1.

Retsgrundlaget for De Europæiske Udviklingsfonde (EUF) er de internationale konventioner eller aftaler (1), som Den Europæiske Unions medlemsstater har indgået med en række stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), og Rådets afgørelser om associering af oversøiske lande og territorier (OLT).

2.

Kommissionen er sammen med AVS-staterne ansvarlig for forvaltningen af hovedparten af EUF's udgifter. EUF's investeringsfacilitet har Den Europæiske Investeringsbank (2) (EIB) siden 1. april 2003 været eneansvarlig for forvaltningen af. Denne facilitet er hverken omfattet af Rettens revisionserklæring eller Europa-Parlamentets dechargeprocedure (3)  (4).

3.

Bortset fra midlerne til de instrumenter, der nu forvaltes af EIB alene, var den finansielle tildeling til hver enkelt af de fire EUF, der var under gennemførelse i 2006, primært fordelt på følgende områder:

a)

programmerbar bistand (5), der finansierer gennemførelsen af udviklingsprojekter (ca. 50 % af tildelingerne)

b)

programmerbar bistand (5) til budgetstøtte til modtagerstaterne (knap 25 % af tildelingerne)

c)

ikke-programmerbar bistand til særlige samarbejdsområder som for eksempel humanitær bistand og katastrofebistand, eksportindtægtsstøtte (Stabex og Sysmin eller — i dag — FLEX) eller finansieringsbidrag, som for eksempel risikovillig kapital (6) og støtte til gældslettelse (lidt over 25 % af tildelingerne).

4.

Efter programmeringsfasen frigøres EUF's midler i to tempi. Efter at Kommissionen har modtaget en anmodning fra en AVS-stat, vedtager den i egenskab af ledende anvisningsberettiget finansieringsafgørelser (der bogføres som finansielle forpligtelser) efter samstemmende udtalelse fra EUF-Udvalget (7) (der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne). Dernæst fastsætter Kommissionen og AVS-staten bestemmelserne om, hvordan den nationale anvisningsberettigede (8) i det pågældende land skal gennemføre disse afgørelser, inden for rammerne af finansieringsaftalerne, eller om, hvordan Kommissionen selv direkte skal gennemføre dem. Den nationale anvisningsberettigede indgår kontrakter (der bogføres som specifikke retlige forpligtelser) og anviser betalinger. Kommissionen kontrollerer disse anvisninger og foretager betalingerne i overensstemmelse med procedurerne for gennemførelsen af EUF.

5.

Budgetstøtten indgår ikke i denne forvaltningsordning. Kommissionen er her den eneste anvisningsberettigede. Finansieringsaftalerne er retlige forpligtelser og giver anledning til betalinger uden indgåelse af specifikke retlige forpligtelser. Efter at have sikret sig, at Cotonou-aftalens og finansieringsaftalens betingelser er opfyldt, foretager Kommissionen en første overførsel af midler til modtagerlandenes budgetter. Når midlerne er overført, indgår de i AVS-staternes budgetter, og de anvendes og revideres i henhold til modtagerlandenes egne love og procedurer. Sammen med de vigtigste andre internationale bidragydere vurderer Kommissionen forbedringerne af den offentlige finansforvaltning i disse lande og resultaterne heraf i form af mindskelse af fattigdommen. Kommissionen sikrer sig, at betingelserne i finansieringsaftalen er opfyldt, før den udbetaler efterfølgende trancher.

6.

I 2006 blev 6., 7., 8. og 9. EUF gennemført sideløbende. Der kan indgås forpligtelser for den enkelte EUF i en femårsperiode, men der er ikke nogen tidsfrist for at afholde betalinger. 21 år efter at 6. EUF trådte i kraft, besluttede EUF's anvisningsberettigede at afvikle fonden den 31. juli 2006. På afviklingstidspunktet var der udbetalt 7 339 millioner euro, dvs. 99,3 % af de 7 391 millioner euro, der var afsat til projekter. Restbeløbet på 52 millioner euro blev overført til 9. EUF.

7.

Tabel 1 og 2 viser den kumulative udnyttelse af EUF's midler og den finansielle gennemførelse. Figur I og II viser de kumulative midler og afgørelser fordelt på bistandsområder. I 2006 androg de specifikke forpligtelser eksklusive annulleringer 3 073 millioner euro mod 2 652 millioner euro i 2005. Nettobetalingerne (9) androg 2 762 millioner euro, mod 2 489 millioner euro året før. Udbetalingsgraden — udtrykt som forholdet mellem nettobetalinger og nye finansielle forpligtelser — var 102 %, mod 82 % året før, hvad der er udtryk for, at udbetalingerne steg i 2006. Uudnyttede forpligtelser lå stabilt på 10 300 millioner euro, eller 25 % af de samlede midler, der var indgået forpligtelser for.

6.-7.

Kommissionen har på linje med Monterrey- og Paris-dagsordnerne gjort en betydelig indsats for at øge bistanden og gøre den mere effektiv. 2006 var et vældigt godt år for gennemførelsen af EUF med rekord mange kontrakter og betalinger, en væsentlig reduktion af gamle og sovende forpligtelser, afvikling af 6. EUF og fremskridt i retning af afvikling af 7. EUF med tiden. Målet er at få disponeret over alle 9. EUF's ressourcer inden udgangen af 2007, hvilket skulle give et beløb på 10,5 mia. EUR til gennemførelse i 2005-2007, og det er det højeste niveau overhovedet i EUF's historie.

8.

Betalingerne i sektorerne for uddannelse, sundhed, vand og basal sanitet androg 836 millioner euro i 2006, dvs. 29 % af de samlede udgifter. Med 663 millioner euro (23 %) i 2006 er også transport-, kommunikations- og energisektorerne modtagere af store EUF-midler. To andre stadigt voksende finansielle instrumenter er ikke-øremærket direkte budgetstøtte og sektorbestemte støtteprogrammer, med samlede afholdte udgifter i 2006 på 638 millioner euro (23 %). Kommissionen har fastsat frister for en gradvis afvikling af Stabex-instrumentet, hvor indgåelsen af kontrakter og de deraf følgende betalinger skal være afsluttet ved udgangen af henholdsvis 2008 og 2010.

9.

Omfanget af EF's bistand til AVS-staterne inden for rammerne af AVS-EF-partnerskabsaftalen er for perioden 2008-2013 fastsat til 21 966 millioner euro. Dermed udviser 10. EUF en stigning på 62 % i forhold til 9. EUF. Som det fremgår af Kommissionens årsberetning om den finansielle forvaltning af den 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) i 2006 (12), kan eventuelle forsinkelser af ratificeringen af 10. EUF og af vedtagelsen af den finansforordning, der skal finde anvendelse, ud over fristen den 1. januar 2008 indebære en alvorlig risiko for, at godkendelsen af nye foranstaltninger i AVS-staterne bliver forsinket, hvad der vil kunne indvirke på kontinuiteten i de EUF-finansierede aktiviteter (13).

9.

Kommissionen er allerede opmærksom på den risiko, som Retten peger på. Som eksempel kan nævnes, at budgetstøtteprogrammerne for visse lande, som udløber i 2008, er blevet forlænget på basis af disponible midler fra 9. EUF.

10.

I henhold til finansforordningen for den 9. EUF (14) skal Kommissionen hvert år forelægge en beretning om den finansielle forvaltning af EUF. Retten gennemgik denne beretning for at vurdere, om den giver en pålidelig redegørelse for gennemførelsen af målene, den finansielle situation og begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på årets aktiviteter. Rettens gennemgang omfattede efterprøvelse af de fremlagte finansielle datas pålidelighed samt opfølgning på Rettens tidligere bemærkninger og dechargemyndighedens anbefalinger.

11.

Beretningen om den finansielle forvaltning giver en pålidelig redegørelse for gennemførelsen af målene, den finansielle situation og begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på de aktiviteter, der har fundet sted i 2006. Men de fremlagte oplysninger om Stabex er upålidelige, især på grund af det komplekse system til gennemførelse af foranstaltningen. Samarbejdskontoret EuropeAid (herefter: »EuropeAid«) er klar over dette og har planer om en revision af Stabex-midlerne i 2007.

12.

Rettens formål med det revisionsarbejde, den udfører med henblik på at kunne afgive erklæring om EUF-regnskabernes rigtighed, er at skaffe sig tilstrækkelig sikkerhed til, at den kan drage en konklusion om, i hvor høj grad alle EUF's indtægter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og om årsregnskabet giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Bemærkningerne i revisionserklæringens punkt II om regnskabernes rigtighed er baseret på revision af de konsoliderede årsopgørelser (17) og den konsoliderede beretning om den økonomiske forvaltning af 6., 7., 8. og 9. EUF (18). Revisionen omfattede en række revisionshandlinger, hvis sigte det var på grundlag af test at efterprøve dokumentationen for såvel beløb som forhold. Den omfattede en vurdering af de anvendte regnskabsprincipper, af væsentlige skøn foretaget af ledelsen og af den samlede opstilling af det konsoliderede regnskab.

13.

Bemærkningerne om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i revisionserklæringens punkt III-V er baseret på:

a)

en evaluering af overvågnings- og kontrolsystemerne i EuropeAids centrale tjenestegrene og i fem delegationer (i Cameroun, Gabon, Jamaica, Mozambique og Sierra Leone), som dækkede otte lande

b)

revision i hver enkelt af de besøgte delegationer af en stikprøve af transaktioner, der var udvalgt på statistisk grundlag, og som dækkede alle områder undtagen budgetstøtte. Retten reviderede i alt 78 betalinger og 18 specifikke retlige forpligtelser. Denne proces omfattede undersøgelser på stedet af 21 projekter vedrørende 57 transaktioner

c)

revision af budgetstøtten til to af de besøgte lande (Mozambique og Sierra Leone)

d)

revision af 12 betalinger og to specifikke retlige forpligtelser, der var godkendt af EuropeAids centrale tjenestegrene

e)

revision af 40 transaktioner, som EuropeAids centrale tjenestegrene allerede havde foretaget efterfølgende kontrol af

f)

gennemgang af den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for EuropeAid og proceduren for udarbejdelsen af dem.

14.

Dette er andet år, hvor Kommissionen har skullet udarbejde EUF-årsopgørelserne efter periodiseringsprincipperne.

15.

EUF's overgang til det regnskabssystem, Kommissionen allerede bruger til registrering af budgetudgifter, blev udsat fra begyndelsen af 2007 til begyndelsen af 2008, for at give EuropeAid mulighed for at gøre sit regnskabssystem kompatibelt med ABAC, det regnskabssystem, Kommissionen anvender til det almindelige regnskab. Med udsættelsen blev der også taget højde for de tekniske og organisatoriske problemer, der måtte opstå, når der tages et nyt system i brug i alle AVS-delegationerne. Det regnskabssystem, der bruges i dag, har ikke alle de funktioner, som en produktiv og effektiv rapportering af økonomiske oplysninger efter periodiseringsprincippet kræver. Regnskabsoplysningerne skal derfor hvert år justeres manuelt efter periodiseringsprincippet, hvad der gør regnskabskontrollen mindre effektiv. Desuden muliggør regnskabssystemet ikke en særskilt angivelse af den finansielle indvirkning af udsving i valutakurserne, og oplysningen kan heller ikke udtrækkes manuelt (19).

15.

Problemerne med regnskabssystemet (OLAS) forventes løst med indførelsen af ABAC FED i 2008.

16.

I aktivitetsrapporten for 2005 gav generaldirektøren for budget udtryk for et forbehold foranlediget af, at der ikke er adgang til det nye regnskabssystem, fordi det gør det vanskeligere at gennemføre kontroller og dermed kan bevirke, at EUF's regnskab ikke fremstår rigtigt. Selv om det nye regnskabssystem stadig ikke er implementeret og regnskabsopstillingen stadig kræver manuelle korrektioner, trak generaldirektøren for budget sit forbehold tilbage i aktivitetsrapporten for 2006.

16.

Det forbehold, der for første gang blev taget i aktivitetsrapporten for 2004, blev opretholdt i 2005 foranlediget af tvivl om, hvorvidt det lokale it-system (OLAS) ville være i stand til at producere et første sæt helt periodiserede regnskaber. Der blev desuden indført yderligere datakvalitetskontrolmekanismer i årsafslutningsperioden, og Revisionsretten afgav en positiv revisionserklæring om regnskaberne for 2005.

17.

Årsopgørelserne omfatter en hensættelse til imødegåelse af omkostninger, der er påløbet i den periode, rapporten dækker, men som der pr. årets udgang ikke var modtaget fakturaer for. Hensættelsen, hvis omfang er skønnet statistisk på grundlag af en række antagelser, er på 1 924 millioner euro svarende til 92 % af de samlede passiver. Kommissionen har ikke dokumenteret validiteten af de antagelser, skønnet bygger på.

17.

Det statistiske grundlag for denne henlæggelse er hypotesen om, at omkostningerne i forbindelse med igangværende kontrakter er lineære igennem successive regnskabsår. Kommissionens antagelser må siges at holde stik, fordi den globale gennemførelsessats for kontrakterne (83 %) har været konstant igennem de forskellige regnskabsår. Det vil desuden blive kontrolleret på mellemlang sigt. Der er endvidere foretaget en afpudsning og forbedringer på grundlag af henstillinger fra et internationalt revisionsfirma.

18.

Indlæsningsfejl (20) indvirker på pålideligheden af en række oplysninger, der bruges ved udarbejdelsen af årsregnskabet, navnlig vedrørende garantier. Garantierne anført i note 1.12 til årsopgørelserne andrager i alt 723 millioner euro pr. udgangen af 2006. Rettens revision viste dog både, at nogle eksisterende bankgarantier ikke var registreret, og at nogle registrerede garantier allerede var udløbet eller var blevet frigivet. Nettoeffekten af disse fejl skønnes at være, at beløbet er ansat 5,8 % for højt. Retten noterer sig, at Kommissionen bestræber sig meget på at forbedre registreringen af garantier.

18.

Igennem 2006 har Kommissionen gjort sig store bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som indlæses i regnskabssystemet. Ved den årlige regnskabsafslutning er der foretaget yderligere kontrol med henblik på opstillingen af årsregnskaberne. Indvirkningen på årsregnskaberne er derfor begrænset og anses ikke for at være af betydning.

19.

I henhold til Cotonou-aftalen (21) skal finansieringsaftalen udarbejdes mellem Kommissionen og den eller de berørte AVS-stater senest 60 dage efter, at Kommissionen har truffet afgørelse. Rettens revision viste, at mange finansieringsaftaler ikke var undertegnet af modtagerlandet inden for denne frist.

19.

Kommissionen og modtagerlandene har ikke brudt 60-dagesreglen i Cotonou-aftalen, da denne regel gælder udarbejdelsen af finansieringsaftaler og ikke deres undertegnelse. Fristen for undertegnelse af finansieringsaftaler er den 31. december i år n+1 (artikel 54, stk. 2, i finansforordningen for 9. EUF). Kommissionen er faktisk i næsten alle tilfælde påpasselig med ikke blot at udarbejde finansieringsaftaler inden for 60 dage efter Kommissionens afgørelse men også at få dem undertegnet.

20.

Retten konstaterede en række fejl i specifikke retlige forpligtelser vedrørende en FN-organisations overholdelse af udbudsbestemmelserne om offentlighed og dokumentation og vedrørende de bankgarantier, der efter bestemmelserne skal stilles vedrørende kontrakter (4 fejl, som indvirker på 4 af de 78 reviderede transaktioner).

20.

Tre tilfælde vedrørte forlængelse af garantier for kontrakter, der stod for at blive afsluttet, og restrisikoen var derfor ubetydelig.

21.

Rettens revision af betalinger anvist af EuropeAids centrale tjenestegrene afslørede ingen fejl.

22.

Rettens revision af betalinger anvist af delegationer viste en væsentlig forekomst af fejl (12 fejl, som indvirker på 10 af de 78 reviderede transaktioner), som indvirker på beløbet for de reviderede underliggende transaktioner, og hovedsagelig vedrører:

—

udgifternes støtteberettigelse: betalinger afholdt uden for den tilladte periode, betaling af moms og anvendelse af uhensigtsmæssige udbudsprocedurer (3 fejl, som indvirker på 3 af de 78 reviderede transaktioner)

—

betaling af forkerte beløb, navnlig på grund af regnefejl, men i nogle tilfælde, fordi der var anmeldt mængder uden bund i virkeligheden (6 fejl, som indvirker på 6 af de 78 reviderede transaktioner)

—

omkostninger uden de nødvendige bilag (3 fejl, som indvirker på 3 af de 78 reviderede transaktioner).

22.

De fleste fejl, som Retten har påvist, vedrører betalinger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne og forskrifterne, enten på grundlag af en revisionsrapport eller en opgørelse fra hovedkontrahenten under overholdelse af de almindelige forskrifter. Desuden attesterer revisionsrapporten de pågældende analyserede projekt-/kontraktudgifters lovlighed og formelle rigtighed.

23.

De fleste fejl skyldes, at de tilsynsførendes eller revisorernes kontrol var utilstrækkelig (jf. punkt 32 og 36). Resten af fejlene er tegn på svagheder ved nogle kontroller, delegationerne udførte, før betalingerne blev anvist (jf. punkt 34). Nogle fejl i forskudsbetalinger vil formodentlig blive korrigeret ved en efterfølgende eller den endelige betaling. Trods de allerede omtalte mangler ville planlagte revisioner måske have afsløret og korrigeret nogle andre fejl. Restfejlene er stadig væsentlige uanset sådanne eventuelle fremtidige korrektioner.

23.

De fleste tilfælde, som fremhæves, vedrører betalinger foretaget på basis af revisionsrapporter og hovedkontrahentens opgørelser, som vil kunne korrigeres senere ved de endelige betalinger.

24.

Rettens revision viste også andre tilbagevendende fejl, som kan indvirke på beløbet for de underliggende transaktioner. Det drejede sig navnlig om overholdelse af bestemmelserne om eksterne revisioner og bilag (6 fejl, som indvirker på 6 af de 78 reviderede transaktioner). Retten påviste også fejl, som ikke indvirker på de underliggende transaktioners beløb, som f.eks. at kontraktændringer er blevet anvendt for tidligt, og at den finansielle støtte fra EUF ikke er blevet synliggjort (12 fejl, som indvirker på 12 af de 78 reviderede transaktioner).

24.

Kommissionen bestræber sig på at gennemføre udviklingsbistanden på en effektiv måde under overholdelse af formalia og under hensyntagen til forholdene i marken.

25.

I henhold til Cotonou-aftalen skal der kun ydes budgetstøtte, såfremt forvaltningen af de offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv (22). Kommissionen fortolker denne betingelse dynamisk (23). Den mener, at de svagheder, som indvirker på forvaltningen af de offentlige finanser på det tidspunkt, hvor finansieringsafgørelsen træffes, ikke er til hinder for lanceringen af et budgetstøtteprogram, hvis viljen til reformer er der, og hvis reformerne bedømmes til at være tilfredsstillende.

26.

Rettens revision i Sierra Leone viste, at Kommissionen ikke kan godtgøre, at den har efterlevet ovennævnte bestemmelser i Cotonou-aftalen, navnlig i betragtning af dens »dynamiske fortolkning«. Kommissionen har tendens til at træffe afgørelse om udbetalinger på grundlag af indikatorer, der tentativt forudsiger fremtidige fremskridt. Det er tvivlsomt, om disse forudsigelser er helt pålidelige. I øvrigt gør de indikatorer, der er udformet til måling af fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser, det ikke i alle tilfælde muligt klart at påvise fremskridt. Nogle af de oplysninger, der blev brugt til at holde fremskridtene op imod den fælles handlingsplan, var overdrevent optimistiske, og de data, der blev lagt til grund, var ikke blevet kontrolleret godt nok, navnlig i lyset af, at der ikke blev aflagt offentlige regnskaber. Da Rettens revision fandt sted (24), var der ikke offentliggjort statslige regnskaber siden regnskaberne for regnskabsåret 2001. Gennemsigtighed og ansvarlighed lader sig ikke bevise, hvis der ikke i rette tid aflægges årsregnskab, idet årsregnskabet bidrager afgørende til forvaltningen af de offentlige udgifter. Det er derfor ikke sikret, at Cotonou-aftalen bliver overholdt.

26.

Opstilling af statslige regnskaber er et af kendetegnene ved et robust system til forvaltning af de offentlige finanser (PFM). Der træffes afgørelse om udbetaling af den faste rate inden for rammerne af en alsidig overvågning, som består i en resultatvurdering (dvs. kontrol på basis af de generelle betingelser i finansieringsaftalen med en vurdering på grundlag af rapporter fra regeringen og andre offentlige instanser) og diverse analyser inden for det overordnede system til forvaltning af de offentlige finanser (25). Regeringen forelægger hvert år donorerne en situationsrapport for at orientere dem om fremskridt med gennemførelsen af PFM-reformer. Kommissionen gør brug af alle andre oplysninger til at bedømme den seneste relevante udvikling i PFM-reformerne, inden der træffes afgørelse om udbetaling.

27.

Rettens revision i Mozambique gav bevis for, at delegationens overvågning af implementeringen af reformerne af forvaltningen af de offentlige finanser er af god standard. Finansieringsaftalen viser rimelig klart sammenhængen mellem de påpegede svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser, de gennemførte eller planlagte foranstaltninger og betingelserne for udbetaling af finansiel EUF-bistand. Men den viser ikke tilstrækkelig formaliseret og struktureret, at modtagerlandet har et langsigtet reformprogram, der egner sig til at tage fat på alle de væsentlige svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser. De præstationsindikatorer, der bruges, giver ikke mulighed for en fuldstændig vurdering af, hvor effektive reformerne af systemet til forvaltning af de offentlige finanser er. I øvrigt blev der ikke lagt vægt nok på korruptionsbekæmpelse. Kontakten og dialogen mellem bidragyderne, herunder Kommissionen, og det overordnede revisionsorgan er blevet bedre på det sidste. Kontakten til Europa-Parlamentet havde ikke udviklet sig tilsvarende, selv om det ville have været hensigtsmæssigt.

27.

De PFM-indikatorer, som udviklingspartnerne, også EF, har benyttet i forbindelse med PRBS, skal i hovedsagen muliggøre tilsyn med, hvilken retning PFM-reformen tager og i hvilket omfang, og de er derfor for det meste procesindikatorer.

28.

Aktivitetsrapporten fra generaldirektøren for EuropeAid fremlægger de politiske resultater, kvaliteten af tjenestegrenenes forvaltning og de vigtigste kontrolresultater. Den afspejler også Kommissionens opfølgning på Revisionsrettens, den interne revisionstjenestes (IAS's) og EuropeAids interne revisionsfunktions (IAC's) anbefalinger.

29.

Generaldirektøren for EuropeAid erklærede, at han havde fået rimelig sikkerhed for, at kontrolprocedurerne gav den nødvendige garanti for, at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige. Rettens revision viser imidlertid, at fejlfrekvensen bør nedbringes ved, at overvågnings- og kontrolsystemerne styrkes.

29.

Det eksisterende overvågnings- og kontrolsystem har gjort, at generaldirektøren kan give en rimelig garanti for, at EuropeAids transaktioner i 2006 er lovlige og formelt rigtige.

30.

Mange aktører udfører talrige kontroller for at sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige. Støttemodtagere, tilsynsførende, AVS-stater, delegationer og EuropeAids centrale tjenestegrene udfører kontroller af transaktionerne, før de bliver godkendt. Efterfølgende kommer delegationernes, EuropeAids centrale tjenestegrenes og den interne revisionsfunktions (IAC's) overvågning og efterprøvelse. Som understreget af Retten ved flere lejligheder (26) har EuropeAid stadig ikke udviklet en samlet kontrolstrategi med henblik på at sikre en produktiv og effektiv implementering af disse forskellige kontrolaktiviteter. EuropeAid agter at udarbejde denne kontrolstrategi i 2007.

30.

Kommissionens tjenestegrene er helt klar over, at der er behov for at have og anvende en kontrolstrategi, som er omkostningseffektiv. I den anvendte kontrolstrategi indgår der således revisions-, evaluerings-, vurderings-, overvågnings- og tilsynsaktiviteter.

31.

Små enheder, som forvalter programoverslag (27), og de partnere, som aftalerne om tilskud er indgået med, har enkle kontrolsystemer, og de har ikke altid et hensigtsmæssigt regnskabssystem til registrering af projektudgifter.

31.

Ifølge den praktiske vejledning i programoverslag skal de organisationer, som forvalter programmer, have et egnet regnskabssystem til at registrere udgifter og adskille opgaverne mellem regnskabsføreren og den anvisningsberettigede. Der tilrettelægges regelmæssig træning for at styrke forvaltningskapaciteten.

32.

I forbindelse med store kontrakter om bygge-og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser udpeges der en ekstern tilsynsførende til at lede og/eller overvåge udførelsen af opgaven. Rettens revision har vist, at kvaliteten af de tilsynsførendes kontroller er meget varierende (jf. punkt 23).

32.

Den eksisterende overvågningsordning i bygge- og anlægskontrakterne udgør en integrerende del af kontrolsystemet og følger reglerne i de generelle forskrifter (afgørelse 3/90). Kommissionen har i væsentlig grad forbedret systemet på den måde, at den tilskynder til, at udformningen og overvågningen af bygge- og anlægsarbejder varetages af samme enhed. De tilsynsførendes opgørelser kontrolleres af delegationerne. Opgørelserne bliver desuden først endelige og kan korrigeres ved den endelige overtagelse.

33.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at få udvidet kapaciteten i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger med tilbud om faglig bistand, udstyr og videreuddannelse, for at de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger skulle kunne kontrollere EUF's udgifter effektivt. Resultaterne svinger, navnlig fordi AVS-staterne ikke har engageret sig nok i sagen. Det betyder, at mange delegationer kun i begrænset omfang kan forlade sig på de kontroller, de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger udfører, hvad der giver en større arbejdsbyrde.

33.

Der tilrettelægges regelmæssigt uddannelseskurser i AVS-staterne til at styrke forvaltningskapaciteten. Der blev afholdt 21 kurser i 2006 om EUF's finansielle procedurer og kontraktindgåelsesprocedurer.

34.

Den enkelte betaling anvises efter en procedure med tjeklister over de kontroller, der skal gennemføres, og godkendelse fra fem forskellige personer. En del af de fejl, som Retten afdækkede, burde have været afsløret og korrigeret på dette stadium (jf. punkt 23), hvad der viser, at der er svagheder ved kvaliteten af nogle af de kontroller, der er udført. Forholdet forværres af, at der ikke er delegationspersonale nok i marken til at overvåge de tilsynsførendes arbejde.

34.

Kommissionen har som Retten nævner organiseret finansielle kredsløb og brugen af standard-tjeklister for hver transaktion. Det bidrager til en harmonisering og en forbedring af delegationernes kontrol ved efterprøvning af betalingstransaktioner.

35.

Revisioner af udgifterne, som for det meste udføres af private revisionsfirmaer, er et centralt element i Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer. De udføres normalt ved udgangen af en forpligtelses implementeringsperiode med henblik på afvikling af udgiftsforpligtelser og afslutning af projekter. De skal ikke munde ud i en vurdering af systemerne, og de bidrager ikke til at forebygge systematiske fejl. Desuden var det i den oprindelige årlige revisionsplan for 2006 planlagt, at delegationerne skulle iværksætte 649 revisioner (28), men da det kom til stykket, bestilte delegationerne væsentlig færre revisioner end planlagt (29), til dels fordi de kun har begrænset kapacitet til at iværksætte revisioner og følge op på dem.

35.

Ekstern revision er en af komponenterne i EuropeAids interne kontrolsystem som led i en række efterprøvninger af transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

36.

De revisioner, delegationerne foranstalter, udføres ikke på grundlag af standardrevisionsmandater med klart udstukne revisionsmål og væsentlighedsbetragtninger. Kvaliteten af de eksterne revisioner er derfor uens, og udformningen af revisionsberetningernes erklæring og supplerende oplysninger varierer meget. Det begrænser den sikkerhed, som denne potentielt rige kilde kan bidrage med til den samlede kontrolstruktur.

36.

De elementer, som Retten nævner, udgør allerede en del af de standardrevisionsteknikker og -metoder, som anvendes af revisionsfirmaer, der foretager revision af eksterne bistandoperationer.

37.

EuropeAids centrale tjenestegrenes overvågning af gennemførelsen af EUF omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, herunder risikoanalyse, gennemgang af beretningerne om forvaltningen, undersøgelse af en stikprøve af beretninger om ekstern revision og analyse af den ledelsesinformation, der ligger i regnskabssystemet.

38.

EuropeAid har inkorporeret risikostyring i proceduren for udarbejdelse af den årlige forvaltningsplan (AMP) for at påvise risici på et stade, hvor der kan træffes forebyggende foranstaltninger. Der er oprettet et risikoregister, der omfatter en handlingsplan til forebyggelse af kendte risici. Det overvåges og ajourføres jævnlig. Men risikostyringen på delegationsniveau foretages ofte på en formel måde, hvilket begrænser dens bidrag til EuropeAids risikoanalyse. Det er en selvevaluering baseret på forlods definerede risici, som ikke udføres på grundlag af samarbejde, og som der ikke følges op på med vedtagelse af en handlingsplan.

38.

Delegationerne foretager en årlig risikoselvevaluering på basis af en harmoniseret og målrettet metode, ved hvilken man kan fastslå større risici og tilsvarende afhjælpende foranstaltninger i relation til målene i den årlige forvaltningsplan (AMP), såvel som konsolidering af resultaterne på centralt plan. Hvert af de geografiske direktorater modtager resultaterne af denne evaluering.

39.

Risikoen for ikke-støtteberettigede projektudgifter anses for væsentlig. Den handling, der er udarbejdet til imødegåelse af denne risiko, er koncentreret om aktiviteter, der er udformet til at afsløre forekomster af ikke-støtteberettigede udgifter, herunder eksterne revisioner. Handlingen omfatter slet ikke aktiviteter, som kan reducere eller udelukke ikke-støtteberettigede udgifter. Alligevel noterer Retten sig, at der med denne handlingsplan tages hensyn til EuropeAids samlede formaliserede kontrolstrategi.

39.

Den årlige risikoselvvurdering er en risikovurdering på højt niveau, som supplerer andre og mere detaljerede risikoanalyser, der foretages f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige revisionsplan (AAP). Den fokuserer på den tilbageværende risiko under hensyntagen til de allerede eksisterende kontrolmekanismer og andre afbødende foranstaltninger.

40.

Det væsentligste redskab til overvågning af delegationerne er de rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR), som delegationerne hvert halve år udarbejder om forvaltningen. De er en tilbagevendende informationskilde, som de dekoncentrerede delegationer kan bruge til at sende EuropeAids centrale tjenestegrene de vigtigste oplysninger om deres interne struktur, projektgennemførelse og eksterne revisioner. EAMR-modellerne er ganske vist blevet forbedret i 2006, men Rettens revision viste, at delegationernes rapporteringspraksis ikke er konsekvent, og kun giver begrænsede oplysninger om resultaterne af de eksterne revisioner og opfølgningen på dem.

40.

Overvågningen af delegationernes dekoncentrerede forvaltning omfatter en lang række aktiviteter og redskaber, herunder EAMR (rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande), i hvilke delegationerne rapporterer tilbage til de centrale tjenestegrene om gennemførelsen af den årlige revisionsplan. Delegationerne opfordres også til at fremhæve nøgleelementer vedrørende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, særlig når det gælder anliggender, som berører mere end et enkelt projekt og er af almindelig interesse for de centrale tjenestegrene. EAMR er dog ikke et redskab til at foretage en komplet analyse af alle konstateringer i alle revisionsrapporterne, som indgår i løbet af rapporteringsperioden.

41.

Som Retten allerede har påpeget i sine to seneste årsberetninger, er der ingen centraliseret ledelsesinformation om dækningen og resultaterne af revisioner iværksat på initiativ af delegationerne. Det betyder, at disse revisioner giver meget mindre sikkerhed, end de kunne have givet, hvis der havde være indført et solidt ledelsesinformationssystem. Der er ganske vist udviklet et it-redskab, CRIS-Audit, til overvågning af revisioner og analyse af revisionsresultaterne, men det leverer stadig ikke de forventede resultater, fordi det ikke er fuldt udviklet, og de nødvendige data ikke indlæses i systemet. Der er planlagt en ændring af CRIS-Audit, men den prioriteres ikke højt i dag.

41.

EuropeAid har udviklet passende redskaber til at foretage disse revisioner, idet flere andre mekanismer bidrager til kvalitetskontrol af dem og til konsolidering og brug af systemrevisionsresultaterne.

42.

I 2006 tog man fat på en første gennemgang af en stikprøve af revisionsberetninger, men stikprøven er ikke repræsentativ, og gennemgangen fandt sted længe efter, at beretningerne blev udarbejdet. Kvalitetskontrollen af de revisioner, delegationerne foranstalter, er endnu ikke tilstrækkelig. Derfor vil konklusionerne i en eventuel feedback-rapport måske ikke være helt relevante, og de vil næppe føre til afdækning af særlig vigtige forhold.

42.

Efter et pilotprojekt i 2006 vil kvalitetskontrollen af revisioner blive styrket i løbet af 2007 efter en mere systemisk metode.

43.

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol omfatter kontrolbesøg, hvor det efterprøves, hvordan delegationernes interne kontrolsystemer fungerer, efterfølgende kontroller og eksterne revisioner iværksat på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene.

44.

I 2006 aflagde EuropeAids centrale tjenestegrene to kontrolbesøg i delegationer, som omfattede en undersøgelse af, hvordan overvågnings- og kontolsystemerne var opbygget og fungerede. Kontrolbesøgene var veltilrettelagt og resulterede i praktiske anbefalinger til forbedringer af kontrolsystemerne. EuropeAid er i færd med at udvikle en standardmetodologi for disse kontrolbesøg. Selv om Retten i årsberetningen for regnskabsåret 2005 (30) anbefalede, at der blev aflagt flere kontrolbesøg end i 2005 (31), blev der aflagt færre, og langt færre end oprindelig planlagt (32).

44.

Kommissionen har undersøgt, om delegationerne fungerer godt, og om de har kapacitet til at varetage en dekoncentreret forvaltning af projekterne. 2006/07 er at betragte som en overgangsperiode, hvor der er foretaget målrettede kontrolbesøg, hvis positive aspekter fremhæves af Retten. Der vil blive fastlagt en standardmetodologi, nu hvor dekoncentrationen fungerer efter hensigten.

45.

EuropeAid har gennemgået en række aspekter ved sit system til efterfølgende kontrol af transaktioner. Kontrollernes dækning blev reduceret, og deres omfang udvidet lidt. Aspekter vedrørende retlige forpligtelser og detaljerede bilag for udgifter vedrørende arbejdsprogrammer ligger imidlertid stadig uden for kontrollens omfang. Kontrollerne vedrørende 2006 blev udført rettidigt og registreret med et netop indført system, hvad der var en væsentlig forbedring i forhold til i 2005. Som nævnt i årsberetningen for regnskabsåret 2005 (30) er det begrænset, hvor meget den efterfølgende kontrol af transaktioner kan bidrage til den samlede sikkerhed, for så vidt angår systemerne og procedurerne samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Rettens revision af en stikprøve af transaktioner, der var kontrolleret efterfølgende, viste også, at kontrollerne, i nogle tilfælde, ikke havde været ordentligt dokumenteret, og at nogle fejl ikke var blevet afsløret.

45.

En vurdering af tilbageværende risiko og samspil med andre komponenter i kontrolsystemet skal begge ligge til grund for oprettelsen af et transaktionsbaseret system for efterfølgende kontrol og definitionen af dets komponenter. Transaktionsbaseret efterfølgende kontrol giver en ekstra sikkerhed for vurderingen af de elementer, som er genstand for en sådan kontrol.

46.

Revisioner iværksat på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene underkastes en streng kvalitetskontrol, og resultaterne af beretningerne undersøges og sammenholdes for at blive anvendt til metodologiske forbedringer og indkredsning af problemstillinger, der kan være af betydning også ud over det reviderede projekt. Disse revisioner afslører en fejlfrekvens, som svarer til Rettens revisionsresultater. Da der ikke foreligger dokumentation for den risikoanalyse, som har dannet grundlag for udtagningen af projekter til revision, kan EuropeAid imidlertid ikke påvise, at det har udtaget alle egnede emner til revision.

46.

Den årlige revisionsplan ledsages af et notat pr. direktorat med en beskrivelse af kriterierne for udvælgelse af revisionsemner samt resultaterne af analysen.

47.

De revisionsmandater, der i dag udstikker rammerne for de eksterne revisioner, der iværksættes på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene, inddrager ikke væsentlighedsbetragtninger og giver ikke vejledning i stikprøveudtagning. Det kan medføre, at ens fejl behandles forskelligt, og at der opstår en forventningskløft mellem tilrettelæggerne og brugerne af resultaterne af revisionen. Mange af de revisioner, der blev afsluttet i 2006, havde et lovlig begrænset omfang. Der er for nylig blevet vedtaget nye standardmandater for sådanne revisioner.

47.

De revisionsfirmaer, som EuropeAid arbejder sammen med, anvender internationale revisionsstandarder. Det nye mandat definerer klart væsentlighedskriteriet.

48.

EuropeAids interne revisionsfunktions (IAC's) primære formål er at vurdere og evaluere det interne kontrolsystem. IAC udfører sin opgave effektivt. I 2006 afsluttede IAC revisioner af EuropeAids risikostyringssystem og af procedurerne for køb af varer og tjenesteydelser. Desuden gennemførtes der en opfølgning på kontrolsystemsrevisioner i tre delegationer (33). IAC's konklusioner stemmer generelt overens med Rettens revisionsresultater.

49.

Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS) foretog en vurdering af EuropeAids interne revisionsfunktions selvevaluering. Den samlede konklusion var positiv, men IAS fremsatte en række anbefalinger vedrørende de ansattes kvalifikationer og uddannelse, kvalitetssikring, dokumentation af planlægning og revisionsarbejde samt IAC's funktion som bidragyder til et effektivt etikprogram.

50.

IAS fulgte op på en dybtgående revision gennemført i 2003 for at undersøge, hvor langt EuropeAid var nået med at implementere anbefalingerne herfra, og konkluderede, at de fleste af anbefalingerne var blevet implementeret, og at man var i gang med at gennemføre resten af dem.

51.

IAS udførte også revision af implementeringen af den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA), som EuropeAid og ECHO har indgået med De Forenede Nationer (FN). Betalinger afholdt i 2006 til FN-organisationer andrager 4,8 % af de samlede udgifter. Den samlede konklusion på revisionen er, at implementeringen af kontrolmekanismerne både på projekt- og på FN-organisations-niveau bør gøres mere effektiv og føres videre, men det anerkendes, at der er sket fremskridt, og at de fleste af de relevante emner tages op til behandling. En institutionel gennemgang af FN-organer, som blev iværksat på initiativ af EuropeAid, og som var udformet til at vurdere, om de strategier og procedurer, der er indført, ruster disse organer godt nok til at fungere som tilsynsførende med EUF's midler, konkluderede, at de interne kontrolsystemer i tre tilfælde ud af ti kunne bedømmes som generelt tilfredsstillende. For de øvrige organisationers vedkommende måtte undersøgelsen af nogle afgrænsede aspekter udsættes, fordi der manglede nogle relevante oplysninger, da evalueringen fandt sted. Kommissionen arbejder for tiden på at nå til enighed med FN om mandater for efterprøvelsesarbejde.

51.

EuropeAid har udarbejdet et udkast til mandat (de såkaldte »Common Guidelines«) efter det tredje årlige møde i FN-EF-arbejdsgruppen om rammeaftalen for finansiering og administration mellem EU og FN (FAFA) (jf. de operationelle konklusioner af dette møde i april 2006). Dette udkast blev først forelagt FN i september 2006. Der er forhandlinger i gang med FN om fire emner med udspring i de foreslåede retningslinjer.

52.

Rettens revision afslørede en væsentlig forekomst af fejl, der indvirker på beløbene for de underliggende transaktioner, delegationerne har godkendt, og som AVS-staternes, delegationernes og EuropeAids centrale tjenestegrenes overvågnings- og kontrolsystemer ikke havde afsløret. Uanset hvordan der måtte blive korrigeret fremover, er de resterende fejl stadig betydelige. Det viser, at der er behov for at fortsætte bestræbelserne på at forbedre udformningen og/eller implementeringen af nogle af disse systemer. Tabel 3 giver et overblik over Rettens vurdering af EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer.

52.

Kommissionen mener, at den påviste type fejl i første række vedrører betalinger på basis af revisionsrapporter eller opgørelse fra tilsynsførende i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne og forskrifterne. Kommissionen bemærker også, at det tilbageværende fejlniveau er uden betydning.

53.

EuropeAid er gået i gang med at afhjælpe de mangler, Retten nævnte i årsberetningen for regnskabsåret 2005. En række aspekter ved systemet til efterfølgende kontrol af transaktioner er blevet ændret, og støtten til det operationelle personale og finanspersonalet i delegationerne og i de centrale tjenestegrene er blevet forbedret. EuropeAid har udviklet nye revisionsmandater for eksterne revisioner, men den centrale overvågning af eksterne revisioner iværksat på initiativ af delegationerne bør forbedres. Desuden er antallet af kontrolbesøg stadig begrænset, og EuropeAids risikoanalyse involverer ikke delegationerne i tilstrækkelig grad, og den tager heller ikke ordentligt fat på iboende risici og risici forbundet med kontrollen af transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

54.

Retten bifalder EuropeAids bestræbelser på at udvikle en kontrolstrategi for at sikre, at de forskellige involverede aktørers mange overvågnings- og kontrolaktiviteter implementeres produktivt og effektivt. I denne sammenhæng bør følgende anbefalinger overvejes:

54.

Kommissionens tjenestegrene er helt klar over, at der er behov for at have og anvende en kontrolstrategi, som er omkostningseffektiv. I den anvendte kontrolstrategi indgår der således revisions-, evaluerings-, vurderings, overvågnings- og tilsynsaktiviteter.

a)

Kontrolstrategien bør fastlægges og være operationel senest ved udgangen af 2007. Som allerede påpeget af Retten (34) bør strategien omfatte klare og konsekvente mål, sikre koordinering og fastlægge kontroltype og -intensitet. Dette må nødvendigvis indebære en afvejning af omkostningerne ved de forskellige kontroller mod de opnåede fordele, under hensyntagen til, hvilke risici for fejl der kan accepteres i de underliggende transaktioner. Kontrolstrategien bør omfatte en velstruktureret og -dokumenteret risikoanalyse, hvor delegationerne inddrages i et formaliseret, ægte samarbejde.

a)

Kommissionen deler Revisionsrettens synspunkt. Den har udarbejdet en handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, som sigter mod at finjustere en fælles, koordineret tilgang med dertil hørende redskaber for alle Kommissionens tjenestegrene.

b)

Forvaltningen af projekter finansieret af arbejdsprogrammer bør have bedre støtte. Det bør involvere en udvidelse af de delegationsansattes tilstedeværelse i marken, støtteregnskabssystemer og uddannelse. Flere revisioner på et tidligt stade i projektimplementeringen ville også hjælpe med til at kontrollere og, om fornødent, højne kvaliteten af de kontrolsystemer, støttemodtagerne har implementeret.

b)

Kommissionen vil fortsat arbejde på at forbedre kvaliteten af projekter, som forvaltes på basis af programoverslag. Med henblik herpå har Kommissionen udarbejdet en ny praktisk vejledning, og der afholdes med regelmæssige mellemrum specifikke uddannelseskurser i AVS-staterne. Spørgsmålet om harmonisering af regnskabsaspekterne vil blive undersøgt sammen med delegationerne.

c)

Ved de kontroller, delegationerne udfører, før de anviser betalinger, bør betalingsanmodningerne studeres grundigere, og der bør i højere grad fokuseres på, at udgiften har bund i virkeligheden og er støtteberettiget og nøjagtig. Kvaliteten af de tilsynsførendes arbejde bør kontrolleres bedre.

c)

Delegationernes kontrol foregår efter bestemmelserne i finansforordningen om den anvisningsberettigedes afregning af udgifter på basis af dokumentation for kreditors adkomst på grundlag af en erklæring om de faktiske leverancer og det udførte arbejde eller anden dokumentation.

Kommissionen vil fortsat arbejde på at styrke kvaliteten af delegationernes og de nationale anvisningsberettigedes kontrol med øje på, hvad en supplerende kontrol kommer til at koste i forhold til fordelene derved.

d)

Kvaliteten af de eksterne revisorers kontroller bør højnes gennem en sikring af, at de nye mandater omfatter en klar præcision af formålet med revisionen, af den væsentlighedstærskel, der skal bruges, af stikprøveudtagningen og af arten af de revisionshandlinger, der skal gennemføres, samt vejledning i, hvordan fejl skal behandles, og hvordan konklusioner skal rapporteres. Disse standardmandater bør også finde anvendelse på alle eksterne revisioner iværksat på initiativ af delegationerne.

d)

Det nye mandat er vedtaget og underbygger yderligere de elementer af revisionsarbejdet, som Retten nævner.

e)

Den centrale kontrol af de eksterne revisioner, delegationerne får iværksat, bør forbedres, så resultaterne kan blive meddelt effektivt til alle relevante niveauer i forvaltningen. Dette bør styrkes ved, at der senest ved udgangen af 2007 stilles et forvaltningssystem til rådighed, der indeholder oplysninger om revisionen og giver nemmere adgang til relevante resultater af revisionen.

e)

Den centrale kontrol af de eksterne revisioner vil blive yderligere styrket i løbet af 2007. EuropeAid er i gang med en informationsbehovsvurdering med henblik på at indkredse hovedprioriteterne for udviklingen af et informationssystem. Den umiddelbare prioritet skal dog fortsat være migrationen til ABAC-FED.

f)

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol af delegationerne bør effektiveres ved, at der aflægges flere kontrolbesøg.

f)

Der vil blive fastlagt en standardmetodologi for kontrol i delegationerne, nu hvor dekoncentrationen fungerer efter hensigten.

55.

Med hensyn til budgetstøtte har Retten tidligere anbefalet, at Kommissionens erklæring om, at Cotonou-aftalens artikel 61, stk. 2, er opfyldt, standardiseres og struktureres bedre. Det bør fremgå af erklæringen, hvorfor den er nået til den konklusion, at modtagerlandet er slået ind på en tilfredsstillende kurs, og at de svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser, der er konstateret i vurderingen af udgangssituationen, er taget i betragtning (35). Kommissionen anvender den »dynamiske fortolkning« så konsekvent i Sierra Leone, at der ikke er sikret overensstemmelse med Cotonou-aftalen. Retten skal derfor gentage, hvad den tidligere har bemærket, og anbefale følgende:

55.

a)

at overensstemmelse med Cotonou-aftalen benchmarkes mod nogle basale krav som f.eks., at der i rette tid foreligger offentliggjorte og reviderede regnskaber. En klar og formel præsentation af de konklusioner, der drages, forudsætter, at parametrene for den »dynamiske fortolkning« fremlægges eksplicit, så det kan vurderes, om udbetalingsafgørelserne er velfunderede

a)

Kommissionen anser dette for at være en gentagelse af en tidligere henstilling (særberetning nr. 2/2005, punkt 85), og den gentager, at den i almindelighed er enig heri og peger på de forventede positive virkninger af de reviderede retningslinjer for generel budgetstøtte. Kommissionen noterer sig, at den eventuelle risiko på kortere sigt ved dens dynamiske fortolkning af artikel 61, stk. 2, altid skal ses i forhold til det ultimative mål, og den skal i den sammenhæng henvise til de særlige omstændigheder i svage stater.

b)

at Kommissionen — med henblik på at anføre sine konklusioner struktureret — sikrer, at de data, udbetalingsafgørelserne baseres på, i højere grad bygger på begivenheder, der allerede har fundet sted, end på forudsigelser af, hvad fremtiden vil bringe

b)

Kommissionen er enig.

c)

at de indikatorer, der anvendes, gør det muligt klart at påvise fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser. Dette kan opnås ved, at der medtages indikatorer, der kan måles over tid og sammenholdes fra én periode til den følgende, i modsætning til indikatorer, som hviler på resultaterne af en enkeltstående begivenhed.

c)

Kommissionen er enig, men understreger, at nogle reformer kan udformes og gennemføres ret hurtigt, medens andre tager flere år.