Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en bilateral aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer /* KOM/2007/0688 endelig udg. - ACC 2007/0240 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 8.11.2007 KOM(2007) 688 endelig 2007/0240 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en bilateral aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | Begrundelse og formål Den bilaterale aftale om handel med tekstilvarer mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus udløber den 31. december 2007. Forslaget indeholder bestemmelser om en forlængelse på et år af den nugældende tekstilaftale indtil den 31. december 2008 og enkelte justeringer af visse kvantitative lofter. Inden for rammerne af forhandlingsdirektiverne og af hensyn til den økonomiske forvaltning foreslog Kommissionen Belarus at forlænge aftalen i to år. Belarus ønskede imidlertid ikke at forlænge ud over 2008. | Generel baggrund Den bilaterale aftale med Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, der har eksisteret siden den 1. april 1993, er endnu ikke blevet undertegnet eller ratificeret af Belarus. Den er imidlertid kontinuerligt blevet anvendt de facto siden 1993 og er ved flere lejligheder blevet ændret. Den nugældende aftale indeholder toldtilsagn fra Republikken Belarus’ side (told, som stort set svarer til EU-niveauer) og en klausul om genindførelse af kvantitative restriktioner, hvis disse toldniveauer ikke respekteres. Der findes kvantitative restriktioner for 34 tekstil- og beklædningskategorier. Hvis der ikke er en aftale, vil Belarus kunne øge sin importtold og indføre andre importrestriktioner til skade for EU’s eksport. | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører EFT L 123 af 17.5.1994, s. 1, EFT L 94 af 26.4.1995, s. 44, EFT L 81 af 30.3.1996, EFT L 336 af 29.12.1999, s. 26, EUT L 345 af 31.12.2003, s. 150, EUT L 72 af 18.3.2005, s. 18, EUT L 345 af 28.12.2005, s. 21, EUT L 384 af 29.12.2006, s. 98. | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål I lyset af den nuværende politiske situation i Belarus opretholdes den restriktive ordning fra tidligere år ved den foreslåede ændring. I 2008 vil Belarus være ét af de meget få lande, over for hvilket der er indført tekstilkontingenter. | HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE | Høring af interesserede parter | Denne afgørelse indeholder bestemmelser om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en international handelsaftale om ændring af en aftale, som ellers ville være udløbet. Der er ikke noget formelt krav om høring. | Ekspertbistand | Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. | Konsekvensanalyse Konsekvenserne er blevet vurderet i løbet af forhandlingerne om den internationale aftale. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse af denne foranstaltning. | FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER | Resumé af forslaget Ifølge forslaget forlænges den nugældende tekstilaftale indtil den 31. december 2008. Udviklingslandene vil ikke blive udsat for nogen særligt negative følger eller risici. | Retsgrundlag Artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. | Reguleringsmiddel/reguleringsform | Foreslået retsakt: afgørelse | Fortsættelsen af den praksis, der er blevet fulgt i de foregående år, synes at være den mest effektive måde, hvorpå man kan gennemarbejde og opretholde foranstaltninger vedrørende handel med tekstilvarer med Belarus. | BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER | Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. | 1. 2007/0240 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en bilateral aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har på Fællesskabets vegne ført forhandlinger om en bilateral aftale om forlængelse med et år af den eksisterende bilaterale aftale med Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, samt protokollerne dertil, med visse justeringer af de kvantitative lofter. (2) Denne bilaterale aftale bør anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2008 i afventning af afslutningen af procedurerne for dens indgåelse, under forudsætning af at Republikken Belarus også anvender den midlertidigt. (3) Denne aftale bør undertegnes på Fællesskabets vegne- TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at undertegne aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, paraferet den 1. april 1993 og senest ændret og forlænget ved aftale i form af brevveksling, paraferet den 27. oktober 2006, under forudsætning af aftalens indgåelse på et senere tidspunkt. Artikel 2 Under forudsætning af gensidighed anvendes aftalen midlertidigt i afventning af den formelle indgåelse fra den 1. januar 2008. Aftalens tekst i form af brevveksling er vedføjet denne afgørelse. Artikel 3 1. Hvis Republikken Belarus misligholder punkt 2.4 i den aftale, der er vedføjet som bilag, nedsættes kontingentet for 2008 til det gældende niveau i 2007. 2. Afgørelsen om gennemførelse af stk. 1 træffes efter den procedure, der er omhandlet i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande[1]. Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne Formand BILAG AFTALE i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer Brev fra Rådet for Den Europæiske Union Hr., 1. Jeg har den ære at henvise til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, paraferet den 1. april 1993, senest ændret og forlænget ved aftalen i form af brevveksling, paraferet den 27. oktober 2006 (i det følgende benævnt "aftalen"). 2. Da aftalen udløber den 31. december 2007, vedtager Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus i overensstemmelse med aftalens artikel 19, stk. 1, at forlænge aftalens varighed med en yderligere periode på et år med følgende ændringer og på følgende betingelser: 2.1. Artikel 19, stk. 1, i aftalen affattes således: "Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige procedurer i så henseende er afsluttet. Den anvendes indtil den 31. december 2008." 2.2. Bilag II, hvori angives de kvantitative restriktioner for eksporten fra Republikken Belarus til Det Europæiske Fællesskab, erstattes med tillæg 1 til dette brev. 2.3. Bilaget til protokol C, hvori er angivet de kvantitative restriktioner for eksporten fra Republikken Belarus til Det Europæiske Fællesskab efter passiv forædling i Republikken Belarus, erstattes for perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 med tillæg 2 til dette brev. 2.4. Importen til Belarus af tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab pålægges i 2008 en told på ikke over den for 2003 gældende i henhold til tillæg 4 i aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus, paraferet den 11. november 1999.Anvendes disse satser ikke, har Fællesskabet ret til for aftalens resterende løbetid at genindføre de kvantitative restriktioner, der gjaldt for 2007, på et pro rata-grundlag som omhandlet i brevvekslingen, paraferet den 27. oktober 2006. 3. Det Europæiske Fællesskab og Belarus erindrer om deres aftale om at indlede konsultationer senest seks måneder før udløbet af gyldighedsperioden for denne aftale med henblik på eventuelt at indgå en ny aftale. 4. Skulle Republikken Belarus blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden aftalens udløb, anvendes WTO’s aftaler og regler fra datoen for Republikken Belarus' tiltrædelse af WTO. 5. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte. Er dette tilfældet, træder denne aftale i form af brevveksling i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige retlige procedurer i så henseende er afsluttet. I mellemtiden anvendes den midlertidigt fra den 1. januar 2008 under forudsætning af gensidighed. Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. På vegne af Det Europæiske Fællesskab Tillæg 1 "Bilag II Belarus | Kategori | Enhed | Kontingent fra 1. januar 2008 | Gruppe IA | 1 | tons | 1 586 | 2 | tons | 7 307 | 3 | tons | 242 | Gruppe IB | 4 | 1 000 stk. | 1 839 | 5 | 1 000 stk. | 1 105 | 6 | 1 000 stk. | 1 705 | 7 | 1 000 stk. | 1 377 | 8 | 1 000 stk. | 1 160 | Gruppe IIA | 9 | tons | 363 | 20 | tons | 329 | 22 | tons | 524 | 23 | tons | 255 | 39 | tons | 241 | Gruppe IIB | 12 | 1 000 par | 5 959 | 13 | 1 000 stk. | 2 651 | 15 | 1 000 stk. | 1 726 | 16 | 1 000 stk. | 186 | 21 | 1 000 stk. | 930 | 24 | 1 000 stk. | 844 | 26/27 | 1 000 stk. | 1 117 | 29 | 1 000 stk. | 468 | 73 | 1 000 stk. | 329 | 83 | tons | 184 | Gruppe IIIA | 33 | tons | 387 | 36 | tons | 1 312 | 37 | tons | 463 | 50 | tons | 207 | Gruppe IIIB | 67 | tons | 359 | 74 | 1 000 stk. | 377 | 90 | tons | 208 | Gruppe IV | 115 | tons | 322 | 117 | tons | 2 543 | 118 | tons | 471 | Tillæg 2 Bilag til protokol C Kategori | Enhed | Fra 1. januar 2008 | 4 | 1 000 stk. | 6 190 | 5 | 1 000 stk. | 8 628 | 6 | 1 000 stk. | 11 508 | 7 | 1 000 stk. | 8 638 | 8 | 1 000 stk. | 2 941 | 12 | 1 000 stk. | 5 815 | 13 | 1 000 stk. | 911 | 15 | 1 000 stk. | 5 044 | 16 | 1 000 stk. | 1 027 | 21 | 1 000 stk. | 3 356 | 24 | 1 000 stk. | 864 | 26/27 | 1 000 stk. | 4 206 | 29 | 1 000 stk. | 1 705 | 73 | 1 000 stk. | 6 535 | 83 | tons | 868 | 74 | 1 000 stk. | 1 140 | Brev fra regeringen for Republikken Belarus Hr., Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af... med følgende ordlyd: "Hr., 1. Jeg har den ære at henvise til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, paraferet den 1. april 1993, senest ændret og forlænget ved aftalen i form af brevveksling, paraferet den 27. oktober 2006 (i det følgende benævnt "aftalen"). 2. Da aftalen udløber den 31. december 2007, vedtager Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus i overensstemmelse med aftalens artikel 19, stk. 1, at forlænge aftalens varighed med en yderligere periode på et år med følgende ændringer og på følgende betingelser: 2.1. Artikel 19, stk. 1, i aftalen affattes således: "Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige procedurer i så henseende er afsluttet. Den anvendes indtil den 31. december 2008." 2.2. Bilag II, hvori angives de kvantitative restriktioner for eksporten fra Republikken Belarus til Det Europæiske Fællesskab, erstattes med tillæg 1 til dette brev. 2.3. Bilaget til protokol C, hvori er angivet de kvantitative restriktioner for eksporten fra Republikken Belarus til Det Europæiske Fællesskab efter passiv forædling i Republikken Belarus, erstattes for perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 med tillæg 2 til dette brev. 2.4. Importen til Belarus af tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab pålægges i 2008 en told på ikke over den for 2003 gældende i henhold til tillæg 4 i aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus, paraferet den 11. november 1999.Anvendes disse satser ikke, har Fællesskabet ret til for aftalens resterende løbetid at genindføre de kvantitative restriktioner, der gjaldt for 2007, på et pro rata-grundlag som omhandlet i brevvekslingen, paraferet den 27. oktober 2006. 3. Det Europæiske Fællesskab og Belarus erindrer om deres aftale om at indlede konsultationer senest seks måneder før udløbet af gyldighedsperioden for denne aftale med henblik på eventuelt at indgå en ny aftale. 4. Skulle Republikken Belarus blive medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden aftalens udløb, anvendes WTO’s aftaler og regler fra datoen for Republikken Belarus' tiltrædelse af WTO. 5. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte. Er dette tilfældet, træder denne aftale i form af brevveksling i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige retlige procedurer i så henseende er afsluttet. I mellemtiden anvendes den midlertidigt fra den 1. januar 2008 under forudsætning af gensidighed. Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse." Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse. Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. For regeringen for Republikken Belarus [1] EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 54/2007 af 22. januar 2007 (EUT L 18 af 25.1.2007, s. 1). Berigtiget i EUT L 142 af 5.6.2007, s. 23.