[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 23.10.2007 KOM(2007) 647 endelig 2005/0246 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) 2005/0246 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) 1. BA GGRUND Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2005) 608 endelig — 2005/0246COD): | 30. november 2005 | Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 5. juli 2006 | Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 12. december 2006 | Ændringsforslag fremlagt mundtligt for Rådets arbejdsgruppe for toldunionen (lovgivning og politik): | 11. januar 2007 | Politisk aftale i Rådet: | 25. juni 2007 | Vedtagelse af den fælles holdning med kvalificeret flertal: | 15. oktober 2007 | 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Formålet med forslaget er at modernisere og forenkle toldlovgivning og administrative procedurer til fordel for både toldmyndigheder og erhvervsdrivende. Det er også hensigten, at den foreslåede strømlining af toldprocedurer og -processer skal tilpasse toldreglerne til de fælles standarder for interoperable it-systemer. Forslaget skal ses i sammenhæng med strategien for vækst og beskæftigelse og initiativet til “Bedre regulering”, for så vidt som det vil forenkle EU's forskrifter og dermed reducere forretningsomkostningerne i EU og øge effektiviteten, gennemsigtigheden og offentlighedens tillid. Forslaget er også udarbejdet med henblik på formålene for e-lovgivningsinitiativet, som skal sikre, at virksomheder drager fuld fordel af moderne teknologi og den deraf følgende fremme af samhandelen. Forslaget har stor politisk betydning, fordi det vil uddybe det indre marked. Det udgør et vigtigt skridt i retning af afskaffelse af de resterende skranker for et fuldstændigt integreret toldområde. Forslaget er følsomt, fordi det medfører vanskelige valg og (nogle) smertefulde reformer (navnlig med henblik på samkøring af medlemsstaternes elektroniske klareringssystemer). 3. BEMÆRKINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING 3.1 . Generelt Den fælles holdning, der med kvalificeret flertal blev indgået politisk aftale om den 25. juni 2007, følger de generelle linjer i Kommissionens ændrede forslag. Ændringerne er gennemført for at skabe større klarhed og opnå en mere fleksibel og passende lovgivning, der bidrager til at opretholde en passende ligevægt mellem toldkontrol og fremme af lovlig samhandel. 3.2 . Vurdering af de under Parlamentets førstebehandling fremsatte ændringsforslag Rådet gav i den fælles holdning ikke sin tilslutning til alle ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, men 36 af 54 af de af Parlamentet vedtagne ændringsforslag er enten fuldstændig eller i princippet indbygget i den fælles holdning, dog med visse ændringer for at skabe sammenhæng eller klarhed eller efter delvise ændringer. Tabellen i bilag 1 viser sammenhængen mellem Europa-Parlamentets ændringsforslag til betragtningerne og forskrifterne i Kommissionens forslag og de tilsvarende betragtninger og forskrifter som ændret og nynummereret i Rådets fælles holdning. Ændringsforslag, som Rådet og Kommissionen har accepteret Rådet har fuldt ud accepteret ændringsforslagene 1, 4, 6, 7, 8, 12, 17, 20, 21, 32, 33, 35, 38, 49, 52 og 56 ; ændringsforslagene 2, 3, 9, 10, 16, 18, 31, 36, 37, 39, 42 til 48 og 50 er accepteret i princippet. Ændringsforslag 26 er kun accepteret med hensyn til anvendelsen af forenklede procedurer for EF-varer i handelen med eller mellem territorier, der indgår i EF's toldområde, men som ikke er omfattet af det geografiske område, som det sjette momsdirektiv dækker. Alle disse ændringsforslag er tidligere blevet accepteret af Kommissionen, bortset fra ændringsforslag 21 og 31 . Hvad ændringsforslag 11 og 13 angår, er Rådet — der fuldt ud tilslutter sig princippet om at tilpasse forslaget efter den nye forskriftsprocedure med undersøgelse ifølge artikel 5a i "komitologi"-afgørelsen — nået frem til andre konklusioner end Europa-Parlamentet om visse beføjelsesforskrifter, og Rådet afsluttede det af Europa-Parlamentet påbegyndte arbejde med at tilpasse andre forskrifter. Ændringsforslag, som hverken Rådet eller Kommissionen har accepteret Rådet accepterede ikke en række andre ændringsforslag, som Kommissionen heller ikke kunne tilslutte sig: Ændringsforslag 5 , fordi henvisningerne til afgørelsen om ændring af komitologi-afgørelsen skal anføres i fodnoten og ikke i selve teksten. Ændringsforslag 14 , fordi enhver ordning for godkendelse af toldagenter falder uden for toldkodeksens anvendelsesområde. Ændringsforslag 22 , fordi ændringen af teksten vil kunne skabe risiko for toldvæsnernes muligheder for at foretage stikprøvekontrol. Ændringsforslag 23 , fordi fjernelsen af henvisningen til toldkontorernes åbningstider i alvorlig grad vil underminere forslagets bestræbelser på at opstille rammer for opkrævningen af toldgebyrer, og indførelsen af en henvisning til "alle andre retsakter, der er nødvendige for toldlovens anvendelse" vil muliggøre den fortsatte anvendelse af praksis i visse medlemsstater, som opkræver gebyrer for udfærdigelse af elektroniske angivelser. Ændringsforslag 25 , fordi det vil gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at holde deres toldkontorer åbne døgnet rundt alle ugens dage, hvilket kan være ønskeligt, men det er ikke realistisk for tiden. Ændringsforslag 26 (delvis), fordi anvendelsen af forenklede procedurer for sådanne varer, der forsendes inden for en enkelt medlemsstat eller mellem nogle medlemsstater, ikke i sig selv vil sikre en ensartet anvendelse af momsbestemmelserne i det indre marked. Ændringsforslag 28 , fordi det indebærer, at toldkodeksen anvendes til at opstille forhandlingsdirektiver for oprindelsesregler i præferenceaftaler, hvilket Rådet har enebeføjelse til, på grundlag af EF-traktatens artikel 133, som det også er tilfældet for EF-traktatens artikel 187. Ændringsforslag 29 , fordi Rådet har ændret artiklen med den enkle virkning, at debitorer hæfter solidarisk for toldskyld. Ændringsforslag 30 , fordi indsætning af eksempler i juridisk sprogbrug ikke er hensigtsmæssigt, og grundprincippet om, at alle former for sikkerhedsstillelse kan accepteres, er alt, hvad der er nødvendigt i toldkodeksen. Ændringsforslag 40 og 41 , fordi begge forslag misfortolker nuværende og foreslåede forskrifter. COTIF-konventionen er ikke en international konvention, der opstiller en forsendelsesprocedure eller garanterer fri forsendelse, og som der derfor ikke kan henvises til i disse artikler. Ændringsforslag 51 , fordi det er baseret på den fejlopfattelse, at den summariske udgangsangivelse kan behandles på samme måde som den summariske indførselsangivelse. Ændringsforslag 53, fordi det strider mod nærhedsprincippet. Ændringsforslag, som Rådet ikke har accepteret, men som Kommissionen tidligere har accepteret Rådet accepterede ikke nogle ændringsforslag, som Kommissionen tidligere har tilsluttet sig. Ændringsforslag 15, fordi forslagets artikel 13 skal integreres i artikel 11. Ændringsforslag 24 , fordi et sådant ændringsforslag på grund af forskriftens nye ordlyd ville gøre listen udtømmende [det antages, at ÆF24 ikke vedrørte alle sprogudgaver]. Ændringsforslag 54 , fordi den foreslåede artikel 195 er udgået af den reviderede tekst, idet Rådet skønner, at toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil bør være klare nok til at begrænse behovet for forklarende bemærkninger og retningslinjer for ekstraordinære spørgsmål, og at der ikke er noget behov for at oprette en "tredje streng" af forskrifter eller forpligte Kommissionen til at gøre noget sådant i toldkodeksen. 3.3. Nye bestemmelser, som Rådet har indført Den fælles holdning omfatter en række andre ændringer, som Rådet har foretaget, og som behandler både de spørgsmål, der er fremsat i Europa-Parlamentets ændringsforslag, der tog hensyn til udtalelserne fra EU's erhvervsinteresser, og dem, der blev rejst af medlemsstaternes toldadministrationer. Spørgsmålene faldt i to kategorier, nemlig vigtige spørgsmål i forbindelse med toldrepræsentation, centraliseret klarering og et enkelt henvendelsessted (som Ministerrådet blev anmodet om at give og gav politisk støtte til), og en lang række mindre vigtige spørgsmål som f.eks. nationale forenklinger, anvendelse af sikkerhedsstillelse og retten til at blive hørt, for hvilke der er fundet praktiske løsninger inden for rimelige grænser. Ændringer af proceduren for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser har også haft betydelige følger for den moderniserede toldkodeks. De vigtigste ændringsforslag er som følger:[1] Henvisningen til fælles EF-rammer for sanktioner er fjernet fra betragtning 14 (tidligere betragtning 12 i Kommissionens forslag) på linje med artikel 21 (tidligere artikel 22), og betragtning 32 i Kommissionens forslag er udgået, på linje med fjernelsen af alle henvisninger til punktafgifter og moms i den reviderede tekst til toldkodeksen, idet sådanne afgifter er omfattet af anden lovgivning. Listen over ophævede forordninger i betragtning 39 (tidligere betragtning 38) er også blevet ændret. Europa-Parlamentets støtte til bevarelsen af en række nationale forenklinger i toldlovgivningen indgår heller ikke fuldt ud i den fælles holdning. Afskaffelsen af nationale beføjelser udgør en hjørnesten i den foreslåede reform, da de kan føre til ikke-ensartet anvendelse af toldreglerne i medlemsstaterne og rejse tvivl om de ensartede arbejdsvilkår for virksomheder i EU. Inden for disse begrænsninger er en række forskrifter, som Parlamentet har anbefalet, dog blevet vedtaget, navnlig i artikel 1, stk. 3, så der kan anvendes forenklede procedurer for forsendelse af varer mellem EF og EF's "særlige territorier" som f.eks. Ålandsøerne, øerne i Den Engelske Kanal og De Kanariske Øer osv. Hvad spørgsmålet om toldrepræsentation angår, er der i den fælles holdning opstillet en række betingelser på grundlag af "fælles" kriterier, som skal opfyldes af de toldrepræsentanter, der fungerer i mere end én medlemsstat, da dette spørgsmål ikke bør afgøres ensidigt af en medlemsstat. Selv om det ikke drejer sig om en "godkendelsesprocedure", bør det behandle de spørgsmål, der er rejst af Europa-Parlamentet, toldklarererne og nogle medlemsstater, og som er i overensstemmelse med traktaten og direktivet om tjenesteydelser. Den fælles holdning kvalificerer også yderligere undtagelsesbestemmelserne i artikel 12 fra behovet for at bevise beføjelse til at fungere som toldrepræsentant. Artikel 13 i Kommissionens forslag er taget ud og i princippet indsat i artikel 11. I artikel 16, stk. 4 (tidligere artikel 17, stk. 4) har Rådet forlænget den frist, inden for hvilken toldmyndighederne skal træffe afgørelse og underrette ansøgeren herom, blevet forlænget til fire måneder, hvilket i højere grad stemmer overens med eksisterende regler i medlemsstaterne. Artikel 35 i Kommissionens forslag, der vedrører forenklinger , er udgået, og disse bestemmelser er nu blevet fastsat mere specifikt i den nye artikel 116, i artikel 1, nyt stk. 3, og artikel 183, stk. 2, litra c) (tidligere artikel 194). Kravet til medlemsstaterne om at indberette toldsanktioner til Kommissionen er indsat i artikel 21 (tidligere artikel 22), men Rådet har begrænset kravet til kun at gælde indberetning af gældende nationale forskrifter i medlemsstaterne. Bestemmelserne i artikel 29 (tidligere artikel 31) om en forlænget tidsfrist for opbevaring af dokumenter og andre oplysninger, der tidligere kun gjaldt for klageproceduren, gælder nu også for domstolsprocedurer. Ud fra politiske overvejelser besluttede Rådet at bevare Rådets forordning (EF) nr. 82/2001, der omfatter oprindelsesregler for Ceuta og Melilla, som autonome, men det blev aftalt, at forordningen skal ajourføres og bringes i overensstemmelse med andre oprindelsesregler; artikel 39 (tidligere artikel 42) er blevet ændret tilsvarende. De nærmere regler om forholdet til og reglerne for den subsidiære metode for toldværdiansættelse er blevet overført til gennemførelsesbestemmelserne, og artikel 46 i Kommissionen forslag er derfor udgået. Rådet har i artikel 51 (tidligere artikel 56) genindført den bestemmelse, at flere debitorer hæfter solidarisk for deres toldskyld. Samtidig er den foreslåede tilskyndelse for toldmyndighederne til i første omgang at forsøge at opkræve toldskylden fra enhver forsætlig overtræder blevet opgivet. Muligheden for at suspendere tidsfristen for betaling af afgifter i sådanne tilfælde er dog blevet bevaret i artikel 72, stk. 3 (tidligere artikel 77, stk. 3). Rådet har også indført sikkerhedsregler for en eventuel omgåelse af toldforanstaltninger som f.eks. dumpingtold i gennemførelsesbestemmelserne i artikel 54 (tidligere artikel 59) vedrørende beregning af afgiftsbeløb . Hvad sikkerhedsstillelse angår, blev der rejst spørgsmål i forbindelse med forslaget om at udvide sikkerhedsstillerens ansvar til at omfatte eventuel toldskyld, der stammer fra ikke-angivne varer og efterfølgende kontrol. Ved at ændre artikel 56 (tidligere artikel 61) har Rådet gjort det klart, at dette gælder for sikkerhedsstillelser i almindelighed, men at medlemsstaterne selv skal afgøre, om de vil benytte sikkerhedsstillelser til at opkræve toldskyld efter klarering, og under alle omstændigheder kun hvis sikkerhedsstillelsen ikke er blevet frigivet. Den fælles holdning kvalificerer også bedre behovet for gennemførelsesbestemmelser for de generelle bestemmelser om sikkerhedsstillelse navnlig i forbindelse med andre sager, hvor sikkerhedsstillelse ikke er påkrævet, som f.eks. for bestemte forsendelses- og transportmetoder, eller hvor en sikkerhedsstillelse har en begrænset gyldighedsperiode. Hvad sikkerhedsstillerne angår, er det nu i artikel 61 (tidligere artikel 66) også klarere defineret, hvilke institutioner der kan stille sikkerhed uden godkendelse. Forslaget om at begrænse brugen af generelle sikkerhedsstillelser med et nedsat beløb (frafald af sikkerhedsstillelse) for AØO er også udgået af artikel 62 (tidligere artikel 67), og kriterier svarende til dem, der er pålagt AØO (navnlig bevis for solvens), skal være opfyldt for at kunne anvende forenklingerne. Da den nye toldkodeks fastlægger grundlaget for systembaseret kontrol, har Rådet generelt accepteret princippet om "selvvurdering", som nogle medlemsstater har været fortalere for i Rådet, og som indebærer, at toldformaliteter skal forenkles mest muligt og, hvis det er praktisk og hensigtsmæssigt, at autoriserede erhvervsdrivende får mulighed for at regulere (eller "vurdere") sig selv. Toldmyndighedernes ret til at acceptere afgiftsbeløb, som klarererne selv har fastlagt, er nu indføjet i artikel 66, stk. 2 (tidligere artikel 71, stk. 2), og som for centraliseret klarering er der nu indsat definerende bestemmelser i en ny artikel ( artikel 116 ), der opridser og tydeliggør grundprincippet for selvvurdering, som dog vil blive begrænset til autoriserede økonomiske operatører. Artikel 84 i Kommissionens forslag er udgået, definitionerne af tilbagebetaling og henstand er flyttet til artikel 4 og de øvrige bestemmelser er indføjet i artikel 79 (tidligere artikel 85). I artikel 86 (tidligere artikel 92) har Rådet søgt at tydeliggøre betingelserne for toldskyldens ophør i tilfælde, hvor varer beslaglægges og konfiskeres. Endelig har Rådet, der anerkender den rolle, som debitorer kan spille i bekæmpelsen af svig, tilbagetrukket forslaget til de bestemmelser, der specifikt tillader toldskyldens ophør, som er opstået under en kontrolleret levering med det formål at udpege kriminelle, da dette ikke er praksis i alle medlemsstater. I kapitel 2 i afsnit V — Anbringelse af varer under en toldprocedure omfatter den fælles holdning en ny specifik artikel 106, der opridser og tydeliggør grundprincippet for centraliseret klarering , som ikke mere vil være begrænset til AØO, selv om ansøgerne skal opfylde kriterierne for AØO. Kapitlet har også fået en mere logisk opbygning; reglerne for forenklede og supplerende angivelser findes nu sammen med reglerne for standardangivelser og de fælles regler, der gælder for dem alle. (Artikel 125 og 128 i Kommissionens forslag er blevet til artikel 109 og 110, og artikel 114 til 117 er blevet til artikel 111 til 114). Rådet har ophævet begrænsningen af brugen af forenklede angivelser til AØO i artikel 109 (tidligere 125), der gør bestemmelserne om "lejlighedsvise" forenklede angivelser i artikel 127 i Kommissionens forslag overflødige, og Rådet har også genindført (men i artikel 112 (tidligere artikel 114)) begrænsningen af retten til at frafalde forelæggelsen af varer til forenklet angivelse alene ved registrering. Artikel 126 og 127 i Kommissionens forslag er derfor udgået. I artikel 111 (tidligere artikel 114) er der i den fælles holdning genindsat en henvisning i toldkodeksen til særlige personer, som ikke behøver at være etableret på EF's toldområde for at kunne indgive en angivelse. I et nyt kapitel 3 — Verifikation og frigivelse af varer — i afsnit V er toldklareringsaspekterne af varer, der angives til en procedure, på logisk vis blevet udskilt for sig selv. (Artikel 118 til 124 i Kommissionens forslag er blevet til artikel 117 til 121, 123 og 124). I en ny artikel 122 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser. [Det tidligere kapitel 3 – Forenklinger, vedrørende toldangivelser i Kommissionens forslag er nu kapitel 2, afdeling 3 i dette afsnit; artikel 129 i Kommissionens forslag er udgået.] Artikel 138 (tidligere artikel 146) er også blevet ændret i den fælles holdning, da afslutningen af en forsendelsesprocedure er en helt anden begivenhed end procedurens godkendelse, og reglerne om procedurens afslutning er korrekt genindsat i artikel 146 (tidligere artikel 155). Den indledende artikel 154 i Kommissionens forslag er udgået, da den var unødvendig. I forslagene om den moderniserede toldkodeks bliver midlertidig oplagring en toldprocedure, og som for toldlagre og frizoner fastsættes der ikke nogen frist for anbringelse af varer i midlertidig oplagring under en anden toldprocedure, så at automatisk opståen af toldskyld efter en vis frist undgås. I artikel 150 (tidligere artikel 159) erkendes det nu, at der under visse omstændigheder kan fastsættes frister for midlertidig oplagring, navnlig hvis lageranlæggene drives af toldmyndighederne selv og der ikke findes kommercielle ordninger, og under ekstraordinære omstændigheder. Efter den samme artikel skal der nu vedtages gennemførelsesbestemmelser for sådanne ekstraordinære omstændigheder. Artikel 166 i Kommissionens forslag, der vedrører procedurer i frizoner , er udgået, og bestemmelserne er indsat i artikel 159 (tidligere artikel 169). I den fælles holdning er der nu fastsat bestemmelser under formaliteter ved udpassage i artikel 177 (tidligere 187) for frembydelse af varer, der forlader EF's toldområde, for afgangstoldstedet. I den nuværende toldkodeks er en sådan frembydelse udtrykkeligt fastsat i reglerne for visse procedurer som f.eks. udførsel, forsendelse, men ikke i alle tilfælde, og det er nu nødvendigt af hensyn til sikkerhedskontrollen. Anvendelsen af Rådets "komitologi"-afgørelse 2006/512/EF[2] om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, er nu fastsat i hele toldkodeksen med hver artikel, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, og som nu klart angiver, hvilken procedure der gælder i hvert tilfælde. I mange tilfælde er disse bestemmelser blevet suppleret med mere detaljerede rammebestemmelser for komitéproceduren. 3.4. Vigtige spørgsmål, som ændringsforslagene/erklæringerne ikke behandler "Centraliseret klarering" vil indvirke på de beløb, som hver medlemsstat opkræver, og dermed på den andel (25 %) af de afgiftsbeløb, de modtager i form af opkrævningsomkostninger, på moms og statistiske ordninger. For at sådanne perifere spørgsmål ikke skal forsinke vedtagelsen af den moderniserede toldkodeks har Rådet afgivet en erklæring om, at den ønsker gennemført en ordning, der kan rejustere strømmen af opkrævningsomkostninger. Ordningen bør udarbejdes i passende fora og tildeles en status, som gør ordningen juridisk bindende for medlemsstaterne. Ordningen bør være trådt i kraft, når den moderniserede toldkodeks træder i kraft, og den bør være operationel, når toldkodeksen finder anvendelse. Rådet bemærker også i sin erklæring, at den centraliserede klareringsordning vil kunne indebære tilpasninger i forbindelse med moms, statistikker og nationale forbud og restriktioner, og at sådanne spørgsmål bør afklares i passende fora, inden bestemmelserne om centraliseret klarering i den moderniserede toldkodeks træder i kraft. I en anden erklæring er Rådet og Kommissionen blevet enige om at vurdere anvendelsen af den centraliserede klareringsordning tre år efter ikrafttrædelsen af den moderniserede toldkodeks. 4. KONKLUSION Kommissionen støtter fuldt ud den fælles holdning, der inkluderer og forbedrer en række ændringsforslag fra Europa-Parlamentet. Annex 1 Correlation Table between the 54 European Parliament's amendments, the corresponding recitals/provisions in the Commission's proposal (COM(2005)0608) and the recitals/provisions as re-numbered in the Council's common position (European Parliament's amendments rejected either by the Commission or by the Council or by both are shown in grey shading) No EP Amendment | No Recital/Article (Commission's proposal) | No Recital/Article (Council's common position) | 1 | 1 | 1 | 2 | new Recital 6a | Recital 8 | 3 | Recital 8 | Recital 10 | 4 | Recital 9 | Recital 11 | 5 | Recital 36 | Recital 35 | 6 | Recital 38 | Recital 39 | 7 | 2 | 2 | 8 | 4 (4) | 4 (5) | 9 | 4 (new 4a) | 4 (6) | 10 | 4 (new 8a) | 4 (11) | 11 (Comitology) | 5 (1) sub-par. 2, 11 (2), 59 (c), 61, 68, 77, 81, 83, 93 (3)(a), 93 (3)(c), 95, 107, 115, 116, 117, 128, 137, 138, 141, 143 (2), 144 (2), 145, 150, 172, 174, 186, 191, 192, 193 | 5 (1) sub-par. 2, 11 (3) (a), 59 (c), 61 (9), 68 (3), 77 (3), 81, 83 (1) sub-par. 2, 83 (5), 95 (2) (a), (b) and (c), 107 (2) (a) and (b), 117 (1) sub-par. 3, 120 (3), 121 (2), 141, 143 (2), 145 (2), 150 (1) sub-par. 4, 150 (2) sub-par 2, 150 (3) sub-par 2, 191 sub-par. 3, 192 (2) | 12 | 9 (2) | 9 (2) (phrase deleted) | 13 (Comitology) | 10 (3), 16, 17, 21, 27, 35, 41, 42 (3), 42 (4), 59 (b), 60, 63, 64, 67, 93 (3)(b), 99, 109, 113 (1), 125, 143 (1), 143 (3), 152, 153, 157, 174, 186, 194 (a), 194 (c) | 1 (3) sub-par 2 &3, 10 (2), 16, 17 (5), 21 (7) c), 27 (3), 41, 42 (3) & (4), 59 b), 60 (2) sub-par 2), 63 sub-par 2, 64 (1) sub-par 2, 67 (3), 93 (3), 99 (2), 107 (2) b), 109, 113 (1) sub-par 2, 114 (2)&(3), 123, 143 (1) sub-par 4, & (3) sub-par 2, 152 (2), 153 (3) sub-par 2, 157 (2) sub-par 2, 174 sub-par 1, 186 (1), 194 (1)&(2) | 14 | 11 (new 2a and 2b) | 11 | 15 | 13 | Article deleted | 16 | 14 (2) | 13 (2) | 17 | 14 (3) | 13 (3)(a) | 18 | 15 (d) &(e) | 14 (d)&(e) | 20 | 16 (e) | 15 (e) | 21 | 22 (1) | 21 (1) | 22 | 27 (2), sub-par 1 | 25 (2), sub-par 1 | 23 | 32 (1) | 30 (1), sub-par 1 | 24 | 32 (2) | 30 (1), sub-par. 2 | 25 | 32 (2) (a) | 30 (1), sub-par 2 (a) | 26 | 35 (new 2a and 2b) | 1 (3) [+ 116, 183 (2) (c)] | 27 | 38 (not in EN) | 35 (not in EN) | 28 | 42 (new 5a) | 39 | 29 | 56 (new 1a) | 51 (paragraph deleted) | 30 | 64 (1) (c) | 59 (1) (c) | 31 | 67 (2) | 62 (2) | 32 | 94 (new 4a) | 88 (4) | 33 | 101 (4) (c) | 95 (4) | 34/35 | 114 (1) | 112 (1) | 36 | 115 (2) | 111 (2) | 37 | 125 | 109 (1) | 38 | 141 | Article deleted | 39 | 152 (1) (b) | 144 (1) (b) | 40 | 153 (2) (new f a) | 145(2) | 41 | 152 (3) (new f a) | 144 (3) | 42 | 155 (1) (c) | 146 (1) (c) | 43 | 157 (2) (b) | 148 (1) (b) | 44 | 158 (2) | 149 (2) (phrase deleted) | 45 | 160 (3) | 151 (3) | 46 | 172 (1), sub-par 2 | 162 (1) (a) | 47 | 178 (1) (b) | 168 (1) (b) | 48 | 187 (2), sub-par 2 | 177 (1) | 49 | 190 (1) | 180 (1) | 50 | 190 (2), sub-par 2 (new 2a) | 180 (3) | 51 | 190 (new 3a) | 180 | 52 | 193 | Article deleted | 53 | 194 (a) | 183 (1) | 54 | 195 (new 1a) | Article deleted | 55 | 196 (new 2a) | 184 (4) | 56 | 198 | 186 | Bilag 2 FÆLLES ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN OM VURDERING AF ANVENDELSEN DEN CENTRALISEREDE KLARERINGSORDNING Rådet og Kommissionen er enige om, at Kommissionen tre år efter ikrafttrædelsen af den moderniserede toldkodeks bør vurdere anvendelsen af den centraliserede klareringsordning . På grundlag af bidrag fra medlemsstaterne vil Kommissionens tjenestegrene forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport, der i givet fald ledsages af de forslag til ændringer af retsforskrifterne, som måtte være nødvendige. [1] Bemærkningerne henviser til artiklerne, som de er nynummereret i den fælles holdning; den tidligere nummerering i Kommissionens forslag er anført i parentes. [2] EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11.