52007SC0547

Kommissionens arbejdspapir - Bilag til Kommissionens Meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram - Resumé af konsekvensvurderingen {KOM(2007) 225 endelig} {SEK(2007) 546} /* SEK/2007/0547 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.4.2007

SEK(2007) 547

KOMMISSIONENS ARBEJDSPAPIR Bilag til KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om

midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram

RESUMÉ AF KONSEKVENSVURDERINGEN

{KOM(2007) 225 endelig}{SEK(2007) 546}

Resumé

Denne konsekvensvurdering ledsager Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram ('6. miljøprogram').

Det 6. miljøprogram – som løber over 10 år – har været rammen for EU's miljøpolitik siden 2002. Siden da er en række foranstaltninger sat i værk. For de fleste af foranstaltningernes vedkommende er resultaterne imidlertid endnu ikke synlige, fordi de ændringer i miljøet, foranstaltningerne afføder, generelt først viser sig langsomt: det hænger sammen med miljøpolitikkens natur.

Midtvejsevalueringen af det 6. miljøprogram har to formål: (i) at sikre, at der for den resterende programperiode (til 2012) er en passende EF-handlingsramme til rådighed til håndtering af de rette miljøudfordringer og -prioriteringer, og (ii) at sikre, at initiativer, der tages med udgangspunkt i EF-handlingsrammen i den resterende programperiode, håndterer miljøudfordringerne på den mest effektive måde og i tråd med EU's strategier og politikker, f.eks. den nye strategi for bæredygtig udvikling og Kommissionens politik for bedre lovgivning.

Konsekvensanalysen vurderer tre vigtige politiske aspekter af betydning for midtvejsevalueringen af det 6. miljøprogram. For det første miljøets aktuelle tilstand. For det andet den politiske kontekst, som EU's miljøpolitik skal udformes i. For det tredje, kortlægningen af de dybereliggende problemer, baseret på vurderingen af de hidtidige fremskridt.

Vurderingen af miljøets aktuelle tilstand viser, at de globale emissioner af drivhusgasser er stigende, og at vejrbegivenheder som følge af klimaændringerne nu har betydelige økonomiske konsekvenser. Tabet i biodiversiteten fortsætter i foruroligende fart. Sundhedsskader som følge af luftforurening rammer hvert år hundreder af tusinder europæere. Forringelsen af jordbunden sker med stadig stigende hast i hele EU, med negative virkninger til følge for sundhed, økosystemer og klimaændringer – og tillige for de økonomiske udsigter og for livskvaliteten. De nuværende produktions- og forbrugsmønstre i EU er generelt ikke bæredygtige. Naturressourcerne udnyttes hurtigere, end de kan genskabes. EU er endnu langt fra sit mål om at afkoble den økonomiske vækst fra de negative virkninger af ressourceudnyttelsen: hvis ressourceudnyttelsen forsætter ad samme spor, vil miljøødelæggelserne og den irreversible udtømning af ressourcerne fortsætte med umindsket styrke.

Den politiske kontekst for Fællesskabets handlingsramme på miljøområdet afhænger bl.a. af EU's strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien og Kommissionens politik for bedre lovgivning. Det 6. miljøprogram er grundlaget for miljødimensionen i EU's strategi for bæredygtig udvikling, og med Lissabon-strategien er der tale om et vigtigt bidrag til det overordnede mål om bæredygtig udvikling, idet hovedvægten her lægges på tiltag og foranstaltninger, der kan skabe større konkurrenceevne og økonomisk vækst og fremme beskæftigelsen. I strategien for bæredygtig udvikling hedder det at, der bør være indbyrdes sammenhæng mellem de foranstaltninger, der foreslås og vedtages til gavn for miljøet, og målene for den økonomiske og sociale dimension af bæredygtig udvikling, og vice versa. I 2005 forelagde Kommissionen en meddelelse "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union". Den bygger på Kommissionens initiativ fra 2002 for bedre lovgivning og "styrker den måde, hvorpå målsætningen om bedre regulering bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse under samtidig hensyntagen til målsætningerne på det økonomiske, miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige område og til de fordele, som såvel borgere som den nationale forvaltning nyder i form af bedre styring".

Den 18. december 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det syvende forskningsrammeprogram (FP7) for Det Europæiske Fællesskab vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktiviteter i perioden 2007 til 2013. FP7 vil afføde værdifuld forskning, som vil underbygge det 6. miljøprogram på forskellige områder, herunder klimaændringer, bæredygtig forvaltning af naturlige og menneskeskabte ressourcer, biodiversitet og miljøteknologi.

Selv om der er gået fire år siden vedtagelsen af miljøprogrammet, kan der endnu ikke ses nogen betydelige resultater af de foranstaltninger, der er vedtaget under programmet. Konsekvensanalysen har afdækket tre specifikke problemer, som vil kunne stille sig i vejen for, at der kan ske reelle fremskridt hen imod miljøprogrammets mål i den kommende periode:

- ringe politikintegration

- huller i gennemførelsen

- utilstrækkeligt internationalt samarbejde.

Konsekvensanalysen peger på tre mulige scenarier, som midtvejsevalueringen af det 6. miljøprogram vil kunne føre til:

- Et "business as usual"-scenario. Under dette scenario ville Kommissionen fortsat benytte det 6. miljøprogram som ramme for sin miljøpolitik frem til 2012. Dette scenario ville ikke kræve nogen ændring af lovgivningen. For den resterende del af programperioden ville Kommissionen fremlægge initiativer til videre gennemførelse af det 6. miljøprogram. Disse initiativer kunne f.eks. bestå i foranstaltninger til gennemførelse de syv temastrategier, opfyldelse af de internationale forpligtelser i medfør af Kyoto-protokollen, gennemførelse af Fællesskabets meddelelse om biodiversitet, en nærmere gennemgang af lovrammerne for industriudledninger, gennemførelse af REACH-forordningen (kemikalier) og revision af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet).

- Et scenario, hvor det 6. miljøprogram fortsat skulle fungere som ramme for EU's fremtidige miljøpolitik, men med særlig fokus på bestemte aspekter, der "skal sikre, at miljømålsætningerne, som bør fokusere på de miljøresultater, der skal opnås, opfyldes med de mest effektive og hensigtsmæssige til rådighed værende midler", jf. artikel 2, stk. 3, i det 6. miljøprogram. Med dette scenario ville det 6. miljøprogram i dets nuværende udformning blive videreført, men med særlig fokus på øget internationalt samarbejde, bedre politikintegration, stramning af principperne for bedre lovgivning i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning og ændring af eksisterende lovgivning samt bedre gennemførelse og oplysning.

- Et scenario, hvor der udarbejdes en ny EF-handlingramme. Med dette nye EF-handlingsprogram ville Fællesskabet få en ny handlingsramme til løsning af andre miljøudfordringer end dem, der nu er omfattet af det 6. miljøprogram frem til 2012. EU's fremtidige miljøpolitiske initiativer ville tage udgangspunkt i denne nye handlingsramme.

Kommissionen foretrækker scenario nr. 2, da det vil sikre større effektivitet og sammenhæng.

Overvågning og evaluering er vigtige redskaber til at måle, om gennemførelsen af det 6. miljøprogram opfylder forventningerne. Hen imod afslutningen af programmet i 2012 vil Kommissionen afgive en mere fuldstændig beretning om sin endelige vurdering af gennemførelsen af det 6. miljøprogram, baseret på løbende, målrettet overvågning og vurdering af indikatorer og evalueringer.