19.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/72

1.1

Artikel 299, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union giver mulighed for at anerkende de særlige forhold, som gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, således at disse regioners karakteristika kan bibeholdes og deres begrænsninger mindskes.

1.2

De syv perifert beliggende regioner er den selvstyrende spanske region De Kanariske Øer, de portugisiske selvstyrende regioner Azorerne og Madeira og de fire franske oversøiske departementer (Guadeloupe, Guyana, Martinique og Réunion).

1.3

Siden 1989 har disse regioner nydt godt af et særprogram, som har til formål at støtte de socioøkonomiske udviklingsforanstaltninger med henblik på større konvergens med resten af Den Europæiske Union.

1.4

I sin meddelelse fra 12. september 2007 om »Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter«, lancerede Kommissionen en offentlig høring for at indsamle alle interesserede parters holdninger til politikken for regionerne i den yderste periferi med hensyn til de store udfordringer, de perifert beliggende regioner vil stå over for i de kommende år. EØSU's udtalelse er en reaktion på denne høring.

1.5

EØSU mener, at de finansielle politikker over for de perifert beliggende regioner har haft en lang række fordele, men at der stadig skal findes løsninger på nogle strukturelle problemer. Derfor er EØSU af den opfattelse, at disse politikker må styrkes fremover.

1.6

EØSU konstaterer, at tilgængeligheden til det europæiske marked og territorium er en evigtgyldig problemstilling, der har baggrund i regionernes meget fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund (bortset fra Guyana) og deres særlige geografiske og strukturelle forhold.

1.7

EØSU konstaterer, at regionerne i den yderste periferi, som befinder sig tæt på Mercosur, Vestafrika, Sydafrika, og Caribien er med til at give Europa en global dimension. Udvalget bemærker, at de perifert beliggende regioners placering i forskellige oceaner giver Europa en eksklusiv økonomisk zone på 25 mio. km2 med rigdomme og ressourcer, der endnu ikke er blevet sat tal på.

1.8

EØSU konstaterer samtidig, at den perifere beliggenhed skader konkurrenceevnen.

1.9

EØSU mener, at den tværtjenestelige gruppe i Kommissionen, der beskæftiger sig med regionerne i den yderste periferi, bør opretholdes eller endda udvides, så man opnår større effektivitet i de europæiske politikker.

2.1.1

Turismesektoren er ikke blot et væsentligt segment for økonomien i regionerne i den yderste periferi, men er faktisk den eneste afgørende faktor for økonomisk vækst.

2.2

De kanariske Øer har formået at udvikle en attraktiv og alsidig turisme, idet øen modtager godt og vel 10 mio. turister om året. Madeira har også kunnet udvikle sin turisme ved at øge modtagekapaciteten betragteligt. For Antillernes og Réunions vedkommende er turismen en vigtig, men skrøbelig sektor. Regionerne i den yderste periferi har kunnet drage nytte af deres usædvanlige miljømæssige karakteristika og deres bemærkelsesværdige klima til at udvikle en turisme af høj kvalitet. Det har øget den økonomiske afhængighed, hvilket udgør en betydelig risiko, fordi efterspørgslen på turismeområdet er meget svingende alt efter klimaforhold, vekselkursen, den sundhedsmæssige situation osv.

2.3

EØSU mener, at man hurtigst muligt bør udvikle og oplyse om et logo for regionerne i den yderste periferi, og at man bør gøre reklame for disse regioner i alle de europæiske lande og endda nabolandene til disse regioner, således at turismen diversificeres og gøres bæredygtig, og dens kvalitet forbedres.

2.4

Turistaktørerne bør i større grad bidrage til bæredygtige adfærdsmønstre ved at tænke på bevarelsen af naturens ressourcer og ved at indgå i en dialog med alle de lokale aktører for at få fastlagt de mest hensigtsmæssige udviklingskriterier. Bevidstgørelsesindsatsen over for regionerne i den yderste periferi giver sig selv, men den skal ledsages af en bæredygtighedspolitik, som fastlægges af de lokale aktører med finansiel støtte fra EU.

2.5.1

EØSU konstaterer, at landbruget er en traditionel sektor og forbliver en vigtig økonomisk søjle for regionerne i den yderste periferi, selvom dets bidrag til værditilvæksten er faldende. Landbruget udgør en vigtig beskæftigelseskilde, som absolut skal bevares, eller endda udvikles yderligere.

2.5.2

Det skal bemærkes, at der inden for disse områder er stor konkurrence fra tredjelande, hvilket til dels kan forklare nedgangen i værditilvæksten.

2.5.3

Man kan skelne mellem to former for landbrug: landbruget, der producerer til hjemmemarkedet, og det eksportorienterede landbrug. De to landbrugsformer opfattes ofte som modsætninger, men de supplerer også hinanden. EØSU vurderer, at det er absolut nødvendigt, at de lokale distributører gør en indsats for at fremme de lokalt orienterede brug.

2.5.4

For eksportlandbrugets vedkommende kunne EØSU godt tænke sig en kampagne, der fremhæver de perifert beliggende regioners egne produkter, da disse opfylder de europæiske standarder, der er krævende på det sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige område.

2.5.5

EØSU mener, at det er på tide, at Europa styrker tilsynet med produkter, der kommer fra tredjelande, så man undgår smitsomme sygdomme hos dyr og anden smitte gennem planter, og dermed beskytter landbrugsbedrifterne mod overførsel af sygdomme.

2.5.6

EØSU foreslår en vis form for komplementaritet mellem produkter, der kommer fra tredjelande og produkter fra regionerne i den yderste periferi, når blot følgende betingelser opfyldes:

2.5.7

EØSU konstaterer, at regionerne i den yderste periferi har de ovennævnte naturbetingede handicap, og det ønsker, at man fastholder en kompensation for disse.

2.5.8

EØSU er meget bekymret over arealforvaltningen i nogle af de perifert beliggende regioner, netop fordi man bør bevare landbrugsområderne. De europæiske myndigheder bør opfordre de lokale myndigheder til at klassificere de bevaringsværdige områder og de områder, der er beregnet på bymæssig bebyggelse inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

2.5.9

Biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi er betydelig og frembyder en sikker økonomisk fordel. Efter EØSU's mening er der behov for en ambitiøs politik med tilstrækkelige midler til at kunne opretholde en solid landbrugsstruktur, der respekterer økosystemerne.

2.6.1

Fiskeriet, der er en vigtig sektor for regionerne i den yderste periferi, vil stille forvaltningen af fiskeressourcerne over for problemer. Man er nødt til at overveje andre måder at sikre fiskeforsyningen på, f.eks. via havopdræt.

2.6.2

På dette område bør forskningen og tilpassede politikker kunne bidrage med løsninger på, hvordan man kan bibeholde forsyningen af fisk. Mere eller mindre heldige forsøg har gjort det muligt at bevare fiskerisektoren.

2.6.3

Akvakulturen er på sit spæde stadium, men har vunder godt fodfæste på De Kanariske Øer og Réunion. EØSU minder om de positive erfaringer, man har gjort med rejefarme på Guyana.

2.6.4

De perifert beliggende regioners placering betyder, at EU råder over et stort maritimt område (Det Indiske Ocean, Atlanterhavet, Det Caribiske Hav), som giver Europa mulighed for at have en enestående diversitet af fiskeressourcer. EØSU er af den opfattelse, at forvaltningen af havene bør foregå for hvert enkelt havområde, fordi situationen i Det Indiske Ocean ikke kan sammenlignes med situationen i Atlanterhavet. En differentieret forvaltning bør også tage højde for fiskeressourcerne.

2.7.1

Handel er en vigtig sektor for de perifert beliggende områder, men den er afhængig af import fra medlemsstaterne. Forbruget understøttes af den lokale befolkning, men varierer også alt efter, hvor mange turister der befinder sig i området.

2.7.2

EØSU mener, at der er brug for at udvikle et nærbutiksmiljø, som kan tilbyde en vifte af produkter og en service, der er tilpasset indbyggerne og turisterne.

2.8.1

En mindre virksomhed i en perifert beliggende region kan hurtigt befinde sig i en monopolsituation som følge af markedets begrænsede størrelse. Derfor svarer det vigtige begreb »større virksomheder« i perifert beliggende regioner til virksomheder af beskeden størrelse efter vesteuropæisk målestok, hvilket betyder, at der i disse regioner ikke er mulighed for stordriftsfordele.

2.8.2

EØSU mener, det er nødvendigt at styrke markedernes gennemsigtighed og at fremme konkurrencen mellem virksomhederne.

2.8.3

Det er ofte vanskeligt at redegøre for de meromkostninger, som regionerne i den yderste periferi pålægges. En ikke-udtømmende liste over disse ekstra omkostninger kunne se sådan ud:

2.8.4

EØSU mener, at de europæiske politikker bør tage højde for disse meromkostninger og så vidt muligt forsøge at afbøde dem.

2.9.1

De sjældne eller manglende energiressourcer og afhængigheden af energi udefra udgør en strukturel svaghed for økonomierne i regionerne i den yderste periferi. Alligevel råder disse regioner over en bred vifte af muligheder for udvikling af vedvarende energi.

2.9.2

EØSU konstaterer, at energiproblemerne er stadigt tilbagevendende i disse regioner, men at der findes mange løsningsmuligheder som f.eks. solenergi, geotermisk energi, havenergi og vindenergi.

2.9.3

I disse egne er der tillige problemer med håndtering af affald, som ellers kunne udgøre en energikilde. Gennem en spredning af energikilderne kunne man samtidig få løst et problem angående den offentlige hygiejne og sundhed.

2.9.4

EØSU mener, at spredningen af energikilderne bør ske på længere sigt og udgøre et økonomisk incitament.

2.10.1

De nye informations- og kommunikationsteknologier skal udvikles, så der sættes en stopper for isolationen, og så virksomhederne i den yderste periferi får økonomiske udviklingsmuligheder.

2.10.2

Det er vigtigt at udvikle forskningen inden for såvel traditionelle som utraditionelle sektorer, så man kan finde løsninger på de perifert beliggende regioners problemer.

2.10.3

EØSU er af den opfattelse, at flere forskningscentre i disse regioner ville føre meget positivt med sig. Derudover ville det betyde en vigtig alsidighed i de perifert beliggende regioners økonomi.

2.11.1

Man kan konstatere store forskelle i udviklingsniveauet mellem regionerne i den yderste periferi. De nye sektorer er meget lidt repræsenteret i de perifert beliggende regioner, lige bortset fra enkelte initiativer, men udgør under ingen omstændigheder et alternativ til den traditionelle sektor.

2.11.2

Det bør bemærkes, at den offentlige sektor (europæisk, statslig og regionale forvaltning, offentlige virksomheder, universiteter og forskningscentre) spiller den fremherskende rolle som primus motor. Det bør også bemærkes, at universiteterne har stor betydning for regionerne i den yderste periferi, og at det derfor er altafgørende at holde fast ved dem. EØSU foreslår at oprette et europæisk stipendium for at tiltrække studerende af forskellig nationalitet.

2.11.3

De lokale virksomheder mangler investeringskapacitet. Derfor kan man konstatere en stor afhængighed af støtte fra EU til gennemførelsen af projekter i andre sektorer end de traditionelle.

2.11.4

Virksomhedernes finansieringskapacitet er begrænset på grund af de ekstra omkostninger. EØSU finder det nødvendigt at indføre en finansieringspolitik, der kan hjælpe virksomhederne med at udvikle deres aktiviteter. EØSU ønsker samtidig at fremme en iværksætterpolitik, der gør det lettere at få adgang til risikovillig kapital og dermed bidrage til gennemførelsen af projekter, der indeholder merværdi for regionerne i den yderste periferi.

2.12.1

EØSU foreslår, at der tages højde for de særlige forhold i de perifert beliggende regioner, så der kan lægges en konsekvent, langsigtet politik. Disse regioner og byer skal gøres mere tiltrækkende ved at forbedre tilgængeligheden gennem støtte til forskning og innovation, herunder ny informations- og kommunikationsteknologi.

2.12.2

EØSU mener, at den sociale dialog skal prioriteres i disse regioner, og at de europæiske politikere skal tage hensyn til den i deres fremtidige målsætninger for de perifert beliggende regioner.

2.12.3

Der skal skabes flere og bedre arbejdspladser ved at give flere mennesker lyst til at komme ud på arbejdsmarkedet eller til at starte egen virksomhed, fordi det bliver gjort nemmere for arbejdstagerne og virksomhederne at tilpasse sig, og fordi investeringerne øges.

2.12.4

De regionale og lokale regeringer, som har ansvaret for at gennemføre politikkerne for regionerne i den yderste periferi, er ofte tilbøjelige til at overse hensynet til en forbedring af den sociale samhørighed. EØSU opfatter den sociale og territoriale samhørighed som en prioritet, der skal tages hensyn til.

2.12.5

I de europæiske politikker skal der tages højde for disse målsætninger og iværksættes en handlingsplan, der fører til økonomisk udvikling. I første omgang efterlyser EØSU en politik, der forbedrer tilgængeligheden til de perifert beliggende regioner:

2.12.6

EØSU er lydhør over for de perifert beliggende regioners særlige vilkår og ønsker at forbedre arbejdsvilkårene og levevilkårene gennem en ambitiøs politik, som udvisker regionernes handicap og skaber merværdi.

2.12.7

Man må ikke glemme, at de offentlige forsyningspligtydelser udgør et af de største problemer, for indbyggerne i de perifert beliggende regioner. EØSU mener, at EU-politikkerne for regionerne i den yderste periferi skal tage højde for, at hvis konvergensen skal øges, forudsætter det en styrkelse af den sociale samhørighed gennem en forbedring af kvaliteten i den offentlige service.

2.13.1

EØSU finder det nødvendigt at have et grænseoverskridende samarbejde med andre regionale enheder uden for EU, så der kan opstå en fælles synergieffekt, der skaber udvikling i områderne. En betingelse er dog, at de lokale myndigheder i de perifert beliggende regioner bliver inddraget i samarbejdet.

2.13.2

EØSU vil gerne bede om en fuldstændig evaluering af dette grænseoverskridende samarbejde. Udvalget mener således, at det må være muligt at finde løsninger, men ønsker samtidig, at der træffes nogle forholdsregler, så man ikke skaber andre problemer.

2.14.1

Regionerne i den yderste periferi har nogle særlige økonomiske og skattemæssige ordninger, som hører til blandt de systemer, der er godkendt i EU. EØSU vurderer, at en opretholdelse af særlige økonomiske og skattemæssige ordninger er af afgørende betydning for at kunne hjælpe de perifere regioner til at overkomme deres strukturelle problemer.

2.15.1

En af de europæiske hovedmålsætninger, der vil blive styrket endnu mere fremover, er den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. EØSU er af den opfattelse, at de europæiske politikker for de perifert beliggende regioner bør fokusere på større samhørighed, så hele befolkningen får adgang til større livskvalitet.

2.15.2

Samhørighedspolitikken skal rumme mulighed for modernisering og udvikling af virksomhederne samt etablering af nye virksomheder med plads til unge mennesker. Dertil er innovation en hovedprioritet, så der skabes nye muligheder og så forskningen og uddannelsesretninger, der har relation til erhvervslivet, fremmes.

2.15.3

For at styrke samhørigheden må man fremme den økonomiske udvikling, men også forbedre kvaliteten i beskæftigelsen, lønningerne og den offentlige service.

2.15.4

Regionerne i den yderste periferi kan spille en afgørende rolle i den regionale udvikling, for de udgør utroligt vigtige europæiske platforme for virksomhederne. Regionerne i den yderste periferi kan også fungere som regionale modeller for, hvordan man kan udvikle deltagelsen i civilsamfundet og samtidig fremstå som en reference for resten af verden med hensyn til den sociale model.

2.16.1

Regionernes beliggenhed i den yderste periferi muliggør et privilegeret partnerskab med andre regioner i deres geografiske nærhed. Denne politik skal imidlertid styrkes yderligere, da den ikke anvendes i tilstrækkelig grad og er usammenhængende. EØSU minder om, at et sådant partnerskab udelukkende kan foregå i samarbejde med de europæiske regioner og kun på deres initiativ samtidig med, at det skal indeholde incitamenter til, at regionerne inden for disse områder lærer hverandre bedre at kende.

2.17.1

De økonomiske partnerskabsaftaler kan udgøre en udviklingsmulighed for regionerne i den yderste periferi, men dertil er det nødvendigt at undersøge aftalerne nærmere, så man kan basere sig på en troværdig evaluering af fremtidige aftaler. De økonomiske partnerskabsaftaler skal tage højde for alle berørte parters interesser.

2.17.2

EØSU mener, at aftalerne skal lette arbejdsmarkedets parters og civilsamfundets inddragelse, såvel i regionerne i den yderste periferi som i tredjelande.

2.17.3

EØSU anbefaler dialog og samspil mellem de perifert beliggende regioner og AVS-landene, så der skabes synergi med henblik på økonomisk udvikling for alle parter.

2.18.1

EU er i gang med at udarbejde en fælles indvandringspolitik, som tager højde for den demografiske situation, arbejdsmarkedet og samarbejdet med oprindelseslandene. Migrationsstrømmene er et stort problem for de perifert beliggende regioner. Regionerne i den yderste periferi ville have gavn af en foranstaltning, der kunne begrænse ulovlig og/eller irregulær migration. En europæisk migrationspolitik skal derfor tage hensyn til de særlige behov i regionerne i den yderste periferi og indeholde bæredygtige løsninger på deres problemer.

2.18.2

Der bør udarbejdes en konsekvensanalyse for bedre at forstå denne problemstilling og for at finde løsninger på migrationsproblemerne.

2.18.3

EØSU mener, at den europæiske indvandringspolitik bør være mere ambitiøs, så indvandringen kan forvaltes på basis af fælles lovgivning og gennemsigtige procedurer. For de perifert beliggende regioners vedkommende skal Europa kunne lette indvandringen under hensyntagen til den demografiske udvikling på arbejdsmarkedet.

2.18.4

Som følge af Europas demografiske udvikling vil migrationsstrømmene stige i stadigt højere grad. Som følge af deres beliggenhed vil regionerne i den yderste periferi være nødt til at forholde sig til de problemer, som følger med irregulær indvandring, og har i den forbindelse behov for opbakning fra EU. Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX-agenturet) bør styrke sine aktiviteter i de perifert beliggende regioner.

2.19.1

Visse medlemsstater, nærmere betegnet Frankrig og Nederlandene, overvejer for tiden at øge antallet af regioner i den yderste periferi. En stigning i antallet af regioner i den yderste periferi kræver en positiv afgørelse i Rådet. EØSU understreger dog, at EU bør afsætte en større finansieringsramme til området for at sikre en bedre integration af såvel de allerede eksisterende som de nye regioner i den yderste periferi.