30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/32

1.1

EØSU opfordrer Kommissionen til aktivt at forfølge sine mål for en større åbning af markederne for offentlige indkøb og sikre principperne om gennemsigtighed, ligebehandling, socialt ansvar og miljøansvar.

1.2

I forbindelse med genforhandlingen af aftalen om offentlige indkøb anbefaler EØSU Europa-Kommissionen at tage afstand fra de beskyttelsesforanstaltninger, som visse aftalemedlemmer opretholder.

1.3

Hvad angår den offentlige udviklingsstøtte er EØSU positivt indstillet over for en gradvis og gensidig afskaffelse af systemer med »bunden hjælp« og mener, at de vigtigste kriterier i dette tilfælde bør være effektivitet og åbenhed.

1.4

På EU-niveau er EØSU positivt indstillet over for større gennemsigtighed og moderne bestemmelser for indgåelse af aftaler og offentliggørelse af tilbud. I den forbindelse vil EØSU være imod enhver forhøjelse af tærskelværdierne i de europæiske direktiver, der er en garanti for gennemsigtighed. EØSU støtter Kommissionens meddelelse, der sigter efter at øge gennemsigtigheden på de markeder, der ligger under direktivets tærskelværdier.

1.5

EØSU går ikke ind for, at man i EU indfører et kvotesystem for SMV'er, som det amerikanske »Small Business Act«, men erkender nytten af en europæisk køreplan for SMV'er — især for de meget små virksomheder — som bør indeholde konkrete projekter, en tidsplan og et flerårigt budget og fremme innovation og skabelsen af virksomheder, især inden for nøgleområderne energieffektivitet og miljøbeskyttelse.

1.6

Til denne køreplan skal der medfølge mekanismer til informationsudveksling, der bygger på SMV'ernes naturlige centre, åbne og retfærdige samrådsmekanismer samt simple europæiske retsinstrumenter, hvilket vil lette dens gennemførelse.

1.7

Disse konkrete projekter og bestemmelser til indgåelse af aftaler bør så ofte som muligt anvende princippet om at »tænke småt først« med f.eks. »étstedsordninger« for administrative formaliteter. Dette er vigtigt for at overveje administrative og tekniske procedurer, der er tilpasset små virksomheders størrelse, deres typologi og lever op til målet om at mindske den byrde, der hviler på dem.

2.1

På vegne af det kommende franske formandskab for EU har den franske statssekretær for EU-anliggender i et officielt brev anmodet EØSU om en sonderende udtalelse om »internationale offentlige indkøb«.

2.1.1

I denne anmodning henvises der udtrykkeligt til de igangværende forhandlinger om ændringen af Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige indkøb, der omfatter 12 (1) lande og EU (samt 18 lande med observatørstatus).

2.1.2

Den franske regering udtrykte nemlig i efteråret 2007 bekymring over et for gavmildt tilbud fra EU i betragtning af, at visse stater (USA, Korea, Japan) har fastlagt klausuler, der er restriktive over for adgangen til deres offentlige indkøbsaftaler, hvilket indebærer, at visse markeder er forbeholdt de nationale små og mellemstore virksomheder.

2.2

Frankrig, der fik støtte af flere medlemsstater, krævede enten en bedre adgang til de offentlige indkøb i disse stater som led i en revideret aftale om offentlige indkøb eller gennemførelsen i EU af lignende restriktioner til fordel for europæiske små og mellemstore virksomheder.

2.3

I dag berører WTO-aftalen markedstærskelværdier, der ligner dem, der er gældende for gennemførelsen af forpligtelserne i EU's interne direktiver (2), og som faktisk gør det muligt for virksomheder fra de 12 andre deltagerlande at deltage i alle offentlige indkøbsaftaler i EU, der overskrider disse tærskelværdier.

2.4

EØSU har allerede flere gange udtalt sig om åbningen af markedet for offentlige indkøb i EU og især beklaget, at så få virksomheder deltager i offentlige indkøbsaftaler på tværs af grænserne i EU (3).

3.1

Internationalt set kan markederne i EU anses for at være meget åbne over for den internationale konkurrence. Dette gælder også for et stigende antal markeder, der finansieres af EU som led i udviklingsbistanden (EU er verdens største bidragyder). EØSU beklager imidlertid, at visse medlemsstater gør udviklingsbistanden betinget af, at donorlandets egne virksomheder opnår kontrakter (4).

3.2

Visse af vore partnerlande har indført beskyttelsesordninger (f.eks. »Buy American« og »Small Business Act« i USA) samt den udbredte anvendelse af bundne hjælpeforanstaltninger. Åbningen af de offentlige indkøb over for udlandet bør betragtes som en fordel for EU under hensyntagen til, at der i EU findes mange virksomheder, der er verdens førende, herunder små og mellemstore virksomheder, inden for byggesektoren, offentlige arbejder, alternative energiformer og miljøbeskyttelse.

3.3

Den amerikanske »Small Business Act« indeholder ikke blot foranstaltninger til støtte af SMV, men fastsætter også, at 25 % af de føderale offentlige indkøb forbeholdes amerikanske SMV.

3.4

Hvad angår genforhandlingen af aftalen om offentlige indkøb, mener EØSU, at hvis gensidighedsprincippet skal fremhæves, må der ikke vedtages protektionistiske foranstaltninger i lighed med vores konkurrenters, da det ikke ville forenkle det overordnede mål om åbning af markederne, som EU bør have.

3.5

Desuden bør dette mål ikke kun sigte på de kontraherende parter i aftalen om offentlige indkøb, men også andre stater, hvor procedurerne for indgåelse af aftaler er særligt uigennemsigtige, og som generelt er lukket for europæiske virksomheder.

3.6

Det er en interessant idé, som EØSU allerede har fremsat i tidligere udtalelser, midlertidigt at udelukke de markeder, der finansieres med EU-midler, fra aftalen om offentlige indkøb, hvad angår virksomhederne fra de lande, der fastholder nationale protektioner.

3.7

EØSU understreger, at bestemmelserne om miljøbeskyttelse og sociale minimumsstandarder, der er fastsat af ILO's konventioner (såvel som i tværfaglige, sektorielle og industrielle aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter), skal indgå i forhandlingerne, navnlig ved bilaterale aftaler med lande, der ikke har ratificeret Kyoto-protokollen eller ILO's konventioner, eller som ikke overholder dem eller overholder dem mangelfuldt.

4.1

Ved at basere sig på det amerikanske eksempel synes Kommissionen fristet til at indføre en europæisk version af »Small Business Act«, der uden at angive specifikke kvoter for SMV'er på markederne for offentlige indkøb som i USA, ville lette SMV'ernes deltagelse og mere generelt foreslå foranstaltninger til fordel for SMV.

4.2

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal vedtages kvoter til fordel for de små og mellemstore virksomheder, er ikke relevant for Europa, eftersom det anslås (ifølge Europa-Kommissionen), at ca. 42 % af den samlede mængde offentlige indkøbsaftaler, der indgås i EU (tal for 2005), tildeles virksomheder, der betegnes som SMV ifølge fællesskabsterminologien (5).

4.3

Inden for EU handler det om at fremme den europæiske dimension af markedet for at opnå bedre anvendelse af de offentlige midler. På trods af en betydelig stigning i indgåelsen af kontrakter med virksomheder fra andre lande i EU er der ifølge virksomhederne mangel på gennemsigtighed og utilstrækkeligt med passende oplysninger for at kunne deltage i grænseoverskridende markeder. Disse indvendinger vedrører især de markeder, der ligger under tærskelværdierne i EU-direktiverne, for hvilke der ikke kræves offentlighed på EU-niveau. Entreprenørerne beklager også, at den ofte uklare procedure for gennemførelsen af EU-direktiverne (frister, forsinkelser..) gør situationen kompliceret og hertil kommer ydermere specifikke nationale bestemmelser. EØSU erkender det berettigede i en regulering af markedet for offentlige indkøb, men ønsker større åbenhed og retssikkerhed.

4.4

EØSU vurderer, at de tærskler, hvorefter principperne om åbenhed, gennemsigtighed og offentlighed gælder, er den bedst mulige garanti for, at de økonomiske aktører, navnlig de mindste af dem, får mulighed for at deltage i offentlige indkøb. I selve EU er det de markeder, der befinder sig inden for de tærskler, hvor principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling på grund af nationalitet bør finde anvendelse, der er genstand for utallige klager for mangel på åbenhed fra de små og mellemstore virksomheders side.

4.5

Selv om idéen om at indføre kvoter på amerikansk vis ikke har mødt billigelse hos de europæiske forbund af entreprenører, anerkender de vigtigheden af, at det ledsages af en proaktiv politik, navnlig for markeder, der ligger under EU-direktivernes tærskelværdier, og for markederne for nye teknologier, energieffektivitet og miljøbeskyttelse.

4.6

EØSU er stor tilhænger af en »køreplan« til fordel for de europæiske SMV'er, der indeholder en række præcise og bindende bestemmelser ledsaget af en tidsplan og en finansieringsplan. Den skal bygge på 20 års europæisk politik for små virksomheder, navnlig på Det europæiske charter for små virksomheder, der blev vedtaget på EU-topmødet i Santa Maria de Feira i juni 2000, samt konklusionerne fra konferencen i Stuttgart om håndværk og små virksomheder i april 2007.

4.7

De bestemmelser, der synes mest passende, kunne bl.a. være:

—

En adfærdskodeks for offentlige indkøbere, der fremmer interessen for tildelinger, der kan give de mindste virksomheder mulighed for at deltage i offentlige indkøb, og god praksis for forenkling og dematerialisering af procedurerne.

—

Unikke europæiske bestemmelser såsom EF-patentet eller den europæiske statut for små og mellemstore virksomheder (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Europæisk statut for SMV'er« af 21. marts 2002), der har til formål at forenkle EU's juridiske ramme og fastlægge »en europæisk identitet« for virksomhederne.

—

En stramning af direktivet om »betalingsfrister« som EØSU har opfordret til (6).

—

Støtte og udvikle informations- og mæglingssystemer om grænseoverskridende offentlige indkøb og oprette netværk mellem virksomheder ved effektivt at anvende det nye europæiske erhvervsstøttenetværk »Enterprise Europe Network« samt støtte initiativer til lokale SMV-sammenslutninger.

—

Støtte pilotprojekter om indgåelse af e-udbud, oprettelse af netværk for virksomheder, informationsportaler og kvikskranker for de grænseoverskridende offentlige indkøb med udgangspunkt i eksisterende lokale strukturer, der er anerkendt af de økonomiske aktører.

—

Oprette et skema over finansieringsteknik for at fremme SMV'ernes deltagelse i offentlige indkøb i form af garantifonde, kautioner og kreditforsikringer ved at bruge EU's strukturfonde til dette formål.

—

Igangsætte europæiske uddannelses- og demonstrationsprogrammer for SMV'er for energieffektivitet og miljøbeskyttelse (navnlig inden for byggesektoren). Denne nye bestemmelse kunne drage fordel af de ubrugte EU-midler, der hvert år tilbagebetales til medlemsstaterne.

—

Udvide mekanismerne for at fremme SMV'ernes deltagelse i EU's forskningstiltag og -programmer (gennemførlighedspræmier, forskningssamarbejde) og tilskynde medlemsstaterne til at indføre identiske bestemmelser på nationalt plan, navnlig inden for sektorer for nye teknologier, herunder forsvaret og sundhedssektoren.

—

Revidere Europa-Kommissionens hørings- og evalueringsprocedurer, som sjældent tager højde for det reelle europæiske erhvervsmønster, som i overvejende grad består af SMV'er ved at konsolidere SMV-konsekvensvurderingerne, gøre mere systematisk brug af EØSU's sonderende udtalelser og basere sig mere på organisationer, der repræsenterer civilsamfundet.

—

Styrke det nye europæiske erhvervsstøttenetværk »Enterprise Europe Network« (EEN), der består af over 600 centre, som indgår i lokale strukturer, der er anerkendt af de lokale økonomiske aktører i EU og udbygge de erhvervsorganisationer, der allerede findes, for at skabe et effektivt overvågnings-, mæglings- og støttenetværk til fordel for små og mellemstore virksomheder.