52007PC0485

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af det andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2007/0485 endelig udg. - COD 2005/0042A */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.8.2007

KOM(2007) 485 endelig

2005/0042A (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af det andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013)

OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAGi henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

2005/0042A (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af det andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013)

Den fælles beslutningsprocedure Andenbehandling

1. Indledning

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets ændringsforslag.

2. B AGGRUND

FORSLAGET, KOM(2005) 115 ENDELIG [1], blev fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 15. april 2005 som led i den fælles beslutningsprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Regionsudvalget afgav udtalelse den 16. februar 2006[2].

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 14. februar 2006[3].

Europa-Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 16. marts 2006.

Det ændrede forslag, KOM(2006) 234 endelig[4], blev i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, stk. 2, fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 24. maj 2006.

Rådet vedtog efter udtalelse fra Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, efter politisk enighed den 30. november 2006 en fælles holdning den 22. marts 2007[5]. Kommissionens meddelelse om den fælles holdning, KOM(2007) 150, blev vedtaget den 23. marts 2007.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning ved andenbehandlingen den 10. juli 2007.

3. formålet med forslaget

Programmet tager sigte på at bidrage til beskyttelse af borgernes sundhed og sikkerhed gennem specifikke aktioner på sundhedsområdet. Det sætter EU i stand til at supplere, støtte og øge værdien af medlemsstaternes politikker og bidrager således til at forbedre solidariteten og velstanden i EU ved at beskytte og fremme menneskers sundhed og sikkerhed og forbedre folkesundheden. Programmet for 2007-2013 har tre hovedmålsætninger: forbedre borgernes sundhedssikkerhed, fremme sundhed og udarbejde og formidle viden om sundhed.

Disse målsætninger skal opfyldes gennem en kombination af aktioner og instrumenter i overensstemmelse med de prioriteringer, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

4. Kommissionens udtalelse om EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

4.1. Generelt

Den 10. juli 2007 vedtog Europa-Parlamentet en ændringsforslagspakke, der som kompromis var blevet vedtaget sammen med Rådet med henblik på at opnå enighed ved andenbehandlingen.

Der blev fundet en udvej for Parlamentets betænkeligheder gennem en ændring af programteksten, der samtidig afspejler ånden i Kommissionens ændrede forslag.

Kommissionen accepterer alle ændringsforslagene. En trilateral erklæring, som citerer reglerne om budgetfleksibilitet for EU-programmer i den interinstitutionelle aftale (artikel 37) til fordel for sundhedsprogrammet (jf. bilag), gjorde det lettere at vedtage kompromispakken.

4.2 Ændret forslag

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor angivet.

BILAG

TRILATERAL ERKLÆRING OM DET ANDET EF-HANDLINGSPROGRAM FOR SUNDHED 2007-2013

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen:

- er enige om, at der skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed, således at det andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) kan gennemføres i sin helhed

- gør opmærksom på artikel 37 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[6], hvori det hedder, at budgetmyndigheden og Kommissionen forpligter sig til ikke at afvige mere end 5 % fra budgettet, medmindre der foreligger nye omstændigheder af objektiv og varig karakter, der begrundes detaljeret. En eventuel forøgelse som følge af sådanne omstændigheder skal holdes inden for det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde

- forsikrer, at de er villige til at foretage en forsvarlig evaluering af de særlige behov og omstændigheder, der gør sig gældende for sundhedsprogrammet, under den årlige budgetprocedure.

[1] EUT C 172 af 12.7.2005.

[2] EUT C 192 af 16.8.2006.

[3] EUT C 88 af 11.4.2006.

[4] EUT C 303 af 13.12.2006.

[5] EUT C 103E af 8.5.2007.

[6] EUT C 139 af 14.6.2006.