Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/C-3/37.792 — Microsoft

(I henhold til artikel 15 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)

(2007/C 26/04)

Udkastet til beslutning i ovennævnte sag giver anledning til følgende bemærkninger:

Sagen og klagepunktsmeddelelserne

Den 10. december 1998 indgav Sun Microsystems Inc (»Sun«) en klage i henhold til artikel 82 over Microsoft Corporation (»Microsoft«) efter artikel 3 i Rådets forordning nr. 17/62 (1) med påstand om, at Microsoft ulovligt havde nægtet at udlevere grænsefladeoplysninger, som er nødvendige for interoperabilitet, hvilket i sidste ende ville gøre det muligt for Microsoft at udvide sin dominans inden for pc-styresystemer til det nært beslægtede marked for software til styresystemer til arbejdsgruppeservere. Den sag, som blev indledt som følge af klagen fra Sun, blev registreret under nr. IV/C-3/37.345.

Den 1. august 2000 sendte Kommissionen den første klagepunktsmeddelelse til Microsoft i henhold til artikel 2 i forordning nr. 2842/98 (2). Microsoft svarede den 17. november 2000.

I februar 2000 iværksatte Kommissionen på eget initiativ en undersøgelse af, om Microsoft ulovligt havde bundtet sit Media Player-produkt med sit dominerende Windows-styresystem. Sagen blev registreret under nr. COMP/C-3/37.792.

Den anden klagepunktsmeddelelse, som blev sendt til Microsoft den 30. august 2001, bekræftede de relevante konklusioner i den første klagepunktsmeddelelse vedrørende den procedure, som var anvendt i sag COMP/C-3/37.792. Den vedrørte spørgsmålene om interoperabilitet og indbygning af Windows Media Player i Windows. Microsoft svarede den 16. november 2001. De gav afkald på deres ret til en mundtlig høring.

Microsoft modtog en tredje klagepunktsmeddelelse den 6. august 2003. Denne yderligere klagepunktsmeddelelse omfattede ikke spørgsmål om misbrug af dominerende stilling, som adskilte sig fra dem, der var beskrevet i den anden klagepunktsmeddelelse, og den præciserede, at de nye elementer skulle læses og forstås på baggrund af de to første klagepunktsmeddelelser. Specielt medtog den resultaterne af en senere markedsundersøgelse og beskrev mere indgående de retsmidler, som Kommissionen overvejede.

Microsofts svar på klagepunktsmeddelelsen

Microsoft fik i første omgang otte uger til at besvare den tredje klagepunktsmeddelelse, dvs. indtil den 1. oktober 2003. De fik bevilget aktindsigt i Kommissionens sagsakter den 7. og 8. august 2003. Det var fjerde gang, Microsoft fik bevilget aktindsigt. Den 7. september 2003 anmodede Microsoft om at få forlænget fristen for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen med 60 dage til den 4. december 2003. Jeg anså ikke en så lang forlængelse af fristen for berettiget. Under hensyntagen til specielt ferieperioden forlængede jeg dog fristen til den 17. oktober 2003. Den 17. oktober 2003 besvarede Microsoft den tredje klagepunktsmeddelelse.

Microsoft ønskede at fremlægge yderligere materiale i form af information fra undersøgelser og analyser fra konsulentfirmaerne Mercer og NERA. Microsoft fik tilladelse til at fremlægge det yderligere materiale senest den 31. oktober 2003 på betingelse af, at man gav Kommissionen de rådata, som lå til grund for undersøgelsen, inden det økonomiske indlæg blev indgivet. Microsoft overholdt denne betingelse og indsendte rapporterne fra Mercer og NERA den 31. oktober.

Tredjeparters deltagelse i sagen; udveksling af oplysninger

Som formel klager fik Sun tilsendt en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen.

Udover Sun deltog en lang række andre tredjeparter aktivt i proceduren og fik status som interesserede tredjeparter.

Tredjeparterne fik tilsendt den ikke-fortrolige udgave af alle tre klagepunktsmeddelelser og Microsofts svar. Deres skriftlige indlæg blev sendt til Microsoft med henblik på bemærkninger. I betragtning af udvekslingen af alle de vigtigste dokumenter mellem parterne og tredjeparterne har sagen været kendetegnet ved stor åbenhed mellem de forskellige parter.

I brev af 4. november 2003 anmodede Microsoft mig om at fastslå, at et dokument og to rapporter fra klageren og en tredjepart, som Kommissionen havde sendt til Microsoft den 3. november, ikke skulle fremlægges eller omtales på den mundtlige høring. Jeg imødekom ikke denne anmodning med den begrundelse, at rapporterne vedrørte den pågældende sag, men jeg informerede deltagerne i høringen om, at Microsoft endnu ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at fremsætte formelle bemærkninger til disse dokumenter.

Den mundtlige høring

I sit skriftlige svar på den tredje klagepunktsmeddelelse anmodede Microsoft om en mundtlig høring.

Den mundtlige høring fandt sted den 12., 13. og 14. november 2003. Ud over Microsoft deltog klageren og otte interesserede tredjeparter. For at give Microsoft tilstrækkelig mulighed for at fremlægge deres argumenter mundtligt, var den første halvanden dag forbeholdt deres fremstilling. Klageren og de interesserede tredjeparter fik mellem 30 minutter og to timer hver til at fremsætte deres bemærkninger. Endelig benyttede Microsoft muligheden for at kommentere tredjeparternes bemærkninger ved den mundtlige høring og efterfølgende også skriftligt.

Under den mundtlige høring ønskede en tredjepart (RealNetworks) at imødegå Microsofts påstand om, at Microsofts Windows-styresystem ikke fungerede ordentligt uden funktionerne i Windows Media Player. Deres præsentation førte til uenighed om, hvorvidt RealNetworks havde fjernet den binære kode i Windows Media Player–applikationen fuldstændig fra Windows. For at undersøge, om RealNetworks' præsentation var korrekt, inviterede Kommissionen Microsoft og RealNetworks til Kommissionens lokaler i Bruxelles. Den 23. januar 2004 gentog RealNetworks sin præsentation på en bærbar computer under overværelse af repræsentanter for Kommissionen og Microsoft. Microsoft fik udleveret denne computer til yderligere kontrol og fremsatte bemærkninger den 6. februar 2004.

Kommissionens brev af 16. januar 2004

Den 16. januar 2004 fik Microsoft bevilget yderligere aktindsigt i sagsakterne. Samme dag sendte Kommissionen et brev til Microsoft. Formålet var at undgå misforståelser med hensyn til de konklusioner, som Kommissionen ville drage vedrørende en række dokumenter og bevismidler fra den mundtlige høring, som indgik i sagsakterne. Med henblik herpå blev dokumenterne og bevismidlerne og Kommissionens respektive konklusioner anført i et bilag til brevet. Som reaktion på Microsofts svar på den tredje klagepunktsmeddelelse fastslog Kommissionen desuden i brevet af 16. januar 2004 den korrekte fortolkning af klagepunkterne vedrørende interoperabilitet. Microsoft fik mulighed for at kommentere begge aspekter af brevet indtil den 30. januar 2004.

I breve af 24. og 27. januar fremførte Microsoft, at brevet af 16. januar 2004 indeholdt en række nye elementer, og at det derfor kunne udgøre en ny, ikke anerkendt klagepunktsmeddelelse. Microsoft anmodede også om oplysninger om, hvilke afsnit i klagepunktsmeddelelsen konklusionerne i bilaget til Kommissionens brev af 16. januar vedrørte, og anmodede om en forlængelse af svarfristen til den 13. februar 2004. Microsoft fik tilsendt de ønskede oplysninger den 27. januar 2004. Ved breve af 30. januar og 5. februar forlængede jeg Microsofts frist for indsendelse af bemærkninger til den 8. februar 2004.

Microsoft indsendte deres bemærkninger til bilaget til Kommissionens brev af 16. januar den 7. februar 2004. De anførte, at brevet af 16. januar indeholdt nye klagepunkter. Desuden anmodede Microsoft om bekræftelse på, at der ville blive taget hensyn til deres bemærkninger.

I breve af 30. januar og 20. februar 2004 anførte jeg, at Kommissionens brev af 16. januar 2004 tydeligvis havde til formål at sikre, at Microsoft forstod klagepunkterne vedrørende operabilitet og de konklusioner, som Kommissionen måtte drage med hensyn til visse dokumenter i sagsakterne, korrekt. Jeg var derfor ikke enig i Microsofts udtalelse om, at dette brev udgjorde en ny, ikke anerkendt klagepunktsmeddelelse. I mit brev af 20. februar bekræftede jeg imidlertid, at Kommissionen selvfølgelig ville tage hensyn til substansen i Microsofts svar.

Under proceduren er nogle af de klagepunkter, som indgik i den anden klagepunktsmeddelelse, blevet frafaldet, nemlig dem, der vedrører udnyttelse af en teknologisk stærk stilling på ét marked til at dominere et andet marked, diskriminerende licenspolitik og ulovlig licenspolitik.

I lyset af ovenstående mener jeg, at Microsofts og tredjeparternes ret til at blive hørt er overholdt i denne sag.

(1)  Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 85 og 86 (EFT L 13 af 21.2.1962, s. 204).

(2)  Kommissionens forordning nr. 2842/98/EF af 22. december 1998 om høring af parter i visse procedurer efter EF-traktatens artikel 85 og 86 (EFT L 354 af 30.12.1998. s. 8-21).