30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/35

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol (Del 1)

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol (Del 2)

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol (Del 3)

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol (Del 4)

1.1

EØSU bifalder, at forskriftsproceduren med kontrol indføres i udvalgssystemet, og at de fire foreslåede pakker af direktiver og forordninger tilpasses proceduren.

1.2

Udvalget konstaterer, at Kommissionens forslag om hurtigst muligt at ændre visse retsakter (1) er i overensstemmelse med afgørelse 2006/512/EF og fælleserklæringen om såvel listen over retsakter, som skal tilpasses så hurtigt som muligt, som ophævelsen af de tidsmæssige begrænsninger for Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser.

1.3

EØSU henstiller, at forordningerne om tilpasning til afgørelse 2006/512/EF vedtages i god tid inden Lissabontraktatens ikrafttræden.

1.4

Udvalget minder således om, at der med Lissabontraktaten indføres et nyt regelhierarki, hvorefter der skelnes mellem lovgivningsmæssige retsakter, delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med lige beføjelser for Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge kontrolbestemmelser for disse retsakter.

1.5

EØSU understreger vigtigheden af:

1.6

Udvalget understreger endnu engang vigtigheden af, at udvalgsprocedurerne er så gennemsigtige som muligt og lettere at forstå for EU's borgere, navnlig dem der er direkte berørt af de pågældende retsakter.

1.7

EØSU gør opmærksom på, at Lissabontraktatens artikel 8A, om at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, skal finde fuld anvendelse, således at borgerne og civilsamfundet sikres fuld adgang til informationer.

1.8

Endelig anmoder EØSU om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg regelmæssigt forelægges rapporter med en vurdering af virkningerne af anvendelsen af den nye procedure for så vidt angår effektiviteten, gennemsigtigheden og udbredelsen af informationerne.

2.1

Den 17. juli 2006 (2) ændrede Rådet afgørelsen om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3) ved at tilføje en ny procedure, nemlig forskriftsproceduren med kontrol. Efter denne procedure kan lovgiver modsætte sig vedtagelsen af »lovgivningslignende« foranstaltninger, dvs. foranstaltninger af generel karakter, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i en basisretsakt vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, hvor lovgiver mener, at den foreslåede foranstaltning går videre end gennemførelsesbeføjelserne i basisretsakten, eller at den ikke er forenelig med basisretsaktens formål eller indhold, eller ikke overholder nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

2.2

Der er tale om en typisk foranstaltning under udvalgsproceduren, som betegner de procedurer, hvorefter Kommissionen i medfør af EF-traktatens artikel 202 udøver de beføjelser, den har fået tildelt til at gennemføre »lovgivningsmæssige« EU-retsakter, dvs. de retsakter, som Europa-Parlamentet og Rådet eller Rådet alene vedtager efter en af de beslutningsprocedurer, der er fastlagt i EF-traktaten (høringsprocedure, fælles beslutningsprocedure, samarbejdsprocedure, samstemmende udtalelse).

2.3

De fem udvalgsprocedurer (rådgivningsproceduren, forvaltningsproceduren, forskriftsproceduren, forskriftsproceduren med kontrol og beskyttelsesproceduren) reguleres af Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved afgørelse 2006/512/EF og forpligter Kommissionen til at forelægge forslag til gennemførelsesforanstaltninger for udvalg bestående af repræsentanter fra de nationale myndigheder.

2.4

I oktober 2006 vedtog Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles erklæring (4) med en liste over allerede gældende akter, som skal prioriteres, når det gælder tilpasning efter den nye procedure. I erklæringen tilkendegives tilfredshed med Rådets vedtagelse af afgørelse 2006/512/EF, hvorefter en ny procedure, benævnt »forskriftsproceduren med kontrol«, der giver lovgiver mulighed for at udøve kontrol over vedtagelsen af »lovgivningslignende« gennemførelsesforanstaltninger for retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, inkluderes i afgørelse 1999/468/EF.

2.5

Med forbehold af de lovgivende myndigheders rettigheder erkender Europa-Parlamentet og Rådet, at principperne om korrekt lovgivning kræver, at Kommissionens gennemførelsesbeføjelser er uden tidsbegrænsning. Alligevel mener de, at lovgiverens kontrol, i de tilfælde hvor der er behov for at fortage en eventuel tilpasning, vil kunne øges med en bestemmelse, som forpligter Kommissionen til at forelægge et forslag om revision eller ophævelse af bestemmelser om tildeling af gennemførelsesbeføjelser.

2.6

Den nye procedure gælder efter sin ikrafttræden for »lovgivningslignende« foranstaltninger i retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, herunder foranstaltninger, der på et senere tidspunkt vil blive vedtaget på området for finansielle tjenesteydelser (Lamfalussy-retsakter (5)).

2.7

Derimod vil den nye procedure først være gældende for allerede ikraftværende retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, når disse er tilpasset i overensstemmelse med de gældende procedurer, således at proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF erstattes af forskriftsproceduren med kontrol, hver gang der er tale om foranstaltninger, der falder inden for anvendelsesområdet for denne procedure.

2.8

Kommissionen vedtog i december 2006 de 25 pågældende forslag (6), som EØSU har afgivet udtalelse om (7).

2.8.1

Hvor en basisretsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indeholder bestemmelser om vedtagelse af foranstaltninger af generel karakter, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i retsakten, herunder ved at lade visse af disse elementer udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige elementer, vedtages disse foranstaltninger efter proceduren med kontrol.

2.8.2

En repræsentant for Kommissionen forelægger et forslag til de foranstaltninger, der skal vedtages, for et forskriftsudvalg med kontrol, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2.8.3

Hvis de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, finder følgende procedure anvendelse:

2.8.4

Hvis de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller der ikke er afgivet nogen udtalelse, finder følgende procedure anvendelse:

2.9

De foreliggende forslag til forordning er nødvendiggjort af behovet for at tilpasse retsakter, der allerede er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, til de procedurer, der gælder inden for følgende områder: landbrug, beskæftigelse, humanitær bistand, erhvervspolitik, miljø, europæiske statistikker, det indre marked, sundhed og forbrugerbeskyttelse, energi og transport, informationssamfundet.

3.1

Kommissionens forslag vedrører ændringer af forordninger og direktiver (8), der er underlagt proceduren i traktatens artikel 251, idet de skal tilpasses de nye procedurer fastlagt med Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved afgørelse 2006/512/EF.

3.2

I princippet er der i overensstemmelse med prioriteterne i EU-politikken om bedre lovgivning (9) tale om tilpasninger og opdateringer, der er nødvendige for den korrekte anvendelse af de pågældende retsakter i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251.

4.1

EØSU støtter fuldt ud sondringen mellem lovgivnings- og gennemførelsesinstrumenter, der i overensstemmelse med Lissabontraktaten fører til en ny definition af delegerede retsakter, som gør det muligt at forenkle og rationalisere EU's lovgivningsarbejde (10) og samtidig bibeholde en ordning med parlamentarisk, demokratisk kontrol af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser.

4.2

Udvalget ser derfor positivt på indførelsen af forskriftsproceduren med kontrol i udvalgssystemet, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet kan kontrollere og eventuelt ændre de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, i de tilfælde hvor Kommissionen i medfør af den lovgivningsmæssige retsakt har mulighed for at udøve gennemførelsesbeføjelser inden for visse områder, men ikke for at foretage indholdsmæssige ændringer.

4.3

EØSU henstiller, at forordningerne om tilpasning af de fire pakker af direktiver og forordninger vedtages i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 2006/512/EF i god tid inden Lissabontraktatens ikrafttræden.

4.4

Udvalget minder således om, at der med Lissabontraktaten indføres et nyt regelhierarki, hvorefter der skelnes mellem lovgivningsmæssige retsakter, delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (11), dog således at den gældende terminologi (direktiver, forordninger og afgørelser) forbliver uændret. Europa-Parlamentet og Rådet får lige beføjelser til at fastlægge kontrolbestemmelser for de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne (udvalgsprocedurerne) (12).

4.5

EØSU understreger vigtigheden af:

4.6

Som allerede tidligere gjort gældende gentager udvalget, at »udvalgsprocedurerne, som udelukkende involverer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og som afhængig af udvalgets karakter, skal forestå forvaltningen, høringen og reguleringen som følge af opfølgningen og gennemførelsen af retsakter, bør være mere transparente og lettere at forstå for personer boende i EU og især de, der berøres direkte af disse retsakter« (13).

4.7

I den forbindelse gør EØSU opmærksom på, at Lissabontraktatens artikel 8A, om at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, skal finde fuld anvendelse, for at sikre størst mulig gennemsigtighed og adgang til EU-retsakter for alle borgere og civilsamfundet.

4.8

Endelig er der efter EØSU's opfattelse behov for at vurdere virkningerne af anvendelsen af den nye procedure ved regelmæssigt at forelægge rapporter for Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU om effektiviteten, gennemsigtigheden og udbredelsen af brugervenlig information, der er tilgængelig for alle, om delegerede EU-retsakter, således at det bliver muligt at overvåge denne procedure, som forener regulering med egentlig gennemførelse, på effektiv vis.

—

På første niveau vedtages lovgivning i snæver forstand (forordninger eller direktiver efter den fælles beslutningsprocedure). For så vidt angår værdipapirer hører Kommissionen først Det Europæiske Værdipapirudvalg (ESC) bestående af repræsentanter fra alle medlemsstater, inden den fremlægger lovforslag.

—

På andet niveau træffes beslutning om udførelsen af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser tildelt i medfør af retsakten i overensstemmelse med forskriftsproceduren (nu forskriftsproceduren med kontrol). På grundlag af en teknisk udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) bestående af repræsentanter for de nationale regulerende og tilsynsførende myndigheder udarbejder Kommissionen et forslag til gennemførelsesforanstaltninger, som den forelægger Det Europæiske Værdipapirudvalg (ESC), der afgiver en udtalelse.

—

Tredje beslutningsniveau vedrører for så vidt angår værdipapirsektoren den uformelle koordinering inden for CESR af de nationale regulerende og tilsynsførende myndigheders aktiviteter med det formål at sikre ensartet og konsekvent gennemførelse af de bestemmelser, der er vedtaget på de to første niveauer.

—

Fjerde beslutningsniveau vedrører medlemsstaternes lovgivningsmæssige og administrative gennemførelse af EU-lovgivningen og Kommissionens kontrol deraf.