9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/25

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er af den opfattelse, at målet med bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union bl.a. kan nås ved hjælp af en helhedsstrategi for transeuropæiske net (TEN).

1.2

EØSU er overbevist om, at gennemførelsen af en helhedsstrategi kan fremskynde udbygningen af de planlagte transeuropæiske net og mindske de dermed forbundne udgifter i modsætning til en tilgang, som ikke tager højde for de mulige samspilseffekter mellem forskellige former for net.

1.2.1

På denne baggrund opfordrer udvalget Europa-Kommissionen til forud for den forestående midtvejsevaluering at fremsætte forslag om en mere omfattende finansiel støtte til den integrerede tilgange til transeuropæiske net (som helhed herunder også alle sekundære net) i form af en Helhedsstrategifond.

1.3

Efter en analyse af de vilkår, hvorunder en helhedsstrategi for transeuropæiske net (i deres helhed) kan få reelt betydning, mener EØSU, at det er nødvendigt med konvergens mellem sektorer, hvis der skal opnås effektive samspilseffekter (1). En anden vigtig forudsætning for helhedsstrategiens effektivitet er, at de respektive grundlæggende netstrukturer udbygges hurtigst muligt.

1.4

Under direkte henvisning til Kommissionens meddelelse gør EØSU sig til talsmand for, at denne suppleres med en analyse, hvori man tager stilling til, hvorvidt den seneste tiltræden af tolv nye medlemsstater kan få indflydelse på helhedsstrategiens muligheder og anvendelsesområde i disse lande.

1.5

Udvalget konstaterer, at en helhedsstrategi for transeuropæiske net kan have meget positive virkninger, især ved at man:

1.6

EØSU mener, at videnskabelig forskning på foranledning af såvel Fællesskabet som medlemsstaterne er af særlig betydning for, at en integreret tilgang til transeuropæiske net kan få den optimale virkning. I denne sammenhæng fastslår udvalget, at den nuværende forskning er splittet op efter tematiske og sektorielle linjer. EØSU opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at udforme og gennemføre programmer for hele det europæiske videnskabelige forskningsområde for at fastlægge synergier mellem alle de forskellige net i den komplicerede TEN-struktur.

1.7

Da der i visse EU-medlemsstater findes en »grundbestand« af lysledernet, der er blevet skabt for at imødekomme andre nationale infrastrukturers teknologiske behov (elektricitets- og jernbanenet), er EØSU overbevist om, at gennemførelsen af en helhedsstrategi vil kræve en større kommerciel udnyttelse af disse lysledernet (telekommunikationstjenester, dataoverførsel, osv.).

1.7.1

Samtidig er udvalget af den opfattelse, at den igangværende aktive udvikling af lokal (kommunal) infrastruktur i en lang række medlemsstater bør under hensyntagen til helhedsstrategien anvendes til at fremme udviklingen af lysledernet og til at skabe intelligent lokal infrastruktur (2). En central del af denne infrastruktur bør være et integreret geografisk informationssystem (GIS) (3). På denne måde kan man gennemføre en helhedsstrategi for de lokale infrastrukturnet ved hjælp af et informationssystem (intelligent infrastrukturstyringssystem).

1.8

Udvalget foreslår, at Kommissionen i sine planer for en integreret tilgang til transeuropæiske net tager hensyn til integrerede teknologier for vedvarende naturgas- og miljøvenlig energi. Disse teknologier, som bringer energiproduktionen nærmere til den endelige forbruger, kan mindske CO2-emissionenerne.

1.8.1

Med denne tilgang skulle man søge at opnå synergi-, koordinerings- og spareresultater, som skulle kunne skabes med udviklingen af gas- og bioteknologier.

1.9

Hvad angår muligheden for synergier mellem transeuropæiske net i de nye baltiske EU-medlemsstater, er EØSU af den opfattelse, at man inden for den integrerede tilgang bør gøre brug af en speciel foranstaltning, som kan gennemføres hurtigt, nemlig at bygge en energibro, således at systemerne i Østersølandene kan blive integreret med EU-systemet. På længere sigt (2020) er det dog væsentligt, at dette ikke giver anledning til stranded costs  (4) (tabte investeringer) inden for de allerede eksisterende transmissionsnet.

2.1

Udbygning, sammenkobling, bedre integrering og bedre samordning af udviklingen af europæiske energi-, transport og telekommunikationsinfrastrukturer er ambitiøse målsætninger, som nævnes både i EF-traktaten (5) og i retningslinjerne for vækst og beskæftigelse (6) på grundlag af Lissabon-strategien.

2.2

Artiklerne 154-156 i EF-traktaten samt retningslinjerne for vækst og beskæftigelse indeholder målsætninger for udviklingen, sammenkoblingen, en stærkere integration og bedre koordinering af de europæiske energi-, transport og telekommunikationsinfrastrukturer.

2.3

På grundlag af disse bestemmelser i EF-traktaten og de ovennævnte retningslinjer opstod idéen om transeuropæiske transport-, energi- og telenet, som kan siges at være europæisk erhvervslivs blodkredsløb.

2.4

For at høste de størst mulige fordele af de transeuropæiske net, især med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne, gav Europa-Kommissionen i juli 2005 en styringsgruppe specielt nedsat til dette formål mandat til at finde en fælles strategi for bedre samordning af fællesskabets forskellige tiltag til støtte for virkeliggørelsen af de transeuropæiske transport-, energi- og telenet.

2.4.1

Styringsgruppen behandlede især følgende spørgsmål:

2.5

Emnet for denne EØSU-udtalelse er Kommissionens meddelelse Transeuropæiske net: På vej mod en helhedsstrategi, som er resultatet af Styringsgruppens arbejde.

3.1.1

Efter EU's seneste udvidelse i 2007 omfatter TEN-T nu 30 prioriterede projekter, der skal gennemføres i tiden frem til 2020. Derudover har Kommissionen for nylig understreget, at det er nødvendigt at udvide disse transeuropæiske transportnet til nabolandene (7).

3.1.2

Gennemførelsen af disse store projekter er blevet forsinket i forhold til de oprindelige tidsplaner. Selv om en række projekter er blevet realiseret eller er ved at være færdiggjort (8), foregår bygningen af det, der betragtes som prioriterede transportruter stadig alt for langsomt. I en EØSU-initiativudtalelse beskrives årsagerne hertil indgående.

3.1.3

Af disse 30 prioriterede projekter vedrører 18 jernbaner og 2 indlandsskibsfart og søfart. Således er der blevet givet højest prioritet til de mest miljøvenlige transportformer (9). Kortene i den undersøgelse (10), som ECORYS har udarbejdet for Europa-Kommissionen, viser, hvor langt man er kommet med de 30 prioriterede projekter til dato, og hvor langt man venter at være kommet, når den flerårige finansielle ramme udløber i 2013. Det fremgår tydeligt, hvor ufuldstændigt nettet stadig er.

3.1.4

Kommissionens meddelelse, der er genstand for denne udtalelse, indeholder en status over de finansielle ressourcer, der er blevet anvendt til gennemførelsen af TEN-T i den finansielle programmeringsperiode 2000-2006 og fremlægger finansieringsinstrumenterne under den flerårige finansielle ramme 2007-1013. I denne sammenhæng blev der på EU's budget afsat et beløb på 8,13 mia. euro til udbygning af de transeuropæiske transportnet.

3.1.5

EFRU og samhørighedsfonden vil fortsat være hovedkilderne til Fællesskabets støtte til medfinansiering af de transeuropæiske transportnetprojekter i programmeringsperioden 2007-2013. I almindelighed bør Fællesskabets bidrag til realiseringen af det transeuropæiske transportnet koncentreres om grænseoverskridende sektioner og flaskehalse.

3.1.6

Den europæiske Investeringsbank vil fortsat finansiere transportinfrastruktur ved hjælp af lån og et særligt garantiinstrument, som råder over 500 mio. euro fra EIB's egne midler og 500 mio. euro fra budgettet for de transeuropæiske transportnet (dvs. 6,25 % af det samlede rammebeløb).

3.2.1

I januar 2007 gjorde Kommissionen i programmet for hovedopgaver i sammenkoblingen af forsyningsnettene status over de fremskridt, der var blevet gjort inden for projekter af interesse for Europa. Hvad angår elektricitet, er der gjort få fremskridt — 12 ud af 32 projekter forløber planmæssigt, og kun 5 er hidtil blevet afsluttet (11).

3.2.2

Hvad angår gasnettene ser situationen bedre ud: 7 ud af 10 projekter skulle være klar i perioden 2010-2013. På den anden side er 29 LNG (12)-terminaler (for flydende naturgas) og lagerfaciliteter forsinket. 9 projekter er blevet opgivet, og i forbindelse med 5 projekter er arbejdet blevet indstillet.

3.2.2.1

Som hovedårsag til forsinkelserne og manglerne nævnte Kommissionen den komplekse programplanlægning og bemyndigelsesprocedurerne. Yderligere årsager var modstand fra offentligheden, utilstrækkelige finansielle midler samt energiselskabernes horisontale struktur.

3.2.3

EU skal frem til 2013 investere mindst 30 mia. euro i infrastrukturer (6 mia. euro i elektricitetsnetværk, 19 mia. euro i gasledninger og 5. mia. euro i terminaler for flydende naturgas (LNG-terminaler)), hvis de fremlagte prioriteter skal gennemføres fuldt ud. Investeringer er nødvendige, ikke blot i grænseoverskridende sammenkoblinger, men også i energiproduktionen.

3.2.4

Den finansielle støtte til TEN-E-investeringer, som kun ydes i specielle og behørigt begrundede tilfælde, kommer fra EU's budget. Det drejer sig her om en budgetlinje, der udelukkende er øremærket til transeuropæiske net og endvidere også fra struktur- og samhørighedsfondene. (Fondene repræsenterer mere end en tredjedel af budgettet og er bestemt til finansiering af regionale udviklingsprojekter, herunder energinet).

3.2.5

Investeringerne gennemføres også med støtte fra andre finansieringsinstrumenter (fonde, kreditter). Den europæiske Investeringsbank er den vigtigste finansieringskilde i forbindelse med transeuropæiske net. I perioden 1993 til slutningen af 2005 blev der indgået kreditaftaler på i alt 69,3 mia. euro til finansiering af alle transeuropæiske net, herunder 9,1 mia. euro til energinet.

3.3.1

Af alle TEN-nettene er udbygningen af telekommunikationsinfrastrukturen (eTEN) den mest fremskredne. Siden 1988 er teletjenesterne gradvist blevet åbnet for konkurrence, og udviklingen har været dramatisk. Den mere intense konkurrence har stimuleret investeringer, innovation og fremkomsten af nye tjenester, og den har ført til et betydeligt fald i forbrugerpriserne.

3.3.2

I øjeblikket koncentreres investeringerne om en modernisering af bestående net til næste generation, om udbredelse af mobiltelefoner af tredje generation og andre trådløse teknologier og om bredbåndsudbygning i EU's landdistrikter.

3.3.2.1

Investeringerne kan f.eks. gå til at anlægge lysledernet, hvor 70 % af udbygningsomkostningerne går til anlægsarbejder og kabelinstallation i bygninger. Anlæg af jernbanelinjer, veje og energiledninger kan lette udbygningen af disse net i dårligt betjente områder.

3.3.3

Den vigtigste udfordring for det europæiske telekommunikationsnet er at overvinde bredbåndskløften. Der er forskelle mellem by- og landzoner, og medlemsstaterne bør derfor gøre en konkret indsats og opstille mål for at mindske forskellene frem til 2010.

3.3.4

Det er nødvendigt med en bedre koordinering af udnyttelsen af de forskellige finansieringskilder (strukturfondsmidlerne, midlerne til landdistriktsudvikling, TEN-midlerne og nationale midler) for at sikre sammenhængende planlægning og totaldækning med bredbånd.

3.4.1

Et første eksempel på samspil mellem transeuropæiske net er kombinationen af bane- og vejtransport (13). Fordelene herved nævnes i meddelelsen fra Kommissionen om Udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportakser til nabolandene — Retningslinjer for transport i Europa og naboregionerne (14). De vigtigste er: mindre arealforbrug, fælles anlæg, mindre synlighed og mindre opsplitning af landskabet, fælles foranstaltninger for at mindske anlæggenes miljøbelastning (støjafskærmning, viadukter til vildt). Ved at kombinere infrastrukturanlæg er der også reelle muligheder for at mindske både omkostningerne og de negative miljøkonsekvenser.

3.4.2

Der er foretaget en undersøgelse (15) af mulighederne for at udvikle andre kombinerede net som f.eks. at føre en højspændingsledning gennem en jernbanetunnel og lægge et telekommunikationskabel langs en jernbane. Man har analyseret den tekniske gennemførlighed, virkningerne for projektets omkostninger og den proceduremæssige kompleksitet. Konklusionerne var:

3.4.2.1

Bortset fra en kombination mellem gasledninger og anden infrastruktur, som størrelsen af de nødvendige sikkerhedszoner synes at gøre teknisk vanskelig, ligger der reelle fordele i at kombinere TEN-anlæg med hinanden.

3.4.2.2

Mest lovende virker samspilsbesparelser ved kombination af telenet og transportnet. Hvert transportnet kan optimeres med eget kommunikationsnet til brug for forvaltningen af nettet. De fleste banenet og motorvejsnet har allerede i forvejen sådanne kommunikationsnet. I nogle tilfælde bruges disse nets overkapacitet til andre formål f.eks. datakommunikation.

3.4.2.3

Det er dog stadig sjældent, at man allerede fra starten af anlægsarbejdet systematisk søger samspilsbesparelser mellem et kommunikationsnet til infrastrukturforvaltning og et telekommunikationsnet.

3.4.2.4

Interessante løsninger ved sammenkobling af elektricitetsnet og af transport- og telekommunikationsinfrastruktur er nedlægning af højspændingskabler langs bredderne af indre vandveje, sammenkoblinger med begrænset spænding (2 X 25 kV) langs højhastighedsjernbaner, mere systematisk sammenkobling af nedgravede højspændingskabler (300 til 700 kV) i transportnetkorridorer. Disse forslag erstatter dog ikke det umiddelbare behov for sammenkobling af de nationale højspændingsnet, men peger på, at der på længere sigt kan skabes mere fintmaskede nationale elnet, efterhånden som de store infrastrukturprojekter realiseres.

3.5.1

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse opfordrer til, at TEN udbygges på en måde, der er forenelig med en bæredygtig udvikling.

3.5.2

Hovedparten af de prioriterede TEN-T-projekter, er projekter, som fremmer de mest miljøforsvarlige og mindst energiforbrugende transportformer som jernbaner og skibsfart. Færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet vil få positive miljøvirkninger. Fortsætter den nuværende udviklingstakt, vil transportens CO2-udslip i 2020 ligge 38 % over det nuværende. Ifølge Kommissionen vil gennemførelsen af de 30 prioriterede projekter bremse denne vækst med ca. 4 % og dermed reducere det årlige CO2-udslip med 6,3 mio. tons.

3.5.3

Sammenkoblingen af de nationale energinet og tilslutningen af vedvarende energikilder vil gøre det muligt at optimere kapacitetsudnyttelsen i hver medlemsstat og dermed nedsætte miljøbelastningen.

3.5.4

Fællesskabets miljøbeskyttelseslovgivning sætter klare rammer for gennemførelsen af disse store projekter. Der er udtrykkeligt henvist hertil i Fællesskabets retningslinjer for udbygningen af det transeuropæiske transportnet (16). Ethvert nyt TEN-infrastrukturprogram skal underkastes en strategisk miljøvurdering (17), og hvert projekt skal bedømmes for sig (18). Samtidig kunne disse undersøgelser danne grundlaget for udforskningen af eventuelle samspilseffekter.

3.5.5

Hvert enkelt projekt skal overholde EF's regler for støj, vandressourcer og beskyttelse af flora og fauna (19).

3.5.6

Hvis ingen af alternativerne til et projekt, der er samfundsnyttigt, tilbyder en optimal løsning, der opfylder EF-lovgivningens krav, kan der træffes kompensatoriske foranstaltninger, der gør det muligt at gennemføre projektet samtidig med, at der kompenseres for eventuelle negative virkninger.

3.6.1

Kombineringen af fonde i forbindelse med gennemførelsen af transeuropæiske net har givet alvorlige problemer og har endog skabt konflikter. Kommissionen har altid været optaget af spørgsmålet om finansiering af samme projekt fra forskellige kilder i EF-systemet. Revisionsretten har fremhævet dette spørgsmål i sin rapport om Kommissionens gennemførelse af de transeuropæiske net.

3.6.2

I den meddelelse, der er genstand for denne EØSU-udtalelse, kommer Styringsgruppen til den konklusion, at enhver mulighed for at kumulere tilskud fra flere fællesskabsfonde skal udelukkes. For at sikre, at budgettet er gennemskueligt og forvaltes forsvarligt, udelukker finansforordningen og/eller sektorielle basisretsakter, der enten er vedtaget eller under vedtagelse, kumulering af midler fra Fællesskabets forskellige finansieringsinstrumenter til samme foranstaltning.

3.6.3

Et centralt punkt i meddelelsen, som har betydelige konsekvenser for kombinerede TEN-investeringer, er, at udgifter til et projekt, der indgår i et operationelt program og får støtte fra strukturfondene og/eller samhørighedsfonden, ikke kan opnå yderligere finansieringstilskud fra Fællesskabet.

3.6.3.1

Heraf følger, at når udgifter til eksempelvis ERTMS-udstyr eller elektrificering af en jernbanestrækning ikke får finansieringsstøtte fra strukturfondene og/eller samhørighedsfonden, kan de finansieres af TEN-midler. Den egentlige anlæggelse af jernbanestrækningen kunne finansieres af EFRU eller samhørighedsfonden. Projekterne kunne også opdeles i regionale afsnit, der kunne medfinansieres enten af EFRU/samhørighedsfonden eller af TEN-midler.

4.1.1

Udviklingen af gasstyrede produktionsteknologier (kombiteknologier (20), kraftvarmeproduktion (21)) gør investering i elektricitetsnet til et mere risikabelt forslag (elektricitetsoverførsel erstattes af transport af naturgas og udvikling af gasstyret kraftvarmeproduktion på lokalt plan i små kraftvarmeanlæg og mikrokraftvarmeanlæg).

4.1.2

Udviklingen af nye teknologier for gastransport øger investeringsrisikoen inden for gasnet (gennem anvendelsen af CNG- (22) og LNG-teknologier bliver det muligt at erstattes pipelinetransport af naturgas med skibs- og lastbiltransport).

4.1.3

Konvergens mellem elektricitets- og gassektorerne (de aktive virksomheder inden for denne sektor), dvs. konvergens hvad angår ejerforhold, ledelse og organisation er en forudsætning for en integreret teknologisk tilgang til anvendelsen af naturgas og elektricitets- og varmeproduktion. Det haster derfor med at nedbryde branchetankegangen (fjerne sig fra opsplitningen af elektricitets- og gasindustrien). Det er især væsentligt at fremskynde konvergensen inden for elektricitets- og gassektoren i de nye EU-medlemsstater i Central- og Østeuropa under hensyntagen til de sociale konsekvenser, som dette altid medfører i de berørte »nye« og »gamle« medlemsstater.

4.2.1

I visse medlemsstater, herunder flere nye medlemsstater (f.eks. Polen), er der blevet anlagt omfangsrige lysledernet for at imødekomme særlige tekniske behov (elektricitet (23) og jernbane (24)). Selv om disse net i stadig større grad anvendes til kommercielle formål (25), har man dog endnu ikke udnyttet det enorme integrationspotentiale. Også inden for gasindustrien udnyttes det foreliggende potentiale ikke fuldt ud. Det vigtigste potentiale ligger dog i en integrering af tekniske lysledernet til forskellige infrastrukturer (elektricitet, jernbane) med telekommunikationsnet til et samlet net med effektiv adgang.

4.2.2

Mange EU-medlemsstater, især de nye medlemmer, arbejder aktivt på at opbygge lokal infrastruktur, som f.eks. vandværker og kloaksystemer, som medfinansieres af EU, hovedsagelig via Regionaludviklingsfonden og Samhørighedsfonden. Dette er en enestående mulighed for at integrere denne infrastruktur i lysledernet og ville betyde et enormt fremskridt for landdistrikter og mindre byer i Europa. Man kunne støtte denne integration ved hjælp af medfinansiering fra EU som et incitament til at fremme udviklingen af lokal integreret infrastruktur.

4.2.3

Lysledernet kunne tjene som grundlag for opbygningen af intelligent kommunal infrastruktur, herunder (teknisk) kontrol af forskellige (intelligente) infrastrukturkomponenter (vandledninger, kloaksystemer, transport, varmeforsyningsnet, offentlig sikkerhed) og deres forvaltning (med hensyn til den tekniske overvågning og på servicemarkedet). En central del af en intelligent lokal infrastruktur bør være et integreret geografisk informationssystem (GIS) (som forvaltes af kommunen/regionen og tilgængelig for alle infrastrukturvirksomheder, der opererer i lokalområdet). GIS indeholder det største potentiale for integrationen af den kommunale infrastrukturs netstruktur.

4.3.1

Takket være vedvarende naturgasteknologier (små kraftvarmeanlæg (26), som omdanner biomasse produceret af store landbrug til gas) er det muligt at begrænse den yderligere udbygning af elektricitetsnet og de deraf følgende tab og at udnytte primærenergien mere effektivt og dermed mindske CO2-emissionerne.

4.3.2

Et meget vigtig kategori af integrerede teknologier er miljøvenlige teknologier (miljøvenlig kraftvarme), der er indrettet til at producere energi (elektricitet og varme) og til at anvende affald (husholdningsaffald, affald fra landbrugs- og levnedsmiddelproduktion).

4.4.1

Målet med en integreret infrastrukturfinansiering via offentlig-private partnerskaber er at anvende EU-midlerne til udbygning af infrastrukturen mere effektivt, især i de nye medlemsstater.

4.4.2

I de gamle medlemsstater (EU-15) blev vigtige infrastrukturprojekter finansieret ved hjælp af offentlig-private partnerskaber. I de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa burde disse partnerskaber anvendes til at finansiere små infrastrukturprojekter på lokalt plan. Derfor bliver det stadig mere vigtigt at anvende de indvundne erfaringer med partnerskaber i de gamle medlemsstater på de nye medlemsstater. Her er det dog væsentligt at huske på, at direkte erfaringsoverførsel ikke er mulig, da der ikke kan trækkes direkte paralleller mellem finansiering af enkelte store infrastrukturprojekter med finansieringen af talrige små projekter.

4.4.3

Det, at der er EU-midler til rådighed, fører i visse medlemsstater, herunder også i central- og østeuropæiske lande, ofte til overinvestering i infrastruktur, især vandledninger og kloaksystemer, uden at man udnytter potentialet for branchespecifikke integrerede investeringer. Dette er meget betænkeligt, da man herved forpasser muligheden for at mindske investeringerne i infrastruktur (mindre effektiv udnyttelse af EU-midler), og de lokale myndigheder hænger i voksende grad på uberettigede fremtidige udgifter til udnyttelsen af denne infrastruktur, der blev investeret for meget i (højere udgifter til udnyttelse af denne infrastruktur, som bæres af de lokale borgere). Anvendelsen af privat kapital til infrastrukturfinansiering er et effektivt middel til at udnytte muligheden for synergieffekter og mindske risikoen for overinvesteringer.