.

(29)  Jf. f.eks. projektet »Travelagents«

(www.travelagentsproject.org).

(30)  Jf. f.eks. projektet »AAMEE«

(http://www.aamee.eu/ ).

(31)  Se det »Europæiske Netværk for Design for Alle og Elektronisk Tilgængelighed«

(EDeAN; http://www.edean.org/).

(32)  Således kunne det f.eks. vise sig at være nyttigt at tildele mikrokreditter for at gøre det muligt for ældre at starte selvstændig virksomhed efter ophør af beskæftigelsesforhold eller i tilfælde af ledighed.

(33)  Se EØSU's udtalelse af 29.5.2008 om »Ældre/ny informations- og kommunikationsteknologi«, ordfører: Anna Maria Darmanin (EUT C 224 af 30.8.2008); EU Parliament Report RR\39694EN.doc, PE396.494v03-00; Malanowski, N., Özcivelek, R. and Cabrera, M.: »Active Ageing and Independent Living Services: The Role of Information and Communication Technology«. JRC Scientific and Technical Report, EUR 2346 EN — 2008.

(34)  Se i denne forbindelse handlingsplanen »En god alderdom i informationssamfundet« KOM(2007)332, Ambient Assisted Living Joint Research Program (http://www.aal-europe.eu/), forskningsaktiviteterne i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) (http://ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm) og »Seniorwatch 2 — Assessment of the Senior Market for ICT, Progress and Developments«

(http://ec.europa.eu/information_society/activities/einclusion/research/ageing/ind ''ex_en.htm).

(35)  Wales har for eksempel en kommissær for ældre. Med udgangspunkt i erfaringerne med børnekommissæren skal ældrekommissæren overvåge politik og lovgivning samt anbefale og bestille undersøgelser.

(36)  Se http://ec.europa.eu/employment_social/families/european-alliance-for-families-de.html

(37)  Jf. EØSU's udtalelse af 24.5.2000 om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Mod et europæisk forskningsrum« (EFT C 204 af 18.7.2000).

(38)  En henstilling fra det sjette forskningsrammeprogram. Se EØSU's udtalelse af 15.9.2004 om »Forskningsbehovet i forbindelse med ændringer i befolkningssammensætningen — De ældres livskvalitet og teknologiske behov«, ordfører: Renate Heinisch (EUT C 74 af 23.3.2005).

(39)  Se Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999. Se også EØSU's udtalelse af 13.12.2007 om »Fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed«, ordfører: Olivier Derruine (EUT C 120 af 16.5.2008).