|
31.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 74/1 |
ENSARTET ANVENDELSE AF DEN KOMBINEREDE NOMENKLATUR (KN)
(Tarifering af varer)
Forklarende bemærkninger vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1)
(2007/C 74/01)
De forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur (2) ændres således:
Side 354:
|
8703 |
Personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til personbefordring (undtagen motorkøretøjer henhørende under pos. 8702), herunder stationcars og racerbiler |
Følgende tekst indsættes før den eksisterende tekst:
»Denne position omfatter bl.a. »multipurpose vehicles«, såsom køretøjer til transport af såvel passagerer som gods.
|
1. |
Af pickup-typen: Denne type køretøjer har sædvanligvis mere end én række sæder og er opdelt i to særskilte områder, nemlig en lukket kabine til passagerer og et åbent eller overdækket areal til gods. Sådanne køretøjer tariferes dog under pos. 8704, hvis den største indvendige længde af gulvet i arealet til godsbefordring er større end 50 % af køretøjets akselafstand, eller hvis køretøjet har flere end to aksler. |
|
2. |
Af varevogns-typen: Køretøjer af varevogns-typen med mere end én sæderække skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8703. Køretøjer af varevogns-typen med én sæderække, hvor der ikke forefindes permanente forankringspunkter og beslag til montering af sæder og sikkerhedsudstyr i køretøjets bageste del, tariferes dog under pos. 8704, uanset om de har en permanent afgrænsning monteret mellem personområdet og varerummet, eller om de har sideruder bagtil.« |
Side 354:
|
8704 |
Motorkøretøjer til godsbefordring |
Følgende tekst indsættes før den eksisterende tekst:
»De forklarende bemærkninger til pos. 8703 anvendes med de fornødne tillempninger.«
På side 376 indsættes følgende:
|
»9506 69 90 |
Andre varer Denne underposition omfatter »jonglérbolde «af enhver størrelse, udformning og vægt, til børn såvel som voksne.« |
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordning senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 129/2007 (EUT L 56 af 23.2.2007, s. 1).
(2) EUT C 50 af 28.2.2006, s. 1.