30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/124


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester

KOM(2007) 747 endelig — 2007/0267 (CNS)

(2008/C 224/28)

Den 18. december 2007 besluttede Rådet at høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i henhold til artikel 262 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 30. april 2008. Ordfører var Wautier Robyns de Schneidauer.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 445. plenarforsamling den 28.-29. maj 2008, mødet den 29. maj, følgende udtalelse med 98 stemmer for, ingen imod og 3 hverken for eller imod:

Konklusioner og henstillinger

1.

EØSU bifalder Europa-Kommissionens bestræbelser på at tilpasse reglerne for merværdiafgift af finansielle tjenester og forsikringstjenester til kravene på det indre marked. EØSU glæder sig navnlig over samarbejdet med de direkte berørte parter (1) og den offentlige høring, der har været afholdt på internettet. For fremtidige revisioner af merværdiafgiftssystemet anbefaler EØSU dog, at samtlige berørte parter involveres direkte i den lovgivende proces.

2.

EØSU er enig i, at forslagene er et væsentligt skridt frem mod en moderne og mere konkurrencedygtig momsramme for finansielle tjenester og forsikringstjenester. EØSU ville dog bifalde en mere grundlæggende lovtilgang med henblik på at eliminere de resterende fortolkningsvanskeligheder og uløste problemer. Det kan ikke understreges nok, at Kommissionen skal handle meget forsigtigt, når den udformer momslovgivning for finansielle tjenester og forsikringstjenester. De to sektorers og deres kunders interesser, herunder især de private forbrugeres, bør ikke bringes i fare. Ud over den kendsgerning, at det drejer sig om to sektorer, som er centrale for en velfungerende økonomi, og som skaber job for mange europæiske borgere, drejer det sig også om meget tekniske forhold, der ikke bør levne plads til gætteri. Da et af de vigtigste områder er øget retssikkerhed og mindskelse af den administrative byrde for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, bør betydningen af ordlyden være selvindlysende.

3.

Med hensyn til spørgsmålet om momsneutralitet glæder EØSU sig over indførelsen af ordninger for omkostningsdeling og udvidelse af retten til at vælge at betale afgift. Med den rigtige formulering og gennemførelse er EØSU overbevist om, at disse bestemmelser vil mindske omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af forsikringstjenester og finansielle tjenester. Dette vil ikke kun forbedre sektorens effektivitet og konkurrencedygtighed, men vil også have den fordel, at det vil muliggøre levering af tjenester gennem specialiserede tjenesteudbydere og bevare arbejdspladser i EU. Men da målet er at skabe øget momsneutralitet og lige vilkår for sektoren for finansielle tjenester og forsikringstjenester, er der stadig en række udfordringer. En yderligere afklaring og mere solide definitioner er navnlig påkrævet for en række undtagelser og begreber, som f.eks. »de specifikke og væsentlige kendetegn« ved den tjenesteydelse, der er momsfritaget, og omfanget af momsfritaget mægling/formidling. Der bør findes en acceptabel løsning for at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne om omkostningsdeling til så mange markedsdeltagere som muligt og for at undgå upassende forskelle mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af retten til at vælge at betale afgift. Endelig bør mulighederne for at undgå, at moms pålægges ud over andre lignende afgifter undersøges for de tjenester, der er underlagt særlige nationale afgifter, herunder især skatter på forsikringspræmier, og som bliver momspligtige, når udbyderen af disse tjenester vælger at betale afgift. Ellers bringes forbrugernes interesser i fare.

Baggrund

1.   På vej mod et mere konkurrencedygtigt indre marked for finansielle tjenester og forsikringstjenester (2)

1.1

Under den nuværende momslovgivning opkræves der ikke moms af de fleste finansielle tjenester og forsikringstjenester hos kunderne. Men det skaber alligevel unødige hindringer for opnåelsen af et integreret, åbent, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for virksomheder, der udbyder finansielle tjenester og forsikringstjenester. Der er to hovedproblemer (3).

1.2

Det første problem er, at definitionerne af afgiftsfritagne forsikringstjenester og finansielle tjenester er forældede. Der mangler desuden en klar afgrænsning af fritagne og afgiftspligtige tjenester, og der er ingen metode til beregning af refunderbar indgående moms, der er accepteret i hele EU. Fritagelsen anvendes derfor ikke på en ensartet måde i medlemsstaterne. Det har betydet, at antallet af sager, der er indbragt for EF-Domstolen, er steget betydeligt. Det er derfor nødvendigt at lukke det lovgivningsmæssige hul og præcisere reglerne for momsfritagelse for finansielle tjenester og forsikringstjenester. Det er, således om Kommissionen også tilsigter det, fornuftigt at tage højde for den fremtidige udvikling inden for branchen for finansielle tjenester.

1.3

Det andet problem er manglen på momsneutralitet. Udbydere af finansielle tjenester og forsikringstjenester kan generelt ikke få refunderet den moms, de betaler af varer og tjenester, de indkøber for at drive deres virksomhed (»indgående moms«). Dette er en forskel fra ikke-finansielle virksomheder, hvor indgående moms ikke er en udgift: det er en afgift, de inddriver fra forbrugerne (derfor »forbrugsafgift«) og derefter videregiver til staten, uden at den påvirker deres egen indtjening. Da moms repræsenterer en vigtig indtægtskilde for medlemsstaternes skattemyndigheder, bærer virksomhederne kaskadevirkningerne. »Skjult« moms, der ikke kan refunderes, bliver en omkostningskomponent i finansielle produkter og forsikringsprodukter. Det betyder, at priserne på varer og tjenester stiger for forbrugerne generelt (4).

1.4

Som et led i den generelle tendens henimod integration af de europæiske finansielle markeder og det globale kapløb henimod øget effektivitet og konkurrencedygtighed indfører virksomhederne i finans- og forsikringssektoren nye forretningsmodeller. Det giver dem mulighed for at centralisere eller outsource vigtige back office- og supportfunktioner til ekspertisecentre, der udfører disse funktioner horisontalt for grupper af markedsdeltagere. Sådanne forretningsmodeller muliggør især mere effektiv udnyttelse af viden og investeringer, hvilket i sidste ende medfører produkter af højere kvalitet til en lavere pris. Det skaber dog et yderligere omkostningsproblem, da sådanne tjenester faktureres med moms til udbyderne af finansielle tjenester og forsikringstjenester. Derfor opstår den kaskadevirkning, der er beskrevet ovenfor.

1.5

Formålet med revisionen af momslovgivningen er på den ene side at opnå en opdateret og mere ensartet anvendelse af momsreglerne og derved forbedre retssikkerheden og mindske den administrative byrde for markedsdeltagerne og myndighederne. For at løse problemet med momsneutralitet opfordrer forslaget (momsdirektivet) på den anden side udbyderne af finansielle tjenester og forsikringstjenester til at reducere omkostningerne til ikke-fradragsberettiget moms ved at give dem mulighed for at levere tjenester med moms og ved at give dem mulighed for at undgå moms, der ikke kan refunderes, ved at præcisere og udvide momsfritagelsen for ordninger med omkostningsdeling, herunder grænseoverskridende ordninger.

2.   Det fælles merværdiafgiftssystem: lovgivningsmetode (5)

2.1

I mere end 30 år har det sjette momsdirektiv (77/388/EF) dannet grundlag for den fælles europæiske ramme for moms. Adskillige ændringer har dog gjort det vanskeligt at læse og svært tilgængeligt for aktørerne. Den 1. januar 2007 trådte EU's nye momsdirektiv (2006/112/EØF) i kraft, hvilket har skabt større tydelighed, konsekvens og forenkling, men det har ikke ændret indholdet.

2.2

Som et led i bestræbelserne på at modernisere og forenkle beskatningsreglerne for finansielle tjenester og forsikringstjenester foreslog Kommissionen endnu en ændring af EU's momslovgivning i november 2007 (6). Disse forslag er et led i Kommissionens strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (punkt 66 i KOM(2006) 690). Formålet med de nye definitioner er også at skabe øget overensstemmelse med reglerne for det indre marked (f.eks. investeringsfonde, kreditvurdering, derivater).

2.3

Det nuværende forslag til Rådets direktiv om ændring af det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester indeholder ændringer af artikel 135, stk. 1, litra a) til g), og artikel 137, stk. 1, litra a), og stk. 2 i momsdirektivet (2006/112/EF). Det er ledsaget af et forslag til en forordning (7) (momsforordningen) med bestemmelser, der gennemfører de relevante artikler i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester. I forslaget anføres de finansielle tjenester, forsikringstjenester, forvaltningstjenester og formidlingstjenester, der er berettigede og ikke er berettigede til momsfritagelse, og de tjenester, der bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved fritagne tjenester, og som derfor i sig selv er berettigede til fritagelse. Som følge af kompleksiteten af de finansielle tjenester og forsikringsmarkederne og den løbende udvikling af nye produkter er disse lister ikke udtømmende.

3.   Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse (8)

3.1

De berørte parter blev hørt i perioden 2004-2007, og Kommissionen bestilte en uvildig undersøgelse. Samtlige berørte bekræftede behovet for en revision af momslovgivningen for sektoren for finansielle tjenester og forsikringstjenester. De overvejede muligheder er beskrevet udførligt i konsekvensanalysen (9) fra Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion.

3.2

I 2004 blev der afholdt et Fiscalis-seminar for medlemsstaternes nationale skattemyndigheder i Dublin. På seminaret blev de forskellige problemområder for markedsdeltagerne drøftet, herunder især udviklingen på det globale marked og det indre marked og specielt fænomenet outsourcing. I løbet af 2005 blev dialogen med de primære berørte parter intensiveret. Der blev etableret regelmæssig kontakt med repræsentative grupper, f.eks. European Banking Federation (FBE), Comité Européen des Assurances (CEA), European Federation of Insurance Intermediaries (BIPAR) og European Fund and Asset Management Association (EFAMA) samt professionelle rådgivere og andre interesserede parter.

3.3

I opfølgningen på det første Fiscalis-seminar bestilte Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion en undersøgelse hos en uafhængig ekspert for at øge forståelsen af de økonomiske virkninger af momsfritagelsen for finansielle tjenester og forsikringstjenester (10). Den endelige rapport blev fremlagt for Kommissionen i november 2006 og konkluderede bl.a. følgende (11):

a)

De finansielle institutioner i EU er mindre rentable end de tilsvarende institutioner i andre højtudviklede økonomiske regioner, f.eks. USA. De finansielle institutioner i EU pålægges mere indskudt moms (moms, der ikke kan refunderes, og som har kaskadevirkning). Dette forøger deres omkostninger.

b)

Der er tegn på, at markedsdeltagerne som følge af medlemsstaternes forskellige fortolkninger af momsdirektivet med hensyn til, hvad der udgør fritagne og ikke-fritagne finansielle tjenester, står over for væsentlig retsusikkerhed, når de skal træffe kommercielle beslutninger. Dette er tilsyneladende et væsentligt spørgsmål, når virksomheder skal beslutte, hvad de vil outsource.

c)

Forskelle i fortolkningen af EF-Domstolens afgørelser og i beregningen af refusionssatserne opfattes som kilder til forvrængning, hvilket bidrager til manglen på momsneutralitet. Undersøgelsen konkluderede, at den nuværende momsbehandling af finansielle tjenester på mellemlang sigt vil være en kilde til unfair konkurrencemæssige fordele og vil forstyrre gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenester.

3.4

En efterfølgende række af høringer mellem medlemsstaterne og Generaldirektoratet for det Indre Marked resulterede i udformningen af et basisdokument, arbejdsdokument TAXUD 1802/06, som blev drøftet med de berørte parter og medlemsstaterne på skattekonferencen i Bruxelles i maj 2006. I arbejdsdokumentet skitseres de grundlæggende problemer og de mulige tekniske foranstaltninger, der kan løse dem.

3.5

Fra den 9. maj 2006 til den 9. juni 2006 blev der afholdt en åben høring på internettet. Kommissionen modtog 82 svar (12). Bidragene fra de berørte parter under den offentlige høring om finansielle tjenester og forsikringstjenester resulterede i tre hovedkonklusioner. For det første skal de metoder, man vælger til at modernisere momsbehandlingen af finansielle tjenester og forsikringstjenester, forbedre retssikkerheden og tydeligheden og mindske den administrative byrde for udbydere, underkontrahenter, formidlere og kunder. For det andet har markedsdeltagerne fra forsikringssektoren og fra sektoren for finansielle tjenester de samme problemer, men prioriterer foranstaltningerne til løsning af problemerne forskelligt. For det tredje har markedsdeltagerne på markedet for produkter til virksomheder (B2B) væsentligt andre interesser end markedsdeltagerne på markedet for produkter til forbrugere (B2C).

3.6

I juni 2007 blev arbejdsdokumenterne med de første lovgivningsudkast offentliggjort på generaldirektoratets websted. Lovgivningsudkastet blev drøftet grundigt med alle berørte parter på flere møder. Der blev afholdt en rundbordssamtale om moms med de berørte parter den 31. juli 2007. Den 28. november 2007 vedtog og fremlagde Kommissionen ovennævnte forslag og konsekvensanalysen.

3.7

I konsekvensanalysen anfører Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion den forventede indvirkning af forslaget for private forbrugere, erhvervsforbrugere, virksomheder inden for finansielle tjenester og forsikringstjenester i Europa og de nationale skattemyndigheder. Denne analyse (13) var primært baseret på resultaterne af undersøgelsen af opfattelsen af de økonomiske virkninger af momsfritagelsen for finansielle tjenester og forsikringstjenester. Afhængigt af forskellige faktorer, f.eks. standardmomssatsen, den nuværende momsbehandling af finansielle tjenester og forsikringstjenester, den indbyrdes afhængighed af andre skatter og afgifter, f.eks. indkomstskatter, indvirkningen på udgifterne til social sikring og arbejdsløshed osv., forventes de budgetmæssige virkninger at variere fra medlemsstat til medlemsstat. Ud fra PwC-undersøgelsen (14) kan der dog opstilles følgende forventninger (15):

3.7.1

Budgetmæssig virkning for private forbrugere og erhvervsforbrugere : Finansielle tjenester og forsikringstjenester er i øjeblikket generelt fritaget for moms. Udvidelse af retten til at vælge at betale afgift bør på ingen måde forøge den endelige pris på finansielle tjenester for forbrugerne. For transaktioner vedrørende finansielle tjenester udgør den ikke-refusionsbare momsdel af prisen på produkterne i dag en såkaldt »skjult afgift«. Retten til at vælge at betale afgift ville fjerne denne skjulte afgift og ville sætte virksomhederne i stand til at forbedre effektiviteten og dermed tilbyde deres produkter til en lavere pris. Den samme logik gælder for ordninger med omkostningsdeling. Det er dog kun en antagelse baseret på erfaringer med retten til at vælge at betale afgift i lande som f.eks. Belgien. Den faktiske indvirkning af retten til at vælge at betale afgift på forretningsmodeller og prisen på finansielle produkter vil blive undersøgt nærmere i forskellige markedssegmenter. Private detailforbrugere bør nyde godt af det gunstigste alternativ og ikke lide under anvendelsen af moms på de øvrige markedssegmenter.

3.7.1.1

For erhvervskunder vil det være højst usandsynligt, at retten til at vælge at betale afgift vil få negative konsekvenser, da de i princippet kan få tilbagebetalt indgående moms. I det usandsynlige tilfælde, at retten til at vælge at betale afgift anvendes ved B2C-produkter, er de mulige budgetmæssige konsekvenser mindre tydelige. Da private forbrugere ikke kan fratrække moms, kan der opstå et problem, hvor moms pålægges ud over andre lignende afgifter, specielt i forbindelse med betalingen af forsikringspræmier. I dag faktureres disse præmier med de nationale afgiftssatser og skattelignende afgifter, fordi de nationale skattemyndigheder ikke kan opkræve moms af forsikringstjenester. Det endelige resultat afhænger dog af det omfang, hvori virksomhederne inden for de finansielle tjenester og forsikringstjenester effektivt vil udnytte retten til at vælge at betale afgift i B2C-miljøet.

3.7.2

Indvirkning på beskæftigelsen: Det er vigtigt at bemærke, at den budgetmæssige indvirkning ikke kun vedrører størrelsen af momsindtægterne. EØSU ønsker at sikre, at momsløsninger, som f.eks. retten til at vælge at betale afgift og ordninger med omkostningsdeling, vil bidrage til at tiltrække og fastholde centrale industrisektorer i medlemsstaterne. Det sikrer på den ene side direkte beskæftigelse i sektoren for finansielle tjenester og forsikringstjenester, og på den anden siden skaber det indirekte beskæftigelse i medlemsstaterne. Indirekte beskæftigelse kan skabes i andre sektorer, f.eks. ikt og andre udbydere af outsourcingtjenester. Det omfatter også leverandører af varer og tjenester til de finansielle institutioner og forsikringsselskaberne (f.eks. leverandører af hardware, sikkerhedstjenester, forplejning, byggevirksomhed og ejendomstjenester osv.). Forslagene bør forhindre europæiske aktører i at flytte deres aktiviteter til lande uden for Europa, da de nye regler, hvis de udformes og gennemføres effektivt, vil skabe et attraktivt tilbud til virksomhederne om at centralisere eller outsource aktiviteterne inden for EU. Dette er baseret på analysen af normal forretningspraksis under hensyntagen til betydningen af lokalt kendskab og lokale kontrolkæder. Det er dog naturligvis ingen garanti for, at europæiske aktører ikke i fremtiden vil vælge at flytte deres aktiviteter uden for EU. EØSU er derfor især opmærksom på den rette balance mellem konkurrencedygtighed og jobkvalitet.

3.7.3

Forventet indvirkning for virksomhederne inden for finansielle tjenester og forsikringstjenester i Europa: Kommissionen forventer, at præciseringen af definitionerne af fritagne forsikringstjenester og finansielle tjenester vil reducere omkostningerne ved overholdelse. I dag skal virksomhederne kontrollere fortolkningen af fritagelsen i hver medlemsstat og er ofte tvunget til at gå til EF-Domstolen. Det er ikke kun en væsentlig omkostning, det er også en hindring for den europæiske integration og den internationale konkurrencedygtighed. Ensartet fortolkning vil sikre, at en fortolkning, der anvendes i én medlemsstat, vil være gyldig i de øvrige medlemsstater. Bredere adgang til ordninger med omkostningsdeling og retten til at vælge at betale afgift vil desuden hjælpe virksomhederne inden for de finansielle tjenester og forsikringstjenester med bedre at håndtere virkningen af ikke-refusionsbar moms på deres interne omkostningsstruktur. Det vil øge disse virksomheders rentabilitet, så de bedre kan konkurrere på det globale marked, og det vil sænke priserne på kapital og forsikringer for den europæiske økonomi og for forbrugerne generelt.

3.7.4

Budgetmæssig indvirkning for de nationale skattemyndigheder: Kommissionen er overbevist om, at forbedret retssikkerhed vil sikre medlemsstaternes beskatningsrettigheder og reducere mulighederne for aggressiv skatteplanlægning. Den administrative byrde for de nationale skattemyndigheder forventes desuden at blive mindre som følge af klarere regler for fritagelse. Ved en mere ensartet anvendelse af fritagelse kan det dog ikke udelukkes, at nogle medlemsstater vil fritage visse tjenester, som de nu betragter som afgiftspligtige, og omvendt. Ud fra en vurdering på højt niveau antager Kommissionen dog, at den overordnede virkning af indflydelsen på indtægterne vil være lille eller endda neutral. Mere rentable forsikringsselskaber og finansielle institutioner vil skulle betale mere direkte skat og vil dermed bidrage mere til de nationale budgetter. En stor del af den moms, der teoretisk ville gå tabt ved indførelse af ordninger med omkostningsdeling, inddrives faktisk ikke i dag, da aktørerne minimerer omkostningerne til sådan centralisering gennem passende, men komplicerede og administrationskrævende organisatoriske foranstaltninger.

3.7.4.1

Kommissionen angiver alligevel, at det er vanskeligt at vurdere virkningen af disse momsløsninger. Meget vil afhænge af, hvordan de finansielle institutioner og forsikringsselskaberne reagerer over for ændringerne. Med hensyn til omkostningsdeling er reduktionen i afgiftsopkrævningen afhængig af, om de ordninger, der allerede er etableret, er underlagt moms eller ej. Hvis de nye regler opfordrer virksomhederne inden for de finansielle tjenester og forsikringstjenester til at indføre effektivitetsdrevne ordninger, de ellers ikke ville have udviklet, vil der ikke opstå tab af moms. Hvis ordningerne allerede er indført og er underlagt moms, hvilket er særdeles usandsynligt, kan der opstå indtægtstab på grund af mere omfattende lettelser. Med hensyn til ændringerne i reglerne vedrørende retten til at vælge at betale afgift kan en nettoreduktion af afgifter fra B2B-aktiviteter forventes, da erhvervskunder generelt kan få refunderet den moms, de betaler. Beskatning af B2C-aktiviteter vil på den anden side teoretisk øge indtægterne fra afgifter. Det er dog på nuværende tidspunkt usikkert, hvorvidt aktørerne vil vælge at indføre afgifter på finansielle produkter og forsikringsprodukter i et B2C-miljø. De finansielle institutioner og forsikringsselskaberne skal først sikre, at de kan øge deres effektivitet til det niveau, der tillader dem at opkræve moms fra private forbrugere uden at øge omkostningerne for disse kunder.

4.   Bemærkninger vedrørende finansielle tjenester og forsikringstjenester

4.1

EØSU understøtter fuldt ud Kommissionen i dens ambitiøse projekt for at tilpasse reglerne for moms af finansielle tjenester og forsikringstjenester til kravene på det moderne marked. Forslagene er klart rettet mod løsning af de primære problemområder for sektorerne for finansielle tjenester og forsikringstjenester og deres forbrugere, og den valgte tilgang, dvs. et udkast til et direktiv med gennemførelsesforanstaltninger i et udkast til en forordning, forekommer rigtig og logisk.

4.2

EØSU opfordrer dog Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fortsætte arbejdet med yderligere at præcisere en række definitioner med henblik på fuldstændigt at tackle den vigtige betænkelighed med hensyn til retssikkerhed. Hvad angår definitionerne af finansielle tjenester, udtrykker EØSU betænkelighed ved en del af ordlyden i forslagene, navnlig ydelsen af lån, jf. nr. 2 i artikel 135 i momsdirektivet og artikel 15 i momsforordningen. Disse definitioner er ikke helt præcise og forekommer at være for begrænsende. For eksempel omfattes kun »udlåning af penge« i generelle vendinger, tilsyneladende uden at man specifikt behandler de forskellige former for eksisterende eller nye løsninger på fremskaffelse af finansiering, herunder transaktioner der involverer værdipapirer. EØSU anbefaler derfor, at yderligere præcisering overvejes, samtidig med at der tages højde for den videre udvikling inden for branchen for finansielle tjenester, således om Kommissionen erklærer sig villig til.

4.3

Den samme anbefaling gælder forslaget til en forordning. EØSU anbefaler yderligere tiltag med henblik på at sikre, at listen over eksempler i forordningen bliver tydelig og ensartet. EØSU erkender, at forordningen i teorien ikke skal indeholde udtømmende lister over definitioner, men EØSU er betænkelig ved risikoen for forvirring og den ukendte indvirkning i praksis af de finansielle tjenester og forsikringstjenester, der ikke nævnes på listen.

4.4

Det bør overvejes at skabe øget sikkerhed med hensyn til kategorierne af betalingstjenester samt tjenester i forbindelse med derivater, værdipapirer og indskud og omfanget af fritagelsen for specifikke tjenester i forbindelse med forvaltningen af investeringsfonde. Hvad angår tjenester, der bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved en fritaget tjeneste, mener EØSU, at yderligere præcisering af termerne »specifik« og »væsentlig« kan være nødvendig (16). Forslagene giver ikke altid et tilstrækkeligt præcist billede af, hvilke administrative foranstaltninger der faktisk betragtes som specifikke og væsentlige, og da listerne ikke altid er konsekvente, vil tjenester, der tilhører den samme værdikæde, i nogle tilfælde tilsyneladende blive behandlet forskelligt.

4.5

Hvad angår formidling, skal definitionen af »aftalepart« og »standardtjenester« (17) præciseres yderligere. Formidling skal også medtages i definitionen af tjenester, der er »væsentlige« og »specifikke« for et fritaget tjeneste (18). Ellers kan formidlere ikke længere drive virksomhed på ensartede vilkår. Det vil også være i strid med den tiltænkte nye filosofi for de foreslåede fritagelser, der ser på leveringen af tjenesten og ikke på den person, der leverer den, eller på de metoder, der benyttes til at levere den.

4.6

Der skal rettes særlig opmærksomhed mod tjenester, f.eks. pensioner og livrenter, der vil få gavn af fritagelse under forskellige fritagelseskategorier. Afhængigt af tilstedeværelsen eller fraværet af risiko vil der være tale om forsikring (19) eller finansielt indskud (20). Problemet er, at begrebet relaterede tjenester (»back office«) udvikles separat og forskelligt (21). Det betyder, at de enkelte omhandlede produkter vil være underlagt to forskellige momskategorier af væsentlige og specifikke tjenester i henhold til deres kvalifikation under det primære fritagne produkt.

4.7

EØSU bifalder udvidelsen af retten for operatører til at vælge at betale afgift af bank- og forsikringstjenester og indførelsen af ordninger med omkostningsdeling som middel til at mindske virkningen af skjult moms. EØSU frygter dog, at de strenge betingelser for berettigelse til omkostningsdeling og det strenge omfang af tjenester, der kan deltage i en momsneutral ordning med omkostningsdeling, i praksis vil reducere de mulige fordele ved bestemmelser om omkostningsdeling til et meget begrænset antal situationer.

4.8

En generel indførelse af en momspuljeordning (hvor grupper af virksomheder behandles som én enkelt afgiftsbetaler til momsformål som nedfældet i det nugældende momsdirektiv, men kun på frivilligt grundlag) med passende bestemmelser mod misbrug kunne være en mere passende og fleksibel løsning, som vil give aktørerne mulighed for at integrere deres kernefunktioner med den ekstra moms. EØSU indrømmer dog, at der på nuværende tidspunkt ikke blandt medlemsstaterne er enstemmig støtte til gennemførelsen af bestemmelser om momspuljer og at også Kommissionen har forbehold. Det vil derfor næppe være en løsning på kort sigt.

4.9

EØSU glæder sig over indførelsen af en generel ret til at vælge at betale afgift, som i øjeblikket ikke er tilgængelig for forsikringstjenester. Fordelene ved denne ret er klare, når det drejer sig om B2B-transaktioner, hvor kunden kan få momsen retur. EØSU frygter dog, at der kan opstå ekstra beskatning under de nye regler, som kan få budgetmæssige konsekvenser for private forbrugere, der ikke kan få momsrefusion. Uanset hvilke bestemmelser der anvendes for kontrakter, er forsikringskontrakter underlagt indirekte afgifter og skattelignende afgifter på forsikringspræmier i den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende. Satsen for disse afgifter varierer betydeligt mellem medlemsstaterne og mellem forsikringsklasserne (f.eks. livsforsikring, ansvarsforsikring osv.). Det giver anledning til spørgsmål vedrørende behovet for koordination i EU. EØSU tvivler på, at forsikringsselskaberne vil benytte retten til at betale afgift, især på B2C-markederne, så længe de nationale skattemyndigheder opkræver andre skatter af forsikringspræmier. EØSU finder det dog usandsynligt, at de nationale myndigheder vil afskaffe eller blot forholdsmæssigt reducere præmieafgifterne, da det vil medføre et indtægtstab for medlemsstaterne. Det er et problem, der afgjort skal tages hånd om.

4.10

Med hensyn til retten til at betale afgift for finansielle tjenester og forsikringstjenester ville EØSU endvidere tilslutte sig et system, der giver virksomhederne en sådan mulighed på transaktionsbasis, på kundebasis eller for foruddefinerede kategorier af transaktioner eller kunder. Virksomhederne burde i samme omfang kunne opnå refusion af indgående moms, der vedrører deres momspligtige salg. Det ville skabe maksimal momsneutralitet i et B2B-miljø. Det er dog vigtigt, at der sikres en ensartet gennemførelse af denne ret fra 2012, og at medlemsstaterne derfor ikke får mulighed for at indføre forskellige betingelser for udnyttelsen af momsretten. Hvis retten til at betale afgift ikke gennemføres på en ensartet måde, vil det sandsynligvis fordreje konkurrencen mellem medlemsstaterne og de økonomiske aktører.

Bruxelles, den 29. maj 2008

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  De berørte parter er de finansielle institutioner, forsikringsselskaberne og de nationale skattemyndigheder.

(2)  MEMO/07/519, »Modernising VAT rules applied on financial and insurance services — Frequently Asked Questions«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 1-4.

(3)  KOM(2007) 747, »Forslag til Rådets direktiv, Begrundelse«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 2-4.

(4)  Battiau P., (2005), »Letter from Brussels. VAT in the Finance Sector«, i: The Tax Journal, 28. november 2005, s. 11-14.

(5)  KOM(2007) 747, »Forslag til Rådets direktiv, Begrundelse«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 2-4.

(6)  KOM(2007) 747: Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester.

(7)  KOM(2007) 746: Forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmelser til direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester.

(8)  KOM(2007) 747, »Forslag til Rådets direktiv, Begrundelse«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 2-6.

(9)  SEK(2007) 1554, Kommissionens arbejdsdokument, »Accompanying document to the Proposal for a Council Directive amending Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax, as regards the treatment of insurance and financial services: Impact Assessment«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 1-61.

(10)  Price Waterhouse Coopers, Tender no Taxud/2005/AO-006, »Study to increase the Understanding of the Economic Effects of the VAT Exemption for Financial and Insurance Services«, Bruxelles, 2006, s. 1-369.

(11)  SEK(2007) 1554, Kommissionens arbejdsdokument, »Accompanying document to the Proposal for a Council Directive amending Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax, as regards the treatment of insurance and financial services: Impact Assessment«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 12-13.

(12)  Dokumentet fra den offentlige høring (Consultation Paper on modernising Value Added Tax obligations for financial services and insurances) og et detaljeret resume af respondenternes synspunkter (Summary of results — Public consultation on financial and insurance services) findes på http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/article_2447_en.htm.

(13)  Price Waterhouse Coopers, Tender no Taxud/2005/AO-006, »Study to increase the Understanding of the Economic Effects of the VAT Exemption for Financial and Insurance Services«, Bruxelles, 2006, s. 162-174.

(14)  Se fodnote 10.

(15)  MEMO/07/519, »Modernising VAT rules applied on Financial and Insurance services — Frequently Asked Questions«, Bruxelles, 28. november 2007, s. 2-4.

(16)  Se artikel 135, stk. 1, litra a), i forslaget til momsdirektiv og artikel 14, stk. 1, i forslaget til momsforordning.

(17)  Se artikel 135 a, punkt 9, i forslaget til momsdirektiv og artikel 10, stk. 1-2, i forslaget til momsforordning.

(18)  Se artikel 135, stk. 1, litra a), i forslaget til momsdirektiv.

(19)  Se artikel 2, stk. 1, i forslaget til momsforordning.

(20)  Se artikel 5, stk. 1, litra h), i forslaget til momsforordning.

(21)  Se artikel 14 og 17 i forslaget til momsforordning.