30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/84

1.1

EØSU anerkender fuldt ud behovet for en harmonisering og forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område som anført af Kommissionen. Reglerne for udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af oplysningerne bør derfor ændres snarest muligt.

1.2

Medlemsstaterne bør fortsat have ansvaret for udarbejdelse af oplysningerne og for at gøre dem tilgængelige for de øvrige medlemsstater og offentligheden i almindelighed. Harmoniseringen og forenklingen bør gennemføres under anvendelse af forskriftsproceduren, og af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne nye procedure også omfatte det zootekniske område.

1.3

Kommissionens forslag forekommer imidlertid unødigt omstændeligt og bureaukratisk. Det burde være muligt at gennemføre den tilsigtede forenkling og harmonisering hurtigere og mere enkelt ved direkte at give Kommissionen det ønskede retsgrundlag med mandat til at gennemføre forenklingen og harmoniseringen i samarbejde med medlemsstaterne under anvendelse af forskriftsproceduren. Målet med forslaget kan derved opnås både hurtigere og mere direkte, således at procedurerne for udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af oplysninger kan iværksættes snarest muligt. Desuden bør der etableres en lettere tilgang og fælles forståelse af oplysningerne på medlemsstaternes websider.

1.4

Dette gælder så langt mere på baggrund af det generelle og udtalte ønske om en mere enkel og overskuelig lovgivning i EU samt ikke mindst Kommissionens intention om udarbejdelse af en fælles lovgivningsramme på det veterinære område i forbindelse med den ny dyresundhedsstrategi, som indebærer en sammenskrivning af EU's veterinære og zootekniske lovgivning. Hvis forslaget gennemføres i den nuværende form vil denne sammenskrivning i en fælles lovramme kræve genoptagelse af hele problemstillingen om få år med nye tidskrævende ændringer af medlemsstaternes lovgivning og administrative praksis.

1.5

Der er desuden i denne forbindelse behov for snarest at præcisere procedurerne vedrørende godkendelse, ajourføring og opdatering af oplysninger om samlesteder, samt for snarest at præcisere de krav, som de nationale referencelaboratorier skal opfylde.

2.1

Omsætning af levende dyr og avlsmateriale i EU kræver godkendelse af og kontrol med de berørte institutioner, virksomheder, installationer og foreninger (i det følgende benævnt »relevante enheder«) (1). Det er af største betydning at opretholde tilstrækkelig sikkerhed og undgå risiko for spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Derfor skal de relevante enheder opfylde en række betingelser og godkendes af medlemsstaterne med henblik på intern handel i EU med levende dyr og avlsmateriale, herunder ikke mindst for så vidt angår genetisk materiale fra dyr i form af sæd og embryoner.

2.2

EU's veterinære lovgivning er i tidens løb tilvejebragt gennem et meget betydeligt antal retsakter. Som følge heraf findes forskellige procedurer for medlemsstaternes registrering af de relevante enheder og for udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af oplysningerne. Dette gør det vanskeligt for de nationale myndigheder, de berørte organisationer og erhvervsdrivende at anvende oplysningerne i praksis. I visse tilfælde findes intet retsgrundlag for de pågældende indberetninger.

2.3

Forslaget har til formål at harmonisere og forenkle reglerne gennem forskriftsproceduren (2), hvilket vil medføre administrative lettelser gennem mere systematiske, sammenhængende og ensartede regler for registrering samt udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af oplysningerne. Dette kræver formelt en ændring af 20 direktiver og en beslutning (3). Af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne nye procedure ifølge Kommissionen også anvendes på det zootekniske område og for avlsforeninger, der er godkendt til at føre eller oprette stambøger i medlemsstaterne, samt ved samhandel med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og for deltagelse i konkurrencer.

2.4

Enheder i tredjelande skal ligeledes opfylde en række betingelser ved eksport af sæd og embryoner til EU. Dette kontrolleres af de nationale myndigheder i pågældende tredjeland og eventuelt efter veterinære kontrolbesøg fra EU. Hvis der opstår betænkeligheder med hensyn til de oplysninger, som er modtaget fra tredjelande, skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med direktiv 97/78/EF. Af hensyn til klarheden og for at sikre konsekvens bør proceduren ifølge Kommissionen også gælde for myndigheder i tredjelande, der er godkendt til at føre stambøger i overensstemmelse med EU's zootekniske lovgivning.

2.5

Ifølge Kommissionen bør ansvaret for udarbejdelse og ajourføring af oplysninger om de godkendte nationale referencelaboratorier og andre godkendte laboratorier i modsætning til nu påhvile medlemsstaterne, hvorimod Kommissionen ifølge forslaget fortsat vil være ansvarlig for udarbejdelse og offentliggørelse af oplysninger om godkendte laboratorier i tredjelande. Endelig foreslås visse overgangsforanstaltninger for at sikre kontinuiteten i forbindelse med serologiske test for rabiesvaccine. (4)

3.1

EU's veterinære og zootekniske lovgivning er overordentlig kompleks og omfattende som følge af udarbejdelse i takt med udviklingen, sygdommenes komplekse natur og behovet for sikker forebyggelse og overvågning. Udbrud og spredning af smitsomme husdyrsygdomme kan have meget betydelige økonomiske og sociale konsekvenser, og det er derfor afgørende, at lovgivning og administration fungerer optimalt. Hertil kommer den øgede risiko på verdensplan som følge af fortsat stigende befolkning og pres på husdyrproduktionen, øget samhandel og internationalt samkvem i øvrigt, ligesom klimaændringer medfører ændringer i sygdommenes geografiske udbredelse.

3.2

EØSU finder derfor et klart behov for snarest muligt at gennemføre den tilsigtede forenkling og harmonisering af reglerne for udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af oplysningerne. Men det tilsigtede mål kan efter EØSU's opfattelse opnås hurtigere og langt mere enkelt ved at fjerne de eksisterende bestemmelser vedrørende fremskaffelse og offentliggørelse af oplysningerne fra de pågældende retsakter og erstatte dem af en enkelt retsakt, som giver Kommissionen det nødvendige retsgrundlag og mandat til snarest muligt at påbegynde og gennemføre forenklingen og harmoniseringen under anvendelse af forskriftsproceduren. Det medfører samme resultat, uden at det er nødvendigt at afvente den tidskrævende administrative gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning og administrative praksis.

3.3

Kommissionens aktuelle forslag indebærer således indføjelse af nye bestemmelser i hver enkelt af de 21 retsakter med gentagne henvisninger til nye bestemmelser, som igen henviser til anvendelse af forskriftsproceduren. Det forekommer unødigt omstændeligt, at procedureregler først skal fremgå gennem henvisninger i hver enkelt af de 21 retsakter, og derefter afvente gennemførelsesbestemmelser i den nationale lovgivning og administration i de 30 EØS-lande. Først herefter har Kommissionen det krævede mandat til gennemførelsen, og det reelle arbejde med udarbejdelse af de fælles regler kan påbegyndes under anvendelse af forskriftsproceduren.

3.4

Dette gælder så langt mere på baggrund af det generelle og udtalte ønske om forenklet og en mere overskuelig lovgivning samt ikke mindst Kommissionens forslag om udarbejdelse af den fælles lovgivningsramme på det veterinære område i forbindelse med den ny dyresundhedsstrategi, som indebærer en sammenskrivning af EU's veterinære og zootekniske lovgivning i en fælles ramme (5). Det vil være hurtigere og mere enkelt direkte at erstatte de nuværende regler med vedtagelse af det ønskede mandat til Kommissionen i form af den relevante retsakt, således at arbejdet kan påbegyndes snarest muligt uden at afvente indførelsen af ændrede regler i den nationale implementering af de 21 retsakter med deraf følgende forsinkelser og administrative komplikationer.

3.5

EØSU finder således, at Rådet og Kommissionen bør benytte muligheden for at gøre brug af den planlagte fælles lovgivningsramme på dette område. I modsat fald skal bestemmelserne igen revideres i forbindelse med sammenskrivningen med deraf følgende administrative komplikationer for medlemsstaterne i forbindelse med en ny revision af lovgivning og administrativ praksis.

4.1

Kommissionen anvender i forslaget gennemgående formuleringen »udarbejdelse af lister«, hvilket efterlader et indtryk af indforstået terminologi. Det centrale i forslaget er spørgsmålet om procedurer for udarbejdelse, ajourføring, fremsendelse og offentliggørelse af de omhandlede oplysninger, samt for fastlæggelsen af modelformat for disse oplysninger under anvendelse af forskriftsproceduren.

4.2

For at sikre en lettere tilgang og fælles forståelse af oplysningerne på medlemsstaternes websider bør Kommissionen snarest påbegynde udarbejdelsen af de tekniske aspekter og modelformatet for oplysningerne. Det er desuden vigtigt at klarlægge og tydeliggøre adgangen fra Kommissionens hjemmeside til oplysningerne, som udarbejdes og ajourføres af medlemsstaterne. I modsat fald er der risiko for fortsat divergerende udformninger mellem medlemsstaterne, som gør det vanskeligt for myndigheder og andre at anvende oplysningerne i praksis.

4.3

Det er desuden nødvendigt, at procedurerne vedrørende godkendelse af samlesteder samt ajourføring og opdatering af oplysningerne om godkendte samlesteder præciseres. Usikkerhed vedrørende overholdelse af reglerne for aflæsning af dyr i forbindelse med lange transporter skyldes således, at oplysningerne om brugbare samlesteder er ufuldstændige. Reglerne er således ofte misvisende i forhold til arten af og antallet af dyr, der kan huses på samlestederne.

4.4

Der savnes en begrundelse for Kommissions forslag om at lade medlemsstaterne godkende referencelaboratorierne. Det skyldes formentlig et ønske om at mindske arbejdet for Kommissionen, samt det hensigtsmæssige i at forpligte medlemsstaterne. Det er imidlertid påkrævet snarest at præcisere de krav, som de nationale referencelaboratorier skal opfylde med hensyn til bl.a. internationale standarder vedrørende laboratoriefaciliteter, kvalitetssikring og metoder.

—

statslige laboratorier med ansvar for opgaver i forbindelse med alvorlige smitsomme husdyrsygdomme (overvågning, tastmetoder og beredskab, anvendelse af reagenser og testning af vacciner, mv.)

—

tyrestationer, ornestationer, sædopsamlingscentre, sædbanker, embryonindsamling eller embryonproduktion,

—

avlsorganisationer og -foreninger, som er officielt godkendt til at føre eller oprette stambøger,

—

alle former for godkendte samlesteder for kvæg, svin, geder og får, fjerkrævirksomheder,

—

godkendte handlende og registrerede anlæg, som de handlende benytter under udøvelsen af deres erhverv.